Fridykning med Kirk Rønler

Har du prøvet at svømme, spille undervandsrugby, undervandsjagt, mermaid fitness, finnesvømning eller haft din baby med til babysvømning, ja så har du stiftet bekendtskab med fridykning, måske uden du helt vidste det.
Jeg vidste ikke hvad det var, til trods for at jeg er tidl. konkurrencesvømmer, om end det er mange år siden. Jeg støder på det i samarbejdet med DGI-byen i København på Vesterbro, hvor jeg anmelder alle deres vandaktiviteter.
Og for at være ærlig: Jeg anede ikke en skid om fridykning da jeg kommer første gang. Egentlig med vilje, for så er min holdning ikke farvet inden jeg starter.
Forløbet varetages af Thomas Kirk, som er en af landets dygtigste til statisk vejrhold. Han underviser hos DGI-byen og hos Københavns Fridykker Klub.
Allerede da jeg læser det, tænker jeg at det nok er sådan en tynd, nørdet Stig Severinsen type der skal undervise os.
Men det er Thomas ikke.
Han er hjertevarm, venlig, lidt morfar-agtig på den fede måde og skidedygtig til at formidle. Det eneste, uden at kende Stig, de to deler, udover passionen for fridykning, er at de begge to har knapt så meget hårpragt.

Hvad er fridykning?

Vi er allesammen født med en dykkerrefleks. At vi lukker øjnene og holder vejret når vi er under vand. Vi kender det fra babysvømning.
I fridykning er ambitionen at blive god til at holde vejret under vand. For at kunne lave dyk, laaaange dyk.
Verdensrekorden er Stig Severinsen, der kan holde vejret i 22 minutter. 22 minutter! Jeg skriver det lige igen; 22 minutter! Er du åndsvag det er lang tid.
Da jeg kommer til træning første gang, finder jeg ud af at jeg er den eneste kvinde, udover Maija, en finsk pige, som fortæller mig at hun har taget kurset for at blive bedre til at holde vejret, fordi hun har lyst til at kunne føle sig mere fri under vandet. Det giver god mening. For nogle af de andre, handler det om kontrol, vægtløshed, meditation og flow.
Hver gang starter med teori og forskellige slags træninger, inden vi går i vandet. Det kan være træning som strækker vævet omkring lunger og brystkassen, for at bedre muligheden for at trække vejret rigtigt og dybt nok. Det er teknik omkring hvordan man 'hook'er' rigtigt, vejrtrækningen når man kommer op fra et dyk, så man ikke bliver dårlig.
Alt sammen formidlet meget sagligt og med et glimt i øjet. Både af Thomas og af de gæstelærere der er med. Jeg føler mig i meget trygge hænder.

Kunsten af fridykke

Det viser sig, sjovt nok, at selvfølgelig er der flere elementer i at blive en dygtig fridykker.
At det i sig selv harmonerer sløjt med min tålmodighed er en anden side af sagen.
Men der er både CO2 tabeller, afslapning, meditation og yoga på programmet. Vi får undervisning i hvordan vi skal bevæge os under vandet, hvilke finner vi skal bruge, våddragt, halsvægt og you name it.
Så vil du fridykke, skal du forberede dig på at det er en grej-sport, måske det er derfor det tiltaler så mange mænd. Jeg snakkede blandt andet med Esben på holdet som var cool med at det var en grej-sport... selv, synes jeg ikke det er det fede at piske byen igennem på cykel med våddragt og finner stikkende ud af tasken. Måske jeg bare er for komfortabel, dér! :)
En del af træningen er at presse vores grænser. At arbejde et sted, hvor det føles ubehageligt, for at blive bedre til at holde vejret. Vi skal styre sindets behov for at trække vejret og forsøge at skubbe grænsen. Det i sig selv, er mænd notorisk (med fare for at jeg får en masse på nakken, nu), bedre til end vi kvinder er.
Jeg bliver alligevel overrasket da vi har vores første statiske dyk. Altså hvor man 'bare' ligger afslappet i vandet. Jeg kan holde vejret i 2.40 minutter. Not that bad. Og selvfølgelig bemærker jeg også at jeg holder vejret længere end nogen af fyrene. Mega win! Man er vel konkurrencemenneske...

Så træk dog vejret

Nogle af de teknikker og den viden vi lærer om at trække vejret, tager jeg med mig i min hverdag. For vi trækker jo ikke altid vejret hensigtsmæssigt. Enten sidder vi på tarvelige måder rent kropsligt, eller også trækker vi bare ikke vejret optimalt. Jeg læste et interview med Stig Severinsen, hvor hans påstand er at vi trækker vejret 70% optimalt. Så der er noget at hente.
En god vejrtrækning kan være meditativ i sig selv, også selvom den er på land. Så jeg har genfundet min kærlighed til at trække vejret og give min vejrtækning opmærksomhed igen. Vigtigt for mig, var at lære at det er bedst at trække vejret igennem næsen, fordi der både renses luften, men også fordi at næsen har mindre huller end munden, så luften fordeles bedre og der kommer ikke ligeså meget ind/ud af gangen.

Kæft, de er søde!

Det skal sent vise sig, at da jeg dukker op den ene gang til træning og synes at jeg har totalt styr på mit shit, fordi jeg har fået lånt en våddragt, at det har jeg ikke. For med os skulle vi også have haft en halsvægt og finner. Shit, mand! Så står jeg der og ligner hende blondine bloggeren!
Men inden jeg har set mig om, har Thomas fikset et par finner og en halsvægt. Halsvægten er for tung, men en af fyrene på holdet, Jakob, låner mig hans. Og så går det bedre.
De er vildt søde på det hold // der er ikke meget fancy pancy fitness stemning og det hele er meget nede på jorden og jeg nyder at være et sted, og til noget træning, som ikke handler om store muskler og den vilde konkurrence imellem hinanden, men mere med én selv.

Jeg er virkelig imponeret. Jeg havde ikke forventet et så tjekket forløb og at lære så meget. Jeg nåede ikke at være til træning alle gangene, men det er mit meget klare indtryk, at med dette forløb får du alle basisteknikker til at kunne fridykke.
Derudover var der en facebookgruppe til holdet, hvor vi kunne stille spørgsmål og dele viden. Og så var der hjælp til hvordan kommer man videre fra forløbet, blandt andet med information om hvornår der er optag i Københavns Fridykkerklub.

Kærlig hilsen