Kirk Rønler

3 steps til at sætte grænser

Forestil dig denne samtale 👇

 'Hvordan har du det med at sige nej?' 

'Svært!' 

'Hvordan har du det generelt, med at sætte grænser?' 

'Det vil jeg helst slippe for. Jeg synes det er svært og meget ubehageligt!' 

 

 

I min klients tilfælde, lad os kalde hende Rikke, er det fordi hun er bange for at blive valgt fra, at den hun skal sige fra overfor bliver sur på hende... og hun kommer til at føle at hun bliver besværlig, egoistisk og krævende. 

Måske har du det ligesom Rikke? 

 

 

Fordi du: 

 

👉 1: Har svært ved at sige nej og/eller sætte grænser 

 

 

Og fordi du: 

 

 

👉 2: Er bange for at der kommer en konflikt i din relation, at der bliver dårlig stemning. 

 

Og derfor lader du måske helt være med at få sagt nej. 

Og sætte grænser. 

 

 

Når vi ikke får sagt nej, der hvor vi mener nej, og opretholder vores grænser, uden at der behøver gå tysk grænsepoliti i den, så kan der ske flere ting på den lange bane. 

 

 

💥 1: Vi kan pludselig eksplodere i vores relationer

Det er her vores vrede løber af med os. 

Det sker typisk, fordi vi ikke har fået sat vores grænser løbende. 

Det der er med den her vrede, er at den er akkumuleret og som regel koster os noget i relationen. 

Til andre, fordi vi overrumpler dem og gør dem kede af det. 

Og os selv, med dårlig samvittighed og skam. 

 

 

💥 2: Vi opdrager vores relationer til at vi er én stor ja-hat 

Når vi har svært ved at sætte grænser, ender vi tit i pleaser rollen og hvad der på overfladen, kan ligne en stor optimist og ja hat. 

 

Under overfladen, når det er et resultat af at sige ja, når du mener nej, og ikke holde fast i dine grænser, gør det ondt. 

Og det betyder også lidt hårdt sagt, at du opdrager dine relationer til at 'du er jo sådan én der (altid) siger ja.' 

 

 

💥 3: Vi trækker os 

At vi simpelthen holder op med at søge relationen, fordi vi føler os brugt, ikke anerkendt eller set og respekteret for den vi er. 

Det gør ondt, særligt når det har været en relation der har betydet noget for os. 

Så hvad gør du så, når du gerne vil sætte en grænse? 

 

Og sige nej. 

 

Selvom det er svært? 

 

 

Det lærer jeg dig her i 3 steps til at sætte grænser som jeg selv ofte bruger: 

 

 

For at gøre de 3 steps tydeligere og mere konkrete, bruger jeg dette eksempel 👇 

 

Din veninde har spurgt om du vil komme 3 timer før, på lørdag hvor hun holder fest, for at hjælpe med at gøre klart. 

Du hverken kan eller har lyst til at komme 3 timer før. 

 

 

Sæt en grænse - step 1: 

For at sætte en grænse, skal du først og fremmest mærke efter hvor din grænse går. 

Du kan med fordel 'købe dig noget tid' når andre spørger dig om noget, ved at sige: 

 

 

'Tak fordi du spørger. Det vil jeg gerne tænke over.

 

Jeg vender tilbage om et par timer (imorgen/næste uge), med et svar.' 

Når vi har svært ved at sige nej, har vi oftest rigtig nemt ved at sige ja. 

Hurtigt endda. 


Fordi ja'et mere ligger på autopilot end eftertanken og derfor er det at købe dig tid, en rigtig god idé. 

 

I den tid, du nu har købt dig, skal du mærke efter: 

 

 

'Vil jeg det her?

 

Ja, eller nej?'

 

'Hvis jeg skulle sige ja, hvad vil jeg så gerne sige ja til?'

 

 

Det vi bliver spurgt om er ikke noget vi nødvendigvis altid har et rent ja, eller nej til. 

For Rikke blev det tydeligt, da hun fik tid til at mærke efter at: 

 

👉 Hun ville ikke hjælpe 3 timer før. 

👉 Men hun ville godt komme en times tid inden og hjælpe med det sidste. 

 

 

 

Sæt en grænse - step 2:

 

Når du har mærket hvad du vil, og ikke vil, er det tid til at kommunikere det til den anden. 

Og en god idé er at prædisponere at det er svært for dig, ved helt enkelt at sige:

 

 

'Der er noget jeg gerne vil dele med dig, som er svært for mig.

 

Jeg er bange for at du synes at jeg er krævende og egoistisk.

 

Jeg deler det med dig, fordi jeg har tillid til dig og fordi vores relation er vigtig for mig.'

 

 

- og så deler du dit nej, og det du evt. gerne vil sige ja til.

(Gør det enkelt, i relativt korte sætninger, så dit budskab bliver tydeligt.) 

 

 

På den måde gør du den anden opmærksom på at det er noget der er svært for dig og hvad du er bange for. 

Du gør samtidig også opmærksom på at du deler fordi du har tillid og gerne vil relationen. 

 

Og så skal der altså stå en skidedårlig ven/kollega/svigermor/kæreste i den anden ende, for ikke at slå lyttebøfferne ud. 

 

 

Om du får den respons, du godt kunne tænke dig, kan jeg ikke love dig - men jeg tør godt love dig, at du med step 2, bliver meget mere tydelig omkring dine grænser. 

 

 

 

Sæt en grænse - step 3:

Når vi har svært ved at sige nej, er min erfaring at vi også er det, fordi vi er bange for at der bliver dårlig stemning. 

Og at der kommer en konflikt ud af at vi siger fra. 

 

Derfor handler step 3, om at tjekke ind med din relation, efter du har sat din grænse. 

 

 

Spørg derfor 👇

 

 

'Hvordan er det for dig, at jeg sætter denne grænse/er tydelig omkring

hvad jeg vil og ikke vil?' 

 

 

Og så får du et svar. 

 

Jeg kan ikke love dig, at du får det svar du kunne tænke dig, men du får et svar og erfaringen med at sige fra og sætte en grænse, på en god og respektabel måde. 

 

Og det træner helt enkelt din evne til at sige fra, din tillid til dig selv og til andre. 

 

At sætte grænser er en måde at leve i integritet med dig selv. 

Og være et tydeligt menneske. 

Og have ligeværdige relationer. 

 

Og dybest set bliver respekteret og elsket for den du er - også 'selvom' du har grænser. 

 

 

Grænser er en af de vilde gaver der er i følelsen vrede. 

 

Min erfaring er at vi kvinder har det stramt med vrede. 

Både at mærke den og vide 'hvad vi gør med den', på en fed måde. 

 

Derfor er et af modulerne på Kvindefællesskab(e)t - et forløb for kvinder dedikeret til vrede og det at sætte grænser.

 

Kvindefællesskabet er 8 søndage hvor vi mødes i Svendborg, fra september måned, hvor 8 kvinder følges af ad, til at skabe forandringer i deres liv, skabe de relationer de drømmer om - og rydde op i uhensigtsmæssige mønstre som blandt andet forhindrer dem i at sætte grænser, være sårbare og bede om hjælp.  

 

Hvis du er nysgerrig på forløbet, kan du læse mere her >>>

 

Hav en smuk søndag - og lad mig gerne vide hvordan det går med at bruge de 3 steps til at sige fra og sætte grænser. 

 

Kærlig hilsen 

Kirk 

 

PS: Hvis du kender en skøn kvinde, eller mand, som har svært ved at sætte grænser, og sige nej - er du meget velkommen til at sende mailen videre.

Kun 8 kvinder får denne mulighed

'Nu tør jeg sige hvad jeg har behov for, overfor mine veninder' 

'Jeg spiser ikke så meget slik og cola mere, nu kan jeg mærke hvordan jeg har det' 

 

'Jeg har fået sagt til min søster, at hun har gjort mig ked af det.' 

 

 

3 gange har otte dejlige kvinder mødtes i Kvindefællesskab(e)t i Svendborg

Og de har allerede været super seje til at skabe forandring i deres relationer. 

 

De har sagt fra overfor det de ikke vil være med til. 

Sagt hvad de har behov for. 

Og være sårbare i relationer med familie, kæreste og venner. 

 

Jeg synes det er sejt. 

Og meget inspirerende. 

Og hele grunden til at jeg valgte at starte Kvindefællesskab(e)t. 

 

 

Et fællesskab for kvinder, der vil hjem i deres feminine kraft. 

 

 

Det er til dig der vil forstå og forbedre den måde du er i relationer på. Med din partner, veninder, børn, kollegaer, kunder, mm. 

Dette unikke kvindefællesskab er en helt særlig mulighed for at følges ad.

Fordi når vi følges ad, er vi vidne til hinandens liv og proces = Kvindefællesskabt... 

Og det er powerfull stuff der kan forandre liv.... også selvom Kvindefællesskabt ikke er et rigtigt ord! 

 

 

Til september starter hold nummer 2 af Kvindefællesskab(e)t med Kirk Rønler

Og jeg glæder mig til at byde velkommen til 8 kvinder. 

 

 

I princippet kunne jeg have 20 kvinder med. For der er fysisk plads nok. 

Men der er kun 8 pladser i dette Kvindefællesskab

Hvorfor? 


Fordi så kommer jeg til at lære dig meget bedre at kende og med det får du og jeg begge muligheden for at skubbe lidt mere til dig og udvikle dig endnu mere henimod dine drømme.

 

Hvis du vil have besked som en af de første, når tilmeldingen åbner, så tryk for at tilmelde dig ventelisten.

 

Hvis du vil læse mere om Kvindefællesskabet finder du mere her >>>

 

Kærlig hilsen 

Kirk 

Sexolog // Coach // Danselærer // Mor // Kvinde // Iværksætter

 

PS: Til september åbner hold 2 af Kvindefællesskabet - hvis du vil på ventelisten til at høre noget først, når tilmeldingen åbner, så tryk blot her >>>

Udsolgt på kun 2 dage

'Jeg har god tid' 

Tænkte jeg i fredags da jeg gik hjem fra endnu en dejlig og udsolgt Groove Ladies Night i Svendborg. 

Jeg forestillede mig at jeg havde god tid til at få skrevet om de sidste pladser til d. 2. oktober. 

 

Men næh. 

 

I løbet af weekenden røg de sidste pladser. 

Det betyder nu at Groove Ladies Night d. 2. oktober er udsolgt. 


Hvad gør du så hvis du vil danse feminin dans i Svendborg? 

Ja, så har du faktisk kun 2 muligheder. 

 

Enten melder du dig til en smuk danseaften med Groove Ladies Night med Kirk Rønler d. 13. november >> her <<

 

Eller også så giver du dig selv den luksus, at danse hver onsdag fra d. 7. oktober - også i Mindful Moving huset. 

Vi danser nemlig hver onsdag kl. 16.30-18.00. 

Og nyder både dans, musik, og at 'bare' være i et rum med andre dejlige kvinder. 

Et rum som bare er dit. 

Hvor du hverken har ansvar eller skal levere eller være en skid for andre mennesker i halvanden time. 

Og de fleste kvinder jeg kender, inklusiv jeg selv, længes efter lige præcis det. 

Fordi vi er så gode til at være der for andre. 

 

Så kom. 

Og vær dig. 

Du må godt og jeg lover at skabe plads til de dage hvor du er glad... og de dage hvor du er trist eller ked af det. 

Og alle de dage ind imellem :-) 

 

Der er stadig lidt pladser tilbage på det forløb der starter d. 7. oktober i Svendborg.

Vi danser til og med onsdag d. 16. december. 

Undtaget uge 42, hvor der er efterårsferie. 

Hvis der er gange hvor du ikke kan komme må du altid sende en anden. 

Enten ved at sælge pladsen, eller give den væk i denne facebookgruppe 

Eller sende en du holder af som trænger til et feminint frikvarter. 

 

Det koster 150,- per gang og betales månedligt. 

Du registrerer blot dit kort én gang, så holder mit system styr på resten :-) 

Ohhh, jeg fortjener så meget et frikvarter uden ansvar, lad mig få en plads fra d. 7. oktober

 

Kh Kirk 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Groove facilitator på Fyn // Afholder danseworkshops og faste dansehold kun for kvinder i Svendborg // Vild med at facilitere nem og sjov dans, kun for kvinder

Derfor virker det ikke når du siger 'jeg elsker dig' til dig selv

Igår aftes gik jeg live på facebook og fortalte om: 

 

✅ Hvordan vi forelsker os i enten vores mor eller far (sorry!) 

✅ Hvorfor vi er tiltrukket mere af nogen typer end af andre 

 

✅ Hvad du kan gøre for at tiltrække den kærlighed du længes efter, uanset om du er single eller i parforhold 

✅ Hvorfor det ikke 'bare' virker når vi siger 'jeg elsker dig {{firstname}}' til os selv i spejlet 


✅ Hvordan du med konkrete redskaber kan tiltrække den kærlighed du længes efter 

✅ Og hvorfor du (gang på gang) stadig 'fucker up' (pardon my French) og skubber din kæreste eller den kærlighed du længes efter, længere væk 

 

Hvilket i øvrigt er helt naturligt og menneskeligt. 

Det fortæller jeg også om. 

 

Og om hvordan de redskaber en single kan bruge for at tiltrække den kæreste han/hun længes efter, er præcis de samme som dig i parforhold kan bruge, for at gøre kærligheden imellem du og din partner, dybere og mere intens. 

 

 

Og så delte jeg mine 4 personlige kærlighedskomfortzoner, som totalt spændte ben for mig som single. 

Og som, tadaaaa... stadig spænder ben for mig idag i mit parforhold, hvis ikke jeg er bevidst. 

 

Hvis du vil se videoen, kan du se den her.

 

 

Og så bare en hurtig en: 

Er du interesseret i kurset Mød den kæreste du længes efter - skal du ikke vente for længe med at booke din plads. 

Der er nemlig kun 2 pladser tilbage. 

 

Er du interesseret i 1 til 1 sessioner med mig, skal du heller ikke tøve. 

Der er nemlig 2 ledige pladser på samtaleforløbet: Få det kærlighedsliv du drømmer om. 

 

Og nej, det er ikke et smart reklame-stunt, at der er 2 ledige pladser begge steder :-) 

Det er ren tilfældighed. 

Der er kun 2 pladser tilbage. 

 

Klik på billederne herunder, og læs mere hvis det er noget for dig. 

Til og med d. 10. maj sparer du 750,- på kurset Mød den kæreste du længes efter d. 26.-28. juni i København.

Til og med d. 10. maj sparer du 750,- på kurset Mød den kæreste du længes efter d. 26.-28. juni i København.

 

Ønsker du at starte forandringen i dit kærlighedsliv NU, så klik på billedet og læs mere om hvordan du kan starte dit samtaleforløb hos Kirk Rønler.

Ønsker du at starte forandringen i dit kærlighedsliv NU, så klik på billedet og læs mere om hvordan du kan starte dit samtaleforløb hos Kirk Rønler.

Kh Kirk Rønler

Sexolog // Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste // Foredragsholder med foredrag for singler // Iværksætter // Kvinde // Mor // Til juni 2020 uddannet coach med speciale i kærlighedsmønstre // Kursusholder med kurset Mød den kæreste du længes efter

Derfor virker blomster som kærlighed ... nogen gange

Kender du det?

Du forsøger det bedste du har lært at vise kærlighed på én måde overfor din date eller partner.

Og det virker ikke.

Og du får ikke det samme igen.

Måske er du god til at give gaver og komplimenter og går sådan og længes efter flere rosende ord fra din partner? Flere gaver… altså ikke dyre gaver, men den lille anerkendelse af at han/hun ser dig, for den du er.

Derfor virker blomster … nogen gange som kærlighed

For nyligt tog jeg en snak med Daniel Cesar på Radio Nova i Aftenklubben om lige præcis det her.

Om den måde vi viser kærlighed på og hvorfor det en gang imellem går skævt.

Med sig havde han et eksempel fra Gift ved første blik, hvor Katrine siger til Michael, at han skal drosle lidt ned for komplimenterne og de anerkendende ord.

Det kan der nu være forskellige årsager til, men en af dem, kan være at anerkendende ord, ikke er hendes kærlighedssprog, men at det er hans.

Der var også en andet par, Ronnie og Cecilie, hvor han rør meget ved hende, hvilket hun ikke er vant til og også giver udtryk for, heller ikke er tryg i.

Det kan der igen være alle mulige årsager til, men en af dem, kan være, at fyren her har fysisk kontakt som kærlighedssprog og det har hun ikke.

Hvad er de fem kærlighedssprog?

Det er en teori omkring hvordan vi giver og modtager kærlighed, opfundet af den amerikanske psykolog Gary Champman.

Og det er ikke helt skævt.

Jeg genkender i hvert fald både at have været gift med en mand, der havde helt forskellige kærlighedssprog fra mig og hvor det var svært med kærligheden og i dag, hvor jeg er sammen med min kæreste der har præcis samme kærlighedssprog som jeg selv.

Det er bare nemmere.

Det er den korte forklaring.

Hvis du vil have den lidt længere forklaring på hvordan de fem kærlighedssprog; anerkendende ord, fysisk kontakt, tjenester, gaver og tid sammen spiller ind på kærlighedslivet, så lyt med i podcasten her.

Hver onsdag er jeg med som ekspert på Aftenklubben på Radio Nova, hvor vi snakker om sex, kærlighed og dating.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Fast ekspert hos Radio Nova på Aftenklubben hvor vi om onsdagen i Kærlighedsmanegen snakker om sex, kærlighed og dating

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Datingekspert på TV2 programmet Er der også en til mig

Ekspert på program om hvordan online dating har påvirket vores kærlighedskultur, som sendes som en temalørdag til efteråret 2018 på DR2

Foredragsholder med foredrag som Sådan får du en kæreste, Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste, Slut fred med din krop og Bliv Bad ass til selvkærlighed

Fra fantastisk forelskelse til irriterende Ib, du har lyst til at smide på porten!

Hvad sker der egentlig fra at vi starter med at være forelskede, til at vi ender med, at synes vores kæreste, er pisseirriterende?

Hvorfor starter vi med at synes at han/hun er rolig, hviler i sig selv og bare er så skøn, fordi han/hun kan sætte ord på hvad han/hun mener?

Og hvorfor er det at vi efter forelskelsen, bliver direkte irriteret over at nu er vedkommende i stedet afvisende, egoistisk og måske endda kold?

Eller eksemplet kunne også være, som det jeg fortæller i denne uges udgave af Aftenklubbens Kærlighedsmanegen på Radio Nova, om Susan & John, der har mødt hinanden til en fest.

Susan og John, er to karakterer Daniel Cesar og jeg har fundet på til denne udgave, hvor jeg er ekspert i Kærlighedsmanegen. Her snakker vi om kærlighed, dating og sex.

Susan har forelsket sig i John, fordi han er underholdende og sjov og altid godt selskab.

Efter forelskelsen kalder Susan John for opmærksomhedskrævende og hun er pissetræt af at de aldrig kan komme tidligt hjem fra fest og at han altid skal danse på bordene og ikke vil tidligt hjem, ligesom hun vil.

Hvis du lytter med i denne uges udgave af Kærlighedsmanegen på Radio Nova, lærer du blandt andet:

⭐ Hvorfor vi forelsker os i vores eget udviklingspotentiale

⭐ Og hvorfor vi starter med at synes at et karaktertræk er fantastisk og det selvsamme karaktertræk i vores partner er pisseirriterende efter forelskelsen

⭐ Hvordan din partner i virkeligheden er dit allerstørste udviklingspotentiale

⭐ At du altid har tre valg, når du er træt af din partner:

1 ) At blive og forsøge at lave om på din partner… det kommer der bare ikke særlig meget ud af og du ender med partner, som ikke er den partner du længtes efter.

OG!

Det handler ikke om din partner, selvom det er nemt at skylde skylden over på din partner.

2 ) Du går…

3 ) Kan du høre når du lytter med i podcasten liiiiige her.

Fast ekspert på Aftenklubbens Kærlighedsmanegen på Radio Nova

Hver onsdag i Aftenklubben fra kl. 21.00 er jeg ekspert sammen med Daniel Cesar som er vært på programmet.

Vi snakker om sex, kærlighed og dating og forsøger altid at gøre det med både en humoristisk, ærlig og saglig vinkel.

Du kan lytte med live, eller lytte med på podcast.

Denne uges podcast om hvorfor vi forelsker os i eks. en der er sjov og underholdende og efter noget tid, synes vedkommende er irriterende, fordi han/hun er opmærksomhedskrævende og egoistisk, kan du lytte med til her.

God fornøjelse

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Ekspert på Radio Nova i Aftenklubben hver onsdag hvor vi snakker om sex, kærlighed og dating

Datingekspert i programmet ‘Er der også en til mig’ sendt på TV2

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Foredragsholder med foredragene; Sådan får du en kæreste, Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste, Slut fred med din krop og Bliv bad ass til selvkærlighed.

Danselærerinde med groove dance koncepter, kun for kvinder som har lyst til at udvikle deres feminine energi og selvværd igennem dans

Stolt - nu som ekspert på Radio Nova i Aftenklubben

Jeg synes det er topfedt at lave radio - og TV for den sags skyld. 

Så at have en sommer, hvor du både kan se mig i dit TV på TV2 som datingekspert i programmet 'Er der også en til mig?' og høre mig i din radio som ekspert på Aftenklubben på Radio Nova, er sgu da fuldstændig for fantastisk. 

Det er muligvis lidt ananas i egen juice, men jeg er stolt. 

Og glad. 

Og stolt. 

For intet af det, er jeg kommet sovende til, det hele har krævet og gør i øvrigt stadig, hårdt arbejde og en målrettet indsats. 
Men jeg synes det er fedt og jeg elsker at stå der, med hørebøfferne på i studiet og diskutere, komme med brugbare råd og refleksioner og gøre en forskel for dig der lytter med. 

Onsdagen er fyldt med kærlighed, sex og parforhold

Onsdagen i Aftenklubben er dedikeret til mere bløde emner, indenfor sex, kærlighed, singleliv og parforhold og jeg synes det svinger med værten Daniel Cesar, som også er god til at sætte sig selv i spil og til at dele ud af hans erfaringer. 

Det er fedt, når der er en god kemi med værten vi kan ping-ponge sammen og bruge hinanden til at udvikle programmet sammen. 

Jeg er glad for at programmet ikke kun handler om sex, det havde nok ikke, eller det havde det ikke, været mig, selvom jeg om lidt er uddannet sexolog. Jeg synes også alle de andre perspektiver i sex og kærlighed er interessante. Både når vi kigger på det, udfra singlens perspektiv og fra parforholdets perspektiv. 

Vi har indtil videre snakket om gnisten i parforholdet og i denne uge, kommer inspiration til hvordan du kan bruge Tinder, hvis du (partout fristes jeg til at sige...)  vil bruge Tinder, for at få en bedre oplevelse. 

I næste uge, kan du lytte med, når vi snakker om hvad du kan gøre, hvis du slet ikke er til Tinder, men har lyst til at finde en date, og en kæreste, på en anden måde, som handler mere om at mødes i det virkelige liv. Lidt ligesom vi gjorde engang :) 

Jeg er super stolt og håber du vil lytte med på Radio Nova om onsdagen kl. 21 eller via deres podcast. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Datingekspert, forfatter, foredragsholder, danselærerinde, kvinde! 

Gnisten i parforholdet - nu som ven af Radio Novas Aftenklubben

'Hvordan holder man fast i gnisten i parforholdet efter ferien?' 

Det spurgte Daniel Cesar fra Radio Novas program Aftenklubben mig om og spurgte mig samtidig om, om jeg ville komme i studiet til en snak om hvad gnist er, hvad der dræner den og hvad der får den til at blomstre? 

Du kan høre hele programmet her hos Nova. 

Hvad er gnist i et parforhold? 

For mig er gnist både den lyst jeg har til min partner, min sexlyst, men også min gnist i livet generelt og min livskraft. 
Så for mig er gnist ikke kun et spørgsmål om sexlyst

Der er derfor for mig også en sammenhæng imellem den gnist jeg generelt har i livet, den lyst jeg har til livet og min sexlyst. 

Hvis jeg mangler gnist i mit liv, mangler energi, og den brusende fornemmelse af at livet giver mening og at der er både fremdrift og jeg bibeholder en evne til at være i nuet og være i min krop, så mangler jeg som regel også gnist i mit forhold og min sexlyst har trange kår. 

Hvor starter gnisten og sexlysten?

Daniel spørger mig blandt andet; 'Er det ens partners ansvar at skabe gnist?'. 

Hvis det var, hvad skulle singlen så gøre? 
Leve et gnist-frit liv? 

For mig, og det står helt for egen regning, starter gnisten hos os selv og vi kan ikke bede vores partner, eller andre om at tage ansvar for vores lyst. 
Vi kan bede dem om hjælp til at dyrke den og dyrke den sammen, men hvordan skal vores partner kunne hjælpe med at tænde vores lyst og gnist, hvis ikke vi selv ved hvad der tænder den? 

Mit bedste råd, til dig der savner mere gnist og lyst i dit parforhold, er derfor at gå på opdagelse selv. Og at brede termen lyst ud. 

Hvad har du lyst til? 
Jeg genkender fra mig selv, i de perioder hvor jeg har reduceret sexlyst, at jeg også generelt har svært ved at mærke, hvad jeg har lyst til. 

Så hvad har du lyst til? 
I det små, måske til at starte med? 

Er det at spise jordbær under æbletræet i haven? 
At grine sammen med en veninde? 
Eller måske at ligge helt tæt nøgen med din kæreste, uden forventningen om at det skal blive til penetrationssex? 

Når jeg har reduceret lyst, er det som regel i det små, at jeg skal starte med at finde min lyst. Det lange varme bad, med jazzmusik i baggrunden, sund take away mad og muligheden for at sove længe og at være sammen med andre som jeg kan grine sammen med. 
For mig er der ofte et sammenfald imellem det jeg har lyst til, og at skrue tempoet ned og op for mine sanser. 

Måske ret ofte, som et resultat af at jeg har haft for travlt og ikke har taget mig tid til at standse op og nyde livet. 

Stress giver øget produktion af kortisol i kroppen. Og med stress menes ikke nødvendigvis at du behøver at være sygemeldt med stress fra dit job. Stress er også, når der 'bare' er lidt for meget du gerne vil nå. 

Kortisol er muligvis din sexlysts værste fjende. For det dæmper blodtilførslen til kønsorganerne og er blandt andet med til at holde dig 'i hovedet' og have svært ved at mærke din krop. 

Hvad kan du gøre, for at dyrke gnisten med din kæreste? 

Jeg venter vores første barn og som de fleste kvinder, oplevede jeg en reduceret sexlyst i første trimester af graviditeten. Som i at vi gik fra at knalde som kaniner, når vi så hinanden, til at jeg overhovedet ikke havde lyst. Som i slet ikke. 
Jeg havde nærmest mere lyst til bare at sove - ikke mindst fordi trætheden var så overvældende og hele gravid-konceptet med en krop fyldt af hormoner, var udfordrende og det føltes nogen gange, som om alt hang på hovedet inde i mig og jeg ikke helt kunne genkende mig selv. 

Anyways. 
Tanken om et fuldbyrdet samleje med min kæreste, var uoverskueligt. 
Og for mig svarede det lidt til niveau 25, hvis jeg skal forsøge at kvantificere det. 

Men jeg havde lyst til at have lyst til ham. 
Jeg havde lyst til at vi havde et sensuelt liv sammen og blev ved med at være intime. 

Jeg vidste bare ikke helt hvordan. 
Så jeg gik på opdagelse i hvad jeg havde lyst til, sammen med ham. 
Hvad der på en eller anden måde, kunne være noget niveau 5-10 agtigt, som stadig kunne dyrke det intime bånd imellem os.

Det kunne kys, at være nøgne sammen, at gå i bad sammen, grine, nusse hinanden og ikke have en forventning om at det skulle blive til mere. 

Det gav mig ro på. 
Og det gav samtidig min kæreste nogle klare grænser for hvad der var okay, og hvad der ikke var. 

For det værste der næsten kan ske i den situation, er hvis forventningerne og frygten for at skulle 'levere' mere end lysten kan holde til, forhindrer nogen form for gnist til at folde sig ud. 

Du kan stadig nå at høre podcasten af radioprogrammet, hvor vi deler ud af konkrete råd og refleksioner og griner sammen fordi jeg ikke helt hvad jeg på radioen må kalde 'hans og hendes' :) 

Du kan lytte med her. 

God fornøjelse. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Ekspert hos Aftenklubben på Radio Nova hvor vi hver onsdag snakker om kærlighed, sex og parforhold

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Foredragsholder med foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste

Danselærerinde med groove dance koncepter for kvinder der har lyst til personlig udvikling igennem dans  

Få historien om afvisningerne, vejen til hjertet og ikke mindst kærligheden

I samarbejde med Jagten på Kærligheden, en videosamtale serie skabt af Marie-Louise Bregendahl og Helene Philipsen, som by the way, er totalt bad ass kvinder med det vildeste iværksætter-gen, kan du lige nu, helt eksklusivt få den del af min bog som handler om: 

🌿 Alle afvisningerne jeg har fået igennem den tid jeg var single. Det var mange. De sved og kunne lyde som alt fra 'Jeg er bare ikke klar til en kæreste' til 'Jeg ser en anden' eller 'Jeg er bare ikke færdig med min ekskæreste'. 

🌿 Hvad afvisningerne egentlig handler om, og hvordan de er en gave til dig og dit kærlighedsliv. Det handler nemlig om din livssmerte og dit kærlighedssår, som vi alle har og som vo både udspiller som singler, med dem vi dater, og med vores partner, når vi er i et parforhold. 

🌿 Hvordan selvværd og det du tiltrækker hænger sammen. 

🌿 Hvordan en mand fra Jylland, blev min prøve af, om de redskaber jeg præsenterer i min bog Sådan får du en kæreste virker i virkeligheden. Det er den ærlige fortælling om hvordan vi enten reagerer udfra frygt eller kærlighed, og hvor frygtsomt det kan være at agere udfra kærlighed og ikke frygt. 

🌿 Den kærlighed jeg er i dag og hvordan blandt andet manifestation var vejen dertil. 

Hvordan får du fingrene i den historie om at møde kærligheden? 

Det er ganske enkelt. 

Du skriver dit navn og mailadresse i formularen herunder og så modtager du med det samme en mail, med en lydfil, hvor jeg læser de kapitler op fra min bog, med lidt kommentarer start og slut. 

Det er bare til dig. 

En halv times tid, hvor du kan slå lyttebøfferne ud, smide benene op, eller ikke, hvis chefen er i nærheden, og bare være til og lære nye redskaber til dig og dit kærlighedsliv. 

Jeg vil glæde mig til at inspirere dig og har du lyst til at læse mere om min bog, kan du gøre det her

Vil du se alle de gratis videosamtaler om Jagten på Kærligheden? 

Så er det så fedt at du bare kan tjekke det ud her. 

Du kan blandt andet komme til at høre Marie-Louise Bregendahl, Martin Østergaard, Katrine Axholm, Maj Wisman, og mange flere. 

Jeg glæder mig så meget til at lytte med, for både Helene Philipsen og Marie-Louise Bregendahl, har tilsammen lært mig sindssygt meget og min erfaring med de andre 'Jagten på...' de har lavet er, at det er enormt brugbart og virkelig fede samtaler. 

Så afsted med dig - du kan tilmelde dig her. 

Jagten på kærligheden starter 14. august 2018. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Datingekspert på TV2 programmet, er der også en til mig? 

Ekspert på Aftenklubben på Radio Nova, hver onsdag om parforhold, kærlighed og sex 

Foredragsholder med live online foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste

Danselærerinde med groove dance koncepter kun for kvinder

Nu også som datingekspert på TV2

Jeg er egentlig ikke særlig stor fan af datingprogrammer på TV. 
Ofte synes jeg at der er for meget fokus på match scores og en forventning om at romantik opstår, fordi vi stemmer på det samme parti, rejser til de samme feriedestinationer og begge foretrækker det italienske køkken. 

Jeg savner ofte perspektiv i blandt andet programmet Gift ved første blik, både fra eksperter og dem der er medvirkende. 

Så da Monday Production sidste år ringede til mig for at spørge om jeg ville medvirke som datingekspert på et program med titlen 'Er der også en til mig?', var jeg lidt tøvende. 

Var det nu noget for mig? 
Hvad gik det ud på? 
Ville jeg komme til at ligne en idiot, fordi det blev klippet underligt? 

Jeg hjælper Daniel Noti og Frigg Müller med at finde dates og at date i 'Er der også en til mig?' 

Heldigvis var kongstanken en anden end den klassiske og jeg blev nysgerrig da tilrettelæggeren fortalte at det var mennesker med handicap jeg skulle hjælpe og 'coache'. 

Der var fra starten af en dyb respekt for de, der valgte at medvirke og hele processen har emmet af en lyst til at fortælle historien, og i øvrigt også kaste lys over et emne, som jeg oplever er omgærdet af en del tabuisering. 

Har handicappede mennesker brug for samme mængde romantik, sex og kærlighed? 
Kan de forvente det samme af en partner, som en 'normal'? 

Min anke fra start var; 'Jeg ved en masse om dating, men jeg aner intet om at have et handicap' og jeg kan huske at jeg til tilrettelæggeren sagde; 'Jeg kommer sikkert til at spørge om alt muligt, som muligvis ikke er politisk korrekt i forhold til at være handicappet, men fordi jeg gerne vil lære mine deltagere at kende og forstå dem bedst muligt - for at være den bedst mulige hjælp.' 

Jeg valgte til sidst at sige ja. Fordi jeg synes projektet lød spændende og det var super fedt at arbejde med både Frigg og Daniel og give dem nogle redskaber og værktøjer, som jeg hele tiden havde for øje, skulle unge bruges af både dem, men også dig der ser med. 

Daniel Noti og jeg på vej hjem fra endnu en god optagelsesdag.&nbsp;

Daniel Noti og jeg på vej hjem fra endnu en god optagelsesdag. 

Derfor opfordrede jeg Daniel til en dansedate med Kenya

I første program, som sendes idag 5. juli på TV2 play udfordrer jeg Daniel til at tage en date med ud og danse. 
En af Daniels udfordringer er samtalen, og også at han føler sig dømt meget hurtigt på online dating medier, så min kongstanke var både at 'fjerne det talte sprog' og lade dansen tale og at få ham ud af online og ind i den virkelige verden med en date. 

Vi ved at mange af de markører vi bruger, for at 'vurdere' et andet menneske, som lugt, feromoner, kropssprog, tale og bevægelse, sættes ud af spil når vi dater online. 
I virkeligheden kan du sagtens sidde og vælge en fra på Tinder, fordi du synes han har et kikset billede med en løve fra Afrika, som måske i virkeligheden var det helt rette match baseret på biologi og feromoner. 

Derudover er der noget interessant når vi på en date, laver noget aktivt sammen. 

Når vi deler en positiv oplevelse, som måske endda som her, med dans som base også stimulerer dannelsen af dopamin, så får vi stimuleret hjernens belønningscenter, som stimulerer følelser som lykke, passion og kærlighed. 

Ikke noget helt dårligt udgangpunkt for en date. 
Og så gav det os mulighed for at 'spille' Daniel god, med en date-form, som han er god til, fordi han selv går til dans. 

Du kan også følge med og se Kirk Rønler i 'Er der også en til mig?' 

Programmet sendes på TV2 play og fra uge 32 også på TV2 - så tag et kig med. 
Det er nogle virkelig fine historier og gode råd også undervejs :) 

God fornøjelse - jeg glæder mig til også at inspirere dit datingliv denne sommer, via TV2. 

Vil du have de samme redskaber som Daniel og flere til, til dit dating- og kærlighedsliv? 

Så har jeg samlet de bedste værktøjer til dig der gerne vil: 

📗 Have et sjovere datingliv med mere gnist, passion og kærlighed 

📗 Inspiration til hvordan du kan finde en date, hvis ikke du skal på Tinder, Happn, mm. 

📗 Have dates med mere saft og kraft 

📗 Forstå hvordan feminin og maskulin energi spiller ind på hvem du tiltrækker og hvordan det kan betyde at du ikke får den kæreste, du længes efter 

📗 Lære hvorfor du ikke bare får en kæreste - altså, forstå nogle af de forhindringer der er sat op for at kærligheden ikke bare 'puuuf' opstår på den næste kaffedate 

Og meget, meget mere. 

Bruger du dette hemmelige link, får du: 

💌 Min bog 'Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden' signeret med en personlig hilsen (Værdi 249,-) 

💌 Gratis online foredrag - Sådan får du en kæreste, som lige nu kun findes online (Værdi 195,-) 

💌 Gratis porto med tracking (Værdi 32,-) 

Ialt får du værdi for 483,- 

For kun 249,- 

Klik på billedet, så bliver du sendt til bestilling. 

 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

De fem kærlighedssprog og deres betydning for om du føler dig elsket ...

... eller ikke føler dig elsket. 

Den amerikanske psykolog Gary Chapman har opfundet teorien og værktøjerne omkring de fem kærlighedssprog
Kongstanken er at du giver kærlighed på samme måde som du ønsker at modtage kærlighed og at du har et primært og sekundært kærlighedssprog og at resten er pynt på kagen. 

For mig er det helt afgørende at jeg er sammen med en, som har samme kærlighedsprog. 
Fordi når vi får kærlighed på den måde vi selv give kærlighed, så føler vi os elsket, anerkendt og set. Et godt udgangspunkt for kærligheden kan trives. 

Skal du finde en kæreste der har samme kærlighedssprog?

Det er ikke afgørende. Og man kan, og det ses ofte, sagtens være kærester med en, som ikke har de samme kærlighedssprog. 
Min eksmand havde eksempelvis 'Tjenester' og 'Anerkendende ord' som kærlighedssprog og jeg har 'Fysisk kontakt' og 'Tid sammen' som kærlighedssprog. 

Idag deler min kæreste og jeg samme kærlighedssprog, og selvom det godt kan fungere selvom man ikke har samme kærlighedssprog, er det bare nemmere og enklere, når vi begge har fysisk kontakt og tid sammen som kærlighedssprog. Jeg skriver eksempelvis denne blog, efter en morgen, på bænken i haven, med bare ham og jeg, imens vi spiste morgenmad sammen, nussede og kyssede og lod tiden gå. 

Grundlæggende siger teorien også, at det som er dit primære og sekundære, i mit tilfælde berøring og tid sammen, kærlighedssprog, vil være det samme du giver og at de tre andre kærlighedssprog, vil være sværere og mere unaturlige for dig at give. 

Rent lavpraktisk gjorde det, i forhold til min eksmand, fordi vi dengang ikke var bevidst om at der var forskel på vores kærlighedspsorg, at han synes at han viste at han elskede mig, når han hentede og bragte mig forskellige steder og sagde til mig, at han elskede mig og at jeg var smuk. 

Omvendt viste jeg ham, at jeg elskede ham, når jeg rørte ved ham og ønskede at bruge tid sammen, bare ham og jeg. 

Sagen var bare, at ingen af os gav kærlighed, på den måde som den anden værdsatte og som var 'nøglen' til at få den anden til at føle sig elsket. 

De fem kærlighedssprog - hvilket er dit? 

Når du læser om de fem kærlighedssprog, så mærk efter hvilke du genkender hos dig selv, eller måske nogen du kender?
Måske hos din kæreste, eller den seneste du har været på date med. 

Kærlighedssprog - Anerkendende ord 🌸

Er du den der altid roser andre, giver komplimenter og er god til at rose din veninde, for hendes nye hårfarve? 
Elsker du når andre siger noget dejligt til dig? 
Så har du måske anerkendende ord som kærlighedssprog og næres og føler dig mere elsket når du får noget skønt at vide. 

Kærlighedssprog - Tjenester

Kender du en, eller er der en som du kender, som er god til at hjælpe dig. Hjælpe med opvasken, bestille en bog hjem fra biblioteket som du har snakket om, en som hjælper dig når du skal flytte? Eller er du selv den 'type'? 
Så ved jeg, af erfaring, at man faktisk skal stå ret tidligt op for at få mulighed for at gengælde en tjeneste :) 

Kærlighedssprog - Gaver 🎁

Jeg har en sød veninde. Hun har altid noget med. En lille blomst fra vejkanten, rabarber fra naboens have, eller en sød gave med til mig. Noget hun ved, jeg bliver glad for. Ikke nødvendigvis noget dyrt, men det er hendes måde at vise kærlighed. 
Kender du det, fra dig selv? Eller en du kender? 
Jeg har ikke gaver som kærlighedssprog - jeg er hende der, der står nede på tanken i syvende timer og køber en vissen hyacint som værtindegave, men for at min veninde føler og mærker at jeg elsker hende, forsøger jeg faktisk at gengælde dette kærlighedssprog overfor hende. Det kræver mere opmærksomhed fra mig, fordi det ikke falder mig ligeså naturligt, men jeg ved det gør en kæmpe forskel for hendes opfattelse af hvordan jeg værdsætter hende og vores relation. 

Kærlighedssprog - Tid sammen

Elsker du bare at sidde, helt flettet sammen og bruge tid sammen. Gerne med dyb øjenkontakt og med super meget nærvær? Er den mest dyrebare gave du kan give et andet menneske, i virkeligheden din tid? 
Så kan det være at tid sammen er dit kærlighedssprog og det der gør, at du føler dig allermest elsket. 

Kærlighedssprog - Fysisk kontakt 💘

Personligt er dette mit primære kærlighedssprog. Jeg har tendens til, altid at røre ved en skulder eller albue når jeg hilser på folk, jeg ikke kender. Jeg elsker at kramme de mennesker jeg holder af og det er helt naturligt for mig at røre ved min kæreste, også selvom det ikke er seksuelt. 
For mig er det ultimativt det bedste jeg ved. At blive rørt ved. 

Genkender du noget fra dig selv? 
Eller fra en du har været kæreste med? 
På date med? 
Din mor/søster/far? 

Hvordan bruger du kærlighedssprogene når du dater?

Nogle kærlighedssprog er ret nemme at afkode. Eksempelvis er berøring typisk nem at genkende. Og selvfølgelig kan der være nogen kærlighedsssprog vi bruger, selvom det ikke er vores sande kærlighedssprog. 

Måske har du lært, på et kursus eller andet, at komplimenter er gode og derfor har du øvet dig i det, men det behøver ikke betyde at den bedste måde du kan modtage kærlighed på, er via anerkendende ord. 

De fleste kvinder bliver også ofte forvirret omkring kærlighedssproget Tjenester og tror de har det kærlighedssprog. Fordi de ofte giver og gør tjenester, men det gør dem ikke glade, at få tjenester. 
Tænk tilbage til din opvækst. Måske blev du meget rost for at hjælpe med opvasken, vasketøjet og at tage ud af bordet. Det er tjenester og det kan gøre, at du har lært, at der er kærlighed at hente, når du udfører tjenester overfor andre, men det behøver ikke betyde at dit kærlighedssprog er tjenester. 

Tilbage til daten. 

Du kan bruge kærlighedssprog på flere måder. 

Hvis du først har luret hvad din dates kærlighedssprog er, kan du jo sætte det i spil. 
Give en kompliment. 
Tag en lille gave med næste gang i ses. 
Give din tid uforstyrret eller hjælpe vedkommende med noget han/hun har brug for. 

Og har du ikke luret kærlighedssproget, kan disse spørgsmål hjælpe dig på vej: 

1. Hvad gør dig virkelig glad? 

2. Hvornår føler du dig allermest elsket i din familie

3. Hvad kunne jeg gøre, som gjorde at du følte dig værdsat af mig? 

Der er nemlig meget forskel på om han/hun svarer: 

'Jeg føler mig værdsat og anerkendt, eksempelvis på en kanalrundfart, bare dig og mig' eller 'Jeg bliver så glad når jeg får en gave, som jeg kan se den anden har tænkt over'. 

Du kan altså bruge kærlighedssprogene, som en vej til at åbne din date op, og blive klogere på hvad han/hun har brug for, for at føle sig elsket. 

Er du nysgerrig på mere omkring kærligheden og flere værktøjer til dig der er single som ønsker at finde en kæreste? 

Så kan jeg anbefale dig: 

Bogen - Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at finde kærligheden

Er skrevet til singlen, som har lyst til at bruge dating som en vej til personlig udvikling. Til at stille skarpt på egne holdninger og overbevisninger og samtidig give en ordentlig spandfuld inspiration til et datingliv, som rækker langt ud over næste kaffedate. 

Den er også skrevet til dig, som ser gentagne mønstre når du dater/er i kærlighedsrelationer. Det kan være du oplever, at du altid bliver afvist på samme måde, at du altid er den der går, bliver gået fra, at fyren altid trækker sig efter 4-5 dates, mm. 

Bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden, er skrevet til dig, der er nysgerrig på kærligheden og som har lyst til at udvikle dig. 

Ikke ved 'fjerne' værktøjer og redskaber, men igennem min historie, min ærlighed og konkrete redskaber, som er afprøvet af jeg selv. 

Bogen Sådan får du en kæreste, er udsolgt i fysisk form, men findes som e-bog, lydbog og til udlån på biblioteket.

God fornøjelse. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

 

Interview med Daniel Cesar på Radio Nova i Aftenklubben

På udgivelsesdagen for min første bog Sådan får du en kæreste, besøgte jeg Daniel Cesar på Radio Nova i deres program Aftenklubben, til en snak om dating, kærlighed og singlelivet generelt. 

Jeg snakker blandt andet med Daniel om:  

⚡ Hvordan der opstår gnist på en date 

⚡ Hvorfor kaffedaten bør udskiftes med en anden måde at date på 

⚡ Hvad du kan gøre, hvis du ikke gider på kaffedate igen 

⚡ Hvordan vi spiller hinanden gode 

⚡ Hvorfor det at der er lidt spænding på en date, kan være med til at udvikle gnist 

⚡ Hvordan dopamin spiller ind på at du har lyst til at forbinde dig med din date og dermed giver daten bedre 'kæreste-potentiale' 

⚡ Alternativet til 'den kedelige samtale' 

⚡ De fem kærlighedssprog og hvordan de spiller ind på daten og også hvordan de spiller ind på kærligheds-oplevelsen i parforholdet 

Og meget, meget mere. 

Det er et både sjovt og lærering interview, skal jeg sige det selv - og hvis du har lyst til at lytte til det, kan du gøre det her.

Og hvis du har lyst til at købe min bog, så får du lige nu en signeret udgave inkl. gratis porto og inkl. online foredraget 'Sådan får du en kæreste' - til kun 249,- 

Du sparer altså 47% på denne intropakke. 

Med dette introduktionstilbud på bogen Sådan får du en kæreste af Kirk Rønler, får du blandt andet: 

♥️  Et online foredrag 'Sådan får du en kæreste', som giver dig en ordentlig spandfuld inspiration til at date på nye måder, mere spændende måder - en inspirationskilde til singlelivet, som tænder op under dit datingliv og giver dig redskaberne til at forstå hvordan du kan spille din date god og være med til at udvikle kærligheden mere 

♥️ Viden til at forstå hvordan de fem kærlighedssprog, som er udviklet af Gary Chapman, spiller ind på dit singleliv, din date og den kæreste du enten har, eller får, forhold til hvornår du føler dig elsket 

♥️ Viden til at forstå hvordan forskellige hormoner spiller ind på om der udvikles gnist på en date 

♥️ Inspiration til at forstå hvordan oxytocin spiller ind på hvordan du har lyst til at forbinde dig med et andet menneske og udvikle kærlighed 

♥️ Viden om hvordan oxytocin spiller ind på om du dukker op på en date som en åben, gavmild og kærlig udgave af dig selv, eller som en mere lukket, arrogant og mistroisk udgave af dig selv 

♥️ Viden om, hvordan din barndom stadig spiller ind på dit kærlighedsliv og din evne til at få en kæreste 

♥️ Viden om hvordan den du forelsker dig i, er dit udviklingspotentiale som menneske 

... og så meget mere! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden 

Foredragsholder med foredragene Sådan får du en kæreste & Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste 

Danselærerinde med groove dance, danseforløb til kvinder der vil bruge dans som personlig udvikling og til at booste deres feminine energi 

Nu som forfatter - hold nu kæft hvor er jeg stolt!

Det har været den vildeste rejse at skrive min bog Sådan får du en kæreste. 

En rejse som startede på en papirsdug på Dag H cafeen på Østerbro, sammen med min dejlige veninde og samarbejdspartner Daisy Løvendahl

Der tegnede vi bogen. Dens struktur og hvordan den skulle bygges op. 
Vi snakkede om formålet med bogen og hvordan jeg skulle komme i mål. 

Det var min kammerat Henrik som hjalp med en god kontakt til Peoples Press, som var det eneste forlag, jeg havde lyst til at udgive på. 

De første sider er skrevet i min farfars skur, med computeren på en malerbøtte, kort efter at han kom på plejehjem.
De sidste sider er skrevet ved hans hospitalsseng på Bispebjerg og Hillerød hospital, med megen holde i hånd, synge for ham og tårer løbende ned af mine kinder. 

Jeg har grinet og grædt når jeg har skrevet bogen der giver inspiration til dit datingliv 

På et tidspunkt er jeg nødt til at ringe til Daisy og spørge; 'Sig mig lige. Hvor meget græder du, når du skriver bøger? For nu har jeg interval grædt i tre dage, imens jeg har skrevet det her kapitel om surferen!?'. 

Jeg har grinet. Revet mig selv i håret. Grædt så jeg til sidst ikke kunne se skærmen. 

Jeg har gjort mig umage, for at skrive en bog til dig, som er: 

1: Hudløst ærlig og med min egen historie som udgangspunkt. For jeg hader historier og råd der starter med 'jeg har en ven...' - jeg vil hellere fortælle dig min historie, også selvom den ikke altid er pæn, lækker, tjekket og sammenhængende. Men sådan er livet jo. 

2: Fyldt med viden og gode råd, til at mere spændende datingliv. Ikke fordi et datingliv skal være spændende, men fordi der er viden, som kan være med til at give mere gnist. Passion og kærlighed. 

3: Rå og som giver dig redskaber fra personlig udvikling, som flytter dig.
Hvis du vil. Det er tredje del af bogen, som skuer bagud i din historie.
I min historie.
En historie om at blive forladt massevis af gange, af mine forældre og hvordan min barndom har påvirket mit kærlighedsliv. Ligesom din barndom påvirker dit kærlighedsliv, eller mangel på samme.
Det er den del af bogen der er, ærligt, ikke særligt underholdende eller fyldt med grin. Til gengæld er det den del, der belyser de forhindringer der står i vejen for at du ikke 'bare' møder en kæreste. 

4: En bog, som forhåbentlig giver dig håb. Personligt er jeg dybt taknemmelig for at jeg først har mødt min kæreste nu. For, jeg havde ikke været i stand til at tage imod hans kærlighed for bare nogle år siden. Men det har været næste fem år som single, med korte relationer, der har udviklet mig og gjort mig i stand til at skrive denne bog og et nyt kapitel i mit eget kærlighedsliv. 

Nysgerrig på bogen Sådan får du en kæreste?

Så kan du læse mere her - du kan også købe den her. 

Køber du den før 18. maj 2018, hvor de udgives, trækker jeg først betalingen d. 18. maj, hvor jeg sender bogen til dig. 

Samtidig har jeg et godt tilbud til dig.
Du får nemlig både bogen + online foredraget Sådan får du en kæreste, som var mit første foredrag og som ikke længere afholdes live, så det er din eneste chance for at se det + gratis porto. 

Du får altså en ekstra værdi af hele 234,- 

Det hele får du for kun 249,- og sparer samlet set 47%. 

God fornøjelse og læselyst!

God fornøjelse og læselyst!

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste

Foredragsholder med foredragene Sådan får du en kæreste & Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste

Danselærerinde med danseforløb kun for kvinder

Sommerdans for dejlige damer på Frederiksberg

Hvis du kan svare ja til de her tre ting, er du den helt rette kandidat til sommerdans på Frederiksberg, sammen med Kirk Rønler. 

Er du: 

1: Kvinde? 

2: Glad for at danse? 

3: Fri til at danse enten d. 2. juli eller d. 9. juli? 

Ja? 

Så er du den helt rette kvinde til at danse med til groove & feminine, enten d. 2. juli eller 9. juli. 

Må du danse med begge dage? 

Ja, da - altid!

Du kan vælge imellem 2 tidspunkter, så du kan tage det der passer bedst med dine sommerplaner: 

16.30 - 18.00 // Groove & feminine 

18.15 - 19.45 // Groove & feminine 

Hvad er groove & feminine?

Denne formiddag er der fokus på at komme ned i kroppen, at få lov til at være med det der er. 
Både tanke, krops- og følelsesmæssigt. 
Der er fokus på både at give dig en god workout med sved på panden, men særligt at lege med mere feminine og sensuelle sange. 
Dansen er kun for voksne kvinder +20 år. 

Groove & Feminine er til dig der vil: 

❤ Have et frikvarter i en travl hverdag, hvor du kan få lov at mærke dig selv
❤ Booste og arbejde med din feminine energi og sensualitet
❤ Have et space bare til dig, hvor du hverken behøver at være stærk, sej, direktør, mor eller hustru, men bare dig 

Hvad er groove dance? 

Groove er verdens nemmeste dansetime i sig selv. 
Der er helt enkle trin til hvert nummer, som kan være alt fra salsa, hip hop, funk, pop, rock, girly og meget mere. 
Du fortolker selv trinene og danser dem på din måde. 
Vi danser ind og ud imellem hinanden og der er ingen spejle. 
Du kommer ikke til at danse full on i to timer og uanset din form og evt. skader, kan du sagtens være med på din egen måde. 

Det får du til sommerdans på Frederiksberg med Kirk Rønler

❤ Lækre snacks
❤ Halvanden times kvalitetsundervisning med kompetent underviser
❤ Mulighed for at give/sælge din billet, hvis ikke du kan komme alligevel 

Billetten refunderes ikke og kan ikke ombyttes til andre dage eller tidspunkter. 
Bliver du forhindret, er du velkommen til at sælge din plads til en anden kvinde. 
En billet koster 175,-.  

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Foredragsholder med foredragene Sådan får du en kæreste & Træt af at være single? Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste. 

Forfatter til nogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at finde kærligheden

Danselærerinde med groove dance forløb kun for kvinder

Groove dance ladies night i Aarhus med Kirk Rønler

Wuhhuuu, så er der endelig Groove Ladies Night i Aarhus igen med danselærer Kirk Rønler. 

Og jeg glæder mig! 

Til at give dig et feminint frikvarter, hvor du 'bare' kan være dig. 

Uden at skulle være mor, søster, hustru, projektleder, direktør, eller noget som helst andet. 

Hvad er Groove dance ladies night i Aarhus? 

Det er først og fremmest et to timers frikvarter. 

Du får serveret lidt vin og snacks og bliver faciliteret i Groove dance, som er verdens enkleste og nemmeste dansetime, hvor alle kan være med. 

Aftenen er kun for kvinder +20 år og for dig som har elsker at danse, hader for mange regler og som har lyst til at være i kontakt med din krop og feminin energi. 

Groove dance, har nogle helt enkle trin, i hver sang, som vi danser sammen. Ind og ud imellem hinanden. Til alle mulige dansestilarter. 

Hvordan de enkelte trin så ender med at se ud, er helt op til dig. Du må danse groove på din måde og se ud på din måde. 

Der er ingen spejle og ingen facitliste. 

Det betyder groft sagt: du kan ikke groove forkert. 

Hvordan kommer jeg med til Groove dance ladies night i Aarhus? 

De næste gange er fredag d. 14. september og fredag d. 2. november. 

I september er det i Move n Act i Grønnegade i Aarhus og i november er det på Godsbanen i Aarhus. 

Begge steder med god plads til at danse og have en dejlig aften. 

Du kan altid se fuldt opdateret kalender her. 

Og billetter kan du købe ved at trykke på knappen herunder. 

Skal du med til groove dance ladies night i Aarhus? 

Hvis du er nysgerrig på mere om feminin og maskulin energi, så kan du lige nu få et helt gratis foredrag om netop det. 

Du signer blot up herunder. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

Foredragsholder med foredraget Træt af at være single? Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste // Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste // Dating ekspert på tv programmet Er der også en til mig // Danselærerinde med danseforløb og workshops for kvinder // Entrepreneur // Kvinde 

Danseweekend med sisterhood, feminin energi, sensualitet & oxytocin

Invitation til danseweekend d. 8.-9. september i København med Kirk Rønler

Den her weekend er designet til dig, der har lyst til et lidt længere frikvarter hvor vi dykker ned og giver plads til feminin energi, oxytocin og sensualitet igennem både dans & oplæg.
Vi pakker hinanden ind i et sisterhood, hvor der både er plads til dig når du er stærk vikingekvinde og når du er blød og sårbar

Weekenden afholdes på Gotvedinstituttet, i deres hyggelige nye sal på toppen af instituttet. 

Hvad får du sådan en dejlig danseweekend med Kirk Rønler?

Lørdag d. 8. september 2018
Kl. 10.00 - 16.00 Dans, oplæg og meditation
Kl. 16.00 - 17.00 Valgfri damesession i badet med scrub, lækker olie til kroppen og den bedste forkælelse af din krop i selskab med andre kvinder ... og ja, du får mulighed for både at skrubbe en anden kvinde på ryggen og selv blive skrubbet ♥️ 

Søndag d. 9. september 2018
Kl. 10.00 - 15.00 Dans, oplæg og meditation 

Hvad er inklusiv i prisen for weekenden med fokus på feminin energi, sensualitet, dans og oxytocin? 

♥️ Undervisning med dans, oplæg og meditation begge dage
♥️ Lækker vegetarisk frokost begge dage
♥️ The, frugt og chokolade om eftermiddagen begge dage
♥️ Badesession lørdag eftermiddag med scrub, olie og lotion som er så økologisk som muligt
♥️ Notesbog
♥️ Røvgod karma og et kærligt sisterhood der støtter dig og som du kan læne dig ind i en hel weekend 

Hold kæft det lyder lækkert, hvordan betaler jeg? 
Du booker din plads, som er bindene tilmelding og betaler over tre omgange. 
Første gang når du booker og derefter 2 betalinger, d. 1. juli og 1. september 2018.
Du registrerer blot dit kort én gang, så har mit system styr på resten. Smart ikke? :) 

Early bird til hurtige damer
Prisen for weekenden er 1.995,- 
Til og med d. 30. april kan du booke en early bird plads til 1.750,- og stadig betale over tre gange. 

Jeg glæder mig for sindsygt til at have en her weekend sammen med dig. 

Hvad siger andre om dans med Kirk Rønler? 

'Jeg har ikke tidligere på min vej mødt nogen, der som dig er i stand til at skabe et så sanseligt og intimt rum for kvinder. Under dansen i dag og specielt de gulvliggende tænkte jeg meget på, at jeg aldrig har oplevet så meget sensualitet og sanselighed på én dag før.' 

- Laila

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Danselærerinde // Forfatter // Foredragsholder // Entrepreneur // Kvinde! 

Synes du også det feminine er lig med svaghed?

Blødhed, intuition, hvile, modtagende, indadvendthed, omsorg, langsomhed... alle træk, som tilhører den feminine energi. 
I daoismen kaldes feminin og maskulin energi, yin og yang. 
Det er to energier, som supplerer og komplimenterer hinanden. 
De kan ikke udelukke hinanden og det er ikke tiltænkt, som at vi som kvinder, skal have mest af dem feminine energi, eller for den sags skyld, opnå 50/50 balance, før der er balance. 

Begge køn har begge energier og det vil være forskelligt hvornår der er individuel balance. 

Meget kan du kalde mig, men jeg er ikke mild! 

For nyligt var jeg frivillig på Grøn Koncert og mødte en masse fantastiske mennesker. I blandt en vis Hr. Møller, som den anden dag, skrev 'Hey Kirk, jeg savner dit milde og rolige væsen - ha' en dejlig dag'. 

Jeg blev så glad. Smilede over hele femøren. 

Men havde det været for bare et par år siden, ville jeg være blevet tosset. Hidsig. Frustreret. For meget kunne man kalde mig, dengang, men jeg var fandme ikke mild. 

Det vi kan sige 'Meget kan du kalde mig, men jeg er i hvert fald ikke x,y,z...' til er det, der hører til vores skyggesider. Det er vores udviklingspotentiale sådan groft set. 
At det enkelte karaktertræk står i skyggen, skyldes at det er blevet mindre værdsat eller måske ligefrem skældt ud på, skammet ud, i vores barndom. 
Eller at det modsatte karaktertræk blev hyldet mere. 
Vores skygger opstår fordi der er nogle karaktertræk, vores omsorgspersoner ikke kan rumme i os. Og fordi nogen bliver anerkendt mere og andre skældt ud. 

Så sætter vi det pågældende karaktertræk i skyggen. Fordi vi som børn oplevede at når vi udviste dette karaktertræk, blev vi ikke elsket. 

Når en bulderbasse tillader mere feminitet

Jeg har de sidste par år været på en rejse, der har handlet om at tillade flere af de feminine egenskaber i mig. Tilskrive dem en værdi, fordi jeg har haft tendens til, at kalde dem alt andet end noget positivt og rosende. Faktisk har jeg opfattet det meste som svagt og en direkte forhindring for mig, i at nå det jeg gerne ville. 

Det kunne være; 

'Jeg vil ikke være blid... for så er der jo ingen der vil have respekt for mig' 
'Jeg kan ikke være indadvendt, for så er der jo ingen der ligger mærke til mig' 
'Jeg er ikke modtagende og langsom, for så når jeg jo ingen steder' 
'Jeg er i hvert fald ikke omsorgsfuld og mild, for så er jeg jo svag' 

Det var så hårdt. Et virkelig hårdt liv, som oftest var på barrikader. Jeg tog alle slåskampe. 
For jeg var så meget i overdrive i maskulin energi. 
Fiksede, ordnede, nåede noget, opnåede endnu mere, var målrettet, argumenterede simpelt, enkelt, tog beslutninger og handlede. 

Den store forskel imellem de to energier, er at den maskuline energi, er den handlende og den feminine den værende. 
Hvis man bare tager et kort dyk ned i skyld & skam, så refererer skyld til vores handlinger og skam til vores væren. Ligger vi endnu et lag på, så referer vores handlinger og skyld, til dannelsen af vores selvtillid og skam og væren, til vores selvværd. 

Jeg havde et pissedårligt selvværd

Min selvtillid fejlede ingenting. Jeg vidste præcis hvad jeg kunne og jeg kunne vise lange lister, med alt det jeg har opnået. 
Men mit selvværd var skrantende og det blev ikke bedre af at jeg piskede derudaf i maskulin energi og ikke tillod alt det jeg kaldte svagt. 

Så nu omfavner jeg at være i feminin energi.
Jeg øver mig i at være et langsomt menneske. 
Og det føles fanfuckingtastic. 

Og nu er det ikke længere en nødvendighed, at en anden fortæller mig at jeg er smuk. Bevares, det er stadig dejligt at høre. Men nu ved jeg det selv. Smuk på så mange måder. 
Og når jeg så får en besked, hvor der står at Hr. Møller savner mit milde og rolige væsen, så ved jeg at mine skyggesider, i hvert fald nogen af dem, er blevet indkorporeret i min væren, min essen, min sjæl og shit altså, det er jo for mig den ultimative testamonial på, at personlig udvikling svarer sig. 
Jeg føler at mt liv er blevet større. 

Hurra for filan da! 

Vil du også arbejde med dine skyggesider? 

Så kom med. Jeg holder nemlig en danseworkshop, ja faktisk to, med lige præcis det her tema. Det er kun for kvinder og i et helt trygt rum, får vi lov til at bruge dansen som facilitator, til at lære os selv bedre at kende. 
Det kræver ingen danseerfaring, blot at du har lyst til at gå på opdagelse i dine skyggesider. 

Du får: 
- Viden om hvad skyggesider er
- Indblik i hvad dine egne er, i forhold til feminitet og sensualitet
- Inspiration til hvordan du kan arbejde med dine skyggesider, så det bliver nemmere for dig at tappe ind i det der er svært og som kan forhindre dig i at folde dig mere feminint og sensuelt ud. 
- 4 timer bare til dig, med snacks og dejligheder ad libitum 

Det bliver en dejlig dag, og jeg glæder mig så meget.

Det er onsdag d. 20. september kl. 17.30-21.30 i Aalborg. 
Og søndag d. 24. september kl. 13.00 - 17.00 i København. 

Skal du med? 
Halvdelen af pladserne er solgt til begge workshop. 

Stolt foredragsholder med lidt søndagsblær!

Jeg har tænkt mig, at prale af mig selv. 
Hylde, at jeg gør det skidegodt. 

Jeg har stået på en scene i mange år, men det er først fra april sidste år, altså lidt mere end et års tid, at jeg professionelt har holdt foredrag. 

Og stået der. 
Med min historie om min krop og syn på dating og kærlighed. 

Mere end 1.500 gæster har hørt foredragene, som jeg har budt velkommen til både i Aalborg, Odense, Vejle, Viborg, Horsens, Aarhus, København og Fredericia. 
Foredragene er flyttet hjemmefra i København og nu er der fuldt hus hver gang jeg byder velkommen i Onkel Dannys forsamlingshus på Vestebro en gang om måneden. 

Det useriøse foredrag

Jeg har aldrig været topkreativ med at navngive koncepter og produkter.
Egentlig er jeg bedst til bare at kalde tingene det de hedder.
Det samme med de to foredrag: Slut fred med din krop & Sådan får du en kæreste, inspiration til dit datingliv. 

Min oplevelse har været, at flere indledningsvist har haft en forventning om, at det nok ville være en lang aften med klicheer. 
Særligt foredraget om kroppen. 

Så hvad siger de andre om foredraget Slut fred med din krop?

Det kan jeg jo sagtens sige, at det ikke er. At det er et foredrag, der fokuserer på at give dig konkrete værktøjer og redskaber til dit liv og dit forhold til kroppen. 
Men egentlig er der så mange andre, der siger det bedre. 
For ofte har jeg besøg af bloggere og dem har jeg valgt at give ordet til i stedet. 

'Kirk formåede nemlig at gøre et emne, der i min optik kan være virkelig svært at snakke om, til noget, der både var alvorligt, humoristisk, selvreflekterende og ikke mindst en virkelig positiv oplevelse.' 
- Simone Thrane Nielsen, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Jeg var til at starte med lidt skeptisk omkring foredraget, og tænkte, gad vide hvad det er vi skal høre om. Jeg havde kun hørt godt om foredraget, meeen må indrømme jeg var lidt spændt. Alligevel var det et foredrag som på mange måder var rigtig godt, jeg fik flere gange en lille klump i maven, men den blev hurtigt erstattet af en form for glæde over, at jeg faktisk ikke var den eneste der havde det på den måde.'
- Christina Holm Svarer, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Jeg var temmelig kæphøj på forhånd. Så det var egentlig sådan lidt “spændende nok, men nok tvivlsomt, hvad Kirk kan lære mig om min krop, jeg har styr på mig; Dette foredrag må være for buttede, kvinder der har det dårligt med at være buttet! 
Først blev jeg egentlig lidt vred, og tænkte, Kirk for dælen! Hvad bilder du dig egentlig ind! Følte mig sgu temmelig blottet, og ikke mindst gennemskuet! “Det kan hun sgu da ikke være bekendt? – at være SÅ ærlig, har hun ikke lært at holde facaden ?!“
Ja! – Det kunne ha’ været min historie, men det var det ikke, det var Kirks, fordi kun hun er modig nok til at fortælle den!!
Selv om vi er to kvinder, fra samme årgang, så er der bare noget ved Kirk, som gør at hun virker ældre, måske 10 år. Ikke på udseende! Nej bevares, hun er så smuk, og så fin!!! – men Hun er så rig på livserfaring, at min egen blegner i forhold til. Hun kunne ha’ været min tvilling, men jeg ser hende lidt mere som den seje store søster, jeg altid har ønsket mig. For hun er modig, at stå frem, og fortælle om sine udfordringer og om viljen til at ændre på det, der ikke er godt nok.' 

- Trine Frederikke, blogger - læs hele anmeldelse her.

Og hvad siger de så om foredraget Sådan får du en kæreste?

'Kirk satte uden tvivl nogle tanker igang hos mig, og det gjorde hun, imens hun på bedste vis brugte sit charmerende væsen, sin humor og sine personlige erfaringer indenfor feltet. For her er en dame, som ikke leger ekspert ud fra nogle idéer, hypoteser og fornemmelser. Kirk Rønler er en foredragsholder, som virkelig bruger sine personlige erfaringer, gode som mindre gode, og derfor i den grad bruger sig selv til at videreformidle sine budskaber til sit publikum. Du tror på det hun siger, fordi der er “proof of concept”. 
Sådan HELT seriøst, så står jeg tilbage efter foredraget med en stor lyst til at date igen. Jeg har mega meget lyst til at gøre det på en anden måde, og droppe de traditionelle dates.'

- Redaktører, Miss Grey, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Foredraget var let fordøjeligt, og skide sjovt – en stand up’er værdig, med skønt kropssprog og dejlig mimik, så var det spræng fyldt med pinlige og hysterisk morsomme historier, som røg i min rygsæk, under “don’t try this at home“… For så modig er jeg bare slet ikke endnu...' 
- Trine Frederikke, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Kirk, din selvindsigt, selvironi og så det faktum, at du er den skønneste og mest nærværende fortællerske, gjorde aftenens foredrag til en oplevelse, som jeg synes, at alle, også dem i parforhold, skal unde sig selv. Som single kan man godt føle sig til lidt kørt fast i forestillinger om, hvordan tingene burde være. Og på at man ikke orker én eneste kaffedate mere eller én mere tur om de forbistrede søer. Du giver indsigt og rusker i forestillingen om, hvordan tingene burde være. For hvem bestemmer egentlig det udover en selv. Man kan mærke dig i alt hvad du laver. Uanset om der danses eller fortælles.'
- Karin, gæst ved foredrag i København

Jeg tør godt sige det højt

Det er nogle pissegode foredrag jeg holder. 
Både Slut fred med din krop, som giver dig min historie og en ordentlig spandfuld værktøjer til at forstå hvordan skam, skyggesider, indre kritiker, sevværd, mm., spiller ind på forholdet til din krop.

Og Sådan får du en kæreste foredraget, som inspirerer dit datingliv og drejer i dit kærlighedskalejdoskop. Både den måde du betragter verden på, kærligheden, dig selv og dine relationer. 

Kom! 

Hvis ikke du har haft fornøjelsen endnu, er det stadig muligt. 
De næstkommende foredrag er blandt andet: 

Tirsdag d. 20. juni i København
Torsdag d. 29. juni i Holbæk
Tirsdag d. 19. september i Aalborg
Onsdag d. 11. oktober i Odense

Og mange flere datoer kommende løbende til. 
På alle datoer holder jeg begge foredrag. 
Hvis du vil nappe en billet og læse mere, så ser her.  

Jeg vil glæde mig til at tage imod dig! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler - Stolt foredragsholder

Skam, et festfyrværkeri ud i alt det vi ikke siger højt…

… men som vi deler.

I weekenden holdt jeg danseworkshop for tyve modige kvinder.
Temaet var skam.
Jeg husker tydeligt da jeg skulle skrive introen til workshoppen og hvor svært det var.
For skam er jo ikke et festfyrværkeri der vækker glæde og lysaligheder galore.
Tværtimod, så rummer skam, alt det vi sjældent siger højt.
Alt det vi tror, vi er alene om at føle og skamme os over

Hvad er skam? 

Der er meget spændende at sige om skam og det er ikke en lille cocktail, men snarere en delikat en af slagsen, der trækker tråde til både selvværd, skyggesider, indre kritiker, feminin essens, parasympatisk nervesystem og følelser som afsky, væmmelse, forlegenhed, pinlighed og meget mere. 

Lars J. Sørensen, definerer skam således: 'Skam er nærvær, der er blevet gjort forkert.' 

Giv det en tanke… hvornår er du blevet gjort forkert?
Gjort forkert af en af dine omsorgspersoner, det kan være mor, far, bedsteforældre, søskende… 
Man kan tit oversætte at blive skældt ud med at blive skammet ud og så begynder eksemplerne tit at dukke op. 

Wall of shame - del din skam

Jeg bad i søndags kvinderne om at være ekstraordinært modige. Mest for deres egen skyld og for hinandens. 
Jeg bad dem om at dele deres skam med hinanden.
Og skrive det ned. 
For skam kan ikke overleve empati, at blive kastet lys på og at blive kigget på af kærlige øjne. 

Brené Brown, som er en af mine store inspirationer, en Amerikansk forsker, som har specialiseret sig i skam, sårbarhed og den måde i connecter som mennesker, siger omkring skam: 

‘Where we struggle with perfectionism, we struggle with shame’
‘The best antidote to shame, is empathy’ 

Til gengæld så vokser skam når vi ikke snakker om den, hemmeligholder den og fordømmer den. Både når vi fordømmer vores egen skam og andres. 
Og måske den fordømmelse vi har overfor os selv, er den værste. 

Det kvinderne skrev ned omkring skam, hang jeg op.
Noget af det, deler jeg med dig her, for det kvinderne i søndags oplevede, var at de ikke var alene.
Du er heller ikke alene med din skam. 

Det du skammer dig over, som du muligvis tænker at du er den eneste der skammer sig over, tør jeg godt garantere dig for, at det er der også andre der gør. 

Kvinderne, inklusiv jeg selv skrev blandt andet der her, 'Jeg skammer mig over…
... at jeg spiser uden at jeg er sulten’
... mit udseende’ 
... at min far var alkoholiker’ 
... at min mor forlod mig’ 
... at jeg ikke er taknemmelig for min mand, som alle andre siger er perfekt’
... at synes at min kæreste er pænere end mig’ 
... at ikke stole på min intuition’ 
... at ikke træne nok’ 
... at jeg har fået en blodprop’ 
... at jeg skammer mig’ 
... at være dygtig’ 
... min krop’ 
... at blive ældre’ 
... at ikke være tilstrækkelig’ 
... at jeg ikke er en god nok veninde, søster, kæreste, datter…’ 
... at jeg ikke har haft en kæreste’ 
... mit valg af kærlighed og det mislykkedes parforhold’
... at jeg er en kvinde, der ikke ønsker børn’ 
... at jeg er jaloux på min søster’ 
... at ikke være god nok’ 

Jeg vil æde min gamle sommerhat på (som min far siger), at der er i hvert fald et par af punkterne ovenfor, som du kan nikke genkendende til.

Så lad os snakke meget mere om skam.
For sagen er, at hvis ikke du gør noget ved din skam, så gør den noget ved dig.
Den begrænser dig og ultimativt set, som Lars J. Sørensen skriver, begår den og du sjælemord på dig selv. 

Dansen er for mig det mest konfronterende og jeg elsker at arbejde med bevægelse og dans, for at få tilgang til vores traumer, vores skyggesider, skam og alt det andet bullshit der står inde i kosteskabet.
Rent personligt, er det som om dans og min krop er et fasttrack til at få nemmere og hurtigere adgang til det der gør ondt.

Nyd din dag - nyd dig selv - hyld dig selv! 

Nå ja… og et godt tip til dig der vælger at lytte, med kærlige øjne og åbent sind, til en der fortæller om sin skam: 

Du skal ikke fikse noget, du skal bare lytte og være der
Undgå at sige ‘Du har da ikke noget at skamme dig over…’ for lige i det øjeblik, gør du det faktisk forkert at vedkommende skammer sig. Og så er der sgu dobbelt op på lort & lagkage :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Vil du have de bedste fredage?

Hvad er den bedste start på dagen, egentlig? 
For dig? 

Måske noget i stil med?

'Det var som pyjamas-party på bestilling! Og da jeg først slap hæmningerne og ikke havde noget at miste, blev det faktisk helt sjovt.

'Den energi hun kommer med kl. 7 om morgen, levende lys, lækker stemningsfyldt musik. Måden hun blød som smør siger ”Godmorgen De Damer” så der flyver hjerter og kærlighed ud i rummet, får mig til at smelte, jeg vil HA’ HENDE som ringetone på mit vækkeur!!

'Jeg får lov at vågne helt stille. Med en opvarmning der nærmest kærtegner min krop. Og så får jeg både lov til at lande i mig selv, lege og danse så sveden springer og gå derfra med endnu mere energi og det der føles som et forspring på resten af fredagen.'

Groove fredag morgen med Kirk Rønler 

Du kan komme med og få den her form for start på dagen. 
Hver fredag morgen danser vi nemlig på Gotved Instituttet på Vodrofssvej på Frederiksberg i København. 
En time med kærlighed til kroppen og sindet, hvor vi kaster lidt mere glimmer på hverdagen. 

Hvordan foregår det? 

Du køber dig ind på et forløb, næste gang er d. 5. maj til sidste fredag i juni måned. 9 fredage i alt, bare til dig. 

Hver gang får du: 
- 1 times kvalitetsundervisning af Kirk Rønler
- 2 timers gratis parkering
- Mulighed for at bade i de smukke baderum, hvor du har god tid til at blive klar til dagens udfordringer
- 1 stykke frugt, så du kan tanke endnu mere energi til dagen
- Mulighed for at give/sælge din billet til en anden hvis der er gange du ikke kan komme
- Et trygt rum og et forløb som kun er for kvinder

Hvad venter du på? 
Et link til at købe en af de sidste 4 pladser? 
Kommer her :) 

Jeg glæder mig til at byde velkommen og hvis ikke du kan i maj og juni måned, så brug dette link til at se de forløb, der er mulige resten af 2017. 

Og hvis du savner at vide hvad andre siger om, det at danse groove hos Kirk, så læs med her