Se videoen her, hvor jeg snakker mere om, hvorfor det er så svært at lade yoga tælle med som træning...
For næsten en måned siden besluttede jeg mig for at udfordre mig selv i 30 dage. Den challenge, kan du læse mere om her.
Som en del af den challenge, som jeg laver sammen med min veninde Anne, aftalte vi at vi skal bevæge os/træne 15 timer på de 30 dage.
Det lyder som en overkommelig opgave.
Men hvor skulle jeg bevæge mig?
For jeg vidste godt, at jeg trods alt ikke ville få gjort det hjemme, når det var så meget.
Og jeg havde lyst til bare at være elev igen selv.
Og ikke mindst, være et sted, hvor ikke en kæft ved hvem jeg er.
Et sted hvor jeg ikke selv skal undervise, og kan komme præcis som jeg er i den dagsform, jeg nu engang har.
Skulle jeg i gamle gårde?
Jeg overvejede et medlemskab på en af mine gamle arbejdspladser.
Men jeg føler faktisk ikke for at der skal stå en og råbe mig i hovedet, at jeg kan mere, at jeg skal presse mig selv mere, at min krop skal præstere mere.
For det synes jeg faktisk at jeg allerede har gjort.
At min krop har præsteret og været udsat for alt mulig slags træning.
Kan jeg overhovedet tillade mig, at vælge mig selv til?
Jeg var sindsygt konfliktet i mine overvejelser.
Mit valg endte med et nyt sundhedshus i Kbh NV.
Men så kom det til at skulle vælge medlemsskabtype.
Og ligeså meget som jeg har lyst til at give hele verden, til alle andre mennesker, kan jeg blive så sindsygt nærrig, når det kommer til mig selv.
Så er jeg ikke god nok til at vælge mig selv til på den måde og bruge 400,- om måneden kun på mig.
Jeg nåede at tænke, at jeg kunne tage kontakt til dem og sige at jeg kunne skrive for dem i bytte for medlemskab.
Til sidst sagde jeg højt for mig selv; 'Kirk, du må godt vælge noget som bare er til dig. Som ikke har nogen funktion andet end at give dig fornøjelse. Du behøver ikke arbejde lidt imens du er der, jeg kan bare nyde at der er en underviser, som vil give mig det bedste, for en gangs skyld. At jeg må tage imod og ikke skal give en skid.'
Hvorfor tæller yoga ikke?
Så nu går jeg til yoga. To gange om ugen cirka.
En af gangene får den rimelig meget gas med Vinyasa yoga og den anden er rimelig rolig, sker ikke så meget agtig, med halvanden times yin yoga.
Men så har stemmerne været igang igen;
'Yoga tæller altså ikke med'
'Det tæller ikke hvis ikke du sveder hele tiden'
'Du laver jo ikke noget til Yin yoga...'
'Det der yoga er ikke rigtig træning, for du er jo ikke øm i 5 dage efter..'
Sådan noget sagde stemmerne.
Som om yoga ikke rigtigt talte.
Fordi det ikke er højintensitet.
Måske fordi der ikke står en underviser og råber af mig.
Fordi det ikke handler om at få en fast røv og flad mave.
Fordi der rent faktisk er meget mere fokus på at mærke hvad dælen min krop har brug for.
Og jeg lytter. Prøver i hvert fald.
Det jeg hører når jeg sætter mig der på yogamåtten, er 'Tak. Hvor er det dejligt det her.'
Jeg har rigeligt fart på i mit liv og bevægelsesmæssigt er jeg dækket ind med både styrke og kondition.
Til gengæld har jeg brug for åndehuller, hvor jeg kommer ned i gear, mærker min krop og ikke har et facit for hvad jeg skal præstere.
Et sted som lader mig op.
Det gør det her sted. Og det er bare til mig.
Og det føles så pissehamrende dejligt!
Så nu tæller yoga med. I min verden.
I min challenge.
Det tæller så meget med!
Kærlig hilsen
Kirk Rønler
