Forestil dig denne samtale 👇
'Hvordan har du det med at sige nej?'
'Svært!'
'Hvordan har du det generelt, med at sætte grænser?'
'Det vil jeg helst slippe for. Jeg synes det er svært og meget ubehageligt!'
I min klients tilfælde, lad os kalde hende Rikke, er det fordi hun er bange for at blive valgt fra, at den hun skal sige fra overfor bliver sur på hende... og hun kommer til at føle at hun bliver besværlig, egoistisk og krævende.
Måske har du det ligesom Rikke?
Fordi du:
👉 1: Har svært ved at sige nej og/eller sætte grænser
Og fordi du:
👉 2: Er bange for at der kommer en konflikt i din relation, at der bliver dårlig stemning.
Og derfor lader du måske helt være med at få sagt nej.
Og sætte grænser.
Når vi ikke får sagt nej, der hvor vi mener nej, og opretholder vores grænser, uden at der behøver gå tysk grænsepoliti i den, så kan der ske flere ting på den lange bane.
💥 1: Vi kan pludselig eksplodere i vores relationer
Det er her vores vrede løber af med os.
Det sker typisk, fordi vi ikke har fået sat vores grænser løbende.
Det der er med den her vrede, er at den er akkumuleret og som regel koster os noget i relationen.
Til andre, fordi vi overrumpler dem og gør dem kede af det.
Og os selv, med dårlig samvittighed og skam.
💥 2: Vi opdrager vores relationer til at vi er én stor ja-hat
Når vi har svært ved at sætte grænser, ender vi tit i pleaser rollen og hvad der på overfladen, kan ligne en stor optimist og ja hat.
Under overfladen, når det er et resultat af at sige ja, når du mener nej, og ikke holde fast i dine grænser, gør det ondt.
Og det betyder også lidt hårdt sagt, at du opdrager dine relationer til at 'du er jo sådan én der (altid) siger ja.'
💥 3: Vi trækker os
At vi simpelthen holder op med at søge relationen, fordi vi føler os brugt, ikke anerkendt eller set og respekteret for den vi er.
Det gør ondt, særligt når det har været en relation der har betydet noget for os.
Så hvad gør du så, når du gerne vil sætte en grænse?
Og sige nej.
Selvom det er svært?
Det lærer jeg dig her i 3 steps til at sætte grænser som jeg selv ofte bruger:
For at gøre de 3 steps tydeligere og mere konkrete, bruger jeg dette eksempel 👇
Din veninde har spurgt om du vil komme 3 timer før, på lørdag hvor hun holder fest, for at hjælpe med at gøre klart.
Du hverken kan eller har lyst til at komme 3 timer før.
Sæt en grænse - step 1:
For at sætte en grænse, skal du først og fremmest mærke efter hvor din grænse går.
Du kan med fordel 'købe dig noget tid' når andre spørger dig om noget, ved at sige:
'Tak fordi du spørger. Det vil jeg gerne tænke over.
Jeg vender tilbage om et par timer (imorgen/næste uge), med et svar.'
Når vi har svært ved at sige nej, har vi oftest rigtig nemt ved at sige ja.
Hurtigt endda.
Fordi ja'et mere ligger på autopilot end eftertanken og derfor er det at købe dig tid, en rigtig god idé.
I den tid, du nu har købt dig, skal du mærke efter:
'Vil jeg det her?
Ja, eller nej?'
'Hvis jeg skulle sige ja, hvad vil jeg så gerne sige ja til?'
Det vi bliver spurgt om er ikke noget vi nødvendigvis altid har et rent ja, eller nej til.
For Rikke blev det tydeligt, da hun fik tid til at mærke efter at:
👉 Hun ville ikke hjælpe 3 timer før.
👉 Men hun ville godt komme en times tid inden og hjælpe med det sidste.
Sæt en grænse - step 2:
Når du har mærket hvad du vil, og ikke vil, er det tid til at kommunikere det til den anden.
Og en god idé er at prædisponere at det er svært for dig, ved helt enkelt at sige:
'Der er noget jeg gerne vil dele med dig, som er svært for mig.
Jeg er bange for at du synes at jeg er krævende og egoistisk.
Jeg deler det med dig, fordi jeg har tillid til dig og fordi vores relation er vigtig for mig.'
- og så deler du dit nej, og det du evt. gerne vil sige ja til.
(Gør det enkelt, i relativt korte sætninger, så dit budskab bliver tydeligt.)
På den måde gør du den anden opmærksom på at det er noget der er svært for dig og hvad du er bange for.
Du gør samtidig også opmærksom på at du deler fordi du har tillid og gerne vil relationen.
Og så skal der altså stå en skidedårlig ven/kollega/svigermor/kæreste i den anden ende, for ikke at slå lyttebøfferne ud.
Om du får den respons, du godt kunne tænke dig, kan jeg ikke love dig - men jeg tør godt love dig, at du med step 2, bliver meget mere tydelig omkring dine grænser.
Sæt en grænse - step 3:
Når vi har svært ved at sige nej, er min erfaring at vi også er det, fordi vi er bange for at der bliver dårlig stemning.
Og at der kommer en konflikt ud af at vi siger fra.
Derfor handler step 3, om at tjekke ind med din relation, efter du har sat din grænse.
Spørg derfor 👇
'Hvordan er det for dig, at jeg sætter denne grænse/er tydelig omkring
hvad jeg vil og ikke vil?'
Og så får du et svar.
Jeg kan ikke love dig, at du får det svar du kunne tænke dig, men du får et svar og erfaringen med at sige fra og sætte en grænse, på en god og respektabel måde.
Og det træner helt enkelt din evne til at sige fra, din tillid til dig selv og til andre.
At sætte grænser er en måde at leve i integritet med dig selv.
Og være et tydeligt menneske.
Og have ligeværdige relationer.
Og dybest set bliver respekteret og elsket for den du er - også 'selvom' du har grænser.
Grænser er en af de vilde gaver der er i følelsen vrede.
Min erfaring er at vi kvinder har det stramt med vrede.
Både at mærke den og vide 'hvad vi gør med den', på en fed måde.
Derfor er et af modulerne på Kvindefællesskab(e)t - et forløb for kvinder dedikeret til vrede og det at sætte grænser.
Kvindefællesskabet er 8 søndage hvor vi mødes i Svendborg, fra september måned, hvor 8 kvinder følges af ad, til at skabe forandringer i deres liv, skabe de relationer de drømmer om - og rydde op i uhensigtsmæssige mønstre som blandt andet forhindrer dem i at sætte grænser, være sårbare og bede om hjælp.
Hvis du er nysgerrig på forløbet, kan du læse mere her >>>
Hav en smuk søndag - og lad mig gerne vide hvordan det går med at bruge de 3 steps til at sige fra og sætte grænser.
Kærlig hilsen
Kirk
PS: Hvis du kender en skøn kvinde, eller mand, som har svært ved at sætte grænser, og sige nej - er du meget velkommen til at sende mailen videre.
