Et madglad feriebarn strammer tøjlerne...

... det er en lørdag aften og jeg skal ud. 
I min denim jumpsuit som er pisselækker. Om end uden stretch. 
Det viser sig at det madglade feriebarn, har været lidt for madglad og at de mange glas rosé og hyggelige sommeraftener, med eller uden regnvejr, har sat sig på røven, maven og sikkert også resten af kroppen. 

I hvert fald strammer min buksedragt. Mere end godt er. 
Faktisk så meget, at jeg er bange for at den sprækker når jeg bukker mig ned. 
Det duer ikke. 

Men hvad så?
For jeg tror jo ikke på slankekure, askese, detox og stramme regler. 
Ikke mindste fordi jeg har rygrad som en regnord og elsker mad der smager dejligt.
Og bløde dråber i godt selskab med samtaler der bliver dybere, som vinen svinder i flasken. 

Men min grundregel er også, at når tøjet strammer, så må jeg gøre noget. 

Når selvkærlighed og nysgerrighed driver værket

Jeg kunne godt hoppe på en kur i et dameblad. Tab 5 kilo på 3 uger og derudaf. 
Men jeg tror ikke på det. Altså ikke at det ikke nødvendigvis virker undervejs, men det strider meget i mod det jeg står for. 
Så jeg har besluttet mig for noget andet. 
Jeg har ikke en vægt, så jeg aner ikke hvad jeg vejer, jeg ved bare at mit tøj strammer, og at jeg ikke har overskud på kropskontoen når jeg kigger mig selv i spejlet. 

Jeg har derfor lavet en plan. 
En selvkærlig en af slagsen. 
Som skal sikre at tøjet ikke strammer om en måned, at selvværdet har fået et boost og at jeg har ro på systemet, inden en travl efterårssæson starter med fuld smæk på. 

Planen er: 
- At spise 5-600 gram grøntsager om dagen. Stegt, kogt, rå - frit valg. 
- At drikke 2L vand om dagen
- Undgå slik og kage
- Undgå alkohol
- At mærke sult tre gange om dagen, for guderne skal vide, at jeg har et veludviklet talent for at spise når jeg keder mig, er ked af det og derudaf! 

Undtagelser: 
Når rygraden svigter og der er Rittersport, sol, måne og stjerner overalt, så har jeg tilladt mig selv følgende på de 30 dage. Fordi jeg tror på at ved at tillade mig selv lidt, er det nemmere for mig at bryde vanerne og nemmere for mig at komme igennem og få succes med projektet. Jeg må nyde: 
- 2 plader af den der virkelig lækre mælke/karamel chokolade fra Brugsen
- 4 glas vin
- Og så må jeg altid må spise mørk chokolade

Sport and all: 
Jeg dyrker en del motion allerede som det er, men jeg savner at være elev. Og jeg savner et frirum, som bare er for mig. 
Så jeg har sat mig for at bruge den kommende måned på at prøve forskellige motionsformer og studier af. Så ser vi hvor jeg ender. 
Men jeg tror at jeg er nødt til at lytte til at det både skal være et smukt sted og uden mega meget konkurrence og råb og skrål :) 

Meditation og selvværd: 
Undervejs har jeg lagt både meditation, åndedrætsøvelser og selvværdøvelser ind. For at have mig selv med. Og fordi det ikke er et projekt der handler om at jeg skal tabe mig x kilo. Jeg vil bare gerne kunne passe min denimdragt igen og have det awesome med mig selv samtidig :) 

Belønningen: 
Jeg tror på psykologien med at få en belønning. Så min skal være en kjole, jeg har haft kig på længe. 

Hvis du har lyst til at følge med og blive inspireret selv, så følg med på instagram her og facebook her. 

Jeg er allerede igang med dag nr. 3 og føler mig faktisk ret sej! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

Den ultimative ro finder du i fridykning

Blog RSS

Follow

Fridykning med Kirk Rønler

Har du prøvet at svømme, spille undervandsrugby, undervandsjagt, mermaid fitness, finnesvømning eller haft din baby med til babysvømning, ja så har du stiftet bekendtskab med fridykning, måske uden du helt vidste det.
Jeg vidste ikke hvad det var, til trods for at jeg er tidl. konkurrencesvømmer, om end det er mange år siden. Jeg støder på det i samarbejdet med DGI-byen i København på Vesterbro, hvor jeg anmelder alle deres vandaktiviteter.
Og for at være ærlig: Jeg anede ikke en skid om fridykning da jeg kommer første gang. Egentlig med vilje, for så er min holdning ikke farvet inden jeg starter.
Forløbet varetages af Thomas Kirk, som er en af landets dygtigste til statisk vejrhold. Han underviser hos DGI-byen og hos Københavns Fridykker Klub.
Allerede da jeg læser det, tænker jeg at det nok er sådan en tynd, nørdet Stig Severinsen type der skal undervise os.
Men det er Thomas ikke.
Han er hjertevarm, venlig, lidt morfar-agtig på den fede måde og skidedygtig til at formidle. Det eneste, uden at kende Stig, de to deler, udover passionen for fridykning, er at de begge to har knapt så meget hårpragt.

Hvad er fridykning?

Vi er allesammen født med en dykkerrefleks. At vi lukker øjnene og holder vejret når vi er under vand. Vi kender det fra babysvømning.
I fridykning er ambitionen at blive god til at holde vejret under vand. For at kunne lave dyk, laaaange dyk.
Verdensrekorden er Stig Severinsen, der kan holde vejret i 22 minutter. 22 minutter! Jeg skriver det lige igen; 22 minutter! Er du åndsvag det er lang tid.
Da jeg kommer til træning første gang, finder jeg ud af at jeg er den eneste kvinde, udover Maija, en finsk pige, som fortæller mig at hun har taget kurset for at blive bedre til at holde vejret, fordi hun har lyst til at kunne føle sig mere fri under vandet. Det giver god mening. For nogle af de andre, handler det om kontrol, vægtløshed, meditation og flow.
Hver gang starter med teori og forskellige slags træninger, inden vi går i vandet. Det kan være træning som strækker vævet omkring lunger og brystkassen, for at bedre muligheden for at trække vejret rigtigt og dybt nok. Det er teknik omkring hvordan man 'hook'er' rigtigt, vejrtrækningen når man kommer op fra et dyk, så man ikke bliver dårlig.
Alt sammen formidlet meget sagligt og med et glimt i øjet. Både af Thomas og af de gæstelærere der er med. Jeg føler mig i meget trygge hænder.

Kunsten af fridykke

Det viser sig, sjovt nok, at selvfølgelig er der flere elementer i at blive en dygtig fridykker.
At det i sig selv harmonerer sløjt med min tålmodighed er en anden side af sagen.
Men der er både CO2 tabeller, afslapning, meditation og yoga på programmet. Vi får undervisning i hvordan vi skal bevæge os under vandet, hvilke finner vi skal bruge, våddragt, halsvægt og you name it.
Så vil du fridykke, skal du forberede dig på at det er en grej-sport, måske det er derfor det tiltaler så mange mænd. Jeg snakkede blandt andet med Esben på holdet som var cool med at det var en grej-sport... selv, synes jeg ikke det er det fede at piske byen igennem på cykel med våddragt og finner stikkende ud af tasken. Måske jeg bare er for komfortabel, dér! :)
En del af træningen er at presse vores grænser. At arbejde et sted, hvor det føles ubehageligt, for at blive bedre til at holde vejret. Vi skal styre sindets behov for at trække vejret og forsøge at skubbe grænsen. Det i sig selv, er mænd notorisk (med fare for at jeg får en masse på nakken, nu), bedre til end vi kvinder er.
Jeg bliver alligevel overrasket da vi har vores første statiske dyk. Altså hvor man 'bare' ligger afslappet i vandet. Jeg kan holde vejret i 2.40 minutter. Not that bad. Og selvfølgelig bemærker jeg også at jeg holder vejret længere end nogen af fyrene. Mega win! Man er vel konkurrencemenneske...

Så træk dog vejret

Nogle af de teknikker og den viden vi lærer om at trække vejret, tager jeg med mig i min hverdag. For vi trækker jo ikke altid vejret hensigtsmæssigt. Enten sidder vi på tarvelige måder rent kropsligt, eller også trækker vi bare ikke vejret optimalt. Jeg læste et interview med Stig Severinsen, hvor hans påstand er at vi trækker vejret 70% optimalt. Så der er noget at hente.
En god vejrtrækning kan være meditativ i sig selv, også selvom den er på land. Så jeg har genfundet min kærlighed til at trække vejret og give min vejrtækning opmærksomhed igen. Vigtigt for mig, var at lære at det er bedst at trække vejret igennem næsen, fordi der både renses luften, men også fordi at næsen har mindre huller end munden, så luften fordeles bedre og der kommer ikke ligeså meget ind/ud af gangen.

Kæft, de er søde!

Det skal sent vise sig, at da jeg dukker op den ene gang til træning og synes at jeg har totalt styr på mit shit, fordi jeg har fået lånt en våddragt, at det har jeg ikke. For med os skulle vi også have haft en halsvægt og finner. Shit, mand! Så står jeg der og ligner hende blondine bloggeren!
Men inden jeg har set mig om, har Thomas fikset et par finner og en halsvægt. Halsvægten er for tung, men en af fyrene på holdet, Jakob, låner mig hans. Og så går det bedre.
De er vildt søde på det hold // der er ikke meget fancy pancy fitness stemning og det hele er meget nede på jorden og jeg nyder at være et sted, og til noget træning, som ikke handler om store muskler og den vilde konkurrence imellem hinanden, men mere med én selv.

Jeg er virkelig imponeret. Jeg havde ikke forventet et så tjekket forløb og at lære så meget. Jeg nåede ikke at være til træning alle gangene, men det er mit meget klare indtryk, at med dette forløb får du alle basisteknikker til at kunne fridykke.
Derudover var der en facebookgruppe til holdet, hvor vi kunne stille spørgsmål og dele viden. Og så var der hjælp til hvordan kommer man videre fra forløbet, blandt andet med information om hvornår der er optag i Københavns Fridykkerklub.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler