Er det kun tykke, der må have det dårligt med deres krop?

'HVOR ER DU KLAM DIN BILLIGE LUDER' 
'Hvorfor har du det dårligt, når du har den perfekte krop?' 
'Du har ikke ret til at have det dårligt med dig selv, når du er både pæn og slank' 

Det har været en god uge. 
Og så er det endda kun torsdag, mens jeg skriver denne blog. 

Alle tre kommentarer, er fra denne uge. 
På henholdsvis min instagram og facebook side. 

Den med luderen, der måtte jeg sgu lige kigge en ekstra gang og var glad for at jeg sad i virkelig dejligt selskab, som både gav en krammer og en lytter. 
Egentlig trak jeg på skulderen, for jeg er med på, at det siger mere om afsenderen, end om jeg selv. 

Er det kun de tykke der må have det dårligt?

Kommentarerne er ingenlunde unikke for lige den her uge. 
Jeg oplever dem ofte. 
Og jeg synes det er bullshit. 
For det svarer til at sige at det kun er de tykke der må have det dårligt med sin egen krop. 
Og hvornår er man så 'tyk nok' til det? 
Hvem afgør det? 

Og så er det noget bullshit, fordi forholdet til vores krop, har så uendeligt lidt at gøre med, hvad vi vejer. 
Jeg har vejet ti kilo mindre end idag. Har trænet 30 timer om ugen. 
Det gjorde ingen forskel. Tværtimod, vil jeg sige, at jeg var endnu mere nederen overfor min egen krop, i den periode. 
Jeg har udsat den for så meget, fordi jeg ville være tynd. Tynd nok. 
Men hvad er tynd nok? 
Når vi har et fucked up forhold til kroppen, skyldes det alt muligt andet. 

Der er så meget body shaming i vores samfund. 
Så er vi ikke rigtige fordi vi har rynker. 
For små læber. 
Ikke store nok bryster. 
Fyrene er ikke nok trænede, hvis ikke de kan fremvise guns. 

Vi har alt mulig grund til at købe et fitnessmedlemskab, hvis ikke røven sidder oppe i nakken. 
Eller en wrap-massage.detox-ting hos en behandler, som koster spidsen af en jetjager, hvis vi har appelsinhud. 

Vi er uværdige hvis ikke vi kan udvise nok kontrol til at tabe os og holde vægten. 
Man behøver ikke kigge særlig længe på forskellige medier, særligt dem hvor vi selv poster vores hverdag, hvor man hurtigt kan komme til at føle sig forkert. 

At jeg skulle have det mindre dårligt, end en der vejer 20 kilo mere. 
Hvorfor? 
At hun skulle være mere berettiget til at have det dårligt? 
Hvorfor? 
Eller ville det være nemmere, hvis vi kunne gøre det op sådan, at det var proportionelt? 
Vejer du ti procent mere end mig, må du have det ti procent mere dårligt med dig selv? 

Jeg tror ikke på, og min erfaring fortæller mig, at vores forhold til vores krop, afhænger af hvad vi vejer. 
Så skal vi ikke bare droppe det, der med at svine hinanden til og måle pik i form af, hvem der har det dårligt og hvem der har mest ret til det? 
Det handler ikke om vægt, men om dysfunktionelle familier, om selvtillid der er blevet mere hyldet end selvværd, om det perfekte som skulle være en målestok, vi alle kunne stræbe efter. 

Hvis du er nysgerrig på hvad det så er, der skal til, for at have et dejligt forhold til din krop, så tag med til et foredrag. 
Slut fred med din krop, er min historie. Også alt det, der ikke er pænt og instagrammable. 

Det er de værktøjer og åbenbaringer jeg har haft undervejs. 

Dem får du. 

Skal du med? 
Jeg er blandt andet i Aarhus d. 5. september, Aalborg d. 19. september, København d. 26. september, Odense d. 11. oktober og København d. 31. oktober 2017. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

 

 

Synes du også det feminine er lig med svaghed?

Blødhed, intuition, hvile, modtagende, indadvendthed, omsorg, langsomhed... alle træk, som tilhører den feminine energi. 
I daoismen kaldes feminin og maskulin energi, yin og yang. 
Det er to energier, som supplerer og komplimenterer hinanden. 
De kan ikke udelukke hinanden og det er ikke tiltænkt, som at vi som kvinder, skal have mest af dem feminine energi, eller for den sags skyld, opnå 50/50 balance, før der er balance. 

Begge køn har begge energier og det vil være forskelligt hvornår der er individuel balance. 

Meget kan du kalde mig, men jeg er ikke mild! 

For nyligt var jeg frivillig på Grøn Koncert og mødte en masse fantastiske mennesker. I blandt en vis Hr. Møller, som den anden dag, skrev 'Hey Kirk, jeg savner dit milde og rolige væsen - ha' en dejlig dag'. 

Jeg blev så glad. Smilede over hele femøren. 

Men havde det været for bare et par år siden, ville jeg være blevet tosset. Hidsig. Frustreret. For meget kunne man kalde mig, dengang, men jeg var fandme ikke mild. 

Det vi kan sige 'Meget kan du kalde mig, men jeg er i hvert fald ikke x,y,z...' til er det, der hører til vores skyggesider. Det er vores udviklingspotentiale sådan groft set. 
At det enkelte karaktertræk står i skyggen, skyldes at det er blevet mindre værdsat eller måske ligefrem skældt ud på, skammet ud, i vores barndom. 
Eller at det modsatte karaktertræk blev hyldet mere. 
Vores skygger opstår fordi der er nogle karaktertræk, vores omsorgspersoner ikke kan rumme i os. Og fordi nogen bliver anerkendt mere og andre skældt ud. 

Så sætter vi det pågældende karaktertræk i skyggen. Fordi vi som børn oplevede at når vi udviste dette karaktertræk, blev vi ikke elsket. 

Når en bulderbasse tillader mere feminitet

Jeg har de sidste par år været på en rejse, der har handlet om at tillade flere af de feminine egenskaber i mig. Tilskrive dem en værdi, fordi jeg har haft tendens til, at kalde dem alt andet end noget positivt og rosende. Faktisk har jeg opfattet det meste som svagt og en direkte forhindring for mig, i at nå det jeg gerne ville. 

Det kunne være; 

'Jeg vil ikke være blid... for så er der jo ingen der vil have respekt for mig' 
'Jeg kan ikke være indadvendt, for så er der jo ingen der ligger mærke til mig' 
'Jeg er ikke modtagende og langsom, for så når jeg jo ingen steder' 
'Jeg er i hvert fald ikke omsorgsfuld og mild, for så er jeg jo svag' 

Det var så hårdt. Et virkelig hårdt liv, som oftest var på barrikader. Jeg tog alle slåskampe. 
For jeg var så meget i overdrive i maskulin energi. 
Fiksede, ordnede, nåede noget, opnåede endnu mere, var målrettet, argumenterede simpelt, enkelt, tog beslutninger og handlede. 

Den store forskel imellem de to energier, er at den maskuline energi, er den handlende og den feminine den værende. 
Hvis man bare tager et kort dyk ned i skyld & skam, så refererer skyld til vores handlinger og skam til vores væren. Ligger vi endnu et lag på, så referer vores handlinger og skyld, til dannelsen af vores selvtillid og skam og væren, til vores selvværd. 

Jeg havde et pissedårligt selvværd

Min selvtillid fejlede ingenting. Jeg vidste præcis hvad jeg kunne og jeg kunne vise lange lister, med alt det jeg har opnået. 
Men mit selvværd var skrantende og det blev ikke bedre af at jeg piskede derudaf i maskulin energi og ikke tillod alt det jeg kaldte svagt. 

Så nu omfavner jeg at være i feminin energi.
Jeg øver mig i at være et langsomt menneske. 
Og det føles fanfuckingtastic. 

Og nu er det ikke længere en nødvendighed, at en anden fortæller mig at jeg er smuk. Bevares, det er stadig dejligt at høre. Men nu ved jeg det selv. Smuk på så mange måder. 
Og når jeg så får en besked, hvor der står at Hr. Møller savner mit milde og rolige væsen, så ved jeg at mine skyggesider, i hvert fald nogen af dem, er blevet indkorporeret i min væren, min essen, min sjæl og shit altså, det er jo for mig den ultimative testamonial på, at personlig udvikling svarer sig. 
Jeg føler at mt liv er blevet større. 

Hurra for filan da! 

Vil du også arbejde med dine skyggesider? 

Så kom med. Jeg holder nemlig en danseworkshop, ja faktisk to, med lige præcis det her tema. Det er kun for kvinder og i et helt trygt rum, får vi lov til at bruge dansen som facilitator, til at lære os selv bedre at kende. 
Det kræver ingen danseerfaring, blot at du har lyst til at gå på opdagelse i dine skyggesider. 

Du får: 
- Viden om hvad skyggesider er
- Indblik i hvad dine egne er, i forhold til feminitet og sensualitet
- Inspiration til hvordan du kan arbejde med dine skyggesider, så det bliver nemmere for dig at tappe ind i det der er svært og som kan forhindre dig i at folde dig mere feminint og sensuelt ud. 
- 4 timer bare til dig, med snacks og dejligheder ad libitum 

Det bliver en dejlig dag, og jeg glæder mig så meget.

Det er onsdag d. 20. september kl. 17.30-21.30 i Aalborg. 
Og søndag d. 24. september kl. 13.00 - 17.00 i København. 

Skal du med? 
Halvdelen af pladserne er solgt til begge workshop. 

Hvorfor tæller yoga ikke som træning?

Se videoen her, hvor jeg snakker mere om, hvorfor det er så svært at lade yoga tælle med som træning... 

For næsten en måned siden besluttede jeg mig for at udfordre mig selv i 30 dage. Den challenge, kan du læse mere om her
Som en del af den challenge, som jeg laver sammen med min veninde Anne, aftalte vi at vi skal bevæge os/træne 15 timer på de 30 dage. 

Det lyder som en overkommelig opgave. 
Men hvor skulle jeg bevæge mig? 

For jeg vidste godt, at jeg trods alt ikke ville få gjort det hjemme, når det var så meget. 
Og jeg havde lyst til bare at være elev igen selv. 
Og ikke mindst, være et sted, hvor ikke en kæft ved hvem jeg er. 
Et sted hvor jeg ikke selv skal undervise, og kan komme præcis som jeg er i den dagsform, jeg nu engang har. 

Skulle jeg i gamle gårde?

Jeg overvejede et medlemskab på en af mine gamle arbejdspladser. 
Men jeg føler faktisk ikke for at der skal stå en og råbe mig i hovedet, at jeg kan mere, at jeg skal presse mig selv mere, at min krop skal præstere mere. 

For det synes jeg faktisk at jeg allerede har gjort. 
At min krop har præsteret og været udsat for alt mulig slags træning. 

Kan jeg overhovedet tillade mig, at vælge mig selv til?

Jeg var sindsygt konfliktet i mine overvejelser. 
Mit valg endte med et nyt sundhedshus i Kbh NV. 
Men så kom det til at skulle vælge medlemsskabtype. 
Og ligeså meget som jeg har lyst til at give hele verden, til alle andre mennesker, kan jeg blive så sindsygt nærrig, når det kommer til mig selv. 

Så er jeg ikke god nok til at vælge mig selv til på den måde og bruge 400,- om måneden kun på mig. 

Jeg nåede at tænke, at jeg kunne tage kontakt til dem og sige at jeg kunne skrive for dem i bytte for medlemskab. 

Til sidst sagde jeg højt for mig selv; 'Kirk, du må godt vælge noget som bare er til dig. Som ikke har nogen funktion andet end at give dig fornøjelse. Du behøver ikke arbejde lidt imens du er der, jeg kan bare nyde at der er en underviser, som vil give mig det bedste, for en gangs skyld. At jeg må tage imod og ikke skal give en skid.' 

Hvorfor tæller yoga ikke? 

Så nu går jeg til yoga. To gange om ugen cirka. 
En af gangene får den rimelig meget gas med Vinyasa yoga og den anden er rimelig rolig, sker ikke så meget agtig, med halvanden times yin yoga. 
Men så har stemmerne været igang igen;
'Yoga tæller altså ikke med'
'Det tæller ikke hvis ikke du sveder hele tiden'
'Du laver jo ikke noget til Yin yoga...' 
'Det der yoga er ikke rigtig træning, for du er jo ikke øm i 5 dage efter..' 

Sådan noget sagde stemmerne. 

Som om yoga ikke rigtigt talte. 
Fordi det ikke er højintensitet. 
Måske fordi der ikke står en underviser og råber af mig. 
Fordi det ikke handler om at få en fast røv og flad mave. 

Fordi der rent faktisk er meget mere fokus på at mærke hvad dælen min krop har brug for. 

Og jeg lytter. Prøver i hvert fald. 
Det jeg hører når jeg sætter mig der på yogamåtten, er 'Tak. Hvor er det dejligt det her.' 

Jeg har rigeligt fart på i mit liv og bevægelsesmæssigt er jeg dækket ind med både styrke og kondition. 
Til gengæld har jeg brug for åndehuller, hvor jeg kommer ned i gear, mærker min krop og ikke har et facit for hvad jeg skal præstere. 
Et sted som lader mig op. 

Det gør det her sted. Og det er bare til mig. 

Og det føles så pissehamrende dejligt! 
Så nu tæller yoga med. I min verden. 
I min challenge. 

Det tæller så meget med! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Jeg prøver stadig at slutte fred med min krop

Der er ikke den kur jeg ikke har prøvet. 
De magiske piller, jeg ikke har forsøgt mig med. 
Fordi jeg ville tabe mig. 

Af den overbevisning, at hvis jeg tabte mig, så blev alting bedre. 
Men det blev det ikke.
For jeg har tabt mig de der 3-5 kilo.
Flere gange. 
Og taget dem på igen. 

Men selv når jeg havde tabt kiloene, så var stemmerne i hovedet der stadig. 
Så var det appelsinhuden, den var gal med. Rynkerne eller de hvide pletter jeg har. 
Jeg var dybest set, stadig ikke perfekt. 

Jeg prøver stadig at slutte fred

For to år siden, skrev jeg et ærligt blog indlæg om at ville slutte fred med min krop og ikke udsætte den for alskens lort, piller, detox, kure, askese og meget mere. 

Tiden siden har været den vildeste rejse, for mig som menneske. Og for min krop. 
Og jeg er et andet sted idag. 

Rejsen blev til foredraget Slut fred med din krop, hvor flere end tusind kvinder har været forbi, for at blive klogere på dem selv og for at tage de spæde skridt imod et mere kærligt forhold til deres krop. 

Hvis jeg kunne solgte jeg gerne lykkeformularen på flaske. Tag disse 10 trin og bliv gladere for din krop. Det har jeg aldrig troet på. Og det forsøger jeg heller ikke at sælge. 

Tværtimod, er jeg meget ærlig om, at det at slutte fred med sin krop og begynde at behandle den med kærlighed, ikke er gjort over en nat. Men kræver arbejde med sind, sjæl og krop og for mig, har jeg været nødt til at stille mig selv, nogle store spørgsmål. 

Frygten for ikke at være tynd nok

Det siges at vi gør alting, enten ud af frygt eller kærlighed/tiltrækning. 
Da jeg stillede mig selv spørgsmålet om hvorfor jeg behandlede min krop som jeg gjorde, og lejlighedsvist stadig gør, når jeg bliver forvirret og for frygtsstyret, om jeg gjorde det jeg gjorde, ud af frygt eller kærlighed, var svaret frygt. 

For hvad var det jeg var bange for, hvis ikke jeg var tynd nok? Perfekt nok? 
Jeg var bange for at så var jeg ikke god nok. 
At hvis jeg var tyk, var jeg en taber. 
Og var jeg først ikke god nok, ville ingen elske mig. 
Er der ingen der elsker mig, så ender jeg alene. 

Det var frygten. 
Det er frygten der dukker op en gang imellem. 

Den handler ikke om min krop og hvordan den ser ud. 
Har jeg fundet ud af. 
Men den frygt stikker stadig sit hoved frem en gang imellem. 
Og skræmmer mig. 
Lejlighedvist overbeviser den mig om, at jeg skal gøre alt muligt, for at blive bedre. 

30  dages renselse og kiggen indad

Jeg er igang med min tredje uge med en challenge til mig selv. Den har jeg lavet sammen med min veninde Anne, så vi kan støtte hinanden. 
Opmuntringen var at min buksedragt strammede så meget, at jeg ikke turde at bukke mig ned, uden at være bange for at den spræk. 

Det duer ikke. 

Men i stedet for at gøre det, som jeg har gjort så mange gange før, at gå i krig med at veje mig og sætte alle mulige regler op, valgte jeg en anden vej. 

For jeg tror på at der er en grund til at buksedragten strammede. 
Mere end bare fordi jeg havde fornøjet mig lidt ekstra med rosé og hvidløgsbrød. 

Så de her 30 dage, som sikkert bliver til flere, er en form for renselse. 
Hvor jeg har forsøgt at sætte nogle guides op for mig selv og mit indtag. 
Ikke asketisk, men realistisk. 
Jeg har ikke vejet mig. 

Og der er to mål med denne challenge, som handler om alt andet end tal på vægten: 
1: Jeg vil gerne kunne passe min buksedragt igen, fordi jeg synes jeg er røvlækker i den
2: Og faktisk vigtigst: jeg har brug for at finde ud af, hvorfor jeg lige pludselig ikke kunne passe min buksedragt. Hvorfor jeg har trøstespist og lammet mig selv, for ikke helt at mærke efter?

At slutte fred, er en proces

For mig er det en proces, på lige linje med at gå til frisør, eller have bilen til mekaniker. 
Det skal gøres jævnligt. Bolte skal spændes. Kileremmen skal skiftes. 
Sådan er det også for mig og min krop. 
Jeg bliver hele tiden stillet overfor udfordringer af min krop, mit sind, vores samfund, mine relationer og overbevisninger. 

Så nu spænder jeg boltene igen. Får rettet frisuren til. 
Ikke for at blive perfekt. 
Men for hele tiden at bedre forstå mig selv og lade mine handlinger overfor mig selv og min krop, været drevet af kærlighed og ikke frygt. 

Foredraget Slut fred med din krop

Det er sådan en skøn rejse. 
Som jeg deler med dig til foredraget Slut fred med din krop. 
Foruden de åbenbaringer og værktøjer jeg bruger, for at skabe balance og ikke mindst bevidsthed i mit liv, så jeg bedre kan leve i kærlighed end frygt. 
Jeg tilføjer hele tiden nyt til foredraget, så har du set det før, så tøv ikke med at komme igen. 
Både du og jeg er allerede en anden, end sidst :) 

Min tourne starter d. 29. august i København og jeg kommer forbi en del byer, som du kan se her: 

29. august // København
5. september // Aarhus
19. september // Aalborg
26. september // København
11. oktober // Odense
31. oktober // København
28. november // København

Skal du med og blive inspireret? 

Godmorgengroove, til dig der vil starte dagen et skridt foran...

Forestil dig dette.... din krop er næsten vågen. Måske har du siddet på en cykel eller i en bil, siden kroppen fandt vej ud fra den varme dyne. 
Du står på Frederiksberg og blidt bliver du guidet, vækker din krop, som begynder at sprudle og gnistre.
Du har god tid og der er ingen stress med at skulle nå alt muligt. 
Der er ikke noget facit og det er fuldstændig ligegyldigt om du har danset før. 
Her handler det om at have det sjovt og starte dagen, på den allerbedste måde. 

Du sveder, du griner, din krop og sjæl danser. Din fredag er igang og du bliver klar til at indtage weekenden <3

Sådan er Godmorgengroove fredag morgen, hvor vi danser fra kl. 07.00 - 08.00 på Gotved Instituttet på Vodroffsvej 51 på Frederiksberg i København. 

Hvad er Godmorgengroove med Kirk Rønler?

Groove dance er verdens enkleste og nemmeste dansetime, og kræver ikke at du har gået til dans før. Den eneste forudsætning, er at du har lyst til at bevæge dig, og lade dig bevæge, i et trygt rum, sammen med andre voksne kvinder. 
I Groove, har hver sang sine helt egne, nemme trin. Det kan være så enkelt som at gå. 
Så går du. 
På din måde. 
Til den stilart vi nu danser til. 
For til groove dance, danser vi til alle mulige stilarter. Cha cha, hip hop, funk, soul, disco og meget mere. 

Det betyder at du ikke kan gøre det forkert. 

Til Godmorgengroove, får du altid en rolig start, så vi respekterer at for de fleste af os, er vi næsten lige stået op. Du får god tid til at blive varm, inden vi starter morgenfesten, som sender dig ud i weekenden med lidt mere energi og et skridt foran resten af verden. 

Er Godmorgengroove noget for mig? 

Ja, da!
I hvert fald hvis du både er til at få sved på panden og grine samtidig. Til at danse og lade kroppen få lov at bestemme lidt mere end hovedet. For hvis du ligner de fleste af de kvinder jeg arbejder sammen med, så har du sikkert rigeligt at tænke på og tanker nok i forvejen. 
Her får du lov til at slukke lidt for dem og bare være. 

Skal du med til Godmorgengroove?

Der er løbende hold. 
Næste gang starter d. 11. august og er alle fredage i august og september, derefter. 
Der er 2 pladser tilbage - skal du med? 
Næste hold starter til oktober. 

Vi ses på dansegulvet. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Træt af spændingshovedpine og ondt i nakke/skuldre?

Kender du det her: din hovedpine begynder at snige sig ind på dig. 
Du prøver at gnide dine tindinger, at bevæge dine skuldre lidt, drikke mere vand, men lige lidt hjælper det? 

Det kender jeg. 
Sammen med 78% af den danske befolkning, hvoraf 10% har spændingshovedpine mindst én gang ugentligt. 
En øm nakke og hovedpine, er noget af det der gør mig ukampdygtig, irriteret og giver mig mindre overskud. 

Når jeg får det sådan, ringer jeg til Anne Skytte, som er min massør. 
Både for at få massage, men også en kærlig opsang om at passe på mig selv, passe min træning og ikke mindst på min krop.
For spændingshovedpine kommer selvfølgelig af noget. Det kan være stressrelateret, mangel eller for meget/forkert træning og meget mere. 

For mig er det tit en kombination af stress, at jeg glemmer at træne selv... eller rettere, fordi jeg er stresset, overbeviser jeg mig selv om, at jeg ikke skal træne, men arbejde i stedet. Og så går det først ned af bakke. For så kommer den dårlige søvn også - og snebolden er sat i gang. 

Jeg øver mig at ringe til Anne og booke en tid, før jeg er der. Det går heldigvis bedre og det betyder at der er længere og længere imellem øm nakke og spændingshovedpine. 
Det giver mig mere overskud og mere lyst til at passe endnu bedre på mig selv. 

Du får 25% rabat på massage hos Anne

Jeg har nemlig lavet en aftale på dine vegne, om at du kan få din første massage til kun 450,- for en time og spare 25%. 
Tilbuddet gælder til og med d. 2. august 2017. 
Du kan både købe en massage til dig selv, men også til en ven, så måske du kender en som trænger til lidt forkælelse. 
Anne har klinik i Rødovre og selvom det lyder langt ude på landet og alt det der, så er der både fri parkering og nemt at finde en p-plads, så jeg bruger personligt langt mindre tid på at komme til Anne, end da jeg havde massør i indre by.

Oh yes, jeg trænger til massage - lad mig købe en session med det samme! 

Kærlig hilsen
Kirk Rønler 

Pssst... hvis du kender en som kunne have godt af en massage, kan du gøre to ting. Enten at købe massagen i gave, til en du kender, eller sende denne blog videre eller dele den.

Et madglad feriebarn strammer tøjlerne...

... det er en lørdag aften og jeg skal ud. 
I min denim jumpsuit som er pisselækker. Om end uden stretch. 
Det viser sig at det madglade feriebarn, har været lidt for madglad og at de mange glas rosé og hyggelige sommeraftener, med eller uden regnvejr, har sat sig på røven, maven og sikkert også resten af kroppen. 

I hvert fald strammer min buksedragt. Mere end godt er. 
Faktisk så meget, at jeg er bange for at den sprækker når jeg bukker mig ned. 
Det duer ikke. 

Men hvad så?
For jeg tror jo ikke på slankekure, askese, detox og stramme regler. 
Ikke mindste fordi jeg har rygrad som en regnord og elsker mad der smager dejligt.
Og bløde dråber i godt selskab med samtaler der bliver dybere, som vinen svinder i flasken. 

Men min grundregel er også, at når tøjet strammer, så må jeg gøre noget. 

Når selvkærlighed og nysgerrighed driver værket

Jeg kunne godt hoppe på en kur i et dameblad. Tab 5 kilo på 3 uger og derudaf. 
Men jeg tror ikke på det. Altså ikke at det ikke nødvendigvis virker undervejs, men det strider meget i mod det jeg står for. 
Så jeg har besluttet mig for noget andet. 
Jeg har ikke en vægt, så jeg aner ikke hvad jeg vejer, jeg ved bare at mit tøj strammer, og at jeg ikke har overskud på kropskontoen når jeg kigger mig selv i spejlet. 

Jeg har derfor lavet en plan. 
En selvkærlig en af slagsen. 
Som skal sikre at tøjet ikke strammer om en måned, at selvværdet har fået et boost og at jeg har ro på systemet, inden en travl efterårssæson starter med fuld smæk på. 

Planen er: 
- At spise 5-600 gram grøntsager om dagen. Stegt, kogt, rå - frit valg. 
- At drikke 2L vand om dagen
- Undgå slik og kage
- Undgå alkohol
- At mærke sult tre gange om dagen, for guderne skal vide, at jeg har et veludviklet talent for at spise når jeg keder mig, er ked af det og derudaf! 

Undtagelser: 
Når rygraden svigter og der er Rittersport, sol, måne og stjerner overalt, så har jeg tilladt mig selv følgende på de 30 dage. Fordi jeg tror på at ved at tillade mig selv lidt, er det nemmere for mig at bryde vanerne og nemmere for mig at komme igennem og få succes med projektet. Jeg må nyde: 
- 2 plader af den der virkelig lækre mælke/karamel chokolade fra Brugsen
- 4 glas vin
- Og så må jeg altid må spise mørk chokolade

Sport and all: 
Jeg dyrker en del motion allerede som det er, men jeg savner at være elev. Og jeg savner et frirum, som bare er for mig. 
Så jeg har sat mig for at bruge den kommende måned på at prøve forskellige motionsformer og studier af. Så ser vi hvor jeg ender. 
Men jeg tror at jeg er nødt til at lytte til at det både skal være et smukt sted og uden mega meget konkurrence og råb og skrål :) 

Meditation og selvværd: 
Undervejs har jeg lagt både meditation, åndedrætsøvelser og selvværdøvelser ind. For at have mig selv med. Og fordi det ikke er et projekt der handler om at jeg skal tabe mig x kilo. Jeg vil bare gerne kunne passe min denimdragt igen og have det awesome med mig selv samtidig :) 

Belønningen: 
Jeg tror på psykologien med at få en belønning. Så min skal være en kjole, jeg har haft kig på længe. 

Hvis du har lyst til at følge med og blive inspireret selv, så følg med på instagram her og facebook her

Jeg er allerede igang med dag nr. 3 og føler mig faktisk ret sej! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

Jeg vil have Marokko helt under huden!

Jeg har stået på en bjergskråning i Toscana i klipklappere og smagt på vin i bagende hede, med en lille mand, der stod i den mest beskidte undertrøje og kun to pløkker i kæften.
Men vinen smagte himmelsk.
Af bær.
Brombær og sød sommer.
Varmen var tør og jeg husker at jeg havde en farverig sommerkjole på.

Den sidste dag jeg var i Singapore, gik jeg en tur. Jeg havde bare arme og husker at sige til mig selv; 'Jeg vil huske den her følelse af varm vind på min hud, når jeg kommer hjem til kolde Danmark'.

På en tur i Malaysia fik jeg en tur i en faldskærm der blev trukket efter en speedbåd. Damn! Jeg husker den kropslige følelse af angst, fordi jeg er højdeskræk, og samtidig den overvældende skønhed, at se Langkawi fra luften af. Jeg husker grinet på ansigtet af den pige der sad ved siden af mig, og varmen fra hendes hånd, da jeg rakte ud og bad hende holde mig i hånden.

Jeg rejser med mine sanser - Next stop Marokko

På lørdag rejser jeg med Go Traveling International og Marokkoeksperten til Marrakech og Agadir i Marokko. Jeg har aldrig været der, så jeg glæder mig allerede til at sanse et nyt land.
Hvordan dufter Marokko?
Hvad er deres smage?
Hvilke oplevelser kommer min krop til at huske?
Hvilke oplevelser kommer til at køre på repeat i mit hoved og hvilke sætter sig så meget fast, at jeg anbefaler turen til andre?
Jeg ved at jeg glæder mig til at opleve deres souk i Marrakech og tænker, at min indre benhårde forhandler skal i gang, så både krydderier og farvestrålende sager kommer med hjem.

Du kan følge min tur i Go Traveling International, som by far, er det fedeste digitale rejsemagasin. Du kan downloade det til din telefon eller tablet.
App Store: bitly.com/gotinter
Google Play: bitly.com/gointer1

Eller du kan følge med, lige med det vuns på min Instagram profil her, hvor jeg dagligt fra lørdag, tager dig med på tur :)

Og trænger du til at drømme, om alle slags rejser, om at hele verden, er din legeplads, så følg Go Traveling International på Insta her.

Kærlig hilsen
Kirk Rønler, soon to be Marokko-lover

 

 

Boost af seksuel kraft

Erotisk novelle, yoni mudra og meget mere, har været på dagsordenen på det 30 dages onlineforløb jeg har været på med Katrine Berling og Celestine Andersen

Det er et online forløb, for kvinder, som har lyst til at gå på opdagelse i deres seksualitet. Lege med den og gå på opdagelse i sig selv. 

Det har været så godt! 

Ud af dvalen

Jeg er nysgerrig på sex. Indrømmet. 
I  lang tid, efter jeg startede på studiet som sexolog, havde jeg lyst til at finde en elsker, som jeg kunne gå på opdagelse med. 
Troede jeg. 
For jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig er til det. 
Jeg har lyst til en dyb connection med den jeg skal have sex med. 
Med fare for at lyde som en billig.... så har jeg haft min share af engangsknald, og der har aldrig rigtig været et tidspunkt hvor jeg syntes at det var god sex. 
Det kan der selvfølgelig være alle mulige årsager med, men jeg har erkendt at jeg har brug for tryghed og en følelsemæssig investering, før jeg kan give mig hen. 
Men hvad så med den seksualitet, når nu jeg alligevel har haft lyst til at gå på opdagelse? 

Her kommer Katrine og Celestine's forløb ind i billedet. 
Der har været masser af øvelser. Både til at vække den seksuelle kraft og bevidsthed i kroppen og ikke mindst i sindet også og blive bevidst om, hvad jeg egentlig har lyst til. 
Det har været en vild rejse og jeg har det som om jeg først lige er blevet vækket. 

Vi har udover online forløbet, også haft en facebook gruppe, hvor både Katrine og Celestine, har været fantastiske til at dele ud selv, men også svare på spørgsmål fra os, kvinder der har været med. Og det har været så fedt, at have et forum, hvor jeg og andre, har kunnet stille alle de spørgsmål, sådan et forløb også vækker. 

Yoniverse - for kvinder hos Katrine Berling

Jeg er så nysgerrig, at jeg har lyst til at dykke mere ned i min seksualitet, men kan også godt mærke, hvor vigtigt det er for mig, at det er i trygge rammer. 
Jeg har derfor valgt at tilmelde mig Katrine's Yoniverse, som er et forløb, som foregår på Islands Brygge, hos Katrine, hvor vi kommer både anatomi, øvelser og meget mere igennem, omkring kvindes orgasmer, lyst og krop. 

Jeg glæder mig så meget til at dedikere tid, bare til mig. 
Det føles meget luksusagtigt og jeg har da også skullet kæmpe med en indre kritiker der har haft travlt med at snakke om, om jeg nu måtte det, var det tiden værd og meget mere. 
Jeg er det værd. 
For jeg er et elsværdigt menneske, som fortjener det bedste. 

Hvis du er nysgerrig på yoniverse, så læs mere her. 
Og er du nysgerrig på Celestine Andersen, som har Edens Have i Aalborg, kan du læse mere her. 

Nyd din sommer. 
Jeg har om muligt været på et 30 dages forløb, men øvelserne tager jeg med mig for good. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

Sensuel sommer, bare for mig!

Hvornår har du sidst dedikeret en halv time til dine bryster, fantasier, yoni, solo sex....? 

Her i juni måned, har jeg fulgt et online forløb hos Celestine Andersen og Katrine Berling.
Det handler om at genfinde sin seksuelle kraft, dyrke den og få lov til at gå på opdagelse i min seksualitet som kvinde.
Også selvom jeg ikke har en kæreste. 

Tit har jeg nemlig oplevet, både selv at tænke, og høre andre kvinder sige, at de egentlig gerne vil gå på opdagelse i deres seksualitet, men ikke rigtigt ved hvordan de gør, når nu de ikke har en kæreste. 

Men det giver det her forløb mulighed for.
Jeg har egentlig taget to forløb i juni måned.
Et hos Katrine og Celestine og et hos en af deres kolleger i branchen.
Fordi jeg er mega nysgerrig. 

Det ene er jeg faldet fra på.
Fordi det er for meget tænke, tænke, reflektere-agtigt. 

Hos Katrine & Celestine er der masser af øvelser.
Forskellige øvelser som giver mulighed for at lege med den seksuelle kraft og yoni og det at styrke livskraften, liveenergien, ved at tillade en forbindelse imellem sind, krop og køn.
Det er super interessant og det er så fedt at dedikere noget tid til mig selv, som ikke bare er at læse en bog, få en massage, sove til middag eller andet, som også er selvkærligt, men rent faktisk blive guidet i at gå på opdagelse i min seksualitet. 

Det kan så meget anbefales! 

Jeg går og overvejer at hoppe med på Katrines Yoniverse, som er et forløb, kun for kvinder, som har lyst til at gå på opdagelse seksuelt, men særligt i deres egen nydelse først. 

Det lyder mega spændende.
Grænseudvidende, men også meget trygt, at Katrine er der, til at hjælpe og guide. 
Og så har jeg lyst til at give det til mig selv.
Et rum, hvor alt må siges og hvor det er okay, at ikke vide det hele på forhånd. 
Inden længe, skriver jeg en blog om, hvad jeg har fået ud af at tage dette forløb hos Katrine & Celestine. Så stay tuned, ikke mindst hvis du er nysgerrig på hvad du kan gøre. 

Katrine Berling er anerkendt sexolog og parterapeut og er den førende herhjemme når det kommer til kvindens orgasmer. 

Celestine Andersen er uddannet yoga-og tantralærer, tantra massør og terapeut og har arbejdet med spirituel udvikling og tantra siden 2000. 

Sommerdans, for dejlige damer

Hvad skal du mandag d. 3. og 10. juli sådan cirka om aftenen? 
Vil du med til noget herligt? 
Sådan noget, som kun er for kvinder og som giver boblende fornemmelser i kroppen? 
Et frikvarter, hvor du bare kan være dig? 

Sommerdans - vælg imellem to groove hold

De to første mandage i juli måned, kan du komme med til dans. 
Enten en gang eller begge, det bestemmer du helt selv, alt efter hvad der er plads til i kalenderen. 

Der er to hold at vælge imellem. 
Begge hold er på Gotved Instituttet på Frederiksberg, hvor du altid har to timers gratis parkering. 
Du får serveret snacks til begge hold. 

17.15 - 18.45 // Groove dance med fokus på styrke, kondition og mobilitet, for dig der vil have det hele til kroppen på én gang
19.00 - 20.30 // Groove dance med fokus på feminitet, sensualitet og 'ned i gear', for dig som har lyst til et frikvarter hvor vi leger med mere girly sange og samtidig kommer ned i kroppen og ned i gear. 

Én gang koster 135,- 
Vælger du begge mandage, med det samme hold, koster det 250,-  

Holdene er kun for kvinder og det kræver ikke nogen danseerfaring for at deltage. 
Blot at du har lyst til at give dig selv lidt kærlighed, bevæge dig til forskellig slags musik og lade dig bevæge. 

Vil du med? 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Underholdning til polterabend, fødselsdag og firmafest!

Kunne du godt tænke dig at i lavede noget helt andet til firmafesten, end den vanlige underholdning? 
Har du altid drømt om at se fætter Finn på dansegulvet, fyre den af? 
Er du og dine veninder, friske på en sensuel polterabend, som alle kan være med til? 

Skal vi danse sammen?

Jeg har groovet firmafester, polterabends, fødselsdage og logesammenkomster. 
Altid i samråd, med dig der bestiller, så vi finder det helt rigtige til dig og din gruppe. 
Det kan være den fællesskabs-skabende dans til firmafesten, den sjove dans til fødselsdagen eller den sensueller og frække dansetime til en polterabend. 

Hvad er Groove?

Groove er verdens enkleste, nemmeste og simpleste danseform. Og i min optik også noget af det sjoveste!
Alle kan være med. Kan du gå kan du groove. Så enkelt er det.
Hver sang har sine egne få og meget enkle trin. Det kan være så enkelt som at gå i takt til musikken. Og hvis det eksempelvis er en funky sang, ja, så går du funky. På din egen måde.
Det betyder også at du ikke kan gøre det forkert, hvilket jo er ret befriende.
Vi danser rundt imellem hinanden.

Hvor lang tid skal vi danse?

Erfaringsmæssigt passer 25-40 minutters tid rigtig godt til en fest.
Så er der tid til lidt introduktion og en sjov dansefest, uden at det bliver for langtrukkent.
Tiden passer også fint til at kunne have det sjovt uden nødvendigvis at blive alt for svedig, alt efter rumtemperatur og hvor meget gas i giver den selvfølgelig. 

Til en polterabend vil jeg anbefale at vi bruger en til halvanden time. Det giver tid og ro til at komme i gang, skabe tryghed, danse, have det sjovt, udstrækning og afspænding, så I er tanket op med god energi til resten af dagen.

Hvad kræver det at groove med Kirk Rønler?

Jeg har brug for et godt dansegulv som har plads nok til jer og en trådløs mikrofon med microport.
Derudover kobler jeg mig op til lydanlæg via jackstik fra min Mac.

Og så er det vigtigt at det er en location hvor vi må spille lidt højt, for det er bare sjovest at lave en fest, når vi kan spille lidt højt. 

Hvad siger andre om Kirk?

'Kirk kom til min kærlighedsfest og gav den fuld skrue og satte skub i dansegulvet, så vi var øre, møre og fuld af spas i kroppen. Antallet af folk, der efterfølgende spurgte, hvor jeg dog havde fundet hende henne, eller hvad var det nu hun hed, og om man kunne booke hende til arrangement, har jeg ikke styr på. Men jeg er enig i, som gæsterne sagde, at det klart var aftenens højdepunkt – tak for dansen, Kirk!' 
Ditte-Marie, groove ved en fødselsdag

'Kæmpe anbefaling herfra! Kirk groovede 180 gæster til vores firmajulefrokost og for pokker hvor fik hun fyret op under os allesammen. Sjovt, kækt, fyrigt og umuligt ikke at give den max gas sammen med Kirk.'
Pia Barlebo, Tiger Hovedkontor /Flying Tiger Copenhagen

'Tusind tak for Groove i går! Som altid var du sjov, inspirerende, livsbekræftende og fantastisk. Alle pigerne var så begejstrede, at der blev groovet igennem på nattens dansegulv også! Kaptajn Kirk you rule!!!!'
Camilla Thomsen, Groove af polterabend

Hva' koster'n?

Det afhænger af hvilken model I vælger og hvorhenne arrangementet afholdes, samt tid på dagen. Send mig en mail på kirk@kirkronler.dk og skriv hvad i har i tankerne, så sender jeg et tilbud til dig. Du kan også udfylde formularen herunder og skippe en besked afsted med det samme.

Bum!

Så, så man jer have det rigtig sjovt på et dansegulv!

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

I december groovede jeg Danske Arkitekters julefrokost med Karen Sejr og Lene Espersen i spidsen af dansegulvet. 

Stolt foredragsholder med lidt søndagsblær!

Jeg har tænkt mig, at prale af mig selv. 
Hylde, at jeg gør det skidegodt. 

Jeg har stået på en scene i mange år, men det er først fra april sidste år, altså lidt mere end et års tid, at jeg professionelt har holdt foredrag. 

Og stået der. 
Med min historie om min krop og syn på dating og kærlighed. 

Mere end 1.500 gæster har hørt foredragene, som jeg har budt velkommen til både i Aalborg, Odense, Vejle, Viborg, Horsens, Aarhus, København og Fredericia. 
Foredragene er flyttet hjemmefra i København og nu er der fuldt hus hver gang jeg byder velkommen i Onkel Dannys forsamlingshus på Vestebro en gang om måneden. 

Det useriøse foredrag

Jeg har aldrig været topkreativ med at navngive koncepter og produkter.
Egentlig er jeg bedst til bare at kalde tingene det de hedder.
Det samme med de to foredrag: Slut fred med din krop & Sådan får du en kæreste, inspiration til dit datingliv. 

Min oplevelse har været, at flere indledningsvist har haft en forventning om, at det nok ville være en lang aften med klicheer. 
Særligt foredraget om kroppen. 

Så hvad siger de andre om foredraget Slut fred med din krop?

Det kan jeg jo sagtens sige, at det ikke er. At det er et foredrag, der fokuserer på at give dig konkrete værktøjer og redskaber til dit liv og dit forhold til kroppen. 
Men egentlig er der så mange andre, der siger det bedre. 
For ofte har jeg besøg af bloggere og dem har jeg valgt at give ordet til i stedet. 

'Kirk formåede nemlig at gøre et emne, der i min optik kan være virkelig svært at snakke om, til noget, der både var alvorligt, humoristisk, selvreflekterende og ikke mindst en virkelig positiv oplevelse.' 
- Simone Thrane Nielsen, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Jeg var til at starte med lidt skeptisk omkring foredraget, og tænkte, gad vide hvad det er vi skal høre om. Jeg havde kun hørt godt om foredraget, meeen må indrømme jeg var lidt spændt. Alligevel var det et foredrag som på mange måder var rigtig godt, jeg fik flere gange en lille klump i maven, men den blev hurtigt erstattet af en form for glæde over, at jeg faktisk ikke var den eneste der havde det på den måde.'
- Christina Holm Svarer, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Jeg var temmelig kæphøj på forhånd. Så det var egentlig sådan lidt “spændende nok, men nok tvivlsomt, hvad Kirk kan lære mig om min krop, jeg har styr på mig; Dette foredrag må være for buttede, kvinder der har det dårligt med at være buttet! 
Først blev jeg egentlig lidt vred, og tænkte, Kirk for dælen! Hvad bilder du dig egentlig ind! Følte mig sgu temmelig blottet, og ikke mindst gennemskuet! “Det kan hun sgu da ikke være bekendt? – at være SÅ ærlig, har hun ikke lært at holde facaden ?!“
Ja! – Det kunne ha’ været min historie, men det var det ikke, det var Kirks, fordi kun hun er modig nok til at fortælle den!!
Selv om vi er to kvinder, fra samme årgang, så er der bare noget ved Kirk, som gør at hun virker ældre, måske 10 år. Ikke på udseende! Nej bevares, hun er så smuk, og så fin!!! – men Hun er så rig på livserfaring, at min egen blegner i forhold til. Hun kunne ha’ været min tvilling, men jeg ser hende lidt mere som den seje store søster, jeg altid har ønsket mig. For hun er modig, at stå frem, og fortælle om sine udfordringer og om viljen til at ændre på det, der ikke er godt nok.' 

- Trine Frederikke, blogger - læs hele anmeldelse her.

Og hvad siger de så om foredraget Sådan får du en kæreste?

'Kirk satte uden tvivl nogle tanker igang hos mig, og det gjorde hun, imens hun på bedste vis brugte sit charmerende væsen, sin humor og sine personlige erfaringer indenfor feltet. For her er en dame, som ikke leger ekspert ud fra nogle idéer, hypoteser og fornemmelser. Kirk Rønler er en foredragsholder, som virkelig bruger sine personlige erfaringer, gode som mindre gode, og derfor i den grad bruger sig selv til at videreformidle sine budskaber til sit publikum. Du tror på det hun siger, fordi der er “proof of concept”. 
Sådan HELT seriøst, så står jeg tilbage efter foredraget med en stor lyst til at date igen. Jeg har mega meget lyst til at gøre det på en anden måde, og droppe de traditionelle dates.'

- Redaktører, Miss Grey, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Foredraget var let fordøjeligt, og skide sjovt – en stand up’er værdig, med skønt kropssprog og dejlig mimik, så var det spræng fyldt med pinlige og hysterisk morsomme historier, som røg i min rygsæk, under “don’t try this at home“… For så modig er jeg bare slet ikke endnu...' 
- Trine Frederikke, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Kirk, din selvindsigt, selvironi og så det faktum, at du er den skønneste og mest nærværende fortællerske, gjorde aftenens foredrag til en oplevelse, som jeg synes, at alle, også dem i parforhold, skal unde sig selv. Som single kan man godt føle sig til lidt kørt fast i forestillinger om, hvordan tingene burde være. Og på at man ikke orker én eneste kaffedate mere eller én mere tur om de forbistrede søer. Du giver indsigt og rusker i forestillingen om, hvordan tingene burde være. For hvem bestemmer egentlig det udover en selv. Man kan mærke dig i alt hvad du laver. Uanset om der danses eller fortælles.'
- Karin, gæst ved foredrag i København

Jeg tør godt sige det højt

Det er nogle pissegode foredrag jeg holder. 
Både Slut fred med din krop, som giver dig min historie og en ordentlig spandfuld værktøjer til at forstå hvordan skam, skyggesider, indre kritiker, sevværd, mm., spiller ind på forholdet til din krop.

Og Sådan får du en kæreste foredraget, som inspirerer dit datingliv og drejer i dit kærlighedskalejdoskop. Både den måde du betragter verden på, kærligheden, dig selv og dine relationer. 

Kom! 

Hvis ikke du har haft fornøjelsen endnu, er det stadig muligt. 
De næstkommende foredrag er blandt andet: 

Tirsdag d. 20. juni i København
Torsdag d. 29. juni i Holbæk
Tirsdag d. 19. september i Aalborg
Onsdag d. 11. oktober i Odense

Og mange flere datoer kommende løbende til. 
På alle datoer holder jeg begge foredrag. 
Hvis du vil nappe en billet og læse mere, så ser her.  

Jeg vil glæde mig til at tage imod dig! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler - Stolt foredragsholder

Sensuel sommer coming up....

Der er en ny kvinde i mit liv. 
En helt herlig en af slagsen. 
Hun hedder Katrine Berling og er bad ass sexolog, en rockstar udi kvinders seksualitet og orgasmeekspert. 

Bum! 
Rimelig sejt bekendtskab. 

At gå på opdagelse i sin seksualitet som single

Jeg har snakket en del med Katrine om det, at gå på opdagelse i sin seksualitet og sensualitet som single. 
Selv har jeg oplevet, og oplever masser af singler sige det samme, at det var noget jeg først kunne gøre, når jeg havde en kæreste. 
Men jeg har jo lyst til at gøre det nu. 
Så hvad så? 

Så har jeg sagt ja til et 30 dages online forløb som Katrine Berling har designet sammen med Celestine Andersen, som er tantramassør, tantralærer og psykoterapeut med base i Aalborg. 
Det er to ret seje ladies, som også laver foredrag og workshops sammen i hele landet. 
 

Find din seksuelle kraft

Forløbet som både findes i en udgave til mænd og en til kvinder, kan du stadig nå at købe. Det er sidste dag i dag d. 31. maj 2017 og koster 499,-. 
Du køber det her.

Indrømmet.
Jeg er skidegod til at få andre til at have det fantastisk.
Guide og vejlede og tjuhej, derudaf... men lidt ligesom maleren, der heller ikke får malet sit eget hus, får jeg tit ikke plejet og givet mig selv opmærksomhed, på den måde som jeg godt kunne tænke mig. 
Så nu skal det være. 

30 dage med fokus på: 

- Mere nydelse og sanselighed
- Nysgerrighed, krop, kontakt og lyst
- Tid til mig 

Hver 3. dag kommer jeg til at modtage en øvelse fra Katrine & Celestine. 
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente mig, og så alligevel lidt, så jeg glæder mig bare. 

Helt vildt. 

Og vi starter allerede imorgen. Wuhuuu! 

Skal du med? 
Så brug dette link, her - det er da den fedeste investering i dig selv. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Shit, en uge...

... i dag skal jeg for første gang give TV interviews. 
Faktisk omkring begge af mine foredrag. 
Både Slut fred med din krop & Sådan får du en kæreste

Det er mega spændende, men også lidt wwrrraaaauuuvv agtigt, som giver sommerfugle i maven. 

For hvad nu hvis jeg siger noget dumt? 
Noget forkert? 
At jeg har en bussemand siddende i næsen, og bliver foreviget som hende med bussemanden...? 

Der er masser af tanker, men det er bare tanker og jeg har tænkt mig at tage mine livsstyrker i brug, og gøre mit allerbedste. Jeg har brugt min livsstyrke mod til at sige ja og nu bruger jeg min livsstyrke nysgerrighed, til at gå på opdagelse og se hvordan det er, at sidde der til halvanden times interview. Phiiiv! 

Så kryds gerne fingre. 

En vild uge med TV forespørgsler

Jeg har fået en forespørgsel, om jeg havde lyst til at være ekspert på et tv program. Det lavede jeg oplæg på i sidste uge og i denne uge, er jeg blevet ringet op, at de gerne vil have mig med. 
Så der er noget tv-karma derude, der ruller rundt. 

Nu ser vi.
Der er stadig meget der kan ske. 
Og først og fremmest skal jeg mærke efter om jeg har lyst til at være med. 
Lyst til at være på tv på den måde. 

Men projektet og historien er sjov og de budskaber, jeg har, vil jeg gerne ud med til et bredere publikum, så på den måde er det fedt. 

Så kryds fingre i dag, send gerne lidt ekstra karma mod Odense, hvis du har noget i overskud og så bare et kys & onsdagskram fra mig, på vej til det fynske :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Skam, et festfyrværkeri ud i alt det vi ikke siger højt…

… men som vi deler.

I weekenden holdt jeg danseworkshop for tyve modige kvinder.
Temaet var skam.
Jeg husker tydeligt da jeg skulle skrive introen til workshoppen og hvor svært det var.
For skam er jo ikke et festfyrværkeri der vækker glæde og lysaligheder galore.
Tværtimod, så rummer skam, alt det vi sjældent siger højt.
Alt det vi tror, vi er alene om at føle og skamme os over

Hvad er skam? 

Der er meget spændende at sige om skam og det er ikke en lille cocktail, men snarere en delikat en af slagsen, der trækker tråde til både selvværd, skyggesider, indre kritiker, feminin essens, parasympatisk nervesystem og følelser som afsky, væmmelse, forlegenhed, pinlighed og meget mere. 

Lars J. Sørensen, definerer skam således: 'Skam er nærvær, der er blevet gjort forkert.' 

Giv det en tanke… hvornår er du blevet gjort forkert?
Gjort forkert af en af dine omsorgspersoner, det kan være mor, far, bedsteforældre, søskende… 
Man kan tit oversætte at blive skældt ud med at blive skammet ud og så begynder eksemplerne tit at dukke op. 

Wall of shame - del din skam

Jeg bad i søndags kvinderne om at være ekstraordinært modige. Mest for deres egen skyld og for hinandens. 
Jeg bad dem om at dele deres skam med hinanden.
Og skrive det ned. 
For skam kan ikke overleve empati, at blive kastet lys på og at blive kigget på af kærlige øjne. 

Brené Brown, som er en af mine store inspirationer, en Amerikansk forsker, som har specialiseret sig i skam, sårbarhed og den måde i connecter som mennesker, siger omkring skam: 

‘Where we struggle with perfectionism, we struggle with shame’
‘The best antidote to shame, is empathy’ 

Til gengæld så vokser skam når vi ikke snakker om den, hemmeligholder den og fordømmer den. Både når vi fordømmer vores egen skam og andres. 
Og måske den fordømmelse vi har overfor os selv, er den værste. 

Det kvinderne skrev ned omkring skam, hang jeg op.
Noget af det, deler jeg med dig her, for det kvinderne i søndags oplevede, var at de ikke var alene.
Du er heller ikke alene med din skam. 

Det du skammer dig over, som du muligvis tænker at du er den eneste der skammer sig over, tør jeg godt garantere dig for, at det er der også andre der gør. 

Kvinderne, inklusiv jeg selv skrev blandt andet der her, 'Jeg skammer mig over…
... at jeg spiser uden at jeg er sulten’
... mit udseende’ 
... at min far var alkoholiker’ 
... at min mor forlod mig’ 
... at jeg ikke er taknemmelig for min mand, som alle andre siger er perfekt’
... at synes at min kæreste er pænere end mig’ 
... at ikke stole på min intuition’ 
... at ikke træne nok’ 
... at jeg har fået en blodprop’ 
... at jeg skammer mig’ 
... at være dygtig’ 
... min krop’ 
... at blive ældre’ 
... at ikke være tilstrækkelig’ 
... at jeg ikke er en god nok veninde, søster, kæreste, datter…’ 
... at jeg ikke har haft en kæreste’ 
... mit valg af kærlighed og det mislykkedes parforhold’
... at jeg er en kvinde, der ikke ønsker børn’ 
... at jeg er jaloux på min søster’ 
... at ikke være god nok’ 

Jeg vil æde min gamle sommerhat på (som min far siger), at der er i hvert fald et par af punkterne ovenfor, som du kan nikke genkendende til.

Så lad os snakke meget mere om skam.
For sagen er, at hvis ikke du gør noget ved din skam, så gør den noget ved dig.
Den begrænser dig og ultimativt set, som Lars J. Sørensen skriver, begår den og du sjælemord på dig selv. 

Dansen er for mig det mest konfronterende og jeg elsker at arbejde med bevægelse og dans, for at få tilgang til vores traumer, vores skyggesider, skam og alt det andet bullshit der står inde i kosteskabet.
Rent personligt, er det som om dans og min krop er et fasttrack til at få nemmere og hurtigere adgang til det der gør ondt.

Nyd din dag - nyd dig selv - hyld dig selv! 

Nå ja… og et godt tip til dig der vælger at lytte, med kærlige øjne og åbent sind, til en der fortæller om sin skam: 

Du skal ikke fikse noget, du skal bare lytte og være der
Undgå at sige ‘Du har da ikke noget at skamme dig over…’ for lige i det øjeblik, gør du det faktisk forkert at vedkommende skammer sig. Og så er der sgu dobbelt op på lort & lagkage :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Dans på Frederiksberg med Kirk Rønler

Kunne du tænke dig den bedste start på ugen? 
Sådan en der både giver dig smil på læben og i sjælen, sved på panden og som bevæger hele kroppen igennem? 

Hvis ja, så er groove holdene mandag sammen med Kirk Rønler, måske noget for dig. 
Hver mandag tjekker to små hold ind til et frikvarter. 
Når de kommer, får de snacks, en krammer, vi griner sammen og hverdagens historier bliver udvekslet inden vi går igang. 

Groove med fokus på styrke, kondition og mobilitet

Det første hold om mandagen, kl. 17.15-18.45 er halvanden time med dans. Vi danser groove, som er verdens enkleste og nemmeste dansetime, hvor vi danser ind og ud imellem hinanden, lidt ligesom du kender det fra en natklub. Her bare uden spidse albuer og tømmermænd dagen efter. 
Igennem dansen får du mulighed for at arbejde med styrke af kroppen, kondition så du kommer i bedre form og ikke mindst mobilitet og smidighed af kroppen. 
Har du eksempelvis stillesiddende arbejde, er det en genial kombination, da du får bevæget hele kroppen og løsnet til de områder hvor der ofte er spændinger; nakke, skulder, lænd og hofte. 
Holdet er kun for kvinder. 

Groove med fokus på feminitet, sensualitet og 'ned i gear'

Det her er holdet til dig, der har lyst til at lege mere med det feminine element og det sensuelle. Holdet er også halvanden time og der vil være flere sange som er netop feminine og sensuelle og så er der fokus på at komme ned i gear og ned og få kontakt til kroppen og det der er i dig den pågældende dag. 
Du får også sved på panden og en god workout, men holdet er især til dig, der har lyst til at lære dig selv bedre at kende, igennem dansen. 
Holdet er kun for kvinder og tager udgangspunkt i groove dans, meditation, åndedrætsøvelser og kreativ dans. 

Skal du kunne danse inden du kommer? 
Nej, du behøver ingen danseerfaring. Alle kan groove. Du skal blot have lyst til at give dig selv et kropsligt frikvarter i et smukt studie på Frederiksberg. 

Skal du være sexet og sensuel inden du kommer? 
Nope, men der er chance for, at du er lidt mere flirtende når du går derfra :) 

Vil du med til dans?

Der er faste forløb hver mandag. 
Det fungerer således, at du køber dig ind på en sæson, typisk 10-12 mandage af gangen. 
Du har altid mulighed for at dele betalingen over et par gange. 
Er der gange hvor du ikke kan komme, er du velkommen til at sende en anden og blot give mig besked. 
Så jeg refunderer ikke pladser eller ombytter til andre dage, men du får fleksibiliteten af at kunne sende en anden kvinde. 

Se kalender her for hvornår der er forløb igen. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler // Danselærinde

Vil du have de bedste fredage?

Hvad er den bedste start på dagen, egentlig? 
For dig? 

Måske noget i stil med?

'Det var som pyjamas-party på bestilling! Og da jeg først slap hæmningerne og ikke havde noget at miste, blev det faktisk helt sjovt.

'Den energi hun kommer med kl. 7 om morgen, levende lys, lækker stemningsfyldt musik. Måden hun blød som smør siger ”Godmorgen De Damer” så der flyver hjerter og kærlighed ud i rummet, får mig til at smelte, jeg vil HA’ HENDE som ringetone på mit vækkeur!!

'Jeg får lov at vågne helt stille. Med en opvarmning der nærmest kærtegner min krop. Og så får jeg både lov til at lande i mig selv, lege og danse så sveden springer og gå derfra med endnu mere energi og det der føles som et forspring på resten af fredagen.'

Groove fredag morgen med Kirk Rønler 

Du kan komme med og få den her form for start på dagen. 
Hver fredag morgen danser vi nemlig på Gotved Instituttet på Vodrofssvej på Frederiksberg i København. 
En time med kærlighed til kroppen og sindet, hvor vi kaster lidt mere glimmer på hverdagen. 

Hvordan foregår det? 

Du køber dig ind på et forløb, næste gang er d. 5. maj til sidste fredag i juni måned. 9 fredage i alt, bare til dig. 

Hver gang får du: 
- 1 times kvalitetsundervisning af Kirk Rønler
- 2 timers gratis parkering
- Mulighed for at bade i de smukke baderum, hvor du har god tid til at blive klar til dagens udfordringer
- 1 stykke frugt, så du kan tanke endnu mere energi til dagen
- Mulighed for at give/sælge din billet til en anden hvis der er gange du ikke kan komme
- Et trygt rum og et forløb som kun er for kvinder

Hvad venter du på? 
Et link til at købe en af de sidste 4 pladser? 
Kommer her :) 

Jeg glæder mig til at byde velkommen og hvis ikke du kan i maj og juni måned, så brug dette link til at se de forløb, der er mulige resten af 2017. 

Og hvis du savner at vide hvad andre siger om, det at danse groove hos Kirk, så læs med her

Jeg drømmer om en Mølle. I Skibby.

Jeg har slet ikke sovet i nat. 
Min hjerne har kørt nonstop. 
Jeg har trevlet tilstandsrapport, energirapport, salgsopstilling, tidligere salgspriser og meget mere på en ejendom i Skibby. 

Faktisk en mølle bygget i 1875.
En så fin mølle. 
På en lille grund på 800 kvm som er vildtvokset og fyldt med solrige kroge, hvor en hængekøje vil passe så fint ind. 

Ærligt: jeg har ikke kunnet tænke på særlig meget andet, siden jeg så den sidste weekend. 

Jeg drømmer om skriverefugium, leben og retreats

Og i mellemtiden har drømmene fløjet om mulighederne for at lave et sted til forfattere hvor de kan trække sig tilbage og nyde ro'en til at skrive, et retreat sted hvor danse-, yoga-, pilates- og mange andre former for undervisere kan afholde retreats for deres skønne kunder. 
Et sted, som kunne være mit næste hjem. 
Gerne med en lille Cocker Spaniel eller Havaneser der byder gæster velkomment. 

Jeg havde endda lavet en playliste til lejligheden, som hedder Søndagsdrømme, med alt det bedste danske musik og en røvfuld festlig Nik & Jay oveni. 
Med en madpakke på sædet ved siden af, satte jeg skrålende retningen imod Møllen. 

Den fik for fulde gardiner. 
Lige indtil jeg ramte møllen, sammen med fire andre familier. 

For det skønne rum, jeg havde tænkt skulle være til retreats, var for lavloftet. I hvert fald i den stand, det er i nu. 
Men selvom den kære mølle trænger til en kærlig hånd, så forhindrer det ikke drømmene i at fortsætte. 
For det jeg ved er: 
- Jeg har lyst til at komme ud af byen
- Og skabe et sted, som ikke kun er for mig 

Og at tanken om et parcelhus skræmmer livet af mig og at jeg hellere ville æde min ene arm, end ende i et almindeligt villakvarter med ligusterhæk. 

Så i dag drømmer jeg. 
Og kører Sjælland tyndt og kigger på områder. 
Har eksempelvis forelsket mig lidt i vestkysten omkring Roskilde Fjord og lige nu, i skrivende stund, sidder jeg på en cafe på Møn. 
Nu ikke fordi jeg tænker Møn, som en mulighed, det er trods alt for langt fra København, men fordi jeg har en date, med en naturmand fra Møn. 

Så blev det sådan en slags søndag. 
En drømmesøndag. 

Kys & kærlighed fra en drømmende Kirk på Møn 

Jeg har det bedre nu med min krop, end da jeg trænede 20 timer ugentlig

Jeg har undervist mere end halvdelen af mit liv. 
Som tidligere konkurrencesvømmer og med næsten 15 år i fitnessbranchen, har sport og motion, altid været en del af mit liv. 
De seneste ti år særligt som underviser. 

Det har betydet rigtig mange timer med rigtig meget motion. 
Alt mulig slags. 
Stram op, løbetræning (om end guderne skal vide at jeg synes det var røvsygt), crosstrainer, roning, reformer, puls & styrke, pilates, yoga og så meget mere. 

Kom der en ny gadget eller trend indenfor branchen, var jeg der og underviste i det. 

Jeg har haft perioder med 10-30 timers undervisning om ugen. 
Og skønt jeg som underviser ikke er aktiv al tiden, så var det alligevel en fair mængde træning. 
Jeg har i hvert fald aldrig vasket så meget træningstøj, som den periode hvor jeg blev selvstændig fuldtid og stortset levede af at undervise. 

Jeg brugte så mange timer i stramtsiddende træningstøj i alverdens fastelavnsfarver. 
I dag elsker jeg at danse i frække smækbukser og rød læbestift. 
Ikke for at sige at det ene er bedre end det andet. 

Jeg kan huske, da jeg skulle til at undervise 20 timer fast om ugen, at jeg tænkte 'Så! taber jeg mig. Nu sker der!'. 

Det gjorde det ikke. Eller måske gik vægten lidt op og ned. 
Men udfordringen var, at jeg ikke blev gladere for min krop. 
Jeg synes stadig jeg var for tyk, for slap, for meget appelsinhud og for mange hvide pletter. 

Jeg træner ikke mere  

Jeg danser mest.
Og så har jeg et enkelt hold hvor vi stadig har lidt kreativ funktionel styrketræning, men det er suppleret af en ordentlig røvfuld grin og spas undervejs. 
Jeg styrker min krop hjemme på stuegulvet 10-20 minutter et par gange om ugen. 

Jeg elsker at bevæge mig. Elsker at være aktiv. 
Men jeg træner ikke længere fordi jeg har spist slik. 
Træner ikke fordi jeg har det dårligt med min krop. 
Fordi den skal straffes. 

Men fordi jeg elsker det. 

Jeg er holdt op med at tælle kalorier eller antallet af svedige bluser på en uge. 
Nu nyder jeg det 'bare'. 
Selvfølgelig er det ikke bare. 
Det har været en rejse. 

Men jeg vil ikke pine min krop mere, med mere og mere træning som jeg ikke synes er sjovt, nyder eller kan være sammen med andre skønne mennesker omkring. 
Jeg vil stadig gerne være stærk, smidig og i god form. 
Det skal være mere sjovt. 

Så aldrig i mit liv, har jeg trænet så lidt. 
Når det er sagt, så bliver det alligevel til 4-8 timer ugentligt, så det er ikke fordi jeg går og danderer den :) 

Til gengæld har jeg det bedre med min krop end nogensinde. 
Langt bedre end da jeg trænede 20 timer om ugen. 

Tør du? Stå lidt af møllen og mærke efter hvad du synes er sjovt? 

Nyd dit liv. Vi har kun ét. 
Lad os bruge det, også når det angår træning, på det vi synes er allerbedst og sjovest! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler