dating på sociale medier

Søges: dig der er træt af kedelige dates

Hvad har sort blonde undertøj, en fleece poncho og VM i surfing til fælles? 

Nogen bud? 

De har det tilfælles at det er en af de dates jeg husker allerbedst. 

Nogensinde. 

Det var med en sød surfer jeg mødte på Aalborg Sportshøjskole hvor jeg holdt foredrag. 

Det her er et godt stykke tid, før jeg mødte min kæreste Janus. 

Daten og de første 24 timer sammen med Surferen, står knivskarpt i min hukommelse. 


Ikke mindst billedet af mig der står kun iført sort blondeundertøj på en parkeringsplads i Klitmøller, efter jeg har sagt nej tak til en fleece-poncho jeg kunne skifte under, og forsøger at få en våddragt på 🐳 🙈


Hvis du vil have hele den historie må du læse/høre min bog. 

Det var sjovt og mindeværdigt og et fantastisk udgangspunkt for at lære Surferen bedre at kende og mærke at jeg MÅTTE se ham igen. 


Hvad der gjorde den date så fantastisk, er der flere forklaringer på.

En af dem handler om hormonet dopamin. 

Og hvad er der så, så særligt ved dopamin? 


👉 1 ) Når vi laver noget nyt/spændende/farligt så stimulerer det produktionen af dopamin i vores krop og hjerne. 

👉 2 ) Den udløsning af dopamin taler til vores belønningscenter i hjernen og betyder at vi oplever følelser som lykke, glæde og kærlighed (Og helt ærligt... ? Er det ikke det vi allesammen har lyst til at opleve?).

👉 3 ) Undersøgelser viser at dem på date med et højere niveau af dopamin, har mere lyst til at forbinde sig og se hinanden igen.

Så altså. 

Du kan enten tage på date og ikke sætte denne viden i spil. 

Eller tage på date og få: 


🤩 Følelsen af lykke, glæde og kærlighed 

🤩 Lysten til at forbinde dig med din date

🤩 Og omvendt

🤩 Lysten til at ses med din date igen

🤩 Og omvendt


Og er det egentlig ikke det vi allesammen gerne vil have når vi tager på date? 

At mærke lyst, glæde, lykke og kærlighed og have lyst til at se vores date og at han/hun oplever det samme og har lyst til at ses igen? 


Men der er meget mere på spil, for vi mennesker er jo ikke enkle. 

Faktisk har jeg etableret 5 afgørende parametre for at skabe en fabelagtig date, som du ikke vil hjem fra. 

De er alle en del af de 10 magiske nøgler der forvandler kedelige dates til dates du ikke vil hjem fra. Og må se igen. 

Du kan læse mere om de 10 nøgler >> her <<

Og husk så.. næste gang du skal på date: gør noget nyt/spændende/uventet/overraskende og mærk hvad det gør ved dig, at få 'et skud' dopamin med på date :-) 

God fornøjelse. 

Kh Kirk 

Sexolog // Coach med speciale i kærlighed // Nørd udi dating

Online foredrag med Kirk Rønler

Derfor møder du mænd (eller kvinder) der ikke vil committe sig

  • og sådan bryder du den onde cirkel

  • Har du oplevet noget af dette? 👇 

     

    👉 Mænd (eller kvinder) som er bange for at committe sig og undgår enhver samtale om hvad i to er for hinanden...? 

    👉 Eller som giver dig en følelse af at være helt forkert, fordi du føler noget, som de ikke kan rumme eller snakke om.

    👉 Måske har du også oplevet at din date godt vil knalde, men ikke vil blive og sove sammen og spise morgenmad sammen, selvom du har fortalt at du synes det kunne være dejligt? 

     

    Hvis du har, har du været på date, eller i forhold med en som er følelsesmæssigt utilgængelig. 

     

     

    Måske du som de fleste af mine klienter og kursister har tænkt:

    'Hvorfor møder jeg disse typer?' 

    Et svar på det giver jeg i online foredraget Derfor møder du følelsesmæssigt utilgængelige mænd/kvinder - og sådan bryder du den onde cirkel. 

    Når du udfylder navn og email >> her <<, får du straks adgang til at se foredraget. 

     


    Du lærer også:

     

    👉 Hvordan opstår følelsesmæssig utilgængelighed?


    👉 Hvorfor er flere mænd følelsesmæssigt utilgængelige end kvinder?


    👉 De 5 klassiske tegn på følelsesmæssig utilgængelighed, så du kan spotte dem når du dater 

    Jeg præsenterer dig også for en model du kan bruge, hvis du gerne vil bryde den onde cirkel.

    Tryk på billedet herunder for at tilmelde dig foredraget som lander i din indbakke straks til 0,-

Dating med Tinder i det virkelige liv

'Det er en pissegod idé!'
Således var ordene da jeg tænkte at det måtte være muligt at lave Tinder in real life. For der er så mange skønne mænd og kvinder lige dér, i det virkelig liv. En modig veninde sagde ja til at tage med og bruge en mandag aften sammen med mig.
Måske fordi det er nemmere at være to, i hvert til at hjælpe lidt på modet.

Live Tindering

For konceptet er klart; vi dropper Tinder og prøver i stedet livets lykkehjul på pladsen foran Torvehallerne i aften.

Køletasken er fyldt op med rosé, både for at kunne byde et glas til de heldige, men måske ligeså meget for at drikke os lidt mod til.
Tanken er simpel; vi parkerer vores veltrænede popo'er (min lidt mere fyldig efter 10 dage med velsmagende feriecroissanter i Frankrig), og kigger på mænd. Ja, jeg kan lige så godt sige det som det er, men vi er jo nødt til at kigge!
Når et potentielt emne rammer radaren så .... ja, så er det op på poterne og afsted! Og spørge om han har lyst til at drikke et glas vin, eller ses en dag. Charmerende og elegant selvfølgelig.
Men tænkt som en slags real life Tinder.

Hvad er det værste der kan ske?

Jeg oplever sjældent selv at blive approachet på gaden af mænd. Ikke bare en enkelt 'Vil du drikke en kop kaffe med mig?' forespørgsel.
Måske har vi helt glemt, i de sociale mediers nemhed, hvordan vi begår os når vi ser en dejlig én i det virkelig liv.
Jeg synes da, det er mega udfordrende at skulle spørge en fyr. For der er jo den reelle mulighed at han siger nej tak. Enten fordi han ikke er interesseret i mig eller fordi han allerede er afsat.
Og så er der hele det issue at han måske synes det er alt for aggressivt med en kvinde der selv tager initiativ.
Eller måske noget helt fjerde, at virkelighedens billede ikke er lige så retoucheret som det ofte er på Tinder og han derfor siger nej tak i forventningen om en retoucheret udgave kommer forbi senere.

Hvis det værste er at han siger nej, hvad så?!
Ja, så har han sagt nej og så må det være et spørgsmål om at spørge den næste dejlige.
For vi ved det jo godt... at når vi sidder der ved Torvehallerne, på kanten af Nyhavn, i Kongens Have, står til træning, mm., så er der tit nogen vi synes er ret fine i det og som vi godt kunne tænke os at lære at kende. Så må vi fiske videre!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Kyssedate uden kys, what the fuck!

Jeg har været på kyssedate.
Med Markisemanden fra Rødovre. Sådan en helt almindelig fyr.

Går der Hollywood i den på en kyssedate?

Men at Markisemanden er en helt almindelig dejlig dansk fyr ved jeg ikke da jeg står og gør mig klar hjemme på de lyserøde gulve.
Jeg ved bare at jeg skal på kyssedate. Og at konceptet er, at vi må skrive alt det vi vil sammen inden vi mødes, men når vi ser hinanden skal vi kysse som det første. Jeg er en kyssepige så jeg glæder mig egentlig lidt. For der er da noget ved det med at slippe bedømmelsen af et menneske og bare nyde (forhåbentlig) et kys og lade det være den afgørende faktor for mere eller mindre.

Og mine tanker er fyldt med spørgsmål; 'Har jeg overhovedet lyst til at kysse ham? Og hvad nu hvis jeg ikke har?'
Men også kyssestilen... ligger han op til et tantekys, et kindskys, en orn'lig snaver eller kører den med hele udstyrsstykket med et Hollywood-kys.
Jeg ser det for mig... mig, ham, han er skøn, stærk og lækker og tager mig handlekraftigt i sine arme. Min maxi-nederdel flyver i vinden på den helt rigtige måde, håret ligeså og resolut kaster han mig mod asfalten, bremser bevægelsen, kigger på mig og kærlighed opstår da han kysser mig!

Kyssedate, nu uden kys

Men han kysser mig ikke. Faktisk slet ikke. Der er ikke engang antydningen af et kys. Han siger bare 'hej' og fortsætter lidt genert med at snakke om markiser og om hvor langt der er at køre fra bopælen til arbejdspladsen.
Dem der kender mig, vil vide at jeg her tænker to ting:

1: Det er rigtig godt vi skal ud i en svane med et kæmpe glas vin og vand cykle lidt så den søde mands nervøsitet kan ligge sig lidt. At det så senere viser sig at manden ikke drikker vin og jeg bliver hende der sommerlystigt pimper hvidvin, er en anden side af sagen.

2: Markisemand fra Rødovre med børn... den skal altså boppes op, før jeg synes det er særligt spændende.

Men det er jo det, dette projekt handler om; at gå ind til en date, med åbne øjne og sind. Men så åbenbart uden kys denne gang. For det bliver aldrig til et kys.

Lev nu lidt & drøm stort, også når du dater

Det bliver til gengæld til lidt forcerede samtaler om livets, i min optik, lidt kedeligere emner; børn, ekskoner, at ekskonen skal flytte igen, drømmen om at bo lidt udenfor København (Svaret på spørgsmålet 'Hvis du selv kunne bestemme, uden en økonomisk eller praktisk bekymring i verden, hvor ville du så bo?).

Og selvom jeg prøver at gå på opdagelse og fortæller fra mit eget liv og mine tanker, keder jeg mig. Desværre.
Så om end at jeg virkelig ønsker at være åben, så har jeg denne aften mødt et kardinalpunkt, som hverken handler om at 'han skal have en god uddannelse' eller 'han skal tjene sine egne penge', men som er: Han skal have noget at byde på, nogle spændende historier, han skal have lyst til at gå på opdagelse i livet, i samfundet og i alt det store, skøre, skæve. 

Og så skal han altså turde, og jo ikke mindst have lyst til, at kysse mig så jeg aldrig glemmer det. For jeg er og bliver en kyssepige.

Men det var en fin date. Formen med at tage ud på Svane-vandcyklerne på Peblingesøen kan virkelig anbefales og tak skal Markisemanden have for at jeg måtte tage et billede af hans fine fusser!

Hvordan går dit datingliv, denne sommer? :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Psst... hvis du vil med til foredrag og høre ALLE historierne, så læs med her.

Stalker much?

‘Du tager altid dit hår til højre med højre hånd, når du optager videoer!’. 

Sætningen er fra IT-manden, en fyr jeg så noget tid, som åbenbart havde tjekket mig ud på samtlige platforme og i hvert fald nok til at kunne fortælle mig noget jeg ikke vidste selv; at jeg har tendens til at tage mit hår til højre, med højre hånd, når jeg optager videoer. Og så kunne han lejlighedsvist recitere min blog med stor passion. 

Datingalarmklokker galore 

Mine indre røde alarmklokker bimlede for fuld udblæsning som Socialdemokrater i opposition! Det (og selvklart en masse andet), gjorde at jeg valgte at afslutte den relation. Det blev simpelthen for stalker-agtigt, men jeg var også ked af at jeg aldrig selv nåede, i det virkelige liv at have relationen, men at den blev bygget på virtuelle møder, han og ‘mine profiler’ imellem.

Kyssedate i proces

Lige nu skriver jeg med en potentiel Kyssedate. Jeg ved hvad han hedder og jeg kunne godt have tjekket ham ud på alle mulige måder, men det har jeg ikke gjort. 
For jeg kunne faktisk godt tænke mig at møde ham. HAM.
Ikke det han fremstiller på de sociale medier, ikke den fest han var med til i 90’erne da vi allesammen havde dårligt hår og brugte enten Axe eller Date deodorant. 
Men han har tjekket mig ud. Ved at jeg er selvstændig og kan referere til et gammelt billede. Og egentlig er jeg todelt omkring denne research, hvis vi kunne kalde det research. 

På den ene side synes jeg det er meget sødt. Jeg tænker det er en måde at vise interesse på. 

På den anden side, synes jeg det er super overfladisk og meget strategisk og faktisk også lidt stalker-agtigt! 

Mød et menneske og lad kærligheden blomstre

Generelt synes jeg at dating er meget aggressivt; ethvert møde, digitalt eller in real life, handler ofte om at vi skal finde ud af om vi skal være kærester eller ej. Og hvis ikke vi skal, så skal vi sekundært finde ud af om vi skal knalde eller ej. Og det må gerne gå lidt tjept med at finde ud af det. 
Men er det virkelig sådan vi møder kærligheden? Er det sådan at vi giver den, de bedste betingelser? 
På mange måder er det meget forudsigeligt og ikke særlig nysgerrigt på et andet menneske. Eller kærligheden for den sags skyld. 

Udfordring til dit datingliv

Så min udfordring til mig selv denne gang er: 
Jeg vil ikke spørge Kyssedaten om tusind ting inden vi mødes
Jeg vil være nysgerrig på Kyssedaten når jeg møder ham

Begge dele fordi jeg tror på at det giver langt bedre chancer for at kærligheden kan opstå, interesse i hvert fald, end en forudindtaget holdning til et andet menneske, baseret på (lad os nu være ærlige), en fremstilling på sociale medier, hvor vi har tendens til altid at tage det bedste og pæneste billede af os selv og køre den op på lykke/glad kontoen.

Tager du imod udfordringen? :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler