dans med kirk

Hvornår har du sidst givet dig selv det hér?

'Det er lige det vi har brug for


Jeg tror det bliver ret følsomt for os begge to'.

 

Sådan sagde en af kvinderne som har booket plads til Restorativ dans & efterårshvile på fredag, da jeg snakkede med hende. 

 


Og det er rigtigt.
Det kan godt blive en følsom aften.


Det behøver ikke blive det.



Når vi kommer ned i tempo, giver tankerne lov til at fare, uden dom over at 'så er vi ikke meditative', slipper dagens to do liste og giver os selv plads til at kun være noget for os selv, og for en stund slet ikke for andre, kan vi 'pludselig' mærke.

 


Måske mærker vi:

🪻 At vi egentlig er kede af det over noget en veninde sagde

🪻 Har været pressede over ugens (for mange) opgaver

🪻 Har brug for ro, men føler vi har svigtet os selv ved ikke at tage os tid til ro

🪻 At noget er rigtigt, eller helt forkert, for os

 


Det bliver der plads til.

 


Jeg lover dig dette til restorativ dans & efterårshvile i Svendborg:

🪻 Du behøver ikke dele noget af hvad der foregår i dig

🪻 Du må komme som du er

🪻 Du må blive berørt, græde eller hvad der nu dukker op i dig

- eller bare nyde stilheden i dig, uden nogen kalder på dig .... 

🪻 Jeg guider dig hele vejen



Hen imod dyb afslapning og total opladning inden du går på weekend.

Hen imod et rum i dig, hor du får plads til at mærke efter og connecte med dig selv. 



Lyder det dejligt? 

Så skal du ikke vente for længe {{firstname}} med at booke din plads. 

 

Der er nemlig kun 4 pladser tilbage til Restorativ dans & efterårshvile på fredag - du kan booke din plads her >>>

 

Næste gang der er Restorativ dans & efterårshvile er d. 4. oktober og sidste gang er d. 8. november 2024.


KH Kirk

Groove danselærer, sexolog, coach med speciale i kærlighed og mor

 

Er jeg den eneste der har det sådan her med foråret...?

Det er personligt en af mine favoritter. 

Foråret. 

 

Med dets sprudlende energi, vækst, sprødhed og lysere aftener. 

Jeg elsker at hver tur igennem byen eller skoven byder på nyt. 

En ny busk der er sprunget ud, blade der er blevet større på bøgen og dufte som får mig til at glemme tid og sted. 

 

Det er et sanseorgie, som for en nydelsesfuld 7'er i enneagrammet som mig, virkelig er en fest. 

og hvert år hopper jeg i med begge ben. 

 

Og ligesom at jeg bliver forført af de lyse aftener og glemmer at gå i seng i ordentlig tid, ligeså meget glemmer jeg faktisk også altid helt at lytte efter mig selv. 

 

Jeg bliver simpelthen forført af forårets slaraffenland og nye muligheder at jeg glemmer at tjekke ind med mig selv, ligeså ofte som jeg er god til det typisk om vinteren, hvor der er mere hjemmetid og på en eller anden måde også en langsommere tid. 

 

Kender du det? 

 

Til det er feminin dans & forårshvile helt genialt. 

Her får du et rum igennem dansen, musikken og de restorative stillinger hvor vi skruer tempoet helt ned til totalt bliss. 

 

Og så meget ned i tempo og ind i indadvendtheden at du får mulighed for, for en stund, at tjekke ud af fællesskabet og tjekke ind med dig selv. 

 

Feminin dans & forårshvile med Kirk er på fredag . 24. maj kl. 18-20.30 her i Svendborg og der er 5 pladser tilbage her >>>

 

Jeg glæder mig til at skabe et rum til dig, hvor du i bliss kan tjekke ind med dig selv og lade batterierne op inden weekenden. 

 

Kærlig hilsen 

Kirk 

Groove dance facilitator på fyn, sexolog, coach og vild med at danse med kvinder


10 slags hvile du har brug for

Rastløs. Ængstelig. Urolig. Træt. Udmattet. 


Kender du nogen af de følelser og fornemmelser i dig? 

 

 

Til feminine groove dance med Kirk i Svendborg snakker vi ofte om vigtigheden i at hvile. 

Og lade op. 

For at kunne genfinde dig selv og være den udgave af dig selv du helst vil være. 

 

Ikke for at være perfekt. 

Jeg vil faktisk allerhelst invitere dig til at være alt andet end perfekt, men det er en anden snak vi kan tage en anden dag. 

 

Til feminine groove dance, vil jeg godt give dig et rum hvor du ikke skal være noget for andre. 

Et rum hvor du kan checke ud af hverdagens trummerum og checke ind med dig selv. 

 

 

På onsdag i næste uge starter en ny sæson feminine groove dance i Svendborg. 

Hvor du kan vælge imellem 2 hold. 

Der er henholdsvis 1 & 2 pladser tilbage på holdene kl. 16-17.30 og 17.45-19.15. 

 

Du kan booke din plads i dansefællesskabet i Svendborg her >>>

 

 

Kender du de 10 slags hvile?

 

For nyligt læste jeg en artikel af Birgitte Sølstein som beskrev 10 slags hvile. 

Og så tænkte jeg: 

 

Det er da genialt at sende til dig op til en påskeferie hvor vi nogen gange i 'hyggens og familiens' ånd, netop kommer til at glemme os selv, glemme at hvile og med det slider lidt for hårdt på os selv og nærmest trænger til ferie efter ferien.

 

Derfor får du også de 10 slags hvile her. 

Og har du lyst, så svar tilbage på denne mail hvilken 1-2 som du kan mærke vil være ekstra gode for dig i påsken.

 

 

#1 Fysisk hvile 

Den her kender du. Det er luren midt på dagen og når du sover. Du kan få mere fysisk hvile ved at gå tidligere i seng, stå senere op og få en lur når du trænger - også selvom det er en kort lur. 


 

#2 Mental hvile 

Den her tror jeg også godt du kender. Det er der hvor du minimerer input og stimuli. Der hvor du slukker computeren, fjernsynet og telefonen. Der hvor du mediterer, kigger ud i luften eller går en tur i naturen. 

 

 

❤️‍🩹 #3 Hjertehvile ❤️‍🩹

Den her var ny for mig i ord, men jeg kender den særligt godt fra dans- og terapirummet og med gode relationer hvor jeg følelsesmæssigt kan 'læsse af' og få støtte. 

Hjertehvile er også der hvor vi er empatiske overfor os selv og giver plads til og rummer egne følelser. 

 

Det kan helt ærligt godt være svært. 

Derfor er feminine groove dance også designet til at hjælpe dig med at rumme dig og dine følelser. 

På den måde kan man sige at det ikke 'bare' er dans, men egentlig er en form for danseterapi hvor du også får hjertehvile. 

Det lyder som noget for mig, lad mig se mine dansemuligheder med Kirk i Svenborg

 

 

#4 Alenehvile 

Helt enkelt: alenetid hvor du hviler dig fra det at være i relationer. 

 

 

#5 Fælleshvile 

Det er smukt dét her. For der er så meget hvile at hente når vi er i et fællesskab hvor vi føler os trygge, bliver set og kan læne os ind i samværet med andre uden dom. 

Dét er feminine groove dance I sin essens. At vi danser sammen. At vi er i et rum som voksne kvinder hvor vi må være med hele den vi er. 

 

 

🎧 #6 Musikhvile 🎧

Er når du fordyber dig i beroligende sang eller musik. 



#7 Kreativ hvile 

Behøver ikke være klassiske kreative sysler som broderi, strik og maling. Det kan også være når du laver mad, planter blomster ud og andre kreative processer hvor du fordyber dig i processen. 

 

#8 Naturhvile 

Når vi er i naturen skifter vores hjerne fra fokuseret opmærksomhed til mere blød opmærksomhed. Er du samtidig god til at sætte tempoet ned og lytte og sanse naturen får du mulighed for at læ op både i krop og sind. 


 

🥑 #9 Madhvile 🥑

Giv din krop rene og så lidt forarbejdede madvarer som muligt det giver de bedste betingelser for næring og hvile til kroppen. Og så til én jeg selv forsøger at efterleve: at lade min krop faste om natten for at den kan gøre det den skal. Altså... jeg faster ikke som mange gør lige for tiden men jeg er opmærksom på at undlade mad efter aftensmåltidet. 

Det er helt klart nemmest hvis jeg kommer i seng på den rigtige side af klokken 22 - apropos fysisk hvile :-) 

 

#10 Sjælehvile 

Den her er jeg ikke stødt på før, men jeg synes den er så vigtig. 

Det er når du giver din sjæl et space til at hvile. Det kan være igennem dans, kirkerum, musik, mm. - altså noget der nærer din sjæl. 

 

 

Jeg synes de her 10 måder at hvile på er geniale. 

Og for mig er det rart at vide at der er andet jeg kan gøre end at sove, som lader mig op. 

 

 

Til feminine groove dance får du faktisk flere af denne slags hvile hver gang. 

Du får både:  

 

🫶 mental hvile

🫶 sjælehvile

🫶 kreativ hvile

🫶 fælleshvile

🫶 hjertehvile

 

Og fysisk hvile, da vi altid slutter med afspænding hvor flere af kvinderne oftest falder i søvn. 

Hvilket er helt okay! 

 

Hvis du kan mærke at din krop, sind og sjæl kalder på feminine groove dance, er du meget velkommen. 

Som sagt starter en ny sæson i næste uge. 

På onsdag d. 3. april hvor du kan være med frem til sidste onsdag i juni måned. 

 

Du kan vælge imellem 2 hold med feminine groove dance med Kirk som instruktør - onsdage i Svendborg på Sydfyn: 

 

🧡 16.00 - 17.30 // 2 pladser tilbage - Book >> her <<

 

🧡 17.45 - 19.15 // 1 plads tilbage - Book >> her <<

 

Du kan booke din plads i dansefællesskabet her >>>

 

 

Jeg vil elske at have dig med. 

 

God påske. 

 

Kh Kirk 

Det gik ikke helt som jeg havde regnet med ...

… playlisten var klar: der var musik med som var feminint, sensuelt og forførende.

Jeg havde lagt op til en aften hvor kvinderne kunne lege med at være både feminine og flirtende, igennem musikken til feminine Groove dance i Svendborg.

Det var bare ikke helt sådan det gik.

For da mine dansedamer onsdag eftermiddag kom ind af døren i studiet i Svendborg, var de:

  • Trætte

  • Kede af det

  • Stressede

  • Udkørte

  • Sure

Og det er ok.

Mine dansetimer med Feminine Groove dance handler ikke om at fremtvinge noget som ikke er der.

Det handler om at gå med det der er i dig, og i dansedamerne, den pågældende dag.

Så jeg sadlede om.

Jeg lavede en ny playliste på stedet, som i stedet talte ind i:

  • Indadvendthed og en mulighed for at give kroppen og hovedet lidt ro

  • Grounding med masser af tribal musik, ned i knæene og mærke fødderne i gulvet

  • Vrede, fordi uuuhhh… den hænger ofte sammen med at være ked af det og være stresset

  • Sårbarhed, fordi efter vrede kommer meget ofte sårbarheden og åbningen til at mærke hvad vi er vrede over

Hver gang jeg undervise feminine groove dance I Svendborg, holder jeg er rum.

Et rum, som selvfølgelig har nogle fysiske vægge, i dette tilfælde et smukt lyst lokale.

Men når jeg skriver ‘et rum’ er det mere tænkt som at jeg holder et rum til dig, hvor du kan gå ind og være med det der er dig den dag.

Igår var det følelser som træt, ked af det og vred vi gav plads.

Og det er det vi gør.

Det er derfor at Feminine groove dance I Svendborg ikke handler om at få god motion, flad mave og faste baller.

Du får helt sikkert god motion.

Og ja, du får også rørt hele kroppen og får både styrket og smidiggjort din krop.

Men det vi gør, sammen, for jeg kan ikke gøre det alene, handler om at bringe dig hjem til dig.

Handler om at skabe balance i dig.

Ikke ved at lukke ned for alt det grimme.

Men ved at give det en plads.

For det er også dig.

Vi giver det en plads igennem musikken og dansen, i et rum, hvor du ikke skal stå til ansvar for hvordan du har det den dag.

Du kan bare være det du er den dag.

Det er også et rum, hvor vi lader alt det smukke og lyse få plads.

Vi maksimerer følelsen af glæde og lykke.

Vi mærker hvordan det føles når du føler dig afslappet og ikke bare træt og udkørt.

Vi mærker hvordan det opleves indeni dig når du føler balance.

Så det er begge dele.

Fordi vi er begge dele.

Og når vi kan mestre begge dele, eksempelvis både at lave fejl og være kreativ, kan vi netop lave fejl, uden at dømme os selv som en fiasko.

Når vi kan sætte vores grænser, og samtidig være rummende, kan vi når vi siger nej, gør det uden at dømme os selv som at være afvisende og kolde.

Og når vi både kan være indad- og udadvendte, kan vi når vi slår os løs på dansegulvet til en fest, gøre det uden at slå os selv i hovedet dagen efter med at ‘jeg var også så fuld og aaaaaalt for meget!’.

Det bliver et mere helt liv.

Hvor du helt enkelt sagt: kan bruge mere energi på at leve dit liv, og opleve dit liv, end at bekymre dig om hvordan andre tænker om dig og reducere dig selv ud af frygten for at hvis du er x, y, z vil andre mennesker ikke kunne lide dig.

Det er det vi gør til Feminine Groove dance i Svendborg om onsdagen.

Sammen.

Kun voksne kvinder.

Næste gang holdet åbner op for nye, er d. 7. oktober, hvor du kan komme med i oktober, november og december måned.

Du kan læse mere om holdet ved at klikke på knappen eller billedet.

Kh Kirk Rønler

Danselærer // Kvinde // Forfatter // Coach // Og meget mere

Endelig er der dans med Kirk Rønler igen

Savner du et sted hvor du kan være:

  • Følsom

  • Sårbar

  • Vild

  • Feminin

  • Flabet

  • Sexet

  • Kvindelig

?

Nu tilbydes igen pladser på Feminine Groove dance holdene med Kirk Rønler

Fra onsdag d. 14. august og til og med d. 18. december 2019, mødes skønne kvinder hver onsdag for at danse.

Og for at vokse som kvinder.

Ikke for at blive stærkere, mere tjekkede, mere perfekte eller for at få en stram røv.

Men vi mødes på dansegulvet for at give mere plads til hele den kvinde vi er.

Den kvinde du også er.

Både den kvinde som er vild og frustreret som et brusende hav, og den som er sårbar og indadvendt som den stille sø.

Du er det hele og der skal være plads til det hele.

Hele din feminitet.

Der er ikke særlig mange pladser tilbage på holdene, som normalt er udsolgt et par måneder før start.

Når du vælger Feminine Groove dance hos Kirk Rønler, vælger du samtidig:

  • Dig selv

  • Tid til dig selv, i en sikkert travl hverdag

  • At give dig selv et frikvarter hvor du kan udvikle den kvinde du er

  • Et rum hvor der er plads til hele dig

  • At give plads til det at være flabet, sexet, feminin, flirtende og forførende

  • Og at give plads til at være indadvendt, lille, eftertænksom og skrøbelig

  • At give dine tanker en pause, for at lade kroppen ‘tale’


Du skal være hurtig, for der er få pladser tilbage.


Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Groove & feminine 2. pinsedag for dejlige damer på Frederiksberg

Er du både en dejlig dame, der elsker at danse og har du ingen planer 2. pinsedag fra 10-11.30, så er du den helt rigtige kandidat til at komme med til groove & feminine. 

Hvad er der i vente til groove & feminine? 

Der er en både festlig og feminin formiddag, som giver dig plads til at lande ovenpå pinsen og både mærke din krop, sjæl og hvad der fylder i dig følelsesmæssigt. 

Du får mere plads til at være dig. 

Og stadig sved på panden og masser af dans. 

Hvad er Groove dance med Kirk Rønler? 

Det er ganske enkelt verdens enkleste og nemmeste danseform, hvor der kun er meget lidt du skal vide på forhånd: 

1: Du kan ikke gøre det forkert 

2: Du behøver ikke have danseerfaring 

3: Kan du gå, kan du danse 

4: Vi danser i bare tæer 

5: 2. pinsedag danser vi på Gotved Instituttet på Frederiksberg i København 

6: Holdet er kun for danseglade kvinder 

7: Du må danse i lige præcis det outfit du har lyst til. Mange danser i kjoler og løst tøj og lader fitnessuniformen hænge derhjemme. 

Vil du med til groove & feminine 2. pinsedag? 

Det koster 175,- at være med denne formiddag og for det beløb får du: 

1: Halvanden times kompetent undervisning med en af Danmarks bedste groove lærere

2: Snacks og frugt

3: Mulighed for at bade i de smukke badefaciliteter på Gotved

Danseweekend med sisterhood, feminin energi, sensualitet & oxytocin

Invitation til danseweekend d. 8.-9. september i København med Kirk Rønler

Den her weekend er designet til dig, der har lyst til et lidt længere frikvarter hvor vi dykker ned og giver plads til feminin energi, oxytocin og sensualitet igennem både dans & oplæg.
Vi pakker hinanden ind i et sisterhood, hvor der både er plads til dig når du er stærk vikingekvinde og når du er blød og sårbar

Weekenden afholdes på Gotvedinstituttet, i deres hyggelige nye sal på toppen af instituttet. 

Hvad får du sådan en dejlig danseweekend med Kirk Rønler?

Lørdag d. 8. september 2018
Kl. 10.00 - 16.00 Dans, oplæg og meditation
Kl. 16.00 - 17.00 Valgfri damesession i badet med scrub, lækker olie til kroppen og den bedste forkælelse af din krop i selskab med andre kvinder ... og ja, du får mulighed for både at skrubbe en anden kvinde på ryggen og selv blive skrubbet ♥️ 

Søndag d. 9. september 2018
Kl. 10.00 - 15.00 Dans, oplæg og meditation 

Hvad er inklusiv i prisen for weekenden med fokus på feminin energi, sensualitet, dans og oxytocin? 

♥️ Undervisning med dans, oplæg og meditation begge dage
♥️ Lækker vegetarisk frokost begge dage
♥️ The, frugt og chokolade om eftermiddagen begge dage
♥️ Badesession lørdag eftermiddag med scrub, olie og lotion som er så økologisk som muligt
♥️ Notesbog
♥️ Røvgod karma og et kærligt sisterhood der støtter dig og som du kan læne dig ind i en hel weekend 

Hold kæft det lyder lækkert, hvordan betaler jeg? 
Du booker din plads, som er bindene tilmelding og betaler over tre omgange. 
Første gang når du booker og derefter 2 betalinger, d. 1. juli og 1. september 2018.
Du registrerer blot dit kort én gang, så har mit system styr på resten. Smart ikke? :) 

Early bird til hurtige damer
Prisen for weekenden er 1.995,- 
Til og med d. 30. april kan du booke en early bird plads til 1.750,- og stadig betale over tre gange. 

Jeg glæder mig for sindsygt til at have en her weekend sammen med dig. 

Hvad siger andre om dans med Kirk Rønler? 

'Jeg har ikke tidligere på min vej mødt nogen, der som dig er i stand til at skabe et så sanseligt og intimt rum for kvinder. Under dansen i dag og specielt de gulvliggende tænkte jeg meget på, at jeg aldrig har oplevet så meget sensualitet og sanselighed på én dag før.' 

- Laila

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Danselærerinde // Forfatter // Foredragsholder // Entrepreneur // Kvinde! 

Hvornår har du sidst været forførende?

Har du nogensinde oplevet af vågne op dagen efter en virkelig festlig aften i byen og tænke; 'Og fuck, jeg var alt for meget igår?' 
'For dominerende, sexet, vulgær, flirtende...'? 

Eller har du nogensinde tænkt at det at være doven, indadvendt og passiv, var svagt? Utiltrækkende måske ligefrem? 

Boost din feminitet og sensualitet igennem dans

Onsdag d. 22. november i Aalborg og d. 5. december i Aarhus kan du komme med til danseworkshop med fokus på det feminine, sensuelle og de skyggesider du måtte have på lige netop det. 

Workshoppen er en blanding af dans og oplæg/øvelser, hvor du blandt andet får: 

- Viden om hvad feminin energi er og hvordan du kan bruge den i dit liv, for at skabe balance
- Viden om hvad skyggesider er og hvordan du kan 'vende dem om' og bruge dem aktivt i dit liv, for at tillade mere feminitet og sensualitet
- Lækker, sensuel og fræk dans, som alle kan være med til
- Fire timer bare til dig selv
- Undervisning i et trygt og dejligt rum, kun for kvinder
- Snacks og lækkerier 

Hvem er denne danseworkshop til?

Det er til dig der har lyst til at blive klogere på hvad feminin energi er, hvad den består af, hvilke karaktertræk der er gemt der og hvordan du kan bruge denne energi i dit liv, til at skabe flow og balance. 
Ikke kun når det kommer til det frække og forførende, men faktisk generelt i dit liv, for at skabe balance. 

De fleste kvinder jeg møder og arbejder med, har et overdrive i maskulin energi. 
Det er vi vokset op med, det giver point, bygger virksomheder og giver lønforhøjelser. 

Så det giver god mening. 

Men et overdrive, giver også stress og for mig, kan jeg mærke det som en manglende kontakt til mig selv. Så ryger jeg på autopilot og okser deruad i hamsterhjulet og tror at hvis jeg 'bare'ø knokler lidt mere, laver flere lister, så når jeg det hele. 

Men jeg har slet ikke mig selv med. 

Det kommer vi til at dykke ned i, hvad det er de to energier kan og er. 

Vil du med til danseworkshop?

Er du meget velkommen. 
Du behøver ikke kunne danse, eller være fræk og sensuel for at komme. 
Du skal blot have lyst tl at give dig selv et fire timers frikvarter, hvor du kan lære dig selv bedre at kende. 

Pøj, pøj med det!

Free your feet med Peter Friis

Træning behøver ikke nødvendigvis være noget du går til hver tirsdag kl. 17 nul dut. Der er så mange fede events i hele landet, som byder på alt mulig forskellig slags træning. 

Senest har jeg været afsted til Free Your Feet, et danseevent undervist af Peter Friis, et vidunderligt gladt dampbarn, som bare kan noget! Det er sjældent at jeg giver mig helt hen til en anden underviser og ikke forholder mig til undervisningsstil og indhold - det er skaden af selv at have undervist så mange år, men med Peter et det noget andet. Han skaber et danseunivers som er omfavnende, altfavnende, mega effektiv træning og ikke mindst hysterisk morsomt. Den mand er kongen af one-liners og der er gratis mavetræning af alt det grineri. Og hvor er det dog vidunderligt at en mand som normalt arbejder med koreografi og nogle af landets kendte mennesker, helt uprætentiøst kan formidle hans fag. Det er der få der kan, og jeg har dyb respekt for hans kunnen. 

En stjerne på et dansegulv

Free your feet er et danse event. Skal du så være en ‘Stjerne på et dansegulv’ på den mest Seebach’ske måde, for at kunne deltage? Heldigvis ikke - for så havde jeg heller ikke selv en chance. 
Massevis af kvinder og nogle få modige mænd er dukket op til 2 timers dans i DGI byen på Vesterbro i København. Til nemme dansetrin, nogle lidt sværere… men glipper det, ja så kan man freestyle og der er altid glade smil fra sidemanden, også selvom jeg ikke kan det hele. 
Men min krop er så glad. Hele min krop bliver trænet og bevæget og sveden hagler af mig.

Peters anvisninger er nemme at forstå og det bliver gentaget nogle gange, så man kan nå at følge med. Og så kan jeg heldigvis genkende et par af trinene fra sidste gang. 
Peter Friis er en rutineret danser og koreograf og er en vidunderlig formidler til alle os danskere, som måske ikke helt har fødderne skruet rigtigt på, men viljen til at danse på det rette sted. 

Og så er han noget af det sjoveste jeg har mødt. 

Med et konsekvent, og med et evigt glimt i øjet, sender han os ud i koreografier med et ‘Pøj, pøj med det!’ - hver gang med det resultat at salen storgriner. 

Hvad kræver det at danse til Free Your Feet?

Ingenting, blot dit gode humør!
Personligt tager jeg selv noget mere danse-agtigt tøj på… det er mest fordi at med sådan en stram omgang Kari Traa, der føler jeg mig altså for fitness-agtigt og kan ikke helt give slip og fyre den af. Så find din gamle denimskjorte frem og sweatpants, eller lige præcis det du har det bedst i. 

Så afsted med dig - jeg glæder mig i hvert fald allerede til næste gang! :) 

Dansende hilsner

Kirk Rønler

Kan jeg danse streetdance?

Idag skal vi danse streetdance

Hun hedder Simone og er sød som candyfloss. Og hun kan danse med sit smukke viltre hår, midt på en strand. 
Hun er en af de tre undervisere der er på DR3 Morgengymnastikken, et program du kan se online og live på DR. 
Der er 3 undervisere; Henrik Leth med puls & styrke, Barthelot med Rytmisk udtryk og så søde Simone med dans. 

Jeg vælger dansen denne søndag formiddag. For trænger til lidt stræk, lidt sved på panden og fryder mig over at jeg kan vælte ud af sengen og direkte ind på stuegulvet til lidt dansetræning. Med morgenhår og søvn i øjnene er mit hjerte lige ved at springe over da Simone siger: 'Idag skal vi danse streetdance og koordinere arme og ben'.
'Shit', tænker jeg! Som tidligere konkurrencesvømmer er koordination ikke blandt mine forcer og da slet ikke når det både er arme og ben der skal igang. Samtidig. 
Men jeg synes det er sjovt og det er en god udfordring... og pyt: der er alligevel ikke nogen der kan se mig. 
Så jeg kaster mig ud i det. Til højre til venstre, arme med, frem og tilbage som var det en Nik & Jay video, alt sammen til lækkert musik leveret af den DJ de har med. Det er faktisk ret cool! 
Simone underviser med fronten mod mig, bag hende er der 8-10 morgenfriske i alle aldre og med vidt forskellige talenter for dans og nogen slet ikke... hvilket faktisk er ret fedt. For når jeg står der og kæmper med arme og ben, tager jeg et kig på de andre og tænker at så går det måske meget godt. 
Der skal i hvert fald lyde et kæmpe cudo herfra til den unge fyr med hvidt pandebånd. Som notorisk er off beat, konsekvent går til venstre når de andre går til højre og som måske er den fyr som er kæreste med en af dem der producerer programmet og derfor er han lokket med, fordi han skyldte lidt på konto'en, hvem ved? Men han ser glad ud og hvis han kan, så kan jeg også fortsætte :) 
Der er lidt pauser undervejs og samlet set bliver det vel til 22-24 minutters træning. En lækker blid start på min søndag. 
Faktisk er ret okay koncept. Det eneste der forvirrede mig lidt undervejs, er at det hele bliver spejlvendt. Når hun går til hendes højre, er det i virkeligheden min venstre og det forvirrer lidt. Men pyt - det går jo nok alligevel. 

Dans hjemme i stuen

Træningerne kræver ikke udstyr som sådan. Jeg trænede i bare tæer herhjemme i lejligheden i København og nød at jeg ikke behøvede at pakke en taske og skulle tage et sted hen for at træne. Og har man lyst kan man jo tage flere programmer i træk. Jeg tror det kunne være fedt at kombinere Simones dans med Henriks puls & styrke træning. Det tænker jeg bliver næste forsøg. 
Alle træningerne ligger online på dr.dk's hjemmeside. 

Min søndag er i hvert fald startet lækkert og blidt og med skønne dansemoves. Om det er nok til at rocke dansegulvet på Zen næste weekend ved jeg ikke. Men jeg smilede, fik sved på panden og fik udfordret min koordination og det var fedt! Og så er det gratis :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Halvanden time med røven lige i vejret...

Anmeldelse af Kirk Rønler, af Naturlig Træning med Benjamin Buus 

‘Do the Locomotion!’... Kylie’s sprøde stemme popper op i mit hoved da jeg checker ind til Locomotion træning hos Benjamin Buus i Hans Tavsens Park på Nørrebro i København. 
En halvanden times kravletræning.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har kravlet, så jeg glæder mig.
Der er noget ved den barnlige og sanselige tilgang til træning som er sjov, uprætentiøs og ret nem at gå til som inspirerer mig. Der hvor træning ikke handler om performance og kalorier, men om at bevæge sig, sådan som kroppen er designet til at blive brugt. 
Benjamin dukker op i bare tæer. Han har langt lyst hår som er sat op og som han står der ser han faktisk ret klejn ud. Han er ikke stor og veltrænet på den pumpede fitnessmåde, men hans skills er vilde og det er simpelthen så imponerende at se ham bevæge sig. Hvis ikke du tror mig, så tjek videoen ud! :) 

Locomotion Træning

Vi starter med en ledopvarmning af hele kroppen, både fødder, hofter, ryg, skulder og håndled. En opvarmning som forbereder basic teknikker til de ‘kravl’ vi skal lave senere, men også en opvarmning som giver en god indikation af hvordan vores led bevæger sig og hvor god kontrol vi har over vores led. Eller mangel på samme :) 

Det er relativt enkle øvelser, som alle kan være med til. 
Efter 15-20 minutters opvarmning, står der kravl på programmet. Det betyder groft set at vi derfra og en time frem har røven i vejret - sikkert til stor fornøjelse for de 4-5 gutter der står tæt ved og griller. 
Vi starter med en alm. kravleteknik på alle 4, hvor knæene ikke rører jorden. Jeg er afsted sammen med min veninde Mette, som allerede her bliver udfordret koordinativt, men stemningen er afslappet og vi griner indtil vi får det lært. Nu skal det ikke lyde som om jeg ikke bliver presset og udfordret, for det gør jeg i den grad, og det er fedt! 
Herfra kravler vi som aber, øgler, høje og lave katte, hele tiden under kyndig vejledning af Benjamin. Han er dælme tålmodig og super dygtig til at forklare både regressioner og progressioner på øvelserne, så der er noget for alle. 
Det er svært. Men sjovt og pissehårdt samtidig. Vi er meget nede i benene, med meget bøjede knæ og bevægelse i hofterne. Der er ingen tvivl om at det er super god workout for både ben, ryg og skuldre. 
Mine fødder, som begge er opererede og det svageste punkt på min krop, fordi de ikke kan bevæge sig særligt meget, er udfordrede, men jeg kan mærke at træningen er god for dem og de langsomt kan bevæge sig mere og mere. 
Konceptet med udendørstræning, at få græs på knæene, mærke jorden og vinden er super rart og hele vores nervesystem elsker den slags stimuli. 

Gør noget godt og sjovt for dig selv og prøv et af Benjamins hold. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Lad din sjæl danse til Soulmotion

Kirk Rønler til Soulmotion 

Sneen ligger tungt udenfor da jeg svinger ind på Suomisvej. Som et hvidt dække dæmper sneen lyden, som om det uvæsentlige forstummer.
Jeg er på vej til Soul Motion ™ hos Camilla som ejer studiet Be Moved Copenhagen i København, som praktisk talt er mit andet hjem. Det er et smukt studio, med blødt bambusgulv, levende lys og varme farver, så rummet nærmest omfavner dig allerede når du kommer. Studiet ligger centralt på Frederiksberg og huser forskellige danseformer, workshops og så uendeligt mange muligheder indenfor selvudvikling. 

Hvorfor skal du dyrke Soul Motion ™?

Soul Motion ™ er en ny danseform i Danmark. Og egentlig er det for simpelt kun at kalde dans. Gik jeg all hippie på den, ville jeg kalde det en dejlig kærlighedserklæring du ville kunne give dig selv. Et rum hvor tanker og følelser kan eksistere, uanset hvad de måtte være. Og hvor du kan bevæge dig med dem, eller lade være. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Der er ingen performance, noget du skal opnå eller præstere og i en verden, hvor todo-listerne aldrig bliver kortere og hvor forventningerne til dig som menneske bliver større, er der behov for at tjekke ind hos os selv. Danne kommunikation imellem hoved, hjerte og krop.

Hvad er Soul Motion ™?

Soul Motion™ har bevægelsesmæssigt sine rødder i dans, uden at det kræver at du har gået til dans. Vi bevæger os til alt mulig forskellig musik og bliver guidet af Camilla undervejs. Der er som sådan ikke trin til de enkelte sange, men Camilla faciliterer, eksempelvis 'pause and presence' som er en stor del af træningen. Altså at stoppe op. Blive nærværende og når du så går igen, eller bevæger dig igen, er det fornyet, alene fordi du har stoppet op.

Der er forskellige temaer i Soul Motion™, at danse med sig selv, 2 og 2 og i et community, altså sammen med flere. Der er øvelser hvor vi lader os inspirere af en anden kvinde, hvor vi kigger med beundring, hvor vi giver og tager fra de andre kvinder i rummet.
En øvelse der gjorde stort indtryk på mig, er da vi på et tidspunkt skal danse og man kan enten bevæge sig, stille sig til 'service' eller tage imod. Stiller man sig til service, står man bare stille med et åbent kropssprog og har man brug for at tage imod, brug for at læne sig op af én, så stiller man sig og tager imod.

Er du god til at tage imod?

Hvor tit gør du det? Tager imod? Og hvor tit tager du imod fra en du slet ikke kender? Og her gælder det ikke når du har betalt 400 kroner for en massage.
Her er der tale om noget helt ufatteligt smukt. 1 kvinde stiller sig til rådighed, med hendes kærlighed og varme og en anden kvinde tager imod, ved bare at stille sig ved siden af, måske skulder ved skulder.
Det er så smukt. Fordi, det kræver både at den ene kan mærke at hun har lyst til at give og den anden har brug for at tage imod og tør at tage det. Jeg ved ikke hvordan I mænd har det, men jeg kender så mange kvinder som er så gode til at give, men elendige til at tage imod, og måske kan de slet ikke mærke at de har brug for at tage imod, og hvis de kan, endsige have modet til at bede om det. En følelse jeg kender fra mig selv. Som bunder i frygten for afvisning.

Jeg havde danset sammen med en anden kvinde, som sidst på sessionen satte sig ned og jeg kunne bare mærke at lige dér, der skulle vi sidde sammen. Så jeg satte mig lidt med siden til og så sad vi bare sammen. Ikke andet. Med min side af kroppen, mod hendes ryg. Og da tiden var helt rigtig fik hun en kæmpe lang krammer og jeg fik en tilbage. Og det var bare så dejligt.

Hva så, får jeg sved på panden?

Ja, det gør du. Du får mulighed for at bevæge din krop i alle mulige retninger, op og ned, du må bruge gulvet, du får lov til at lege med forskellige følelser, lukke det ud du skal. Men der står ikke en underviser ligesom nede i fitnesscentret og fortæller dig at nu skal du gå to til højre og at hvis ikke du tager dig sammen, får du ikke en stram røv til sommer.
Til gengæld er det et kærligt frikvarter, hvor du får muligheden for at tjekke ind med dig selv. Og hvis det er en fremmed følelse, er det ok. Du behøver heldigvis ikke være verdensmester inden du kommer. Tværtimod.

Så falder 10-øren!

I mange år har vi været optaget af at når vi tog til træning skulle det give os et bidrag til resten af vores hverdag. Mere energi til at klare lange arbejdsdage, mere funktionel styrke til at bedre vores bevægelser i hverdagen. Det samme kan Soul Motion™, bare på et andet plan.
For kongstanken er at tage det du lærer/oplever på dansegulvet med ud i livet, i 'den rigtige verden', og bruge det der. Eksempelvis at tage imod, bede om hjælp, registrere hvordan du har det i en relation og være tro imod det.

Det her er så meget mere end dans. Det er bevægelsesterapi og jeg kender ikke nogen som ikke ville kunne benefitte af en tur på bambusgulvet til Soul Motion™. Du kan prøve Soul Motion™ hos Camilla hos Be Moved Copenhagen på Frederiksberg.

Vind klippekort til Soul Motion!

Lige nu kan du vinde et 5 turs klippekort til Be Moved. Værdi 650,- 
Jeg trækker to vindere søndag d. 19. februar som begge vinder et klippekort med 5 klip. 
Alt du skal gøre, er at følge mig på instagram her og skrive på billedet med Soulmotion, hvorfor du skal vinde :) 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler