Tinder i det virkelige liv

Håret var boppet op, øreringene sat i og min tøjstil var en blanding af rock og feminin med girly stilletter til. Et bevidst valg og sammen med min wingwoman, som kom i en lækker boheme farverig lang kjole og good looks, var vi sgu et lækkert sæt kvinder, denne mandag aften. Klar til at prøve Live Tindering. 

Måske var det, det lidt overskyede vejr og udsigten til skybrud der gjorde at der var relativt mennesketomt ved Torvehallerne, eller også har det være Københavnernes Tisvilde tømmermænd, der holdt dem hjemme.
I hvert fald var pladsen der normalt bugner af skønne mennesker, næsten tom og jo derfor ikke det bedste udgangspunkt for vores dating-eksperiment.
Så vi tager en hurtig beslutning; pakker roséen ned og smutter i den anden ende af Torvehallerne og der var straks mere bid!

Manden i den lyserøde skjorte

Vi planter os på en bænk og spejder. Faktisk overhovedet ikke diskret, men nu var vi jo også på en mission. Vi havde nemlig en mission om at komme hjem med én date hver. Altså ikke hjem med på aftenen, men en aftale om en date.

Bag alt for tykke oliventræer ser vi en lyserød skjorte, på en (på afstand) pæn mand. Han sidder sammen med en charmerende mand i blå polo og straks falder samtalen på hvordan vi mon kan approache dem.
'Er de bøsser, siden de er ude sammen?'
'Eller er det bare to mænd, som har fået fri af konerne...?'
Tankerne og spørgsmålene er mange og ingen af os får helt taget os mod til at snakke med dem.
Måske det er fordi den første flaske rosé er røget ned, at jeg tager mod til mig. Retter mig op og går, så stabilt som det nu kan lade sig gøre i 10 centimeters hæle, henover brostenene og siger 'hej drenge'.
Det viser sig at de begge er afsat. Øv!
Men de synes at initiativet og tanken var fed og havde de bare være singler, ja så havde vi kunnet pakke sammen allerede der, for så havde det været et meget fint match.

Papirøen, Kødbyen eller Værnedamsvej?

Vi må videre.
Der er ikke flere muligheder ved Torvehallerne og i højt humør og sang, cykler vi mod Bar7, som viser sig at være lukket, for derfra at fortsætte mod Kødbyen.... meeeennn... så kunne vi jo også slå et smut forbi Falernum.
Skarpt sving til højre leder os på Værnedamsvej og en benhård beslutning, blev at vi endte på Viggo's fordi det var der, der var bedst muligheder.

Det er som om Værnedamsvej er skabt til flirt. Københavns Little Paris charmer på en sommeraften og inden længe er der gevinst.
Altså med en pæn ung mand.
Vi er dog lidt i tvivl om, om hende der går ved siden af er hans kæreste, om end de ser meget platoniske ud. Men det kunne jo være de bare var uvenner eller havde været gift i tusind år.

Nej, nej, nej, nej, nej!

Det er ikke hans kæreste. Hun sidder tilgengæld derhjemme og venter på ham. Øv!
Så vi sender ham videre ud i sommernatten med en hilsen om at han da er en lækker sag, måske Karma opfatter den og bytter med en single i næste runde.
Nordmanden der sad længere nede var heller ikke single og ham der trissede forbi med en sixpack i hånden svarede 'Jeg er single. Cirka. Men altså jeg kan ikke date, for jeg ser for mange andre allerede nu'. Det er da ærlig snak.
At vi så blev inviteret på øl og smøger længere nede af gaden, valgte vi ikke at følge op på.

Meget mærkelig mand

Jeg ser ham kun bagfra. En høj mand, cool hår, hvid t-shirt, pæn bygning og bagfra ja der ser han sgu meget godt ud! Det er en stakket vurdering, I know, men på det her tidspunkt har afslagene regnet ned over os og Aperol'en blevet tilsvarende større og større.
Måske som en form for trøst, jeg ved det ikke.
Min veninde fanger ham på hjørnet.
Vi har på det her tidspunkt indledt en ny taktik hvor det ene spørger for den anden. Lidt teenageagtigt, men der er altså også noget sødt og charmerende over sætningen 'min veninde synes du ser ret dejlig ud' og den er alt andet lige mindre aggressiv end selv at spørge, når nu vi samtidig forsøgte at skåne mændenes følelse af at kvinder kan alting selv og være bare en anelse afvæbnende i vores facon).

På afstand kan jeg se følgende kropssprog: armene over kors, fødder der skraber op af benene og dybest set bare en mand i ubehag. Så jeg tænker, det ikke bliver til noget og snakker videre med de Australiere og Irere der sætter sig ved siden af.
Efter noget tid kommer min veninde tilbage og beretter at han sagde nej, for han var lidt genert og usikker og hvad nu hvis det blev akavet at møde mig og ud af den tangent.
Men han var dog single!

Vi tænker ikke mere over det og indstiller jagten for aftenen, i godt selskab af nye venner.
Men så sker der det mærkelige at den samme mand begynder at turnere op og ned af Værnedamsvej, ind og ud af Viggo's, men uden at tage kontakt. Det bliver så underligt at jeg tager mig selv i, kun at studere fortovet. Og her var han bange for at et enkelt møde ville blive akavet!

What did you learn in school today?

Det blev altså ikke til dates.
Hverken til min veninde eller jeg selv.
Det blev i stedet til spændende samtaler om dating i Australien og Irland og om mænd og kvinders udviklede kønsroller. Og ikke mindst en stående invitation hvis vi nogensinde kommer til Melbourne.

Og så blev det ikke mindst til en god øvelse i bare at spørge.
Måske var det, det vigtigste vi skulle have med os, for vi har begge mere mod på at spørge den næste dejlige vi ser om han har lyst til at drikke et glas vin med os.

Det er sgu da ret sejt.

Også selvom det var en aften med det ene afslag efter det andet. Pyt!

Dating udfordring til dig

Så min udfordring til dig er; spørg den næste dejlige du ser, eller send din veninde/ven hen og spørge. Det er meget sødt og jo ret dejligt at blive spurgt. Så lad os spørge hinanden mere i det virkelige liv i stedet for i ly af apps og sites. Lad os være modige sammen!

Tager du udfordringen op?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Kyssedate uden kys, what the fuck!

Jeg har været på kyssedate.
Med Markisemanden fra Rødovre. Sådan en helt almindelig fyr.

Går der Hollywood i den på en kyssedate?

Men at Markisemanden er en helt almindelig dejlig dansk fyr ved jeg ikke da jeg står og gør mig klar hjemme på de lyserøde gulve.
Jeg ved bare at jeg skal på kyssedate. Og at konceptet er, at vi må skrive alt det vi vil sammen inden vi mødes, men når vi ser hinanden skal vi kysse som det første. Jeg er en kyssepige så jeg glæder mig egentlig lidt. For der er da noget ved det med at slippe bedømmelsen af et menneske og bare nyde (forhåbentlig) et kys og lade det være den afgørende faktor for mere eller mindre.

Og mine tanker er fyldt med spørgsmål; 'Har jeg overhovedet lyst til at kysse ham? Og hvad nu hvis jeg ikke har?'
Men også kyssestilen... ligger han op til et tantekys, et kindskys, en orn'lig snaver eller kører den med hele udstyrsstykket med et Hollywood-kys.
Jeg ser det for mig... mig, ham, han er skøn, stærk og lækker og tager mig handlekraftigt i sine arme. Min maxi-nederdel flyver i vinden på den helt rigtige måde, håret ligeså og resolut kaster han mig mod asfalten, bremser bevægelsen, kigger på mig og kærlighed opstår da han kysser mig!

Kyssedate, nu uden kys

Men han kysser mig ikke. Faktisk slet ikke. Der er ikke engang antydningen af et kys. Han siger bare 'hej' og fortsætter lidt genert med at snakke om markiser og om hvor langt der er at køre fra bopælen til arbejdspladsen.
Dem der kender mig, vil vide at jeg her tænker to ting:

1: Det er rigtig godt vi skal ud i en svane med et kæmpe glas vin og vand cykle lidt så den søde mands nervøsitet kan ligge sig lidt. At det så senere viser sig at manden ikke drikker vin og jeg bliver hende der sommerlystigt pimper hvidvin, er en anden side af sagen.

2: Markisemand fra Rødovre med børn... den skal altså boppes op, før jeg synes det er særligt spændende.

Men det er jo det, dette projekt handler om; at gå ind til en date, med åbne øjne og sind. Men så åbenbart uden kys denne gang. For det bliver aldrig til et kys.

Lev nu lidt & drøm stort, også når du dater

Det bliver til gengæld til lidt forcerede samtaler om livets, i min optik, lidt kedeligere emner; børn, ekskoner, at ekskonen skal flytte igen, drømmen om at bo lidt udenfor København (Svaret på spørgsmålet 'Hvis du selv kunne bestemme, uden en økonomisk eller praktisk bekymring i verden, hvor ville du så bo?).

Og selvom jeg prøver at gå på opdagelse og fortæller fra mit eget liv og mine tanker, keder jeg mig. Desværre.
Så om end at jeg virkelig ønsker at være åben, så har jeg denne aften mødt et kardinalpunkt, som hverken handler om at 'han skal have en god uddannelse' eller 'han skal tjene sine egne penge', men som er: Han skal have noget at byde på, nogle spændende historier, han skal have lyst til at gå på opdagelse i livet, i samfundet og i alt det store, skøre, skæve. 

Og så skal han altså turde, og jo ikke mindst have lyst til, at kysse mig så jeg aldrig glemmer det. For jeg er og bliver en kyssepige.

Men det var en fin date. Formen med at tage ud på Svane-vandcyklerne på Peblingesøen kan virkelig anbefales og tak skal Markisemanden have for at jeg måtte tage et billede af hans fine fusser!

Hvordan går dit datingliv, denne sommer? :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Psst... hvis du vil med til foredrag og høre ALLE historierne, så læs med her.

Daten fra Værnedamsvej

Hvornår har du sidst spurgt din sidemand/kvinde om han/hun havde lyst til at tage på date med dig? Drikke et glas vin sammen?

Mød din date i det virkelige liv

Vi har tendens, inkl. jeg selv til at møde dates på Tinder eller et af de tusind andre sites der tilbyder et nemt match. Så jeg har sat mig for at finde en date på gaden. Altså et helt rigtigt menneske, som jeg kan se, dufte, sanse og som jeg er nødt til at satse på siger ja. Men måske siger han nej.

Jeg kan ikke huske at jeg så målrettet har gjort det, som torsdag aften under Distortion. Midt på Værnedamsvej.
Jeg er afsted sammen med to veninder og hurtigt dropper vi Distortion, som på en eller anden måde i år var blevet mere en børne- og ungdomsfest. Eller også er det os der er blevet ældre siden de forgangne Distortion opstartstider.
I hvert fald indfinder vi os på noget vi kender. Viggo's på Værnedamsvej. Det er min venindes gamle baghave og hvem har ikke været på Viggo's?
De fleste ved at der kører SM-fester hver den første fredag i måneden og på Viggo's kan du altid få en flaske rosé til fornuftige penge.  Med god smag og ikke mindst den helt autentiske fransk-attitude servering med en anelse arrogance, krydret med masser af charme og gadedrengesmil!

Manden fra Værnedamsvej

Mens livet bliver diskuteret og den ene flaske bliver til den næste, sætter der sig en sød fyr ved siden af mig.
Han er fransk og måske ikke en jeg normalt ville kigge efter, men for fanden manner, nu har jeg jo valgt at udfordre mig selv, for ingen af os ved hvor kærligheden bor.
Og det kunne da være at den boede på Værnedamsvej.
Hvor ellers skulle jeg møde en sød franskmand, end på Københavns svar på en parisisk gade?

Voulez vous?

Vi falder i snak og jeg øver mig på at huske mit skolefranske og inden længe griner jeg. Afvæbnende og det tager lidt af nerverne af. For lige så udadvendt jeg kan være og fuld af hep & pep, ligeså genert er jeg faktisk også.

Og så tager jeg mod til mig. Nu må det være. Jeg spørger ham: 'Er du single?'. Han svarer 'Ja.'
Og så er det som jeg går i stå og lige skulle tage mod til mig igen. For måske havde det være nemmere hvis han bare havde sagt at han havde en kæreste. Uhhh.... det tager noget tid, før jeg endelig får formuleret: 'Har du lyst til at drikke et glas vin med mig en dag?'.
Han svarer ja. Og mens snakken afsluttes med kulden krybende ind om benene, grinene der forstummer mod himlen får han mit nummer. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har givet mit nummer. Sådan helt old school. Ikke noget Tinder, ikke noget Facebook. Bare et nummer.
Og så ved jeg godt at den kvikke elev hurtigt kan slå mig op på Krak og finde mig, men for en stund, hed jeg bare Kirk og havde et telefonnummer og en mulig vin-date med franskmanden. 

Vin og endeløse refleksioner med en gentleman

Vi mødes til vin. Og mad. Og snakker. Halve timer bliver til hele. Han fortæller dele af hans historie og mens vi diskuterer Jung og Nietzsche og lykken i livet lukker restauranten.
Af mødet med franskmanden tager jeg blandt andet at jeg stadig ønsker at blive gjort kur til. Her var der tale om en gentleman, som ikke pressede på for et kys, men som forsigtigt med respekt spørger om jeg har lyst til at ses igen.
Det har været nogle vidunderlige timer, hvor jeg har lært et andet menneske lidt at kende, har fået indblik i et andet lands kultur og har hørt hvordan en franskmand opfatter den danske kultur. Virkelig spændende.
Og så kan de altså noget de franskmænd. Noget med elegance, kurtisering, charme og gentlemanship! Jeg er vild med det!

Udfordring // Spørg din sidemand!

Så min udfordring og inspiration til dig denne gang er. Spørg din sidemand, ham i bussen, hende fra kantinen, ham der altid sidder på biblioteket og studerer, ham du møder hjemme hos en ven, om ikke i skal drikke et glas vin sammen. Eller tage ud og rulle eller noget helt tredje.
Hvad er det værste der kan ske? At du får et nej? Men hey...! Så ved du at du har modet til at spørge og så er det nemmere at gøre igen.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Så drop dog din kæreste ...

Da jeg var i tyverne var jeg ligeglad med om en fyr havde en kæreste. Jeg tænkte at det var hans problem og ikke mit, hvilket jo for så vidt var rigtigt. Og jo egentlig stadig er. Men noget er sket. For ulig at jeg tidligere har tænkt; 'Jeg skulle da være en sløj høne, hvis ikke jeg kunne vippe en anden af pinden', så vil jeg ikke længere i dag, være hende den anden. Uanfægtet om jeg ønsker at være kæreste med ham eller ej.

Når han har en kæreste, men gerne vil ses

Nogen vil måske synes at det er en luksus med flere mænd der bejler til mig, men der har været en tendens på det sidste, at det er mænd med kærester.
Søde, skønne mænd, ja, men de har altså en kæreste!
I gamle dage, eller i hvert fald i mine tyvere, ville jeg have syntes det var helt vidunderligt at blive hentet i en lækker bil, kørt på fancy restaurant og få alt betalt. 
Jeg ville have syntes at det var det fedeste at få sendt søde sms'er med komplimenter og drømme for fremtiden.
Jeg ville have tilladt mig selv at skide på at der var en anden kvinde og nyde det der blev serveret for mig, uden de store skrupler.

Det kunne have været besnærende, men nu er det egentlig bare ynkeligt. Ikke et ord jeg ynder at bruge, men jeg tror de her mænd glemmer et par vigtige detaljer undervejs.

En gang utro...

... altid utro.
Én af mine første tanker med de her mænd er at hvis de kan gøre det her med mig, flirte med mig, kysse mig, forsøge at kurtisere mig, hvem andre gør de det så også med? For det ville alt andet lige være utopi at tro at det kun er mig der er den 'heldige'.
Og uanset det tilfælde at jeg var den eneste, så er det stadig svært at tro på en mand som er utro, i mere eller mindre grad.
I det ene tilfælde er der tale om en mand, som næsten lever to liv i hver sin by. Det vil sige at med en geografisk afstand og et job som påskriver et socialt liv, behøver damen derhjemme aldrig at finde ud af det.

Jeg vil ikke være rebound-pigen

Vi har allesammen haft dem. Ham eller hende, som var vilde med os, uden at vi måske selv var helt så fyr og flamme. Ham eller hende som var der når vi gik fra kæresten og som tog over. Holdt om os om natten, kyssede os og sagde at vi var dejlige.
Men jeg vil ikke være en rebound. Og jeg vil slet ikke være den kvinde som har den næste varme seng efter den kæreste han endnu ikke er gået fra.
I hvilken absurd verden tror en fyr, eller kvinde for den sags skyld, at det er attraktivt?

Så gå dog fra din kæreste!

Det er som om der er en tendens, blandt disse mænd til at ville have at jeg skal forpligte mig til en relation med dem, FØR de går fra deres kæreste. At vi i teorien skulle kunne diskutere om hvorvidt vi skulle være kærester. Der er fandme ikke meget kurtisering, drømmeri og flirteri over det.
Og det kan jeg ikke.
I teorien finde ud af om jeg vil være kæreste med en mand.
Jeg er med på at vi i nogle af livets sammenhænge kan drage nytte af, at der er et vist overlap. Men her er jeg mere i kategorien 'når vi flytter og det er smart at have en lejlighed til rådighed mens man maler den nye lejlighed', end jeg er i kæreste-overlap kategorien.

Jeg mister respekten for ham

Hvad der i tyverne var skidesødt og skønt i de her situationer, finder jeg i dag ynkeligt og det værste er, at jeg mister respekten for de mænd der ikke kan gør det forbi med deres egen kæreste inden de har lyst til at indlede en ny relation. For det er ærlig talt ikke særlig respektfuldt gjort overfor den kvinde de allerede har i deres liv.
Og så er det som om cirklen ender, for så er chancerne udtømte, for hvem kan indlede en relation med et menneske, respekten ikke eksisterer overfor?
Så drop dog din kæreste, hvis du tror at græsset er grønnere. Af respekt for hende. Eller bliv. Men uanset, så træf en beslutning, for det andet er hverken respektfuldt gjort overfor den ene eller den anden part. Jeg tænker også at man må gå og blive lidt små-skizo af det!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Du siger du vil være venner...

Der findes 2 indbakker på din facebook profil og fra tid til anden kan det være sjovt at besøge den 'anden' for der ligger tit alle former for tilbud, fra frækt til mindre charmerende.

Men der er sgu noget ved det. Det med, at i disse tilfælde, en mand i den anden ende sender en invitation til en date, eller hvad vi nu skal kalde det. Cudos for det, for det er der da noget ved! Uanfægtet om jeg så har lyst til at gå på den date eller ej.

Stop med at prikke til mig!

Så er der de her prik... på facebook. Som mest af alt minder mig om skolegårdens fniserier ovre i det fjerneste hjørne, hvor vi piger, forsigtigt pegede på ham vi godt kunne lide.
Men dengang vidste vi jo ikke bedre og der var noget uskyldigt og sødt over at aflevere et kærestebrev til den man havde kær.
Jeg husker selv at jeg var smask teenageforelsket i Tommy som jeg gik til svømning med. Og det endte med at blive så kringlet et kærestebrev, med brug af latinske ord og betegnelser som 'bibelot' ad libitum, at jeg slet ikke er sikker på at han forstod intentionen med brevet.

Men det her med at prikke på facebook, what the fuck? Hvad skal det til for?
Så du (fremmede mand), vil gerne lige gøre opmærksom på dig selv, men tør/vil/kan ikke tage kontakt sådan helt almindeligt? Og hvad er meningen at jeg skal gøre? Prikke tilbage? Skrive en besked?
Der var på et tidspunkt en fyr der prikkede mig, så prikkede jeg tilbage, så prikkede han... og så forstår du sikkert systemet. Men det blev aldrig til noget. Det er da for ærgerligt.
Du har faktisk en prikside på facebook... så hvis du er nysgerrig, så brug dette link :)

Du siger du vil være venner...

Men vil jo nok i virkeligheden knalde mig, eller hvad?
For blandt prikkene, er der venneanmodninger, fra mænd jeg aldrig har mødt i mit liv. Og med fare for at forklejne nogen eller blive kaldt kræsen, så er der en tendens til at disse mænd har følgende fællestræk:
- De er ikke bare lidt, men meget ældre end jeg er
- De er ikke nødvendigvis særligt kønne eller attraktive
- De har en tendens til at have nøgenbilleder på deres profiler

Really?
Ligner jeg en der har daddy-issues eller bare går og venter på en mand der sender mig et billede af hans bare, ga... røv!?

Inviter mig ud

I går åbnede jeg min 'andet' indbakke og lige dér på en højhellig fredag, lå der en invitation til bobler og vin.
Uanset at jeg ikke har lyst til at tage på den date. Så gør jeg to ting:
1: Skriver pænt nej tak.
2: Sender en respekt ud i universet til de mænd som rent faktisk gør det. Inviterer kvinder ud. For det er dejligt og vi er vilde med det.

Men jeg er stadig nysgerrig, så hvis nu der er dag dukker en venneanmodning, besked eller prik op, fra en som ikke er på ovenstående liste, så prøver jeg sgu! Altså at tage på den date.

Hav en smuk og vidunderlig weekend. Jeg er på vej til dansefest og glæder mig. Jeg aner ikke helt hvad det er, men jeg er spændt og går til det med åbent hjerte.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler