From breast cancer and back to life with groove

It's a friday morning. It's 8 am and 20 woman are finding their way to the showers in a beautiful old gymnastic building in Copenhagen, Denmark. 
It feels like the winter and the snow absorbs excess sounds and here in the basement feels safe, warm and loving. 
Shampoo, hairdryers and good tips for breakfast passes the room, as the women get dressed and say 'Bye, see you! Have a great day!' in the doorway. 

In the middle is Janet. 
She's survived great cancer. 
Been through a rough ordeal, with surgery, chemo, rays and all the other crap (pardon my french!) that's part of being sick with cancer. 

But there she is. 
In the middel of everything this morning. 
Naked. 
Standing tall and proud. 

I am so impressed and touched.
Cause there she is, with a breast that's undergone surgery.
In the midst of other naked women.
So vulnerable. 

I am so inspired.
Because with this in mind, cellulite and love handles, ans what not of body worries, becomes so unimportant. 

Congratulations and thank you

Janet has been part of a friday morning groove class I have. 
She wanted to check out groove for a business project. 
I insisted that she came by and tried it out her self. 
I knew that groove could bring her something, in relation to having been sick, but how much and what is always up to the individual. 
The last day, Janet brought me a birthday gift and a card. 
I cried when I read the card. 
And again when I asked her if I could tell her story. 
As inspiration to others. 

Luckily she said yes. 

So bring out your Kleenex and get ready to read a story that's both vulnerable and so strong at the same time. 
A testament to what groove also is! 

With Love, 

Kirk, groove facilitator Denmark 

Groove Dance 

By: Janet

'The thoughts were many before I decided to go check out 'the funny dance' called groove. I am not good with movement where no one tells me what exactly to do. When there's not a choreography and specifics I have to do. 

But things happen for a reason. At this point I am already well out of my comfort zone. I just survived breast cancer. With surgery, chemo, rays, mastectomy, reconstruction of my breast, and 1+ year with anti hormons and a sudden menopause, I had a hard time recognising my body. 
Life was no longer as I knew it.
This I felt in all aspects of life. 
Who am I? What is life trying to tell me? How am I to embrace it and vice versa. 
I decided I wanted to live. LIVE life. 

I sensed the vulnerability.
I've been so strong during the sickness. Neglected that I could die from this.
But as it is in life, the boomerang always returns... 

My thoughts went to how I could help my new self.
I had been warned about depression as a common reaction to the decease and wanted to avoid that. 

Kirk came to my mind a few times. 
We've worked together and I knew that Kirk had dance sessions with this 'funny dance' that I knew nothing about. 
But this was the time. 
I know what a wonderful and loving woman Kirk is, so I called her and we arranged that I should come and dance one time. 
This turned into six groove sessions. 
Six touching and captivating sessions. 

Already in my first meeting with the dance I cried. So many times. 
It was indescribably, beautiful, present and SO GOOD FOR ME. 
Kirk is so wonderfully caring, nurturing and her mere presence, looks, humor and presence could bring out the tears with me. 

I experienced a deep calmness within, while I moved around. My body dictated (and little bit of Kirk as well), what it needed and the steps. So I was not completely left on my own, which was my fear. 
I gave room to my body, for it to express what it needed. Listened to where it led me and even know, describing the sessions, tears pop out. 
It was so beautiful. 
I've never experienced this before. 
We were just dancing in between each other, without any greater control and my guess would be, that if you took a look on it, from the outside, it looked goofy... but that I didn't care about.
This was about me. For me. 

I am not much of a meditating type. At least not as most people meditate; sitting, breathing heavily and letting the mind flow. I am too much of a control freak to do that. 
But groove? That's my meditation. So unexpected. 
Even during the song 'Don't worry be happy', where we all sang, I cried. So much the words didn't leave my lips. What was the lyrics about? Who am I? So many thoughts that just flowed. 

I owe Kirk the biggest thank you. For introducing me to groove. You are such a beautiful and empathetic woman, with the greatest presence. 

Another thing, and not so insignificant, I gained from the dance, is movement in my chest and shoulder. After the surgery, rays and a hard silicone implant, I've had pain and reduced movement in that area. 
Suddenly it moved again and tension disappeared. And still is gone.
I think it is because I just let go. 
It's impressive what the body can do, when we just listen. 
 

Er gymnastik kun for gamle damer i hvide sloggi-trusser?

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler anmelder gymnastik på Gotved Instituttet

Det er en onsdag i juni måned og jeg finder ind i et omklædningsrum hvor snakken går livligt. Det er damer der snakker. Du ved, pæne damer fra Frederiksberg som har tid til og har gået til gymnastik i 100 år på Gotved Instituttet på Vodroffsvej i København, onsdage kl. 12.00. 
De kigger noget forundret på mig da jeg kommer ind, men er søde og venlige og spørger hvad jeg laver der. Den næste-yngste efter mig er nemlig 55 år, så jeg falder en smule udenfor målgruppen. 
4 gange i juni træner jeg gymnastik, blandt andet sammen med Mette som er 87 år gammel og i topform. Og det må da være lykken, at kunne bevæge sig frit og uden smerter på vores ældre dage. 
Det er damer med velourbukser, støttestrømper og sat hår. Hår som vel at mærke ikke rører sig ud af flækken i den time vi træner sammen. 
Jeg spørger Gotved Instituttet om jeg må komme tilbage på et lidt yngre hold og hvor der er lidt mere bas på, og anmelde gymnastik som træningsform. Det må jeg heldigvis.
Som sagt så gjort og denne gang, en tirsdag aften kl. 20.15 går jeg ind i det selvsamme omklædningsrum og bliver mødt af snakkende søde kvinder på min egen alder og lidt ældre. 
Nogen har gået til gymnastik længe og andre er lige startet på denne sæson. Fælles for dem alle er at de ikke gider gå i et traditionelt fitnesscenter. Årsagerne er mange, men jeg genkender selv at jeg ikke gider træne ved siden af en 20-årig der aldrig har set appelsinhud eller for den sags skyld, er vågnet op med hvinende ondt i ryggen. 
Og så går de til gymnastik på Gotved Instituttet fordi de føler sig i trygge hænder med meget kompetente undervisere. 
Min farmor har for evigt kaldt alt sport jeg har lavet for 'gymmastik', men for første gang prøver jeg rent faktisk gymnastik.  

Hvad laver vi så, til det der 'gymmastik'?

Træningen varetages af Irene, som har undervist gymnastik i mere end 10 år. Hun er effektiv i hendes kommunikation, måske en anelse til den militante side, men det føles samtidig meget trygt. Og hendes ry var løbet hende i forvejen nede i omklædningen, hvor de havde advaret mig at hun var en af de mere 'hårde' undervisere, hvor eleverne fik lov at bestille noget. Det passede mig fint!
Vi starter med opvarmning og allerede her er min bevægenørd glad.
Intet led bliver overset, alt bliver bevæget: knæ, hofter, ryg, skuldre og hele tiden ledsaget af god vejledning og også opfordringen til at mærke efter hvad min krop har brug for. Og så er jeg jo glad - når holdtræning stadig kan blive så individuelt som muligt og kan tage udgangspunkt i den enkelte elev og ikke et fastsat program som død og pine skal overholdes, koste hvad det koste vil. 
Efter en opvarmning på stedet, begynder vi at bevæge os rundt i salen i cirkler og imellem hinanden. Vi arbejder med forskellige 'gang-teknikker', fra valsetrin, til rotation i ryg, krydskoordination, oppe og nede på tæer. Alt sammen noget der udfordrer balance, styrke og koordination. 
Jeg trisser rundt der, i den gamle smukke sal, med et stort smil på fra det ene øre til det andet. I bare tæer, så jeg kan mærke det trægulv hvor tusindvis af mænd og kvinder har lavet fejesving og benbøjninger siden 1898. Huset er fredet og her er så mange smukke detaljer og både historisk og fornyende stemning. 
På et tidspunkt skal vi arbejde med slides, klude på gulvet. Både balance, styrke og koordination bliver udfordret, pulsen kommer i vejret og sveden springer fra panden. 
Vi laver også sjove to-mandsøvelser som jeg aldrig har prøvet før. 
Musikken er varieret og meget forskellig, men både oldschool og moderne. En ambition Helle Gotved tillagde da hun udviklede hendes version af gymnastikken; at musikken skulle være en integreret del af gymnastikken og bevægelserne og ikke bare et lydtapet, som set tidligere. 
Vi afslutter med både mave- og rygtræning og en afspænding som Irene guider os igennem. 
Jeg har ikke altid fundet ro nok til afspænding, men på mine 'gamle dage' nyder jeg at komme helt ned i gear og lade min krop falde til ro og give den plads til at flyde ud og lade tankerne drive afsted. 

Hvad får du ud af at træne gymnastik?

Alle undervisere på Gotved Instituttet er alle uddannet fra samme institution, de ved hvad de laver og det er super kompetent træning. 
Programmet på timerne varierer, men altid for øje at bevæge hele kroppen, at styrke og strække og arbejde med balance og koordination. 
Jeg var forbi et Tempo hold og jeg gik derfra med en lethed i min krop. 
Er det, det mest effektive du kan træne? Ikke hvis du måler i hvor mange kalorier du forbrænder, men hvis du måler i følelsen i kroppen efterfølgende, så ja! 
Jeg synes både at gymnastik kan stå alene og at det for alle, uanset hvilken anden sport man dyrker, er et rigtig god supplement for at holde bevægelse-, mobilitet-, styrke og koordinative egenskaber ved lige eller ligefrem forbedre. 
Jeg er mega meget fan og håber jeg skal til gymnastik igen. For jeg vil være ligeså sej som Mette når jeg bliver 87! Og sådan er det! 

Du kan læse mere om Gotved Instituttet og deres hold her. 

Giv det en chance - Gymnastik er nemlig ikke kun for gamle damer! :) 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

De dygtiges træningslegeplads...

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler på besøg i The Rehab i Kødbyen, København

Jeg har en svaghed for dygtige undervisere.
Ikke kun de passionerede og dem som er dygtige formidlere, men der hvor faglighed, nærvær, kompetencer indenfor formidling og motivation mødes med en uprætentiøs indstilling og en dyb ydmyghed for faget.
Dem er der ikke mange af.
Som med så mange fag, om det så er håndværkere, reklame-folk eller undervisere indenfor træning, er 5% vanvittigt dygtige og talentfulde og som oftest også dem der er mest ydmyg for deres fag og altid på jagt efter ny viden og udvidelse af horisonter.

Og så er der måske 80% som synes de er nogle bad-ass rockstars, men som i virkeligheden hverken er talentfulde eller dygtige, men kun fulde af attitude og manglende refleksion.

De er en evig leverpostej, som lejlighedsvist kan levere et semi-ok produkt, som i min optik er indifferent, men en nødvendighed i en branche, der har sat sig selv i den klemme at ville kunne levere holdtræning alle ugens dage til en billig pris. 

... og de sidste 15%? Don't mention the war! :)

Den dygtige træningslegeplads

En onsdag morgen møder jeg Peter Willén, som ejer The Rehab, et lille studie der ligger i Kødbyen på Vesterbro, København. Studiet fokuserer på funktionel træning og behandlinger. Både personlig træning, osteopati, fys'er, akupunktur og meget mere. Et lille sundhedshus, hvor du kan få hjælp til de kropslige problemstillinger du måtte have og samtidig sindssygt kompetent træning.

Kirk & Daily Rehab

Det er onsdag morgen og på en rå sofa af paller venter jeg på Peter og de andre til dagens Daily Rehab træning. Holdet er Peter Willéns eget koncept og bygger på funktionel træning med fokus på de enkelte elever, deres udfordringer og skader. Vi arbejder med forskellige elementer, fra eksplosiv styrke, kropshævninger, cardio, mobilitet, balance og core efter en grundig opvarmning. Stemningen er varm, nærværende og uprætentiøs med plads til både smil, kærlige drillerier og pauser undervejs.

Jeg er kommet på et hold som indledningsvis kun består af mænd. Senere støder en enkelt kvinde til os, men ellers er det mig og drengene, hvilket motiverer min konkurrenceånd og der skal i hvert fald ikke efterlades et indtryk af at hende blondine-bloggeren ikke kan en skid. Så mens Frk. Escobar med L.O.C. flyder ud igennem højtalerne, presser jeg mig selv. Det er længe siden jeg har arbejdet med styrke på den her måde og jeg kender konsekvensen. At jeg de efterfølgende dage var så øm at jeg dårligt kunne åbne en flaske vand. Av min krop, men så fedt at bruge den på den måde igen.

Hvad får du ud af at træne Daily Rehab?

Træningen varetages af The Rehab's dygtige undervisere. Det er små hold, det vil sige at der er fokus på dig og mulighed for at rette og justere i forhold til dine udfordringer. Det er kompetent træning og jeg føler mig i meget gode hænder undervejs.
Rent træningsmæssigt får du i løbet af en time meget varieret træning. Ud fra et anatomisk synspunkt er det lykke for din krop.
Mange træningstimer kommer eksempelvis sjældent forbi andet end squat og lunges som bentræning, hvilket ikke er optimalt for din hoftes bevægelighed, som har brug for flere bevægelser. Her træner vi hele kroppen, både front/bag og siderne.

Så min anatomi-nørd er virkelig happy!

Mod slutningen af timen, går der legeplads i den og nørd & nørd får lov at lege sammen. Frem kommer sjovt udstyr, som jeg aldrig har prøvet før og så får jeg den ære af at lære nye tips & tricks af mesteren selv. Det er jo for sjovt og fantastisk!

Gør det... tag ned i The Rehab og træn, hvis du har muligheden. Det er noget af det mest kompetente træning jeg har været i nærheden af længe! Og så er de skidesøde!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler