Skam, et festfyrværkeri ud i alt det vi ikke siger højt…

Blog RSS

… men som vi deler.

I weekenden holdt jeg danseworkshop for tyve modige kvinder.
Temaet var skam.
Jeg husker tydeligt da jeg skulle skrive introen til workshoppen og hvor svært det var.
For skam er jo ikke et festfyrværkeri der vækker glæde og lysaligheder galore.
Tværtimod, så rummer skam, alt det vi sjældent siger højt.
Alt det vi tror, vi er alene om at føle og skamme os over

Hvad er skam? 

Der er meget spændende at sige om skam og det er ikke en lille cocktail, men snarere en delikat en af slagsen, der trækker tråde til både selvværd, skyggesider, indre kritiker, feminin essens, parasympatisk nervesystem og følelser som afsky, væmmelse, forlegenhed, pinlighed og meget mere. 

Lars J. Sørensen, definerer skam således: 'Skam er nærvær, der er blevet gjort forkert.' 

Giv det en tanke… hvornår er du blevet gjort forkert?
Gjort forkert af en af dine omsorgspersoner, det kan være mor, far, bedsteforældre, søskende… 
Man kan tit oversætte at blive skældt ud med at blive skammet ud og så begynder eksemplerne tit at dukke op. 

Wall of shame - del din skam

Jeg bad i søndags kvinderne om at være ekstraordinært modige. Mest for deres egen skyld og for hinandens. 
Jeg bad dem om at dele deres skam med hinanden.
Og skrive det ned. 
For skam kan ikke overleve empati, at blive kastet lys på og at blive kigget på af kærlige øjne. 

Brené Brown, som er en af mine store inspirationer, en Amerikansk forsker, som har specialiseret sig i skam, sårbarhed og den måde i connecter som mennesker, siger omkring skam: 

‘Where we struggle with perfectionism, we struggle with shame’
‘The best antidote to shame, is empathy’ 

Til gengæld så vokser skam når vi ikke snakker om den, hemmeligholder den og fordømmer den. Både når vi fordømmer vores egen skam og andres. 
Og måske den fordømmelse vi har overfor os selv, er den værste. 

Det kvinderne skrev ned omkring skam, hang jeg op.
Noget af det, deler jeg med dig her, for det kvinderne i søndags oplevede, var at de ikke var alene.
Du er heller ikke alene med din skam. 

Det du skammer dig over, som du muligvis tænker at du er den eneste der skammer sig over, tør jeg godt garantere dig for, at det er der også andre der gør. 

Kvinderne, inklusiv jeg selv skrev blandt andet der her, 'Jeg skammer mig over…
... at jeg spiser uden at jeg er sulten’
... mit udseende’ 
... at min far var alkoholiker’ 
... at min mor forlod mig’ 
... at jeg ikke er taknemmelig for min mand, som alle andre siger er perfekt’
... at synes at min kæreste er pænere end mig’ 
... at ikke stole på min intuition’ 
... at ikke træne nok’ 
... at jeg har fået en blodprop’ 
... at jeg skammer mig’ 
... at være dygtig’ 
... min krop’ 
... at blive ældre’ 
... at ikke være tilstrækkelig’ 
... at jeg ikke er en god nok veninde, søster, kæreste, datter…’ 
... at jeg ikke har haft en kæreste’ 
... mit valg af kærlighed og det mislykkedes parforhold’
... at jeg er en kvinde, der ikke ønsker børn’ 
... at jeg er jaloux på min søster’ 
... at ikke være god nok’ 

Jeg vil æde min gamle sommerhat på (som min far siger), at der er i hvert fald et par af punkterne ovenfor, som du kan nikke genkendende til.

Så lad os snakke meget mere om skam.
For sagen er, at hvis ikke du gør noget ved din skam, så gør den noget ved dig.
Den begrænser dig og ultimativt set, som Lars J. Sørensen skriver, begår den og du sjælemord på dig selv. 

Dansen er for mig det mest konfronterende og jeg elsker at arbejde med bevægelse og dans, for at få tilgang til vores traumer, vores skyggesider, skam og alt det andet bullshit der står inde i kosteskabet.
Rent personligt, er det som om dans og min krop er et fasttrack til at få nemmere og hurtigere adgang til det der gør ondt.

Nyd din dag - nyd dig selv - hyld dig selv! 

Nå ja… og et godt tip til dig der vælger at lytte, med kærlige øjne og åbent sind, til en der fortæller om sin skam: 

Du skal ikke fikse noget, du skal bare lytte og være der
Undgå at sige ‘Du har da ikke noget at skamme dig over…’ for lige i det øjeblik, gør du det faktisk forkert at vedkommende skammer sig. Og så er der sgu dobbelt op på lort & lagkage :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Jeg vil med til livets klassefest...

Follow

Blog RSS

Min mor og far lærte mig, at hvis jeg ville med til andres fødselsdagsfester fra skolen, så holdt jeg også selv fest. Det var egentlig en meget enkel læresætning, på linje med; 'Hvis du er for syg til at gå i skole, er du også for syg til at gå i klub om aftenen'. 
Det var håndgribeligt og til at føle på og forstå, selvom jeg ikke altid, synes at det var lige retfærdigt. 

Og jeg kom også tit i knibe med de der skolefester, for reglen var også, at hvis jeg inviterede til fest, så inviterede jeg hele klassen. Ikke kun nogen, men alle. Sådan var det. 

Jeg elsker at holde fest

Min fødselsdagsfest er noget ganske særligt for mig. 
Jeg holder den hvert år i februar måned og der er altid to hold gæster. Dem som er inviteret til mad og dem som er inviteret til efter maden. 
De allervigtigste mennesker i mit liv, får datoen at vide 4 måneder før, som oftest med skriftlig invitation, fordi jeg ynder at gøre mig umage. 
Og derfra er der tema, dresscode, forberedelse der går ugevis forud for festen. Og ingen får noget at vide, før de har sagt ja til at komme. 

Kirk, jeg glæder mig til invitationen

Jeg er meget gavmild med invitationer til mine fester. Mine venner ved at der altid er en røvfuld nye mennesker, som de ikke nødvendigvis har set før. Men altid søde, spændende og sjove mennesker. For det elsker jeg og på den måde er mit hjem og hjerte åbent. 
De må altid tage venner med og således er mine fester altid en opdagelsesrejse udi nye bekendtskaber. 
Men det er ikke en charity case. 
Jeg vil gerne tilbage til dengang vi gik i skole. Hvor en invitation blev takket ja til, velvidende at den skulle responderes med en invitation, når det blev ens tur til at fejre fødselsdag. 
Egentlig synes jeg vi holder alt for få privatfester. Jeg savner at blive inviteret til fest og jeg forstår faktisk ikke hvorfor folk synes det er så dødbesværligt at holde fest. Men dem om det. 

Mit værd er ikke proportionelt med gæstelistens længde 

Engang troede jeg at jeg ville blive mere populær og elsket hvis jeg inviterede mange mennesker til mine fester.
At måske, hvis jeg blev ved med at invitere, så fik jeg en dag en tilsvarende invitation tilbage. 
Men nej. 
Det gjorde jeg ikke. Altså fik livets klassefests invitationer tilbage. 

Så jeg vil ikke mere.

Jeg vil tilbage til dengang vi havde pli og manerer som i folkeskolen. 
Den ene dag kommenterer en bekendt på et opslag om at jeg glæder mig til min fest, at han glæder sig til invitationen. 
Men der kommer ikke en invitation. 
For jeg har ikke fået nogen invitationer de sidste par år. 
Og det behøver ikke være en invitation til det helt store bal hos dronningen, en tur i byen, et glas vin, en invitation til selskab i teatret kan gøre det. 

Jeg synes vi fortjener at gøre os umage. Feste mere. Men jeg synes også at vi bør have så meget pli at inviterer venner og bekendte til en festlighed, så anerkender vi den ved at gengælde invitationen, om det så er til kaffeslabberas, cykeltur i skoven eller andet. 

Så lad os byde velkommen til Livets Klassefest og genfinde de gode manerer. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

En Pixie-pige på nye eventyr...

Nattens sol danser i mit ansigt, mens sveden løber ned af ryggen på mig.
I en bluse med åben ryg og lædershort har jeg indtaget Pixie's dansegulv sammen med min bestie B1 for hundredesyttende gang.
Vi elsker det sted og det skuffer aldrig.
Jeg kommer der og spiser morgenmad, frokost og aften. Jeg arbejder der. Jeg har været til bryllupsfest, har holdt min egen fødselsdag der og om lidt rocker vi huset til en 50 års fødselsdag.
Det er stedet hvor flirts som 'Jeg er udsendt fra Ralph Lauren, som en ekstraordinær skjorteinspektion af vores syninger.... på indersiden selvklart!', 'Er du altid så kedelig?' og 'Ej, hvor er du bare dygtig til at mikse drinks!' er gået ned.
Med charmerende smil, frække dansetrin og telefonnumre på lommen har vi lagt Pixie ned.

På nye dating eventyr

Men i datingens tegn, og bloggens ikke mindst, fisker vi i aften i nye andedamme. Ingen ved om vi kapitulerer og vender næsen mod Pixie, men måske turen går forbi Jægersborgsgades gadefest i aften og området omkring Stefansgade. Måske til et slag pool på den lokale sammen med de unge hipstere.

Stay tuned og så er denne blogs datingtips at fiske i nye vande, damme, søer, kald det hvad du vil :)
Følg evt. med på Instagram her.
God fornøjelse!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... vil du med til foredraget 'Inspiration til dit datingliv' så læs med her.

Dating med Tinder i det virkelige liv

'Det er en pissegod idé!'
Således var ordene da jeg tænkte at det måtte være muligt at lave Tinder in real life. For der er så mange skønne mænd og kvinder lige dér, i det virkelig liv. En modig veninde sagde ja til at tage med og bruge en mandag aften sammen med mig.
Måske fordi det er nemmere at være to, i hvert til at hjælpe lidt på modet.

Live Tindering

For konceptet er klart; vi dropper Tinder og prøver i stedet livets lykkehjul på pladsen foran Torvehallerne i aften.

Køletasken er fyldt op med rosé, både for at kunne byde et glas til de heldige, men måske ligeså meget for at drikke os lidt mod til.
Tanken er simpel; vi parkerer vores veltrænede popo'er (min lidt mere fyldig efter 10 dage med velsmagende feriecroissanter i Frankrig), og kigger på mænd. Ja, jeg kan lige så godt sige det som det er, men vi er jo nødt til at kigge!
Når et potentielt emne rammer radaren så .... ja, så er det op på poterne og afsted! Og spørge om han har lyst til at drikke et glas vin, eller ses en dag. Charmerende og elegant selvfølgelig.
Men tænkt som en slags real life Tinder.

Hvad er det værste der kan ske?

Jeg oplever sjældent selv at blive approachet på gaden af mænd. Ikke bare en enkelt 'Vil du drikke en kop kaffe med mig?' forespørgsel.
Måske har vi helt glemt, i de sociale mediers nemhed, hvordan vi begår os når vi ser en dejlig én i det virkelig liv.
Jeg synes da, det er mega udfordrende at skulle spørge en fyr. For der er jo den reelle mulighed at han siger nej tak. Enten fordi han ikke er interesseret i mig eller fordi han allerede er afsat.
Og så er der hele det issue at han måske synes det er alt for aggressivt med en kvinde der selv tager initiativ.
Eller måske noget helt fjerde, at virkelighedens billede ikke er lige så retoucheret som det ofte er på Tinder og han derfor siger nej tak i forventningen om en retoucheret udgave kommer forbi senere.

Hvis det værste er at han siger nej, hvad så?!
Ja, så har han sagt nej og så må det være et spørgsmål om at spørge den næste dejlige.
For vi ved det jo godt... at når vi sidder der ved Torvehallerne, på kanten af Nyhavn, i Kongens Have, står til træning, mm., så er der tit nogen vi synes er ret fine i det og som vi godt kunne tænke os at lære at kende. Så må vi fiske videre!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Daten fra Værnedamsvej

Hvornår har du sidst spurgt din sidemand/kvinde om han/hun havde lyst til at tage på date med dig? Drikke et glas vin sammen?

Mød din date i det virkelige liv

Vi har tendens, inkl. jeg selv til at møde dates på Tinder eller et af de tusind andre sites der tilbyder et nemt match. Så jeg har sat mig for at finde en date på gaden. Altså et helt rigtigt menneske, som jeg kan se, dufte, sanse og som jeg er nødt til at satse på siger ja. Men måske siger han nej.

Jeg kan ikke huske at jeg så målrettet har gjort det, som torsdag aften under Distortion. Midt på Værnedamsvej.
Jeg er afsted sammen med to veninder og hurtigt dropper vi Distortion, som på en eller anden måde i år var blevet mere en børne- og ungdomsfest. Eller også er det os der er blevet ældre siden de forgangne Distortion opstartstider.
I hvert fald indfinder vi os på noget vi kender. Viggo's på Værnedamsvej. Det er min venindes gamle baghave og hvem har ikke været på Viggo's?
De fleste ved at der kører SM-fester hver den første fredag i måneden og på Viggo's kan du altid få en flaske rosé til fornuftige penge.  Med god smag og ikke mindst den helt autentiske fransk-attitude servering med en anelse arrogance, krydret med masser af charme og gadedrengesmil!

Manden fra Værnedamsvej

Mens livet bliver diskuteret og den ene flaske bliver til den næste, sætter der sig en sød fyr ved siden af mig.
Han er fransk og måske ikke en jeg normalt ville kigge efter, men for fanden manner, nu har jeg jo valgt at udfordre mig selv, for ingen af os ved hvor kærligheden bor.
Og det kunne da være at den boede på Værnedamsvej.
Hvor ellers skulle jeg møde en sød franskmand, end på Københavns svar på en parisisk gade?

Voulez vous?

Vi falder i snak og jeg øver mig på at huske mit skolefranske og inden længe griner jeg. Afvæbnende og det tager lidt af nerverne af. For lige så udadvendt jeg kan være og fuld af hep & pep, ligeså genert er jeg faktisk også.

Og så tager jeg mod til mig. Nu må det være. Jeg spørger ham: 'Er du single?'. Han svarer 'Ja.'
Og så er det som jeg går i stå og lige skulle tage mod til mig igen. For måske havde det være nemmere hvis han bare havde sagt at han havde en kæreste. Uhhh.... det tager noget tid, før jeg endelig får formuleret: 'Har du lyst til at drikke et glas vin med mig en dag?'.
Han svarer ja. Og mens snakken afsluttes med kulden krybende ind om benene, grinene der forstummer mod himlen får han mit nummer. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har givet mit nummer. Sådan helt old school. Ikke noget Tinder, ikke noget Facebook. Bare et nummer.
Og så ved jeg godt at den kvikke elev hurtigt kan slå mig op på Krak og finde mig, men for en stund, hed jeg bare Kirk og havde et telefonnummer og en mulig vin-date med franskmanden. 

Vin og endeløse refleksioner med en gentleman

Vi mødes til vin. Og mad. Og snakker. Halve timer bliver til hele. Han fortæller dele af hans historie og mens vi diskuterer Jung og Nietzsche og lykken i livet lukker restauranten.
Af mødet med franskmanden tager jeg blandt andet at jeg stadig ønsker at blive gjort kur til. Her var der tale om en gentleman, som ikke pressede på for et kys, men som forsigtigt med respekt spørger om jeg har lyst til at ses igen.
Det har været nogle vidunderlige timer, hvor jeg har lært et andet menneske lidt at kende, har fået indblik i et andet lands kultur og har hørt hvordan en franskmand opfatter den danske kultur. Virkelig spændende.
Og så kan de altså noget de franskmænd. Noget med elegance, kurtisering, charme og gentlemanship! Jeg er vild med det!

Udfordring // Spørg din sidemand!

Så min udfordring og inspiration til dig denne gang er. Spørg din sidemand, ham i bussen, hende fra kantinen, ham der altid sidder på biblioteket og studerer, ham du møder hjemme hos en ven, om ikke i skal drikke et glas vin sammen. Eller tage ud og rulle eller noget helt tredje.
Hvad er det værste der kan ske? At du får et nej? Men hey...! Så ved du at du har modet til at spørge og så er det nemmere at gøre igen.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Hvad gør jeg efter frømanden?

Hvilken mand kan jeg date, efter at have været kæreste med en mand som både er sjov, intelligent, god med mine veninder, god i sengen, kysser godt og som ligner en adonis uden tøj på?
En lidt halvtyk elektriker?

Hvad søger du i en kæreste?

Han/Hun skal være sjov, have en god uddannelse, lækker, i hvert fald højere end mig, han skal træne og holde sig i form, have en spændende karriere og job, kunne passe sig selv, elske mine venner/veninder, virkelig god i sengen, god til at kysse, stå klar med mad når jeg kommer hjem og så skal vi også have noget at snakke om. Ja! Han/Hun skal være god at snakke med, for sex er jo selvfølgelig ikke alt!'

Måske der er lidt eller meget der passer på dig og det du kunne tænke dig i en partner. Jeg har selv været der. Hvor min liste og ønsker til en mand, var længere end dagens to do lister. Og så endte jeg samme sted, med en super veltrænet mand, med en karriere indenfor Forsvaret, lidt sjov, lidt god til at lave mad, men jeg var stadig ikke lykkelig og det var stadig ikke varig kærlighed.
Ikke fordi der er noget galt med Forsvarsmænd, de har en stor plads i mit hjerte, for de fleste af dem er virkelig fine mænd. Og gode mænd!

Men jeg synes det var svært at være åben overfor 'typer' af mænd efter jeg blev skilt. Og 'typer' er i virkeligheden et røv-ord, for det er alt andet lige begrænsende og stereotypt af helvedes til. Og kedeligt ikke mindst. Men det er en term vi kan forholde os ved, så lad os blive lidt ved det.

Hvem dater du?

Jeg er et nysgerrigt menneske og jeg er nysgerrig på mennesker, vores sind, adfærd og det vi består af og jeg synes til stadighed at det er uendeligt kedeligt og forudsigeligt at starte en samtale med 'Nå, hvad laver du så?!'.
Men når vi gør det, er det for at kategorisere, sætte en label på. Så kan vi sammenholde det vi hører 'Jeg arbejder som investor i Danske Bank', med det vi ser: en lyseblå polo, jeans med alm. fit og et par sejlersko og (lidt provokerende) konstatere at her er der tale om en kedelig bankmand, som har forsøgt at se interessant ud ved at tage de samme sko på som Thorkild Thyrring. Som var vi Anne Glad i gang med at segmentere i fuld 'Kender Du Typen' stil!

Bankmanden, it-nørden, kokken, journalisten...

Jeg har forsøgt de seneste par år at have et åbent sind og lade mig gå på opdagelse blandt de mange fantastiske mænd der findes. For de er sgu fantastiske!
Jeg har været på date med en It-Sælger, Journalist, Kok, Brandmand, It-Nørd, Læge, Pokerspiller og mange flere. Alle lige forskellige, alene qua deres job. Jeg har datet den studerende der ingen penge havde og ham der flyver jorden rundt i privatfly. Ham der ikke kan løbe en tur rundt om søerne og ham som alle troede halvvejs kunne slå ihjel med en neglesaks.

Fra tyk, til halvtyk til vaskebræt

Jeg kigger på ham og får bare slet ikke lyst til at røre ham. Jeg tager derfor kun på hans skulder og ryg.
Scenen er fra en date, ja egenligt et par stykker, med fyre som har været lidt halvtykke. Og for mig er det et kardinalpunkt når der er for meget på dunken (sorry boys!). Jeg tænder ikke på det og det er alt andet lige en nødvendighed for at blive kærester.
Til gengæld har jeg fundet ud af at det ikke behøver at være en toptrimmet fyr med vaskebræt og en fedtprocent lavere end kyllingpålægget fra Netto.

Groft sagt: Det giver sgu da flere chancer i den samlede dating-jungle og refleksionen og opdagelsen i sig selv, har ladet mig besøge mine egne værdier og hvad der er vigtigt for mig. Og det var ikke det jeg oprindeligt troede.

Udfordring // Dating tip

Så min udfordring til dig er derfor: Prøv at droppe listen og kravene og tag på date med en du måske ikke umiddelbart normalt ville have valgt. Måske på grund af udseende eller det han/hun arbejder med? Hvad er det værste der kan ske? At du drikker en kop kaffe med et menneske som du kan gå på opdagelse i og med og helt sikkert lærer noget nyt om dig selv eller det andet menneske.
Men gør det med et åbent sind og hjerte. Ellers er det ligegyldigt.

Tager du imod udfordringen?

På date med Det Finske Saunahus

Jeg gør. Jeg har sagt ja til en date med en sød fyr. Men en fyr som skræmmer halvvejs livet af mig med hans nærvær og intensitet og virkelig erotiske charme. Og jeg er lige ved at sk... i bukserne. Og det er jeg ellers sjældent.
Han hedder Det Finske Saunahus. For som alle mændene i mit liv har de en titel, et navn som ikke er deres eget. Det er ikke kun fundet på til denne blog, men er meget behændigt i forhold til anonymitet. Så here goes: En date med Det Finske Saunahus. More to come!

Pssst... hvis du er nysgerrig på det med at jeg har været gift, så læs med på bloggen.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Kreativ Træning med Kirk Rønler

Af gæsteblogger Torild Maya Thornsohn
 

For mig er træning & bevægelse blevet et lighedstegn med selvkærlighed. Jeg er færdig med at træne for kosmetikkens skyld eller fordi jeg BURDE. Niks. Jeg vil ha’ det dejligt – ikke kun efter træningen, men også undervejs. Jeg vil nyde det. 
Og det var i den grad hvad jeg gjorde, da jeg for nylig havde fornøjelsen af at opleve en af Kirks kreativ trlningstimer timer for allerførste gang. En time hvor effektiv træning af hele kroppen var pakket ind i kreativitet, nærvær, humor, fed musik og ikke mindst et meget højt fagligt niveau og stor viden omkring kroppen.

Velkommen hos Kirk Rønler

Der står oliven, nødder og mørk chokolade på bordet og stemningen er rolig, imødekommende og uformel. Rummet bliver fyldt op af 17 kvinder og de fleste går fast på holdet, og så er vi et par stykker der er kommet med på et afbud. Heldige os. 
Så går vi i gang. Jeg kender Kirk, men har ikke taget en af hendes timer. Og det første der gør indtryk, da hun går i gang er, at det her virkelig er KIRK! Og det er fantastisk, for efter selv at have været i branchen og undervist samt udøvet diverse former for træning, fitness & dans gennem de sidste 12 år -  har jeg fundet ud af, at det bestemt ikke er en selvfølge.
Altså det med at instruktøren rent faktisk er sig SELV.
Af en eller anden grund er det meget normalt at instruktører påtager sig en bestemt form for persona alt efter om de underviser i Yoga, Step, Zumba eller Crossfit. Det forvirrer i mit univers og afliver rent faktisk autenciteten i det, der bliver leveret. I mit univers. 
Så når Kirk står med al sin varme, humor og levende stil og styrer slagets gang, er det på en måde hvor det er tydeligt, at det her er HENDE. Ingen masker, ingen påtagethed - eller aftagethed for den sags skyld.  Det er fedt og giver en følelse af tryghed -  what you see is what you get.
Opvarmningen starter stående til lækre funky toner og allerede fra start er det tydeligt at det her ikke er en klassisk træningstime. Der er finurlige krøller og, efter min mening, forbedringer på hver eneste øvelse vi laver, og der er desuden hentet bevægemønstre ind fra alt mulig slags træning.
Eksempelvis laver vi i starten et klassisk gammeldags ’fejesving’ dog med det finurlige twist at vi undervejs bliver opfordret til at lege med formen, så knæ, fødder, hoved eller arme hver gang skifter udgangsstilling. Jeg får med det samme et smil på læben, for Kirks instruktioner sørger hurtigt for, at min krop indtager de mest mærkværdige stillinger, mens jeg svinger.

Det her fejesving er nu gået fra en oldschool gymnastikøvelse til en kreativ multi-mobiliserende bevægelse, der får mig til at tænke på Monty Python’s gakkede gangarter. Vi ser vidunderligt tossede ud alle sammen, ikke to af os gør det ens, og det i sig selv er befriende, og samtidig er den her øvelse helt ufatteligt effektiv! Alle mine led er i konstant bevægelse, min puls stiger og jeg smiler fra øre til øre. Kirk opfordrer løbende til at vi afprøver nye måder at gøre det på, og vi bliver mindet om at vi ikke skal ligne hinanden. 
Hvor er det dog en intelligent måde at træne på, det her! For vi ER jo ikke ens. Så selvfølgelig skal jeg ikke påtvinge min krop en stilling i et forsøg på at ligne instruktøren – jeg får de helt rette guidelines til øvelsen, men derfra får jeg lov at gøre det på min egen måde.  

Katte & Farveblyanter med til træning

Vi bliver guidet igennem stående øvelser for balance, styrke, stabilitet og smidighed og derefter indtages måtterne til en ligeledes grundig gennemgang af disse elementer, men med andre øvelser og mange forskellige udgangsstillinger. Igen med et konstant overraskelseselement i udførelsen af øvelsen. En helt almindelig rygøvelse bliver pludseligt udfordrende og langt mere effektiv, da Kirk beder os om at holde kroppen løftet og så udvælge en kropsdel at lave cirkler med, mens vi 'hænger der og flagrer'. Vi skifter flere gange undervejs så nye kropsdele bliver sat i bevægelse og jeg forundres over hvor lækkert det føles – og hvor hårdt det er! 
Vi er alle sammen på vidt forskellige niveauer og alligevel formår Kirk på smidig vis at guide individuelt undervejs, så alle bliver set, hjulpet og guidet så øvelsen passer til den enkelte deltager. Kirk er utroligt vidende om hvordan kroppen fungerer, og denne høje faglighed forenet med et stort og farverigt udvalg af øvelser gør den her time til en sand fornøjelse. Jeg smiler, griner, sveder, fokuserer, mærker, nyder, LEGER og lærer. Og hvor er jeg virkelig dejligt øm på den fede måde, flere dage efter.

’Ingen farveblyant uden katten slikker mælk’ er ordene der ryger ud af Kirks mund da hun beskriver to mobiliserende øvelser for ryg og bækken – ikke det du normalt hører på et trænings hold! Men ord der i den grad gav mening da vi gik i gang med øvelserne – og ikke mindst fik 18 mennesker til at grine højt, for det lød sgu ret sjovt. 

Det her er en vidunderlig måde at træne din krop på, og som et plus øges kropsbevidsthed, fokus & mentalt nærvær på grund af måden vi bliver guidet ind i øvelserne på gennem timen.

Det her er en time for ALLE der ønsker at gøre noget godt for krop og sjæl på en effektiv, sjov & kreativ måde. STOR respekt til Kirk! Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal fejesvinge mig ind i gak, grin og ikke mindst en vidunderligt grundig workout.
 

Kærlig Hilsen

Torild Thornsohn

Når sport er både sjovt og socialt!

Blog RSS

Follow

Friday Night skate i København 

Jeg har ikke været i et par rulleskøjter siden jeg rockede på parkeringspladsen bag Aldi i Taastrup for mere end ti år siden. Dengang kodeordet var frygtløs. Sidenhen manifesteret som mindeværdige ar på både knæ og skinneben. 

Ja, det er selvfølgelig hvis man ikke tæller sidste års debut til Friday Night Skate med - en helt igennem horribel date... egentlig tragisk komisk med en mand som havde studeret idræt, postulerede at han var i god form og som dog alligevel måtte opgive efter fem kvarter for så at byde på Chinabox til aftensmad! Well, jeg skal undlade at lade denne post handle om mit datingliv og i stedet inspiration til din træning. Selvom det er en sjov historie :) 

Jeg elsker hvis træning også kan være sjovt. Hvis det samtidig er noget jeg kan gøre sammen med mine venner, så er det endnu bedre. Og det kan du med Friday Night Skate, som er en rulleskøjtetur som by far er en af de skønneste måder at se vores smukke hovedstad på. Ja altså, med mindre at du er mere til den klassiske havnerundfart på 3 forskellige sprog!

Turen på rulleskøjter igennem København

Turen starter og slutter v. CBS på Frederiksberg, København og er cirka 20 kilometer lang. Det tager rundt regnet 2 timer. Undervejs er der spærret af, af politiet så du helt uforstyrret og meget luksus-agtigt får gaderne for dig selv. Altså sammen med 500-1500 andre glade rullende Københavnere. 

Jeg har været afsted et par gange. Den ene fredag er jeg afsted med en kammerat jeg ikke har set i 100 år og som jeg har glædet mig vildt meget til at 'have for mig selv' i to timer, men samtidig få rørt mig, så drinks'ene senere glider ned med god samvittighed. 

Morten har sagt at han er røvdårlig til at at stå på skøjter. Hvad han ikke lige fik nævnt er at det er han faktisk ikke. Han kommer anstigende i et sådant par uden bremser. Og nok er jeg novice, men det ved jeg godt hvad betyder: At han faktisk er ret sej. Men det er mit held, for så bliver han min støttepædagog undervejs. 

Turen går forbi Østerbro, Nørrebro, Indre By, Nordhavnen og mange flere locations. Undervejs er der én pause, hvor mange har været lidt mere koordineret end os og taget lidt snacks og drikkevarer med. Er man god kan man selvfølgelig også lige rulle i Føtex Food på vejen og proviantere :) 

Det er en fantastisk oplevelse. Med i feltet er både børn, voksne, unge og folk med 'rulle-diskoer', som både kan spille høj musik og smide røg afsted... ret fedt! Stemningen er høj, folk passer på hinanden og med på løbet er også 'blockere' som sammen med politiet navigerer trafikken og rullende 'sygeplejersker' som tager sig af dig, skulle uheldet være ude og du falder. Alle kan deltage og det kræver faktisk ikke at du er i topform :) 

Morten og jeg snakker, griner og hygger os undervejs og sammen har vi et super dejligt minde om både at have været sammen, have set vores by og været aktive på den fede måde. 

Arrangementet er gratis. Der findes udgaver i både København og Aarhus, foruden Malmø og så er der flere steder i landet rulleskøjteklubber. Så måske 'rul' er din nye sport. Det eneste det kræver er at par gode rulleskøjter og beskyttelse i form af knæ-/albue-/håndledsbeskyttere og evt. en hjelm. Friday Night Skate i København kræver ikke tilmelding. Du kan finde mere info på deres facebook side. Det er 12 gange henover sommeren ... og det er så fedt! Så få støvet de gamle rullere af og kom med afsted. Jeg skal afsted næste gang. Det er fredag d. 3. juli. Skal du med? :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Den ultimative ro finder du i fridykning

Blog RSS

Follow

Fridykning med Kirk Rønler

Har du prøvet at svømme, spille undervandsrugby, undervandsjagt, mermaid fitness, finnesvømning eller haft din baby med til babysvømning, ja så har du stiftet bekendtskab med fridykning, måske uden du helt vidste det.
Jeg vidste ikke hvad det var, til trods for at jeg er tidl. konkurrencesvømmer, om end det er mange år siden. Jeg støder på det i samarbejdet med DGI-byen i København på Vesterbro, hvor jeg anmelder alle deres vandaktiviteter.
Og for at være ærlig: Jeg anede ikke en skid om fridykning da jeg kommer første gang. Egentlig med vilje, for så er min holdning ikke farvet inden jeg starter.
Forløbet varetages af Thomas Kirk, som er en af landets dygtigste til statisk vejrhold. Han underviser hos DGI-byen og hos Københavns Fridykker Klub.
Allerede da jeg læser det, tænker jeg at det nok er sådan en tynd, nørdet Stig Severinsen type der skal undervise os.
Men det er Thomas ikke.
Han er hjertevarm, venlig, lidt morfar-agtig på den fede måde og skidedygtig til at formidle. Det eneste, uden at kende Stig, de to deler, udover passionen for fridykning, er at de begge to har knapt så meget hårpragt.

Hvad er fridykning?

Vi er allesammen født med en dykkerrefleks. At vi lukker øjnene og holder vejret når vi er under vand. Vi kender det fra babysvømning.
I fridykning er ambitionen at blive god til at holde vejret under vand. For at kunne lave dyk, laaaange dyk.
Verdensrekorden er Stig Severinsen, der kan holde vejret i 22 minutter. 22 minutter! Jeg skriver det lige igen; 22 minutter! Er du åndsvag det er lang tid.
Da jeg kommer til træning første gang, finder jeg ud af at jeg er den eneste kvinde, udover Maija, en finsk pige, som fortæller mig at hun har taget kurset for at blive bedre til at holde vejret, fordi hun har lyst til at kunne føle sig mere fri under vandet. Det giver god mening. For nogle af de andre, handler det om kontrol, vægtløshed, meditation og flow.
Hver gang starter med teori og forskellige slags træninger, inden vi går i vandet. Det kan være træning som strækker vævet omkring lunger og brystkassen, for at bedre muligheden for at trække vejret rigtigt og dybt nok. Det er teknik omkring hvordan man 'hook'er' rigtigt, vejrtrækningen når man kommer op fra et dyk, så man ikke bliver dårlig.
Alt sammen formidlet meget sagligt og med et glimt i øjet. Både af Thomas og af de gæstelærere der er med. Jeg føler mig i meget trygge hænder.

Kunsten af fridykke

Det viser sig, sjovt nok, at selvfølgelig er der flere elementer i at blive en dygtig fridykker.
At det i sig selv harmonerer sløjt med min tålmodighed er en anden side af sagen.
Men der er både CO2 tabeller, afslapning, meditation og yoga på programmet. Vi får undervisning i hvordan vi skal bevæge os under vandet, hvilke finner vi skal bruge, våddragt, halsvægt og you name it.
Så vil du fridykke, skal du forberede dig på at det er en grej-sport, måske det er derfor det tiltaler så mange mænd. Jeg snakkede blandt andet med Esben på holdet som var cool med at det var en grej-sport... selv, synes jeg ikke det er det fede at piske byen igennem på cykel med våddragt og finner stikkende ud af tasken. Måske jeg bare er for komfortabel, dér! :)
En del af træningen er at presse vores grænser. At arbejde et sted, hvor det føles ubehageligt, for at blive bedre til at holde vejret. Vi skal styre sindets behov for at trække vejret og forsøge at skubbe grænsen. Det i sig selv, er mænd notorisk (med fare for at jeg får en masse på nakken, nu), bedre til end vi kvinder er.
Jeg bliver alligevel overrasket da vi har vores første statiske dyk. Altså hvor man 'bare' ligger afslappet i vandet. Jeg kan holde vejret i 2.40 minutter. Not that bad. Og selvfølgelig bemærker jeg også at jeg holder vejret længere end nogen af fyrene. Mega win! Man er vel konkurrencemenneske...

Så træk dog vejret

Nogle af de teknikker og den viden vi lærer om at trække vejret, tager jeg med mig i min hverdag. For vi trækker jo ikke altid vejret hensigtsmæssigt. Enten sidder vi på tarvelige måder rent kropsligt, eller også trækker vi bare ikke vejret optimalt. Jeg læste et interview med Stig Severinsen, hvor hans påstand er at vi trækker vejret 70% optimalt. Så der er noget at hente.
En god vejrtrækning kan være meditativ i sig selv, også selvom den er på land. Så jeg har genfundet min kærlighed til at trække vejret og give min vejrtækning opmærksomhed igen. Vigtigt for mig, var at lære at det er bedst at trække vejret igennem næsen, fordi der både renses luften, men også fordi at næsen har mindre huller end munden, så luften fordeles bedre og der kommer ikke ligeså meget ind/ud af gangen.

Kæft, de er søde!

Det skal sent vise sig, at da jeg dukker op den ene gang til træning og synes at jeg har totalt styr på mit shit, fordi jeg har fået lånt en våddragt, at det har jeg ikke. For med os skulle vi også have haft en halsvægt og finner. Shit, mand! Så står jeg der og ligner hende blondine bloggeren!
Men inden jeg har set mig om, har Thomas fikset et par finner og en halsvægt. Halsvægten er for tung, men en af fyrene på holdet, Jakob, låner mig hans. Og så går det bedre.
De er vildt søde på det hold // der er ikke meget fancy pancy fitness stemning og det hele er meget nede på jorden og jeg nyder at være et sted, og til noget træning, som ikke handler om store muskler og den vilde konkurrence imellem hinanden, men mere med én selv.

Jeg er virkelig imponeret. Jeg havde ikke forventet et så tjekket forløb og at lære så meget. Jeg nåede ikke at være til træning alle gangene, men det er mit meget klare indtryk, at med dette forløb får du alle basisteknikker til at kunne fridykke.
Derudover var der en facebookgruppe til holdet, hvor vi kunne stille spørgsmål og dele viden. Og så var der hjælp til hvordan kommer man videre fra forløbet, blandt andet med information om hvornår der er optag i Københavns Fridykkerklub.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler