Nøgengymnastik og bryster der hænger nedad...

Kirk Rønler anmelder nøgengymnastik

Det er ingen hemmelighed at jeg er fan af gymnastik. Det er jeg blevet i en sen alder, men jeg kan mærke at min krop er toplykkelig for det. 
En dag får jeg anbefalet Mensendieck Gymnastik og jeg tager forsigtigt mod til mig, til at spørge: 'Er det ikke der hvor man er nøgen?'. 
'Jo'. 
Altså næsten, for man må godt have trusser på, er svaret. Og der ved jeg hverken om jeg skal grine eller græde. For selvom jeg har stået i fællesbadet på Grøn Koncert som frivillig med alle drengene og delt en Tuborg, så bliver jeg alligevel både genert og lidt skræmt på én og samme tid. 
Så skal jeg stå dér med bare bryster og røven i vejret. Jeg kan ikke lige se det for mig. Eller også var det fordi jeg meget levende kunne se det for mig, at jeg var lidt tøvende ved arrangementet. 

Hvad er Mensendieck?

Bess Mensendieck opfandt denne gymnastikform for 110 år siden, som tager udgangspunkt i den enkelte elev. Enten trænes du alene, eller på et lille hold med 2-3 elever. 
Det er holdningskorrigerende og styrkende træning, som er særligt godt til dig med skavanker og dig der ønsker en øget kropbevidsthed og bedre forbindelse til kroppen.
Groft sagt: Alle kan få noget ud af at træne Mensendieck. Det er ikke den mest ophidsende træningsform i form af sved på panden og kalorieforbrænding op igennem taget. Men det kan noget og det er latterligt hårdt at skulle lave knæbøjning, hoftebøjning, op/ned på tæer og hele tiden arbejde med din krop i balance, uden at kompensere. 
Jeg har været til træning hos Jette Grant, the Grand Mother indenfor Mensendieck i København. Hun er så cool og efterspurgt at hun ikke tager flere elever ind. Jeg har heldigvis fået lov at komme med alligevel og tage et kig med indenfor. 
Første gang jeg kommer, bliver jeg mødt af to ældre kvinder i trusser og intet andet som netop er blevet færdig med deres træning. Nå ja, og så Jette. 
Jette er 72 år gammel og har arbejdet med Mensendieck i mere end 30 år. Faktisk siden 1981. Hun har set mangen en kvinde- og mandekrop. Og på en helt anden note... hvor fucking sejt er det ikke lige at damen i øvrigt stadig arbejder og er aktiv som 72-årig! Giv den op for Jette! 

Hvorfor nøgengymnastik?

Det er jo for så vidt heller ikke nøgengymnastik, men for mig, som trods indre hippie, er vant til at træne med tøj på, så er det meget nøgent at kun stå i trusser og træne. Det er da i øvrigt også vanvittigt konfronterende overfor min egen krop, men det er en helt anden snak og helt anden blog - som kommer! 
Vi træner med så lidt tøj på, for at kunne se hvordan musklerne arbejder og bliver hele tiden hjulpet på vej af læreren og de spejle der er i rummet. 
Første gang jeg er til træning er jeg ikke så modig. Der har jeg både trusser og en lille bh på. 
Næste gang er jeg mere modig. Der har jeg kun trusser på. Det er modigt for mig. Også selvom det kun er Jette der er der. 
Men jeg gjorde det! Og jeg kunne faktisk bedre se min krop arbejde. 

Hvordan træner man Mensendieck?

Hvis du overvejer Mensendieck, så gør det - kom afsted!
Selve træningen varer kun en halv time hver gang, men med den store koncentration og arbejdsiver undervejs er det rigeligt tid og det er super effektivt. 
Første gang jeg var der arbejdede vi meget med min holdning. Jeg synes da ellers at det gik såååå fint! Altså ud over at jeg vidste at jeg har et stort lændesvaj, synes jeg det kørte meget godt. Well, think again. 
Og alene de øvelser omkring min holdning har hjulpet helt gevaldigt. Det giver en helt anden opmærksomhed i hverdagen, som jeg hele tiden kan bruge. Jeg bruger det når jeg står og laver mad, børster tænder, står i badet, tager imod gæster til træning, ja hele tiden. Og det er det Mensendieck er designet til: at give dig værktøjer til at kunne arbejde korrekt og med mindst belastning i din hverdag. 

Jeg kan kun på det varmeste anbefale alle at træne Mensendieck, især hvis du har noget pik-pak med kroppen, det er en vidunderlig måde at få rettet den op på. Og så pyt med at det kun foregår i trusser, hvis det betyder at du får en bedre holdning. 
Jeg troede kun det var gamle damer der trænede det, men jeg fik lov at se et lille hold med to. Det var med en ung 22-årig og en dejlig dame, jeg vil tro er i 50'erne. Den unge kom i øvrigt for to år siden, med en Skoliose og smerter. Idag er hun smertefri, takket være Mensendieck. 

Det er ikke helt dumt :) 
Du kan læse mere her og finde en underviser i nærheden af dig. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Den ultimative ro finder du i fridykning

Blog RSS

Follow

Fridykning med Kirk Rønler

Har du prøvet at svømme, spille undervandsrugby, undervandsjagt, mermaid fitness, finnesvømning eller haft din baby med til babysvømning, ja så har du stiftet bekendtskab med fridykning, måske uden du helt vidste det.
Jeg vidste ikke hvad det var, til trods for at jeg er tidl. konkurrencesvømmer, om end det er mange år siden. Jeg støder på det i samarbejdet med DGI-byen i København på Vesterbro, hvor jeg anmelder alle deres vandaktiviteter.
Og for at være ærlig: Jeg anede ikke en skid om fridykning da jeg kommer første gang. Egentlig med vilje, for så er min holdning ikke farvet inden jeg starter.
Forløbet varetages af Thomas Kirk, som er en af landets dygtigste til statisk vejrhold. Han underviser hos DGI-byen og hos Københavns Fridykker Klub.
Allerede da jeg læser det, tænker jeg at det nok er sådan en tynd, nørdet Stig Severinsen type der skal undervise os.
Men det er Thomas ikke.
Han er hjertevarm, venlig, lidt morfar-agtig på den fede måde og skidedygtig til at formidle. Det eneste, uden at kende Stig, de to deler, udover passionen for fridykning, er at de begge to har knapt så meget hårpragt.

Hvad er fridykning?

Vi er allesammen født med en dykkerrefleks. At vi lukker øjnene og holder vejret når vi er under vand. Vi kender det fra babysvømning.
I fridykning er ambitionen at blive god til at holde vejret under vand. For at kunne lave dyk, laaaange dyk.
Verdensrekorden er Stig Severinsen, der kan holde vejret i 22 minutter. 22 minutter! Jeg skriver det lige igen; 22 minutter! Er du åndsvag det er lang tid.
Da jeg kommer til træning første gang, finder jeg ud af at jeg er den eneste kvinde, udover Maija, en finsk pige, som fortæller mig at hun har taget kurset for at blive bedre til at holde vejret, fordi hun har lyst til at kunne føle sig mere fri under vandet. Det giver god mening. For nogle af de andre, handler det om kontrol, vægtløshed, meditation og flow.
Hver gang starter med teori og forskellige slags træninger, inden vi går i vandet. Det kan være træning som strækker vævet omkring lunger og brystkassen, for at bedre muligheden for at trække vejret rigtigt og dybt nok. Det er teknik omkring hvordan man 'hook'er' rigtigt, vejrtrækningen når man kommer op fra et dyk, så man ikke bliver dårlig.
Alt sammen formidlet meget sagligt og med et glimt i øjet. Både af Thomas og af de gæstelærere der er med. Jeg føler mig i meget trygge hænder.

Kunsten af fridykke

Det viser sig, sjovt nok, at selvfølgelig er der flere elementer i at blive en dygtig fridykker.
At det i sig selv harmonerer sløjt med min tålmodighed er en anden side af sagen.
Men der er både CO2 tabeller, afslapning, meditation og yoga på programmet. Vi får undervisning i hvordan vi skal bevæge os under vandet, hvilke finner vi skal bruge, våddragt, halsvægt og you name it.
Så vil du fridykke, skal du forberede dig på at det er en grej-sport, måske det er derfor det tiltaler så mange mænd. Jeg snakkede blandt andet med Esben på holdet som var cool med at det var en grej-sport... selv, synes jeg ikke det er det fede at piske byen igennem på cykel med våddragt og finner stikkende ud af tasken. Måske jeg bare er for komfortabel, dér! :)
En del af træningen er at presse vores grænser. At arbejde et sted, hvor det føles ubehageligt, for at blive bedre til at holde vejret. Vi skal styre sindets behov for at trække vejret og forsøge at skubbe grænsen. Det i sig selv, er mænd notorisk (med fare for at jeg får en masse på nakken, nu), bedre til end vi kvinder er.
Jeg bliver alligevel overrasket da vi har vores første statiske dyk. Altså hvor man 'bare' ligger afslappet i vandet. Jeg kan holde vejret i 2.40 minutter. Not that bad. Og selvfølgelig bemærker jeg også at jeg holder vejret længere end nogen af fyrene. Mega win! Man er vel konkurrencemenneske...

Så træk dog vejret

Nogle af de teknikker og den viden vi lærer om at trække vejret, tager jeg med mig i min hverdag. For vi trækker jo ikke altid vejret hensigtsmæssigt. Enten sidder vi på tarvelige måder rent kropsligt, eller også trækker vi bare ikke vejret optimalt. Jeg læste et interview med Stig Severinsen, hvor hans påstand er at vi trækker vejret 70% optimalt. Så der er noget at hente.
En god vejrtrækning kan være meditativ i sig selv, også selvom den er på land. Så jeg har genfundet min kærlighed til at trække vejret og give min vejrtækning opmærksomhed igen. Vigtigt for mig, var at lære at det er bedst at trække vejret igennem næsen, fordi der både renses luften, men også fordi at næsen har mindre huller end munden, så luften fordeles bedre og der kommer ikke ligeså meget ind/ud af gangen.

Kæft, de er søde!

Det skal sent vise sig, at da jeg dukker op den ene gang til træning og synes at jeg har totalt styr på mit shit, fordi jeg har fået lånt en våddragt, at det har jeg ikke. For med os skulle vi også have haft en halsvægt og finner. Shit, mand! Så står jeg der og ligner hende blondine bloggeren!
Men inden jeg har set mig om, har Thomas fikset et par finner og en halsvægt. Halsvægten er for tung, men en af fyrene på holdet, Jakob, låner mig hans. Og så går det bedre.
De er vildt søde på det hold // der er ikke meget fancy pancy fitness stemning og det hele er meget nede på jorden og jeg nyder at være et sted, og til noget træning, som ikke handler om store muskler og den vilde konkurrence imellem hinanden, men mere med én selv.

Jeg er virkelig imponeret. Jeg havde ikke forventet et så tjekket forløb og at lære så meget. Jeg nåede ikke at være til træning alle gangene, men det er mit meget klare indtryk, at med dette forløb får du alle basisteknikker til at kunne fridykke.
Derudover var der en facebookgruppe til holdet, hvor vi kunne stille spørgsmål og dele viden. Og så var der hjælp til hvordan kommer man videre fra forløbet, blandt andet med information om hvornår der er optag i Københavns Fridykkerklub.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Aquabike, er alt hvad du forestiller dig..

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler i samarbejde med DGI-byen

I samarbejde med DGI-byen i København, har jeg haft fornøjelsen af at skulle anmelde alle deres vandaktiviteter. Aqua Yoga og Pilates var vidunderligt, afslappende og en optankning af energi. Det samme var Velværeaften, som sammen med Saunagus, kan anbefales som et hyggeligt alternativ til at tage på cafe med veninderne. 

Kirk & Aqua Bike

Jeg var godt forberedt på at Aqua Bike nok ikke blev helt så afslappende, men alligevel vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente mig.
Altså, jeg mener... konceptet Aqua Bike, hvad er det egentlig?
Well, det er lige præcis det du tænker at det er... en cykel ploppet ned i vand.
Modstanden som du kender det fra en almindelig spinning cykel er erstattet med vandmodstand.

Iført sexy vand-cykel sko, som mest af alt ligner den samme slags badesko jeg havde som barn, et par shorts og badedragt tropper jeg op onsdag morgen kl. 7 til Aqua Bike. Jeg er træt og øjnene er ikke helt friske endnu, indrømmet! Men jeg kan alligevel godt se at her er jeg kommet i fornemt selskab af søde... og meget ældre mennesker. Den slags som stadig vågner kl. 6 og tænker at de skal op og have noget ud af dagen.

Allerede inden jeg kom helt ned til bassinet, kan jeg høre en pludren i det fjerne. Her er nemlig tale om en gruppe der har gået til Aqua Bike siden det blev lanceret i DGI-byen. De bliver opdateret på weekendens runde fødselsdage og den forstuvede tå. De spørger hvad jeg er for'n en og derfra bliver jeg tiltalt som 'hende den unge der skriver på internettet' og bliver heppet på med klap i spurterne på cyklen.

Jeg tager mig selv i, i et ganske kort øjeblik og tænke at der virkelig er lang tid til at der er gået en time. Og den næste frygt melder sig: at det er spild af tid at gå til Aqua Bike rent træningsmæssigt.

Hvad får du ud af at træne Aqua Bike?

Birgitte som underviser er sød til at hjælpe med indstilling af cyklen og til trods for det aldrende publikum er det ny musik, med både bas og syng-med muligheder. På den fede måde!
Vi varmer op med forskellige intervaller. Stemningen er god og der går ikke så længe før jeg mærker sved på panden. Halvvejs igennem kommer der en sektion hvor vi træner arme, mave og skuldre og det er fedt at bruge vandmodstanden til at få trænet overkroppen også, som er noget jeg har savnet når jeg ellers har spinnet.

Vi afslutter med nogle spurter og da jeg går op af vandet ligger jeg mærke til at jeg slet ikke har haft ondt i lænden af at cykle, som jeg normalt får, så det er klart et plus.

Aqua Bike er præcist så hårdt som du selv gør det til og der er ingen tvivl om at det er mere skånsomt hvis du har skader i eks. ryg eller knæ og der er noget rart ved at sidde der omkranset af vand. Du får både trænet din kondition og styrket overkroppen.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Min krop er fucked! Av!

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler, hvad er dine skader? 

'Lad os lige starte med hvilke skader og skavanker du har? Og hvor du har ondt?'
Ordene er Peter Willéns i dag til en behandling i The Rehab. Peter er fysioterapeut og Osteopat og i forbindelse med vores samarbejde omkring anmeldelse af forskellige træningstyper, anmelder jeg også deres behandlinger.

Av, min krop!

Min krop er udfordret for tiden og listen af skader og skavanker er lang og ikke mindst hvor det gør ondt. Det gælder blandt andet:

- To opererede fødder, hvoraf den ene kronisk smerter og begge har nedsat bevægelighed
- Begge knæ gør ondt for tiden
- Nedsat bevægelighed i hofteparti og en funktionel skoliose
- Kroniske smerter i korsben/haleben, som gør at jeg ikke kan ligge på ryggen
- Smerter i lænderegionen højre side
- Smerter og fastlåsninger midt ryg
- 6 ud af 10 dage har jeg ondt i nakken ved drejning og sidebøjning af nakke
- 6 ud af 10 dage har jeg hovedpine
- Jeg sover let og sover aldrig en hel nat, men vågner 3-4 gange hver nat og vågner sjældent helt udhvilet
... men altså, det går rigtig godt i skulder og håndleddene, var mit svar :)

Fysioterapeutens opdagelser på min krop 

Derefter er det af med tøjet og op at stå. Peter mærker, trykker, hiver og brummer mens han fortæller om hans opdagelser. En del af osteopati'en er at arbejde med bindevævet og se på kroppen som en helhed.
Var jeg gået ind til en kiropraktor var jeg røget på briksen med det samme og måske blevet manipuleret, knækket, i ryggen og nakken. Og så ud igen.
Her er jeg til behandling en time og Peter starter nøje med at spørge ind til sygdomshistorik, smerter og operationer.
Turen kommer også forbi min mave, med tryk både til blære, livmoder, lever og nyre samt åndedrætsmuskel. Og det gør nas.
Konklusionen er klar: dobbeltsiddet nyrespænding.
Peter spørger forsigtigt om jeg er lav på energi for tiden og i et ærligt øjeblik i et behandlerlokale i Kødbyen på Vesterbro, indrømmer jeg at ja, det er jeg og både kaffe og Cult holder mig kørende mange dage.

Behandlingen // Osteopati

På briksen arbejder Peter med spændingerne omkring nakken og overgangen imellem nakke og kranie. Det virker som om han 'lytter til min krop', med hans hænder og fingre. Mærker hvad der bevæger sig og hvad der ikke gør.
Hans plan er klar, vi er nødt til at have kroppens dura til at give sig. Det er hjernens og rygmarvens hinde, som kan give en farlig masse ballade og konsekvenser i kroppen, når denne er spændt for meget op.

Jeg går fra behandlingen godt baldret og øm i kroppen, men efter en meget blid behandling, som ikke inkluderede noget som helst knæk & bræk i kroppen. Jeg er meget fortrøstningsfuld og spændt på hvordan denne behandlingsform kan hjælpe mig og min lidt udfordrede krop.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

De dygtiges træningslegeplads...

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler på besøg i The Rehab i Kødbyen, København

Jeg har en svaghed for dygtige undervisere.
Ikke kun de passionerede og dem som er dygtige formidlere, men der hvor faglighed, nærvær, kompetencer indenfor formidling og motivation mødes med en uprætentiøs indstilling og en dyb ydmyghed for faget.
Dem er der ikke mange af.
Som med så mange fag, om det så er håndværkere, reklame-folk eller undervisere indenfor træning, er 5% vanvittigt dygtige og talentfulde og som oftest også dem der er mest ydmyg for deres fag og altid på jagt efter ny viden og udvidelse af horisonter.

Og så er der måske 80% som synes de er nogle bad-ass rockstars, men som i virkeligheden hverken er talentfulde eller dygtige, men kun fulde af attitude og manglende refleksion.

De er en evig leverpostej, som lejlighedsvist kan levere et semi-ok produkt, som i min optik er indifferent, men en nødvendighed i en branche, der har sat sig selv i den klemme at ville kunne levere holdtræning alle ugens dage til en billig pris. 

... og de sidste 15%? Don't mention the war! :)

Den dygtige træningslegeplads

En onsdag morgen møder jeg Peter Willén, som ejer The Rehab, et lille studie der ligger i Kødbyen på Vesterbro, København. Studiet fokuserer på funktionel træning og behandlinger. Både personlig træning, osteopati, fys'er, akupunktur og meget mere. Et lille sundhedshus, hvor du kan få hjælp til de kropslige problemstillinger du måtte have og samtidig sindssygt kompetent træning.

Kirk & Daily Rehab

Det er onsdag morgen og på en rå sofa af paller venter jeg på Peter og de andre til dagens Daily Rehab træning. Holdet er Peter Willéns eget koncept og bygger på funktionel træning med fokus på de enkelte elever, deres udfordringer og skader. Vi arbejder med forskellige elementer, fra eksplosiv styrke, kropshævninger, cardio, mobilitet, balance og core efter en grundig opvarmning. Stemningen er varm, nærværende og uprætentiøs med plads til både smil, kærlige drillerier og pauser undervejs.

Jeg er kommet på et hold som indledningsvis kun består af mænd. Senere støder en enkelt kvinde til os, men ellers er det mig og drengene, hvilket motiverer min konkurrenceånd og der skal i hvert fald ikke efterlades et indtryk af at hende blondine-bloggeren ikke kan en skid. Så mens Frk. Escobar med L.O.C. flyder ud igennem højtalerne, presser jeg mig selv. Det er længe siden jeg har arbejdet med styrke på den her måde og jeg kender konsekvensen. At jeg de efterfølgende dage var så øm at jeg dårligt kunne åbne en flaske vand. Av min krop, men så fedt at bruge den på den måde igen.

Hvad får du ud af at træne Daily Rehab?

Træningen varetages af The Rehab's dygtige undervisere. Det er små hold, det vil sige at der er fokus på dig og mulighed for at rette og justere i forhold til dine udfordringer. Det er kompetent træning og jeg føler mig i meget gode hænder undervejs.
Rent træningsmæssigt får du i løbet af en time meget varieret træning. Ud fra et anatomisk synspunkt er det lykke for din krop.
Mange træningstimer kommer eksempelvis sjældent forbi andet end squat og lunges som bentræning, hvilket ikke er optimalt for din hoftes bevægelighed, som har brug for flere bevægelser. Her træner vi hele kroppen, både front/bag og siderne.

Så min anatomi-nørd er virkelig happy!

Mod slutningen af timen, går der legeplads i den og nørd & nørd får lov at lege sammen. Frem kommer sjovt udstyr, som jeg aldrig har prøvet før og så får jeg den ære af at lære nye tips & tricks af mesteren selv. Det er jo for sjovt og fantastisk!

Gør det... tag ned i The Rehab og træn, hvis du har muligheden. Det er noget af det mest kompetente træning jeg har været i nærheden af længe! Og så er de skidesøde!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler