Dans i København

Er jeg den eneste der har det sådan her med foråret...?

Det er personligt en af mine favoritter. 

Foråret. 

 

Med dets sprudlende energi, vækst, sprødhed og lysere aftener. 

Jeg elsker at hver tur igennem byen eller skoven byder på nyt. 

En ny busk der er sprunget ud, blade der er blevet større på bøgen og dufte som får mig til at glemme tid og sted. 

 

Det er et sanseorgie, som for en nydelsesfuld 7'er i enneagrammet som mig, virkelig er en fest. 

og hvert år hopper jeg i med begge ben. 

 

Og ligesom at jeg bliver forført af de lyse aftener og glemmer at gå i seng i ordentlig tid, ligeså meget glemmer jeg faktisk også altid helt at lytte efter mig selv. 

 

Jeg bliver simpelthen forført af forårets slaraffenland og nye muligheder at jeg glemmer at tjekke ind med mig selv, ligeså ofte som jeg er god til det typisk om vinteren, hvor der er mere hjemmetid og på en eller anden måde også en langsommere tid. 

 

Kender du det? 

 

Til det er feminin dans & forårshvile helt genialt. 

Her får du et rum igennem dansen, musikken og de restorative stillinger hvor vi skruer tempoet helt ned til totalt bliss. 

 

Og så meget ned i tempo og ind i indadvendtheden at du får mulighed for, for en stund, at tjekke ud af fællesskabet og tjekke ind med dig selv. 

 

Feminin dans & forårshvile med Kirk er på fredag . 24. maj kl. 18-20.30 her i Svendborg og der er 5 pladser tilbage her >>>

 

Jeg glæder mig til at skabe et rum til dig, hvor du i bliss kan tjekke ind med dig selv og lade batterierne op inden weekenden. 

 

Kærlig hilsen 

Kirk 

Groove dance facilitator på fyn, sexolog, coach og vild med at danse med kvinder


Endelig er der dans med Kirk Rønler igen

Savner du et sted hvor du kan være:

  • Følsom

  • Sårbar

  • Vild

  • Feminin

  • Flabet

  • Sexet

  • Kvindelig

?

Nu tilbydes igen pladser på Feminine Groove dance holdene med Kirk Rønler

Fra onsdag d. 14. august og til og med d. 18. december 2019, mødes skønne kvinder hver onsdag for at danse.

Og for at vokse som kvinder.

Ikke for at blive stærkere, mere tjekkede, mere perfekte eller for at få en stram røv.

Men vi mødes på dansegulvet for at give mere plads til hele den kvinde vi er.

Den kvinde du også er.

Både den kvinde som er vild og frustreret som et brusende hav, og den som er sårbar og indadvendt som den stille sø.

Du er det hele og der skal være plads til det hele.

Hele din feminitet.

Der er ikke særlig mange pladser tilbage på holdene, som normalt er udsolgt et par måneder før start.

Når du vælger Feminine Groove dance hos Kirk Rønler, vælger du samtidig:

  • Dig selv

  • Tid til dig selv, i en sikkert travl hverdag

  • At give dig selv et frikvarter hvor du kan udvikle den kvinde du er

  • Et rum hvor der er plads til hele dig

  • At give plads til det at være flabet, sexet, feminin, flirtende og forførende

  • Og at give plads til at være indadvendt, lille, eftertænksom og skrøbelig

  • At give dine tanker en pause, for at lade kroppen ‘tale’


Du skal være hurtig, for der er få pladser tilbage.


Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Danseweekend med sisterhood, feminin energi, sensualitet & oxytocin

Invitation til danseweekend d. 8.-9. september i København med Kirk Rønler

Den her weekend er designet til dig, der har lyst til et lidt længere frikvarter hvor vi dykker ned og giver plads til feminin energi, oxytocin og sensualitet igennem både dans & oplæg.
Vi pakker hinanden ind i et sisterhood, hvor der både er plads til dig når du er stærk vikingekvinde og når du er blød og sårbar

Weekenden afholdes på Gotvedinstituttet, i deres hyggelige nye sal på toppen af instituttet. 

Hvad får du sådan en dejlig danseweekend med Kirk Rønler?

Lørdag d. 8. september 2018
Kl. 10.00 - 16.00 Dans, oplæg og meditation
Kl. 16.00 - 17.00 Valgfri damesession i badet med scrub, lækker olie til kroppen og den bedste forkælelse af din krop i selskab med andre kvinder ... og ja, du får mulighed for både at skrubbe en anden kvinde på ryggen og selv blive skrubbet ♥️ 

Søndag d. 9. september 2018
Kl. 10.00 - 15.00 Dans, oplæg og meditation 

Hvad er inklusiv i prisen for weekenden med fokus på feminin energi, sensualitet, dans og oxytocin? 

♥️ Undervisning med dans, oplæg og meditation begge dage
♥️ Lækker vegetarisk frokost begge dage
♥️ The, frugt og chokolade om eftermiddagen begge dage
♥️ Badesession lørdag eftermiddag med scrub, olie og lotion som er så økologisk som muligt
♥️ Notesbog
♥️ Røvgod karma og et kærligt sisterhood der støtter dig og som du kan læne dig ind i en hel weekend 

Hold kæft det lyder lækkert, hvordan betaler jeg? 
Du booker din plads, som er bindene tilmelding og betaler over tre omgange. 
Første gang når du booker og derefter 2 betalinger, d. 1. juli og 1. september 2018.
Du registrerer blot dit kort én gang, så har mit system styr på resten. Smart ikke? :) 

Early bird til hurtige damer
Prisen for weekenden er 1.995,- 
Til og med d. 30. april kan du booke en early bird plads til 1.750,- og stadig betale over tre gange. 

Jeg glæder mig for sindsygt til at have en her weekend sammen med dig. 

Hvad siger andre om dans med Kirk Rønler? 

'Jeg har ikke tidligere på min vej mødt nogen, der som dig er i stand til at skabe et så sanseligt og intimt rum for kvinder. Under dansen i dag og specielt de gulvliggende tænkte jeg meget på, at jeg aldrig har oplevet så meget sensualitet og sanselighed på én dag før.' 

- Laila

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Danselærerinde // Forfatter // Foredragsholder // Entrepreneur // Kvinde! 

Sommerdans, for dejlige damer

Hvad skal du mandag d. 3. og 10. juli sådan cirka om aftenen? 
Vil du med til noget herligt? 
Sådan noget, som kun er for kvinder og som giver boblende fornemmelser i kroppen? 
Et frikvarter, hvor du bare kan være dig? 

Sommerdans - vælg imellem to groove hold

De to første mandage i juli måned, kan du komme med til dans. 
Enten en gang eller begge, det bestemmer du helt selv, alt efter hvad der er plads til i kalenderen. 

Der er to hold at vælge imellem. 
Begge hold er på Gotved Instituttet på Frederiksberg, hvor du altid har to timers gratis parkering. 
Du får serveret snacks til begge hold. 

17.15 - 18.45 // Groove dance med fokus på styrke, kondition og mobilitet, for dig der vil have det hele til kroppen på én gang
19.00 - 20.30 // Groove dance med fokus på feminitet, sensualitet og 'ned i gear', for dig som har lyst til et frikvarter hvor vi leger med mere girly sange og samtidig kommer ned i kroppen og ned i gear. 

Én gang koster 135,- 
Vælger du begge mandage, med det samme hold, koster det 250,-  

Holdene er kun for kvinder og det kræver ikke nogen danseerfaring for at deltage. 
Blot at du har lyst til at give dig selv lidt kærlighed, bevæge dig til forskellig slags musik og lade dig bevæge. 

Vil du med? 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Dans på Frederiksberg med Kirk Rønler

Kunne du tænke dig den bedste start på ugen? 
Sådan en der både giver dig smil på læben og i sjælen, sved på panden og som bevæger hele kroppen igennem? 

Hvis ja, så er groove holdene mandag sammen med Kirk Rønler, måske noget for dig. 
Hver mandag tjekker to små hold ind til et frikvarter. 
Når de kommer, får de snacks, en krammer, vi griner sammen og hverdagens historier bliver udvekslet inden vi går igang. 

Groove med fokus på styrke, kondition og mobilitet

Det første hold om mandagen, kl. 17.15-18.45 er halvanden time med dans. Vi danser groove, som er verdens enkleste og nemmeste dansetime, hvor vi danser ind og ud imellem hinanden, lidt ligesom du kender det fra en natklub. Her bare uden spidse albuer og tømmermænd dagen efter. 
Igennem dansen får du mulighed for at arbejde med styrke af kroppen, kondition så du kommer i bedre form og ikke mindst mobilitet og smidighed af kroppen. 
Har du eksempelvis stillesiddende arbejde, er det en genial kombination, da du får bevæget hele kroppen og løsnet til de områder hvor der ofte er spændinger; nakke, skulder, lænd og hofte. 
Holdet er kun for kvinder. 

Groove med fokus på feminitet, sensualitet og 'ned i gear'

Det her er holdet til dig, der har lyst til at lege mere med det feminine element og det sensuelle. Holdet er også halvanden time og der vil være flere sange som er netop feminine og sensuelle og så er der fokus på at komme ned i gear og ned og få kontakt til kroppen og det der er i dig den pågældende dag. 
Du får også sved på panden og en god workout, men holdet er især til dig, der har lyst til at lære dig selv bedre at kende, igennem dansen. 
Holdet er kun for kvinder og tager udgangspunkt i groove dans, meditation, åndedrætsøvelser og kreativ dans. 

Skal du kunne danse inden du kommer? 
Nej, du behøver ingen danseerfaring. Alle kan groove. Du skal blot have lyst til at give dig selv et kropsligt frikvarter i et smukt studie på Frederiksberg. 

Skal du være sexet og sensuel inden du kommer? 
Nope, men der er chance for, at du er lidt mere flirtende når du går derfra :) 

Vil du med til dans?

Der er faste forløb hver mandag. 
Det fungerer således, at du køber dig ind på en sæson, typisk 10-12 mandage af gangen. 
Du har altid mulighed for at dele betalingen over et par gange. 
Er der gange hvor du ikke kan komme, er du velkommen til at sende en anden og blot give mig besked. 
Så jeg refunderer ikke pladser eller ombytter til andre dage, men du får fleksibiliteten af at kunne sende en anden kvinde. 

Se kalender her for hvornår der er forløb igen. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler // Danselærinde

Vil du have de bedste fredage?

Hvad er den bedste start på dagen, egentlig? 
For dig? 

Måske noget i stil med?

'Det var som pyjamas-party på bestilling! Og da jeg først slap hæmningerne og ikke havde noget at miste, blev det faktisk helt sjovt.

'Den energi hun kommer med kl. 7 om morgen, levende lys, lækker stemningsfyldt musik. Måden hun blød som smør siger ”Godmorgen De Damer” så der flyver hjerter og kærlighed ud i rummet, får mig til at smelte, jeg vil HA’ HENDE som ringetone på mit vækkeur!!

'Jeg får lov at vågne helt stille. Med en opvarmning der nærmest kærtegner min krop. Og så får jeg både lov til at lande i mig selv, lege og danse så sveden springer og gå derfra med endnu mere energi og det der føles som et forspring på resten af fredagen.'

Groove fredag morgen med Kirk Rønler 

Du kan komme med og få den her form for start på dagen. 
Hver fredag morgen danser vi nemlig på Gotved Instituttet på Vodrofssvej på Frederiksberg i København. 
En time med kærlighed til kroppen og sindet, hvor vi kaster lidt mere glimmer på hverdagen. 

Hvordan foregår det? 

Du køber dig ind på et forløb, næste gang er d. 5. maj til sidste fredag i juni måned. 9 fredage i alt, bare til dig. 

Hver gang får du: 
- 1 times kvalitetsundervisning af Kirk Rønler
- 2 timers gratis parkering
- Mulighed for at bade i de smukke baderum, hvor du har god tid til at blive klar til dagens udfordringer
- 1 stykke frugt, så du kan tanke endnu mere energi til dagen
- Mulighed for at give/sælge din billet til en anden hvis der er gange du ikke kan komme
- Et trygt rum og et forløb som kun er for kvinder

Hvad venter du på? 
Et link til at købe en af de sidste 4 pladser? 
Kommer her :) 

Jeg glæder mig til at byde velkommen og hvis ikke du kan i maj og juni måned, så brug dette link til at se de forløb, der er mulige resten af 2017. 

Og hvis du savner at vide hvad andre siger om, det at danse groove hos Kirk, så læs med her

From breast cancer and back to life with groove

It's a friday morning. It's 8 am and 20 woman are finding their way to the showers in a beautiful old gymnastic building in Copenhagen, Denmark. 
It feels like the winter and the snow absorbs excess sounds and here in the basement feels safe, warm and loving. 
Shampoo, hairdryers and good tips for breakfast passes the room, as the women get dressed and say 'Bye, see you! Have a great day!' in the doorway. 

In the middle is Janet. 
She's survived great cancer. 
Been through a rough ordeal, with surgery, chemo, rays and all the other crap (pardon my french!) that's part of being sick with cancer. 

But there she is. 
In the middel of everything this morning. 
Naked. 
Standing tall and proud. 

I am so impressed and touched.
Cause there she is, with a breast that's undergone surgery.
In the midst of other naked women.
So vulnerable. 

I am so inspired.
Because with this in mind, cellulite and love handles, ans what not of body worries, becomes so unimportant. 

Congratulations and thank you

Janet has been part of a friday morning groove class I have. 
She wanted to check out groove for a business project. 
I insisted that she came by and tried it out her self. 
I knew that groove could bring her something, in relation to having been sick, but how much and what is always up to the individual. 
The last day, Janet brought me a birthday gift and a card. 
I cried when I read the card. 
And again when I asked her if I could tell her story. 
As inspiration to others. 

Luckily she said yes. 

So bring out your Kleenex and get ready to read a story that's both vulnerable and so strong at the same time. 
A testament to what groove also is! 

With Love, 

Kirk, groove facilitator Denmark 


Groove Dance 

By: Janet

'The thoughts were many before I decided to go check out 'the funny dance' called groove. I am not good with movement where no one tells me what exactly to do. When there's not a choreography and specifics I have to do. 

But things happen for a reason. At this point I am already well out of my comfort zone. I just survived breast cancer. With surgery, chemo, rays, mastectomy, reconstruction of my breast, and 1+ year with anti hormons and a sudden menopause, I had a hard time recognising my body. 
Life was no longer as I knew it.
This I felt in all aspects of life. 
Who am I? What is life trying to tell me? How am I to embrace it and vice versa. 
I decided I wanted to live. LIVE life. 

I sensed the vulnerability.
I've been so strong during the sickness. Neglected that I could die from this.
But as it is in life, the boomerang always returns... 

My thoughts went to how I could help my new self.
I had been warned about depression as a common reaction to the decease and wanted to avoid that. 

Kirk came to my mind a few times. 
We've worked together and I knew that Kirk had dance sessions with this 'funny dance' that I knew nothing about. 
But this was the time. 
I know what a wonderful and loving woman Kirk is, so I called her and we arranged that I should come and dance one time. 
This turned into six groove sessions. 
Six touching and captivating sessions. 

Already in my first meeting with the dance I cried. So many times. 
It was indescribably, beautiful, present and SO GOOD FOR ME. 
Kirk is so wonderfully caring, nurturing and her mere presence, looks, humor and presence could bring out the tears with me. 

I experienced a deep calmness within, while I moved around. My body dictated (and little bit of Kirk as well), what it needed and the steps. So I was not completely left on my own, which was my fear. 
I gave room to my body, for it to express what it needed. Listened to where it led me and even know, describing the sessions, tears pop out. 
It was so beautiful. 
I've never experienced this before. 
We were just dancing in between each other, without any greater control and my guess would be, that if you took a look on it, from the outside, it looked goofy... but that I didn't care about.
This was about me. For me. 

I am not much of a meditating type. At least not as most people meditate; sitting, breathing heavily and letting the mind flow. I am too much of a control freak to do that. 
But groove? That's my meditation. So unexpected. 
Even during the song 'Don't worry be happy', where we all sang, I cried. So much the words didn't leave my lips. What was the lyrics about? Who am I? So many thoughts that just flowed. 

I owe Kirk the biggest thank you. For introducing me to groove. You are such a beautiful and empathetic woman, with the greatest presence. 

Another thing, and not so insignificant, I gained from the dance, is movement in my chest and shoulder. After the surgery, rays and a hard silicone implant, I've had pain and reduced movement in that area. 
Suddenly it moved again and tension disappeared. And still is gone.
I think it is because I just let go. 
It's impressive what the body can do, when we just listen. 
 

Pøj, pøj med det!

Free your feet med Peter Friis

Træning behøver ikke nødvendigvis være noget du går til hver tirsdag kl. 17 nul dut. Der er så mange fede events i hele landet, som byder på alt mulig forskellig slags træning. 

Senest har jeg været afsted til Free Your Feet, et danseevent undervist af Peter Friis, et vidunderligt gladt dampbarn, som bare kan noget! Det er sjældent at jeg giver mig helt hen til en anden underviser og ikke forholder mig til undervisningsstil og indhold - det er skaden af selv at have undervist så mange år, men med Peter et det noget andet. Han skaber et danseunivers som er omfavnende, altfavnende, mega effektiv træning og ikke mindst hysterisk morsomt. Den mand er kongen af one-liners og der er gratis mavetræning af alt det grineri. Og hvor er det dog vidunderligt at en mand som normalt arbejder med koreografi og nogle af landets kendte mennesker, helt uprætentiøst kan formidle hans fag. Det er der få der kan, og jeg har dyb respekt for hans kunnen. 

En stjerne på et dansegulv

Free your feet er et danse event. Skal du så være en ‘Stjerne på et dansegulv’ på den mest Seebach’ske måde, for at kunne deltage? Heldigvis ikke - for så havde jeg heller ikke selv en chance. 
Massevis af kvinder og nogle få modige mænd er dukket op til 2 timers dans i DGI byen på Vesterbro i København. Til nemme dansetrin, nogle lidt sværere… men glipper det, ja så kan man freestyle og der er altid glade smil fra sidemanden, også selvom jeg ikke kan det hele. 
Men min krop er så glad. Hele min krop bliver trænet og bevæget og sveden hagler af mig.

Peters anvisninger er nemme at forstå og det bliver gentaget nogle gange, så man kan nå at følge med. Og så kan jeg heldigvis genkende et par af trinene fra sidste gang. 
Peter Friis er en rutineret danser og koreograf og er en vidunderlig formidler til alle os danskere, som måske ikke helt har fødderne skruet rigtigt på, men viljen til at danse på det rette sted. 

Og så er han noget af det sjoveste jeg har mødt. 

Med et konsekvent, og med et evigt glimt i øjet, sender han os ud i koreografier med et ‘Pøj, pøj med det!’ - hver gang med det resultat at salen storgriner. 

Hvad kræver det at danse til Free Your Feet?

Ingenting, blot dit gode humør!
Personligt tager jeg selv noget mere danse-agtigt tøj på… det er mest fordi at med sådan en stram omgang Kari Traa, der føler jeg mig altså for fitness-agtigt og kan ikke helt give slip og fyre den af. Så find din gamle denimskjorte frem og sweatpants, eller lige præcis det du har det bedst i. 

Så afsted med dig - jeg glæder mig i hvert fald allerede til næste gang! :) 

Dansende hilsner

Kirk Rønler

Halvanden time med røven lige i vejret...

Anmeldelse af Kirk Rønler, af Naturlig Træning med Benjamin Buus 

‘Do the Locomotion!’... Kylie’s sprøde stemme popper op i mit hoved da jeg checker ind til Locomotion træning hos Benjamin Buus i Hans Tavsens Park på Nørrebro i København. 
En halvanden times kravletræning.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har kravlet, så jeg glæder mig.
Der er noget ved den barnlige og sanselige tilgang til træning som er sjov, uprætentiøs og ret nem at gå til som inspirerer mig. Der hvor træning ikke handler om performance og kalorier, men om at bevæge sig, sådan som kroppen er designet til at blive brugt. 
Benjamin dukker op i bare tæer. Han har langt lyst hår som er sat op og som han står der ser han faktisk ret klejn ud. Han er ikke stor og veltrænet på den pumpede fitnessmåde, men hans skills er vilde og det er simpelthen så imponerende at se ham bevæge sig. Hvis ikke du tror mig, så tjek videoen ud! :) 

Locomotion Træning

Vi starter med en ledopvarmning af hele kroppen, både fødder, hofter, ryg, skulder og håndled. En opvarmning som forbereder basic teknikker til de ‘kravl’ vi skal lave senere, men også en opvarmning som giver en god indikation af hvordan vores led bevæger sig og hvor god kontrol vi har over vores led. Eller mangel på samme :) 

Det er relativt enkle øvelser, som alle kan være med til. 
Efter 15-20 minutters opvarmning, står der kravl på programmet. Det betyder groft set at vi derfra og en time frem har røven i vejret - sikkert til stor fornøjelse for de 4-5 gutter der står tæt ved og griller. 
Vi starter med en alm. kravleteknik på alle 4, hvor knæene ikke rører jorden. Jeg er afsted sammen med min veninde Mette, som allerede her bliver udfordret koordinativt, men stemningen er afslappet og vi griner indtil vi får det lært. Nu skal det ikke lyde som om jeg ikke bliver presset og udfordret, for det gør jeg i den grad, og det er fedt! 
Herfra kravler vi som aber, øgler, høje og lave katte, hele tiden under kyndig vejledning af Benjamin. Han er dælme tålmodig og super dygtig til at forklare både regressioner og progressioner på øvelserne, så der er noget for alle. 
Det er svært. Men sjovt og pissehårdt samtidig. Vi er meget nede i benene, med meget bøjede knæ og bevægelse i hofterne. Der er ingen tvivl om at det er super god workout for både ben, ryg og skuldre. 
Mine fødder, som begge er opererede og det svageste punkt på min krop, fordi de ikke kan bevæge sig særligt meget, er udfordrede, men jeg kan mærke at træningen er god for dem og de langsomt kan bevæge sig mere og mere. 
Konceptet med udendørstræning, at få græs på knæene, mærke jorden og vinden er super rart og hele vores nervesystem elsker den slags stimuli. 

Gør noget godt og sjovt for dig selv og prøv et af Benjamins hold. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Lad din sjæl danse til Soulmotion

Kirk Rønler til Soulmotion 

Sneen ligger tungt udenfor da jeg svinger ind på Suomisvej. Som et hvidt dække dæmper sneen lyden, som om det uvæsentlige forstummer.
Jeg er på vej til Soul Motion ™ hos Camilla som ejer studiet Be Moved Copenhagen i København, som praktisk talt er mit andet hjem. Det er et smukt studio, med blødt bambusgulv, levende lys og varme farver, så rummet nærmest omfavner dig allerede når du kommer. Studiet ligger centralt på Frederiksberg og huser forskellige danseformer, workshops og så uendeligt mange muligheder indenfor selvudvikling. 

Hvorfor skal du dyrke Soul Motion ™?

Soul Motion ™ er en ny danseform i Danmark. Og egentlig er det for simpelt kun at kalde dans. Gik jeg all hippie på den, ville jeg kalde det en dejlig kærlighedserklæring du ville kunne give dig selv. Et rum hvor tanker og følelser kan eksistere, uanset hvad de måtte være. Og hvor du kan bevæge dig med dem, eller lade være. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Der er ingen performance, noget du skal opnå eller præstere og i en verden, hvor todo-listerne aldrig bliver kortere og hvor forventningerne til dig som menneske bliver større, er der behov for at tjekke ind hos os selv. Danne kommunikation imellem hoved, hjerte og krop.

Hvad er Soul Motion ™?

Soul Motion™ har bevægelsesmæssigt sine rødder i dans, uden at det kræver at du har gået til dans. Vi bevæger os til alt mulig forskellig musik og bliver guidet af Camilla undervejs. Der er som sådan ikke trin til de enkelte sange, men Camilla faciliterer, eksempelvis 'pause and presence' som er en stor del af træningen. Altså at stoppe op. Blive nærværende og når du så går igen, eller bevæger dig igen, er det fornyet, alene fordi du har stoppet op.

Der er forskellige temaer i Soul Motion™, at danse med sig selv, 2 og 2 og i et community, altså sammen med flere. Der er øvelser hvor vi lader os inspirere af en anden kvinde, hvor vi kigger med beundring, hvor vi giver og tager fra de andre kvinder i rummet.
En øvelse der gjorde stort indtryk på mig, er da vi på et tidspunkt skal danse og man kan enten bevæge sig, stille sig til 'service' eller tage imod. Stiller man sig til service, står man bare stille med et åbent kropssprog og har man brug for at tage imod, brug for at læne sig op af én, så stiller man sig og tager imod.

Er du god til at tage imod?

Hvor tit gør du det? Tager imod? Og hvor tit tager du imod fra en du slet ikke kender? Og her gælder det ikke når du har betalt 400 kroner for en massage.
Her er der tale om noget helt ufatteligt smukt. 1 kvinde stiller sig til rådighed, med hendes kærlighed og varme og en anden kvinde tager imod, ved bare at stille sig ved siden af, måske skulder ved skulder.
Det er så smukt. Fordi, det kræver både at den ene kan mærke at hun har lyst til at give og den anden har brug for at tage imod og tør at tage det. Jeg ved ikke hvordan I mænd har det, men jeg kender så mange kvinder som er så gode til at give, men elendige til at tage imod, og måske kan de slet ikke mærke at de har brug for at tage imod, og hvis de kan, endsige have modet til at bede om det. En følelse jeg kender fra mig selv. Som bunder i frygten for afvisning.

Jeg havde danset sammen med en anden kvinde, som sidst på sessionen satte sig ned og jeg kunne bare mærke at lige dér, der skulle vi sidde sammen. Så jeg satte mig lidt med siden til og så sad vi bare sammen. Ikke andet. Med min side af kroppen, mod hendes ryg. Og da tiden var helt rigtig fik hun en kæmpe lang krammer og jeg fik en tilbage. Og det var bare så dejligt.

Hva så, får jeg sved på panden?

Ja, det gør du. Du får mulighed for at bevæge din krop i alle mulige retninger, op og ned, du må bruge gulvet, du får lov til at lege med forskellige følelser, lukke det ud du skal. Men der står ikke en underviser ligesom nede i fitnesscentret og fortæller dig at nu skal du gå to til højre og at hvis ikke du tager dig sammen, får du ikke en stram røv til sommer.
Til gengæld er det et kærligt frikvarter, hvor du får muligheden for at tjekke ind med dig selv. Og hvis det er en fremmed følelse, er det ok. Du behøver heldigvis ikke være verdensmester inden du kommer. Tværtimod.

Så falder 10-øren!

I mange år har vi været optaget af at når vi tog til træning skulle det give os et bidrag til resten af vores hverdag. Mere energi til at klare lange arbejdsdage, mere funktionel styrke til at bedre vores bevægelser i hverdagen. Det samme kan Soul Motion™, bare på et andet plan.
For kongstanken er at tage det du lærer/oplever på dansegulvet med ud i livet, i 'den rigtige verden', og bruge det der. Eksempelvis at tage imod, bede om hjælp, registrere hvordan du har det i en relation og være tro imod det.

Det her er så meget mere end dans. Det er bevægelsesterapi og jeg kender ikke nogen som ikke ville kunne benefitte af en tur på bambusgulvet til Soul Motion™. Du kan prøve Soul Motion™ hos Camilla hos Be Moved Copenhagen på Frederiksberg.

Vind klippekort til Soul Motion!

Lige nu kan du vinde et 5 turs klippekort til Be Moved. Værdi 650,- 
Jeg trækker to vindere søndag d. 19. februar som begge vinder et klippekort med 5 klip. 
Alt du skal gøre, er at følge mig på instagram her og skrive på billedet med Soulmotion, hvorfor du skal vinde :) 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Så bliver cirkushesten luftet

Aerial Hoop med Charlotte Czochara

Fra loftet hænger en stor hulahop-ring. Omkring den er det der mest af alt ligner cykel-styrs tape, som fra dengang i 90'erne, hvor vi selv tapede gedebukke-styret med det nyeste og smarteste tape.
Jeg hiver lidt i den og prøver at vurdere om den nu også bliver hængende i loftet selvom det er meningen at jeg skal svinge rundt i den.
For konsekvensen er rimelig tydelig; et møde med det fine, om end meget hårde trægulv, under ringen.
At jeg har højdeskræk, hjælper virkelig ikke på synet af ringen der hænger halvanden meter over jorden. Og det hjælper heller ikke at prøve at forestille mig, hvordan jeg skal få min mås op i ringen! So to speak...

Kirk & Aerial Hoop

Jeg skal til Aerial Hoop i The Rehab. Noget som jeg mest af alt forbinder med cirkustræning.
Jeg skal trænes af Charlotte fra Aerial Art, som har undervist en del år i Aerial Hoop. Hun bevæger sig i ringen som en sylfide; meget, meget smukt, elegant og let ser det ud.
Min meget klare fornemmelse er at selvom jeg både er stærk og smidig og god til virkelig meget forskellig sport, kommer der ikke til at være meget Bournonville over min performance i selvsamme ring. Jeg kan ikke helt se for mig, hvordan det nogensinde skal blive yndigt!
Med en baggrund indenfor både dans og poledance, tog Charlotte til blandt andet Frankrig på cirkus-skole, for at lære faget med ringen, foruden trapez, som hun fortæller er standard for alle i cirkus-skole at lære.
Hun fortæller så levende omkring hendes oplevelser, at jeg har lyst til at hun bliver ved. Måske fordi jeg derigennem, kan trække det lidt ud det med at hænge på hovedet i en ring, som jeg ærligt talt tvivler på holder! For lets face it, af hende og jeg, er det dygtige Charlotte der er Sylfiden.

Hvad er Aerial Hoop?

Vi starter med en grundig opvarmning af hele kroppen på gulv og mavetræning der får selv den mest hardcore til at føle det som en mavepuster. Det skal senere vise sig, hvorfor vi træner maven så heftigt. For når du hænger med hovedet nedad og skal op, op, op i ringen, er der to ting der får dig derop: guns & abs!
Til at starte med lærer vi hvordan vi kommer op/ned i ringen, som efter sigende er noget af det der kan drille mest. Og det gør det i sandhed også. For mens Charlottes ring, hænger helt stille når hun kommer op, dingler min frem og tilbage som en gynge.
Med de første forsøg bag mig, er jeg allerede blå i knæhaserne af at hænge i dem. Det er hård kost for hænder og de steder som har kontakt til ringen. Men det er sjovt og da jeg først har lært at komme op i ringen og overvundet den værste højdeskræk og lært at stole på at jeg ikke ryger på hovedet i trægulvet, tager jeg imod de udfordringer Charlotte giver, med forskellige stillinger i ringen. Noget mere kringlet end andet.
Fra dancers pose, som jeg kender fra yoga til Pjerrot og månen og en masse andre fine dyr.
Hendes baggrund fra en fransk cirkus-skole er tydelig, for hver anden gang bliver stillingen givet på fransk. Som giver en vis autencitet til træningen.

Hvad får du ud af at træne Aerial Hoop?

Du træner både din styrke, balance, smidighed og koordination ikke mindst. Det er udfordrende og når først du har lært at komme op/ned i ringen og den værste koldsved og angst over at falde ned har lagt sig, er det sjovt.
Det er ikke noget du nødvendigvis bliver god til hurtigt, men det er god træning for hele kroppen, om end du skal forberede dig på lidt blå mærker og ømme hænder. Personligt lignede jeg en der havde fået tæv med et boldtræ i knæhaserne 4 dage efter.
Men lad det ikke holde dig tilbage fra at udfolde din indre cirkus-prinsesse, for det er hamrende god træning! Og anderledes ikke mindst end at stå på den vanlige holdtime for 117. gang hvor du kender koreografien i søvne :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Nu som sexologstuderende

Er en sexolog kun en der kan hjælpe dig med at finde det rette sexlegetøj og vejlede hvad du gør, hvis du vil have en trekant? 

Måske det er den gængse opfattelse. Jeg har selv haft den. Tænkt at det nok kun var det en sexolog arbejdede med. 

Alt det som ikke er sex 

Men det er det egentlig ikke. Måske engang, men idag er en sexologs arbejde også alt det, der ikke er direkte sex. Alt det som udvikler dig som menneske. Det er arbejde med skam, skyggesider, kærlighedens sprog, hvordan dine coping-strategier som barn i din familie, relaterer sig til din adfærd som voksen. 
Det er sindsygt spændende. 

Den dansende sexologi 

Mit ønske og ambition er at arbejde med det jeg lærer på sexologuddannelsen, igennem dansen. Af to årsager og måske der kommer flere til undervejs. 
Jeg oplever en overskyggende udfordring hos mig selv og hos de kvinder jeg møder. 
At vi bliver oppe i hovedet og har svært ved at komme ned i kroppen. For mig føles det som, at ende i et hamsterhjul der pisker der udad med endeløse todo lister der aldrig bliver kortere, men kun længere, som en evig reminder om at gøre det bedre, hurtigere, mere perfekt, mere effektivt. 

Næh fy, det gør pæne piger ikke 

Måske de nemmeste udfordringer at genkende, er dem jeg genkender fra mig selv. 
Jeg har haft svært ved og kæmper stadig med at tappe ind i min feminine og flirtende energi, for det gør pæne piger jo ikke. Lytter til sig selv, fylder for meget, lytter til intuitionen, flirter uden at ville have sex, tillader kaostilstande indeni som et øjeblik er 'ja, tak' og et andet 'nej, tak'. 
Det er karrikeret, men ikke desto mindre følelser og adfærd jeg kender fra mig selv og de kvinder jeg møder. 
Skammen som handler om at være for meget. Frygten for hvad andre tænker, hvis jeg er for flirtende eller tillader mig selv at danse sexet og sensuelt. 

Så drømmen er at tage sexologien med ind i dansen. Med skyggesider, skam, frygt, lykke, glæde, lyst og hele baduljen. Det pæne, det sexede, det frække, det grimme og det vi ikke har kigget på rigtig længe. Med tiden. 

Jeg glæder mig til den rejse. 

Læs med her på bloggen, hvis du vil med. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Mit hjerte banker for at hjælpe...

... Landsforeningen imod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).

Årets velgørenhedsevent

Hvert år holder jeg et velgørenhedsevent hvor pengene går til et godt formål. De tre første år gik pengene til Eventyrjul som holder jul for familier, som ikke har råd til selv at holde jul og sidste år dansede vi så Gadens Børn kunne bygge et børnehus i Calcutta.

I år danser vi for LMS og for de mange unge som voksne som kæmper med enten en spiseforstyrrelse eller selvskade. Men faktisk også for alle dem som er i risikogruppen for at udvikle en af delene. Den andel er kæmpestor og måske du allerede kender en, som enten har udviklet en spiseforstyrrelse/selvskade eller som er i risikogruppen.

For eksempel er det 22% af de danske gymnasieelever som skader sig selv og samlet set i Danmark er det op imod 75.000 der kæmper med en spiseforstyrrelser. Så kommer selvskade og risikogrupperne udover det.
Hver 4. pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse. Det er dælme crazy og så er det lige pludselig noget... eller nok rettere nogen, de fleste af os kender. En kusine, en bror, kollegaen, moster Oda, naboen eller dig selv.

Lad os droppe tabuet

Min erfaring er at vi ikke rigtig snakker om det, når vi har det svært med vores egen krop. Så køber vi et medlemskab til det lokale fitnesscenter og pisker os igennem den ene juicedetox efter den anden og tror at lykken ligger i de tabte 5 kilo og askesens tarvelige og ofte straffende land.
Jeg har spist alt fra afføringspiller til mærkelige piller fra USA jeg ikke vidste hvad indeholdt.
Jeg har drukket grøn the og spist chili i vanvittige mængder fordi det efter sigende skulle sætte forbrændingen i vejret og øge vægttab.
Jeg har ligget med hovedet nede i diverse toiletter i gymnasietiden og haft make-up og tandbørste med i skoletasken, for at rette op på ansigtet efter, fordi jeg samtidig lå og tudede nede i det selvsamme toilet af skam.

Vi skal turde at snakke om at det er svært og turde at dykke ned i hvorfor det er svært. Uanset om det er fordi vores forældre har givet os et forskruet syn på hvordan kroppen skal se ud eller i mit tilfælde der troede jeg at hvis jeg bare tabte mig, blev alt bedre, mine forældre ville holde op med at skændes, jeg ville blive perfekt og blive den populære pige i klassen. Mine tanker og handlinger imod mig selv startede allerede i folkeskolen.

Dans for en god sag

Jeg er sindsygt stolt af at blive spurgt af LMS om jeg ville holde et foredrag hos dem. Selvfølgelig!
Derfra valgte jeg selv at gå mere ind i sagen, for den er vigtig. Så det er helt oplagt at årets velgørenhedsevent skal gå til LMS.

Og jeg har satset. På at du vil med, at du vil støtte og dele det gode budskab.
Jeg donerer min arbejds- og undervisningstid og Københavns Kommune har doneret et smukt og vidunderligt lokale som jeg også var i for nogle år siden, nemlig Kvarterhusets smukke sal, tegnet af Dorthe Mandrup.

Derfor:

Tirsdag d. 6. december går det ned. Vi skal groove. Både mænd og kvinder, unge som ældre. Du skal blot være fyldt 16 år og du behøver ikke have groovet før.
Der er to tidspunkter at vælge imellem, så selvom du skal putte børn eller lave madpakker til dagen efter, er der ingen undskyldning for ikke at kunne danse med :)

17.00 - 18.30 & 19.30 - 21.00

Du kan vælge imellem forskellige billetter alt efter hvor stor en spenderbuks du tager på:

Standardbilletten til 199,-
Jeg flotter mig billetten til 299,-
Jeg går all in billetten til 399,-

Og hvis du tænker at 'Ej, ej, ej, jeg skal da til pileflet den dag!' og det i virkeligheden er fordi der er gået Panik & Bange AS i den, ved tanken om at skulle danse verdens nemmeste og sjoveste dans, i fuld offentlighed, kan du købe billetten 'Jeg kan desværre ikke komme, men støtter med 149,-'.

Venner, jeg vil så gerne to ting med det her:
1: Skabe opmærksomhed på problemstillinger som rigtig mange af os kan relatere til eller kender en der er ramt af.
2: Samle penge ind til LMS. De gør så meget godt for dem der har det svært.

Hvordan kan du hjælpe?

1: Køb din billet her... og når nu du er i gang, så nap enten en ekstra til en ven/veninde eller vælg den mest gavmilde billet :)
2: Del meget gerne denne blogpost, så er der karma og stjernedrys på dig!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Det smukke Kvarterhus på Amager, Jemtelandsgade 3.