Datingalarmklokker galore

Mine indre røde alarmklokker bimlede for fuld udblæsning som Socialdemokrater i opposition! Det (og selvklart en masse andet), gjorde at jeg valgte at afslutte den relation. Det blev simpelthen for stalker-agtigt, men jeg var også ked af at jeg aldrig selv nåede, i det virkelige liv at have relationen, men at den blev bygget på virtuelle møder, han og ‘mine profiler’ imellem.

Kyssedate i proces

Lige nu skriver jeg med en potentiel Kyssedate. Jeg ved hvad han hedder og jeg kunne godt have tjekket ham ud på alle mulige måder, men det har jeg ikke gjort.
For jeg kunne faktisk godt tænke mig at møde ham. HAM.
Ikke det han fremstiller på de sociale medier, ikke den fest han var med til i 90’erne da vi allesammen havde dårligt hår og brugte enten Axe eller Date deodorant.
Men han har tjekket mig ud. Ved at jeg er selvstændig og kan referere til et gammelt billede. Og egentlig er jeg todelt omkring denne research, hvis vi kunne kalde det research.

På den ene side synes jeg det er meget sødt. Jeg tænker det er en måde at vise interesse på.

På den anden side, synes jeg det er super overfladisk og meget strategisk og faktisk også lidt stalker-agtigt!

Mød et menneske og lad kærligheden blomstre

Generelt synes jeg at dating er meget aggressivt; ethvert møde, digitalt eller in real life, handler ofte om at vi skal finde ud af om vi skal være kærester eller ej. Og hvis ikke vi skal, så skal vi sekundært finde ud af om vi skal knalde eller ej. Og det må gerne gå lidt tjept med at finde ud af det.
Men er det virkelig sådan vi møder kærligheden? Er det sådan at vi giver den, de bedste betingelser?
På mange måder er det meget forudsigeligt og ikke særlig nysgerrigt på et andet menneske. Eller kærligheden for den sags skyld.

Udfordring til dit datingliv

Så min udfordring til mig selv denne gang er:
Jeg vil ikke spørge Kyssedaten om tusind ting inden vi mødes
Jeg vil være nysgerrig på Kyssedaten når jeg møder ham

Begge dele fordi jeg tror på at det giver langt bedre chancer for at kærligheden kan opstå, interesse i hvert fald, end en forudindtaget holdning til et andet menneske, baseret på (lad os nu være ærlige), en fremstilling på sociale medier, hvor vi har tendens til altid at tage det bedste og pæneste billede af os selv og køre den op på lykke/glad kontoen.

Tager du imod udfordringen? :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Der findes 2 indbakker på din facebook profil og fra tid til anden kan det være sjovt at besøge den 'anden' for der ligger tit alle former for tilbud, fra frækt til mindre charmerende.

Men der er sgu noget ved det. Det med, at i disse tilfælde, en mand i den anden ende sender en invitation til en date, eller hvad vi nu skal kalde det. Cudos for det, for det er der da noget ved! Uanfægtet om jeg så har lyst til at gå på den date eller ej.

Stop med at prikke til mig!

Så er der de her prik... på facebook. Som mest af alt minder mig om skolegårdens fniserier ovre i det fjerneste hjørne, hvor vi piger, forsigtigt pegede på ham vi godt kunne lide.
Men dengang vidste vi jo ikke bedre og der var noget uskyldigt og sødt over at aflevere et kærestebrev til den man havde kær.
Jeg husker selv at jeg var smask teenageforelsket i Tommy som jeg gik til svømning med. Og det endte med at blive så kringlet et kærestebrev, med brug af latinske ord og betegnelser som 'bibelot' ad libitum, at jeg slet ikke er sikker på at han forstod intentionen med brevet.

Men det her med at prikke på facebook, what the fuck? Hvad skal det til for?
Så du (fremmede mand), vil gerne lige gøre opmærksom på dig selv, men tør/vil/kan ikke tage kontakt sådan helt almindeligt? Og hvad er meningen at jeg skal gøre? Prikke tilbage? Skrive en besked?
Der var på et tidspunkt en fyr der prikkede mig, så prikkede jeg tilbage, så prikkede han... og så forstår du sikkert systemet. Men det blev aldrig til noget. Det er da for ærgerligt.
Du har faktisk en prikside på facebook... så hvis du er nysgerrig, så brug dette link :)

Du siger du vil være venner...

Men vil jo nok i virkeligheden knalde mig, eller hvad?
For blandt prikkene, er der venneanmodninger, fra mænd jeg aldrig har mødt i mit liv. Og med fare for at forklejne nogen eller blive kaldt kræsen, så er der en tendens til at disse mænd har følgende fællestræk:
- De er ikke bare lidt, men meget ældre end jeg er
- De er ikke nødvendigvis særligt kønne eller attraktive
- De har en tendens til at have nøgenbilleder på deres profiler

Really?
Ligner jeg en der har daddy-issues eller bare går og venter på en mand der sender mig et billede af hans bare, ga... røv!?

Inviter mig ud

I går åbnede jeg min 'andet' indbakke og lige dér på en højhellig fredag, lå der en invitation til bobler og vin.
Uanset at jeg ikke har lyst til at tage på den date. Så gør jeg to ting:
1: Skriver pænt nej tak.
2: Sender en respekt ud i universet til de mænd som rent faktisk gør det. Inviterer kvinder ud. For det er dejligt og vi er vilde med det.

Men jeg er stadig nysgerrig, så hvis nu der er dag dukker en venneanmodning, besked eller prik op, fra en som ikke er på ovenstående liste, så prøver jeg sgu! Altså at tage på den date.

Hav en smuk og vidunderlig weekend. Jeg er på vej til dansefest og glæder mig. Jeg aner ikke helt hvad det er, men jeg er spændt og går til det med åbent hjerte.

Kærlig hilsen