Hvordan finder jeg en kæreste

Søges: dig der har (haft) mistet dig selv

'Jeg kunne ikke genkende mig selv efter det forhold' 

'Jeg mistede totalt mig selv i det parforhold' 

 

Kærlighed er vidunderlig. 

Når den er sund og god. 

Og når to bevidste partnere, der gerne vil udvikle sig, har fundet sammen. 

 

Men!

 

Kærlighed og parforholdet kan også koste os, os selv. 

Så er det vi står på den anden side og ikke kan genkende os selv. 

Vi står måske med følelsen af at have mistet os selv, og det kan føles som om der er laaang vej hjem igen. 

 

Det var noget af det flere af jer kommenterede på til foredraget Derfor bliver du til Drama Ditte, Fejlfinder Fie, Kolde Katrine og Usikre Ulla. 

 

Flere af jer har også skrevet til mig, at når i mister jer selv, har i undervejs også oplevet: 

👉 At dine grænser bliver overskredet. Både seksuelt, men også på alle mulige andre måder. 


👉 Du får sagt ja til ting og forpligtelser, som du egentlig gerne ville sige nej til. 

Det er der hvor du får sagt ja til en date mere, selvom du ikke har lyst. 

Der hvor du siger ja til eks. sex, uden at have lyst til sex, mm. 


👉 At du ikke føler dig respekteret 

Du oplever måske dates som kommer for sent, uden at give dig besked om det

Du oplever måske at blive overhørt i samtaler, hvor din date bare snakker videre om dig selv i stedet for at spørge ind til dig 

 

Eksemplerne har været rigtig mange og tak for at dele med mig. 

 

Grundlæggende giver disse oplevelser en usikkerhed, som betyder rigtig meget når vi dater. 

Eller er i parforholdet. 

 

Usikkerheden hvis store stemme er:

 

'Jeg er ikke god nok' 

 

Som også kunne lyde:

 

'Jeg er ikke sjov nok, sexet nok, lækker nok, klog nok, tynd nok, smart nok....' 

 

Kender du den stemme?

 

Hvis du gør, så kender du måske også den usikkerhed der følger med. 

Og hvor meget den usikkerhed 'tager fra dig' eller forhindrer dig i at gøre. 

 

⛔ Måske swiper du forbi de lækre fyre/kvinder på Tinder, fordi du ikke føler dig god nok til dem. 


⛔ Måske siger du ja til mere end du har lyst til, fordi du er bange for at blive afvist hvis du siger nej. 


⛔ Måske får du ikke sagt hvad du har brug for og behov for, fordi du er bange for om det egentlig overhovedet er okay at sige. 

 

 

Det leder mig til et af de konkrete redskaber jeg gav igår aftes i foredraget. 

Redskabet kan bruges af alle, men særligt dig som har følelsen af at have mistet dig selv. 

 

Redskabet består i sin enkelhed i at sige nej. 

 

Både sige nej i sin enkelhed. 

Men en endnu bedre udgave er faktisk at sige nej og ja. 

 

Lyder det kringlet? 

Så lad mig forklare med to eksempler. 

 

 

Eksempel 1 

Du bliver spurgt om du vil på date, hjemme hos ham/hende en aften kl. 19.30 med hjemmelavet middag. 

Du vil egentlig gerne på date. 

Og spise dejlig middag. 

Men du vil faktisk ikke mødes hjemme hos ham/hende, for det gør dig utryg, du har ikke lyst til at det ligger op til sex... (indsæt selv hvorfor). 

 

Så kan redskabet med nej og ja, i samme sætning bruges således: 

 

'Hvor er det dejligt du har lyst til at ses igen, og lave mad til mig. Jeg vil rigtig gerne ses, og spise sammen og lære dig bedre at kende. 

 

Jeg vil meget gerne mødes ude i byen på en restaurant.

 

Hvad siger du til kl. 19.30 på Restaurant Allo Allo?' 

 

(Den opmærksomme læser, afkoder her at både ja'et og nej'et egentlig ikke er eksplicitte, men 'pakket ind', og stadig meget tydelige og med afsæt i personen selv.) 

 

 

Eksempel 2:

Du er allerede er på date, og din date kysser dig og ligger op til mere. 

 

Du har lyst til at kysse og give dig hen til kysset og passionen lige der. 

Men du har ikke lyst mere end det. 

 

Så kan redskabet med ja og nej i samme sætning bruges sådan her: 

 

'Jeg kan mærke at jeg synes det er virkelig dejligt at kysse dig. Det har jeg lyst til at blive ved med. Jeg har ikke lyst til at tage den videre end det lige nu.' 

 

Her bliver det tydeligt hvad du vil. 

Og hvad du ikke vil. 

 

Det betyder samtidig at dine grænser bliver tydelige. 

Gevinsten er at du først og fremmest ved at respektere dine egne grænser, bliver i dig selv - altså alt det modsatte af at miste giv selv, give afkald på dine værdier, mm. 

For det er bare sådan, at vi kan først give et oprigtigt ja, når vi kan give et oprigtigt nej. 

 

 

At sige nej er en kunst der bygger på at du kan mærke dig selv 

Det kan jo se enkelt ud.

Jeg ved godt, at det ikke er så enkelt endda. 

For, for at vi kan sige hvad vi vil og ikke vil, og derigennem sætte vores grænser, er vi nødt til at kunne mærke hvad vi vil, hvad vi har behov for og hvad vi ikke vil. 

 

Og det kan være ret svært. 

Men prøv alligevel og bær over med dig selv hvis ikke det lykkes super smukt eller lige med det samme. 

Så øv dig igen. 

For ligesom at lave bearnaise fra bunden... det fucker også op en gang eller hundrede, inden den helt er der :-) 

 

 

Hvis du vil tage dit fede nej-game til next level, så ligger der en bonus som lærer dig at sige nej i tre nemme trin (på den fede måde) som en del af online kurset Bliv selvsikker når du dater - så du kan få den kæreste dine venner (allerede) siger at du fortjener. 

Kurset starter løbende og når du booker din plads får du allerede nu adgang til første modul.

Du har evig adgang og kan starte når det passe godt for dig.

Du kan nappe en af pladserne her >>>

 

 

På kurset lærer du i allerførste modul hvad du føler i forskellige situationer og hvad du har behov for. 

For min erfaring er, at rigtig mange af os meget ofte slet ikke kan mærke hvad vi overhovedet har brug for. 

Det er første skridt i at blive selvsikker. 

Og at tiltrække den partner du ønsker. 

 

Hvis du overvejer om Bliv selvsikker når du dater kurset er noget for dig, og har spørgsmål til det, så skriv til mig på mail kirk@kirkronler.dk.

Jeg svarer både ærligt hvornår det er et godt match, og hvornår det ikke er. 

 

Hav den smukkeste dag :-)

 

Kærlig hilsen 

Kirk 

Tryk på billedet for at få tilsendt foredraget Derfor møder du mænd (eller kvinder) som ikke vil committe sig, med det samme til din indbakke.

Til dig der siger noget af det her om/til dig selv:


Jeg er:

… evigt single

 

… sådan en der kun møder dem der vil have sex

 

… glad for at være alene, men mangler en at være sammen med

 

… sådan en der kun møder mænd der ikke er færdige med deres eks’er

 

… usikker når jeg dater

 

… sådan en der møder mænd der aldrig vælger mig, men altid den næste (og så står du tilbage med følelsen af at du ‘bare’ er den der prepper dem til andre kvinder.)



Lad mig fortælle dig én hemmelighed.

Og give dig et valg imellem to ting.


 

👉 Først til hemmeligheden 

Det du siger om dig selv, det du tror på om dig selv - bliver til en selvopfyldende profeti.

Den korte forklaring er at din hjerne, som på mange måder er uhyre kompleks, på andre områder er meget enkel: den vil gerne give dig det du går og siger om dig selv, for så 'stemmer regnskabet' for din hjerne. 

 

Den længere forklaring, finder du længere nede - promise! 🙏👇


 

Og så til valget. 

Vil du helst?


 

A ) Blive ved med at møde mænd/dates der kan bekræfte dig i det du allerede tror på om dig selv, eks. At du kun møder mænd der vil have sex, ikke vil være kærester, ikke er færdig med eks’en, eller de typer der bekræfter dig i at du skal vente på at de har tid?

 

Jeg kunne også spørge på en anden måde: ‘Vil du blive ved med at møde ‘de der idioter’ der ikke fatter hvor godt et catch du er?’

 

(Nej, hvem fa'e... gider det, hvis de kan slippe?) 


 

Eller vil du:


B ) Lære de enkle redskaber der skal til for at skabe en ny og bedre sandhed om dig selv, der kan blive den nye selvopfyldende profeti hvor du i stedet møder de typer mænd du gerne vil.

For eksempel dem der prioriterer dig, også svarer tilbage på dine beskeder, også tager initiativ til at ses, mere end bare til sex eller lørdag aften når de er i byen?

 

De mænd der gladeligt viser dig frem til deres venner og bekendte og som gerne vil være kærester fordi de synes du er 'tres formidable!'


 

Lyder det for godt til at være sandt?

Så lad mig give dig 3 indsigter, som kan få dig til at vælge at bruge nogle timer i mit online-selskab. 


 

💫 Din hjerne vil rigtig gerne præsentere dig for det du siger om dig selv

Så hvis du eks. siger ‘jeg er evigt single’ genkender du måske at du har svært ved at ‘bare’ få en date

 

Hvis du siger: ‘Jeg er sådan en der kun møder fyre der vil knalde, men ikke være kærester’ - genkender du måske at få rigtig mange lumre beskeder på Tinder, få bootycalls og måske (stadig) håbe på at ham der kommer forbi lørdag nat, bliver til søndag eftermiddag og skriver igen mandag.

 

Men det gør han (stadig) ikke.



💫 Det du siger om dig selv er en illusion

Og det allerbedste ved illusioner er at de kan laves om.

Ligesom et tryllenummer.

For hvordan ved du egentligt at det er sandt at du eks. Kun møder de mænd der ikke er færdige med eks’en?

 

Svar: fordi du møder (mange) mænd som (sjovt nok) alle har det til fælles at de ikke er færdige med eks’en. Det kan være fordi de har børn med eks’en, ikke er flyttet helt fra hinanden endnu, stadig skriver sammen… eller bare (og den gør jo bare skidenas!) - ‘det var hende der gik, så han er ikke helt ovre hende endnu’.



💫 Du bestemmer selv om du vil møde ‘idioterne’ eller ‘MANDEN’

Hvis du tror på (og her ved jeg godt at du skal have tillid til mig, men prøv bare for en stund) at:

 


A: Hjernen vil gerne give dig det du tror på og siger om dig selv

 


Og

 


B: Det du siger om dig selv er en illusion


 

Så er den 3. og muligvis lidt irriterende indsigt jeg giver dig den at du selv bestemmer om du vil blive ved med at møde de der idioter der ikke forstår hvor dejlig du i virkeligheden er, eller om du vil møde manden som er lige som du drømmer om.


 

Av.


 

Skal vi ikke bare lave det om?

Og når jeg siger bare… så mener jeg faktisk bare.


 

Du får nemlig en metode der i 4 trin lærer dig lige præcis at gå fra at tiltrække ‘idioter der bekræfter dig i at du ikke er mere værd end… (indsæt selv)’ til at tiltrække mænd der værdsætter dig.



Jeg lærer dig metoden i 4 enkle trin. 


Trin 1:

Det du tror på om dig selv, bliver din virkelighed - reality-check!


Vi sætter lys på hvordan status omring dit selvbillede er lige nu. Vi sætter det du allerede ved om dig selv på formel og trækker det ud i lyset, så vi kan ændre det.

 

Og så dykker vi også ned i dybet, af alt det ubevidste du siger om dig selv - som du ikke ‘ved’ lige nu, men som for alvor spænder ben for at møde en dejlig partner.

 

Trin 1 handler altså at finde ud af hvorfor og hvad du går og tror på omkring dig selv - for al udvikling starter med at forstå hvorfor noget er som det er.

Derfra kan vi skabe forandring.

 


Trin 2:

Dig i version 2.0 - der hjælper dig hen imod det parforhold du ønsker

Først lærte du hvad dit selvbillede er nu. 

Nu river vi det i stykker og skaber et nyt, bedre og mere støttende selvbillede - som kan guide dig hver dag, i hver eneste beslutning hen imod det parforhold du ønsker dig. 

 

Uanset om det er med en mand der vil elske passioneret med dig søndag eftermiddag eller tage dig med hjem til svigermammas italienske søndagsmiddag. 

 

Eller begge dele 😉



Trin 3:

Dit personlige mantra - helt uden at tage til Indien

Det behøver slet ikke være på røgelsespind måden, at få et mantra, eller inkludere en tur til indien forbi en shaman der laver et til dig, du alligevel ikke forstår, eller ikke ved hvordan du skal bruge for at få det til at virke.

 

På workshoppen udvikler vi dit personlige mantra, som kommer til at fungere som en ledestjerne for dig.

 

Også når du er i tvivl… også når du gerne vil sige ja, til en halvlunken date, fordi du bliver bange for at hvis ikke du siger ja nu, møder du jo aldrig den rigtige. 

 

Der giver mantraet dig en overhånd, og evnen til at sige nej, fordi du ved der venter noget bedre på dig. 



Trin 4:

Den sidste afgørende krølle på halen der får det til at virke!

Det sidste du lærer på workshoppen er hvordan du bruger dit personlig mantra i praksis, så det rent faktisk virker.

 

For!


Det virker ikke at ‘bare’ sige dit mantra højt.

 

Den viden du får i dette trin på workshoppen, er altafgørende for at du kommer i mål.

Her skiller vi skidt fra kanel i den forstand at her svarer jeg på, hvorfor det ikke virker ‘bare’ at sige dit mantra højt.

Og så lærer du selvfølgelig hvilken enkel, men virkningsfuld metode du skal bruge i stedet, baseret på de 5 regler om hjernen du også lærer her.

 



Er du klar til at forvandle dit datingliv fra et der er som at spise sure citroner, til et kærlighedsliv der er juicy og det du ønsker? 

Book din plads her >>> og få straks tilsendt:

 



✅ En lydfil med selve workshoppen som er optaget tidligere

✅ Din helt egen arbejdsbog som pdf, som du kan skrive ud og bruge undervejs 





BONUS: 

Jeg har afholdt workshoppen en del gange. 

Og hjulpet med hvordan du bruger dit endelige mantra sådan helt lavpraktisk i praksis - så det virker. 

Derfor har jeg samlet en del eksempler på real life eksempler. 

 

Og givet mit bud på hvordan du kan handle i de situationer, alt efter mantra. 

De eksempler modtager du oveni arbejdsbog og lydfiler - kvit og frit, når du køber workshoppen. 







Din investering I at forvandle et citron-surt-datingliv til et juicy et af slagsen er 995,-

Det svarer cirka til et par nye jeans. 

Eller 3 keramikkopper. 

 



Du kan betale beløbet via mobilepay. 



Jeg ønsker dig og dit kærlighedsliv alt det bedste.

Og minder dig om det jeg har mindet tusindvis af singler om:



Du er værdig til kærlighed.

Og du må få lige præcis den kæreste du kunne tænke dig.





Kærlig hilsen

Kirk



PS: Mit liv er idag på mange måder, meget anderledes end det du læser om i bogen Sådan får du en kæreste.

Jeg er i dag kæreste med Janus.

Sammen har vi to børn: Aura-Sophie og Nimbus som lærer mig mere om livet end nogen bog og kursus nogensinde har.



Vi deler alt fra realkreditlån, visioner for fremtiden og frustrationer over at ville ‘det hele’ men ikke helt føle at tiden slår til.



Mest af alt slår jeg nu mine folder på Fyn.

Oftere med gummistøvler på og nul make up, end I stilletter på Værnedamsvej.



Og jeg elsker det.

Så skulle du få lyst til at kigge forbi min instagramprofil… ja, så er det nogle lidt andre emner jeg skriver om, men stadig med ønske om livet og kærligheden i fokus.




Disse 5 typer kommer på kurset Mød den kæreste du længes efter

'Er kurset Mød den kæreste du længes efter kun for unge der vil have familie?' 

Sådan spurgte en dansedame. 

Hun er en voksen kvinde, med store børn. 

Hun har lyst til at lære sig selv bedre at kende, inden hun er i et forhold igen. 

 

Hun er også velkommen på kurset Mød den kæreste du længes efter

Det er nemlig ikke kun for de unge :-) 

 

I den her blog møder du de 5 typer der vælger kurset. 

 

Type #1: 'Jeg har aldrig haft en kæreste' 

Måske har du aldrig haft et længerevarende forhold. 

Det betyder ikke, at du ikke at ønsker det. 

Måske føler du at du sidder fast og ikke ved hvad du skal gøre, for at møde den kæreste du ønsker. 

Type #2: 'Jeg har prøvet ALT og er træt af at det ikke lykkes at få en kæreste’

Du har prøvet: 

✅ Tinder, Happn, Heaps, Lovoo, datingdk og andre datingtjenester 

✅ Du har været på et utal af dates 

✅ Du har gjort dig umage og meldt dig til forskellige aktiviteter for at møde en potentiel kæreste 

✅ Du er blevet sat op af dine venner 


Du har altså virkelig givet det et skud. 

(Måske ikke det hele på listen, men du kan genkende følelsen af at have prøvet!)

Og du stadig er single. 

 

Type #3: 'Jeg er mand og vil have det kærlighedsliv jeg drømmer om' 
Indrømmet:

Det meste af det jeg har tilbudt har kun været for kvinder. 

Flere mænd har spurgt om de må komme med på dette kursus. 

Og det må du, kære mand. 

Det er nemlig ikke kun kvinder der bokser med kærligheden. 

Type #4: 'Jeg er træt af at møde samme type igen og igen' 
Genkender du? 

✅ At have været i flere forhold. Korte som længere

✅ Mønstre der går igen. Og igen

✅ At du gerne vil bryde dine mønstre 

✅ Men ikke ved hvordan

 

Type #5: 'Jeg har været gift, har børn og vil gerne 'do it right' denne gang
Den her type er ligesom min dansedame.  

Hun/han er voksen. 

Har (muligvis) store børn. 

Har været i et længere parforhold. 

Og vil gerne 'sikre' at det næste forhold, ikke bliver som det forrige. 

Hun skal bare knaldes, så hun har lyst til at binde sig… 

... hun skal bare med hjem, have en orgasme, så får hun udløst oxytocin og så får hun lyst til at binde sig til en/ham' 

Tidligere på året var jeg med i et interview på Radio Nova i programmet i Seng med Nova. 

Og jeg var mildest talt rystet da jeg lagde telefonen på. 

Udtalelsen ‘Så kan man ligeså godt tage hende med hjem og knalde hende, give hende en orgasme så oxytocin udløses, for så får hun lyst til at forbinde sig til ham/én’ - er så korrekt citeret som jeg nu husker det, til trods for at min kæbe næsten hang helt nede på køkkenbordet. 

Udtalelsen kommer fra Morten Wagner som ejer datingsitet datingdk. 

Det er i en snak om hvor meget kemi vi kan forvente på første date og ulig mine to med-debatører, Morten og psykologen Mette Holm, i den samtale, tror jeg faktisk på, at man godt kan lave et godt ‘forarbejde’ inden man møder sin date, som kan være med til at skabe mere gnist. 

Forskning og dating

Jeg tror på forskningen, når den viser at dopamin stimulerer hjernens belønningscenter og følelser som lykke, glæde, passion og kærlighed. 

Jeg tror også på forskningen, når den viser at når to mennesker både deler en oplevelse som udløser dopamin og er en positiv oplevelse, har de mere lyst til at forbinde sig med hinanden. 

Jeg tror også på at udløsningen af kortisol, dit stress hormon i kroppen, sænker blodtilstrømningen til dine kønsdele og dermed sænker sexlysten, har en direkte indvirkning på om der udvikles gnist og lyst til at se din date igen. 

Og jeg tror også på, at oxytocinens niveau i din krop, har en direkte indvirkning på om du har lyst til at åbne dig op for den date du er sammen med, ligesom at hormonet har direkte indvirken på om du er rummelig og tålmodig, eller utålmodig og afvisende, om du er kærlig og empatisk, eller afvisende og egoistisk og om du er tillidsfuld og gavmild med alt fra penge, tanker og dine følelser eller i stedet har mistillid til dig date og er nærrig. 

Det er ikke noget jeg har fundet på.
Det er forskningsresultater. 

Hvordan fungerer kemi-tjekket egentlig for dig der dater, som gerne vil have en kæreste?

Så selvom vi lever i en verden, hvor vi gerne vil systematisere og være strategiske i vores indsats når vi dater, så tror jeg ikke særlig meget på; ‘Jeg skal bare lige tjekke om der er kemi-metoden’ som i min verden hurtig bliver et ønske om maximalt udbytte for minimal indsats. 

Lad os tage ‘kemi-tjek’ metoden, der typisk foregår over en kop kaffe. Nogen gange endda en søndag eftermiddag med tømmermænd, klemt ind imellem møder med veninder og meget andet. 

Forestil dig at du møder vedkommende således: 

Med et lavt oxytocin niveau, som gør dig lidt lukket, afvisende, egoitisk, mistroisk og mindre rummelig. Og samtidig med lidt stress i kroppen, som giver øget kortisol niveau, som sænker din sexlyst. 

Ikke den lækreste udgave, at møde et andet menneske i. 

Tilføj så en dateform, ved et cafebord, hvor I bare lige skal connecte og have en dyb samtale, hvor der ikke er mulighed for at røre ved hinanden, og uanset hvor meget i elsker kaffe, sjældent er særligt dopamin udløsende eller for den sags skyld, den kategori af oplevelser som giver lyst til at forbinde dig med et andet menneske. 

Lyder det som en stensikker opskrift til kemi?
Til at åbne dig op for et andet menneske?
Som basen, for at kunne spille et andet menneske godt? 

Jeg tror ikke på det. 

Hvad skal der til for at udvikle kemi på en date?

Tværtimod tror jeg på, at tager du som datende ansvar på egen indsats, kan du møde op på en date med et højt niveau af oxytocin, som gør dig mere åben, rummelig, tålmodig og kærlig. 

Vælger du samtidig en date-form, som stimulerer dopamindannelsen og som er en positiv oplevelse (der er altså ikke tale om at springe ud fra Storebæltsbroen eller nogen som vil jage en skræk i livet på din date), så får du helt automatisk foræret hormoner som stimulerer lyst generelt og ikke mindst lysten til at se din date igen. 

Du bestemmer selv hvilken ‘cocktail’ du blander til din næste date. 

Jeg tror på at udbytte afspejler indsats. Også når vi dater. 

Vil du have mere inspiration til et mere rigt, nærende og passioneret datingliv? Og/Eller forstå hvorfor du ikke bare møder en kæreste?

Så har jeg to muligheder til dig - den ene hvor vi ses til et online live et foredrag, den anden hvor du kan tage mig med, hvorend du er :) 

Mulighed nummer 1 - kom med til foredraget Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste

Online live foredraget holder jeg fire gange i september måned 2018. 

Det er de eneste fire gange, så det er med til at slå og da det er online, er det fuldstændig ligegyldigt hvor du bor, om bussen kommer til tiden, eller faktisk om du overhovedet kan på dagen, for du får, som en del af prisen for billetten adgang til en optagelse af foredraget i 7 fulde dage efter. 

Det er da smart!

Du kan komme med til foredrag, hjemme fra din egen stue, enten: 

12. september 

13. september 

18. september 

25. september 

Du kan deltage i foredraget, uanset om du er single og ønsker at blive klar til kærligheden sammen med en kæreste eller om du allerede er i et parhold, og ønsker at komme tættere på din kæreste og forstå kærlighedens anatomi meget bedre. 

Til foredraget får du:

♥️ Inspiration til hvordan du kan åbne dig for kærligheden

♥️ Svar på hvorfor du altid falder for den samme type igen og igen

♥️ Viden til at forstå hvordan dine kærlighedskomfortzoner spænder ben for dig

♥️ Viden til at forstå hvordan dit selvværd påvirker hvem du tiltrækker

♥️ ... og svar på hvorfor du render ind i den samme afvisning igen og igen

♥️ Og hvordan din barndom stadig påvirker dit valg af partner

Du får også: 

♥️ To timers live online foredrag 

♥️ Mulighed for at deltage, uanset hvor du bor - det kræver blot en stabil internetforbindelse 

♥️ 30 minutters Q&A efter foredraget 

♥️ Adgang til en optagelse af foredraget i 7 dage efter til hvis du vil se det igen, eller er forhindret i at deltage live på dagen

Foredraget varer to timer og derudover er der 30 minutters Q&A hvor Kirk svarer på så mange spørgsmål som muligt. 

En plads til foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste, som du kan deltage i, uanset hvor du bor, koster 99,- 

Feedback fra gæst til foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste - med foredragsholder Kirk Rønler 

Feedback fra gæst til foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste - med foredragsholder Kirk Rønler 

Mulighed nummer 2 // Køb bogen Sådan får du en kæreste af Kirk Rønler

Lige nu kan du få min første bog; Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden til en skarp pris, hvor du får: 

1: Min bog, signeret personligt til dig 

2: Gratis porto med tracking

Bogen bliver sendt med kærlighed, i en lille kærlighedspakke til dig. 

Held & lykke med dit kærlighedsliv 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Foredragsholder med foredragene Sådan får du en kæreste & Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Danselærerinde med danseforløb kun for kvinder, baseret på danse stilarten groove dance. 

3 tips til at booste din feminine energi allerede idag

Engang tænkte jeg, 'hvor skal jeg overhovedet starte, med det der feminin energi?!' 

Måske du har det lidt på samme måde. 

At det kan virke uoverskueligt. 

Forståeligt. 

For det er for så vidt, som med al anden udvikling heller ikke enkelt, nemt eller fuldt integrerbart på bare fem minutter. 

Dine vaner vil vinde og din hverdag er sikkert lige så travl som den hele tiden har været. 

Måske endda, med meget lidt tid til bare at være dig. 

Du får derfor 3 tips, du kan bruge allerede i dag - til at aktivere din feminine energi

Så kan du starte lidt af gangen, og får du lyst til mere, har jeg netop lanceret Dit feminine boost  som er en pakke med meditationer, øvelser og foredrag, som hjælper dig på vej, til at aktivere din feminine energi. 

Tip 1 til feminin energi - sæt dit tempo ned

Vores feminine energi hænger sammen med vores tempo - særligt det lineære tempo, der flytter os fremad, fikser, ordner, projetleder. 

Derfor: 

Gå langsommere. 
Spis langsommere. 
Vask dit hår langsommere. 

Og bare registrer hvad der sker i dig. 

Måske har du masser af modstand, måske føles det rart, mindre rart? 

Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar, blot bemærk hvordan det føles. 

Tip 2 til feminin energi - skru op for sanserne

Det kan være det kommer af sig selv, ved at sætte tempoet ned. 
At du kan mærke rummet temperatur, vinden på dine kinder, varmen i din krop. 

Vores feminine energi er også den der sanser og er ret sensibel. 

Du kan også skrue op for dine sanser ved at spise smuk mad og mad der smager godt. Ved at lege med temparaturen når du tager et bad, købe en olie som dufter dejligt og tage dig tid til at dufte den, når du smører din krop ind. 

Tip 3 til feminin energi - tag et break

Hvil. 
Sæt dig i en stol, måske bare et øjeblik. 
Sov til middag. 
Lyt til en meditation. 
Gå en tur. Langsomt :) 

Den feminine energi hænger sammen med vores parasympatiske nervesystem.

Den del der også kaldes 'rest & digest'. 

Det er også når du giver tid til at hvile/slappe af/være indadvendt at din kreativitet får et boost. 

Prøv selv. 

God fornøjelse. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Fra dating kaffe til kærlighed

Har du oplevet noget af dette? 👇 

 

👉 Mænd (eller kvinder) som er bange for at committe sig og undgår enhver samtale om hvad i to er for hinanden...? 


👉 Eller som giver dig en følelse af at være helt forkert, fordi du føler noget, som de ikke kan rumme eller snakke om.


👉 Måske har du også oplevet at din date godt vil knalde, men ikke vil blive og sove sammen og spise morgenmad sammen, selvom du har fortalt at du synes det kunne være dejligt? 


Så har du måske været på date med en der er følelsesmæssigt utilgængelig - altså en der ikke vil og kan committet sig


Tryk >> her << eller på billedet herunder, så får du straks tilsendt online foredraget til 0,-


Forestil dig dette:
Mand og kvinde mødes. De køber en kop kaffe. De går en tur en halv til en hel time.
De laver dommen: nej tak, det var ikke lige noget for mig. Der var bare ikke lige kemi. Jeg tror ikke det er kærlighed. Og næste søndag, ser man dem på en ny date, en ny gåtur og samme dom.

Jeg kan ikke sige mig fri for at jeg også selv har gjort det.
Og selvklart... nogen gange er den der bare ikke.
Men!
Jeg tror at der er rigtig mange gange hvor den potentielt set godt kunne være der. Kærligheden.

Vil du være venner med mig?

Når vi skal have nye venner, accepterer vi at det tager tid.
At vi skal grine og græde sammen.
Spise både morgenmad og middag sammen, møde hinandens venner, inddrage hinanden i vores tanker, spørge hinanden til råds på en problemstilling.
Vi accepterer og respekterer at det at blive venner tager tid.
Min grundtanke i forhold til relationer, er at det kræver interaktion før de kan opstå og bestå.
Lad os for nemheds skyld sige at det kræver 20 interaktioner af varierende art at blive venner.
Skal vi dyrke et venskab, er vi nødt til at dedikere opmærksomhed og tid og ja, der er perioder hvor samtalen kan være sværere, fordi vi ikke kender hinanden. Og det er okay.

Fra kaffe til kærlighed

Det er som om vi ikke helt accepterer samme præmis når vi dater; at kærligheden ikke nødvendigvis 'bare' opstår.
Vi leverer ikke den indsats som når vi vil have en ny ven. Vi forventer at kunne træffe en kyndig beslutning efter blot få interaktioner (lad os sige et par sms'er og et møde).
Jeg vil påstå at en kærlighedsrelation er mere nuanceret og kompleks end en venskabelig og deraf kræver flere interaktioner, hvis nu vi skulle gøre kærligheden op i noget kvantitativt, hvilket man jo dybest set ikke kan, men gå med mig på billedet.
At vi ikke ønsker at investere det samme som når vi vil have en ny ven, forstår jeg ikke.
Tror vi virkelig at en kop kaffe og en gåtur kan afgøre om det er kærlighed?
Selvfølgelig er der noget grundkemi og interesse, men!, jeg synes ikke vi kan afskrive et skønt menneske efter bare en date. Eller to for den sags skyld.

Jeg synes vi skylder hinanden at give det tid.
Vi skylder kærligheden at give det tid.
Vi skylder os selv at give det tid.

Fordi jeg tror der er chancer vi går glip af når vi tror at kærlighed vokser ud kaffebønner. Måske gør den, og hey!, hvis jeg sad på en kaffedate og blev forelsket, så ville det da være fantastisk, men jeg har ikke lyst til et berøve mig selv den mulighed at det kunne blive til noget mere, bare fordi jeg ikke var forelsket på første kaffedate.

Jeg har revurderet mine tanker omkring hvor mange gange jeg har lyst til at date en fyr. Også selvom jeg ikke er helt væk og drømmer om den store kærlighed efter første date.

Dating udfordring til dig

Så min udfordring til dig denne gang er: var der en date du afskrev for hurtigt, du kunne tage på date med igen? Det gjorde jeg tidligere på sommeren med The Young Gun, fordi jeg egentlig synes at det fortjente både han og jeg, fordi jeg (indrømmet!), havde afskrevet ham, lidt for hurtigt.

Eller den simple udfordring (lyder den, noget sværere i praksis I know!), date den samme flere gange også selvom du ikke er overbevist.

Vil du med til foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste?

Et foredrag hvor du får redskaber til at forstå: 

- Hvad der forhindrer dig i at møde en kæreste 

- Hvorfor du møder de samme afvisninger igen og igen 

- Hvordan din barndom hænger sammen med den måde du betragter kærlighed på idag 

- Hvad du kan gøre for at blive klar til at møde kærligheden 

Du kan både komme med til foredrag i Aalborg, Aarhus, Vejle, København og mange flere byer! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

På date med en modig ung fyr

Det er nytårsaften og jeg er på vej, på cykel, op af Valby bakke. Klokken er lidt efter midnat og jeg skal mødes med nogle veninder til en fest.

En singlefest på Falkoner hotellet.

Som endte med at være alt hvad du forestiller dig en singlefest på Falkoner hotellet er.
Og det er heldigvis ikke det denne blog handler om.

Kys på Valby Bakke

Kort før et lyskryds kommer en sød, lækker ung fyr ud på cykelstien. Siger at jeg ser dejlig ud og om han må give mig et skub?

Mens jeg genert smiler og føler mig charmeret bliver der rødt og jeg standser. Jeg husker ikke hvad vi snakker om, kun kysset af en sød fremmed fyr på en bakke i let støvregn. Med champagnen og kysset brusende i kroppen cykler jeg videre.


Ét telefonnummer rigere i min telefonbog.
Storsmilende ankommer jeg til Falkoner og indkasserer props for kys på vejen. Om end af en ret ung fyr. I hvert fald hvad jeg lige kunne se, dér i mørket.

Date, date og igen date!

Vi ses nogle gange efter nytår. Han er sød, velformuleret, men også genert og ret stille.

Det bliver til lidt skriverier, men da jeg samtidig begyndte at se en anden, valgte jeg at sige adjø til The Young Gun.


Muligvis en fejl, for den anden flirt viste sig at ende med ualmindeligt dårlig sex, mandeproblemer og alt for mange alvorlige samtaler, alt for tidligt i en relation.

date med The Young Gun

Ingen ved hvor kærligheden bor.
Min erfaring med fyre på min egen alder er ikke imponerende og jeg er nysgerrig på hvad de unge fyre kan. For flere gange har jeg oplevet (det lyder voldsomt, I know), at de ikke er bange for mig. Hvor imod fyrene på min egen alder dårligt kan træffe en beslutning om hvilken restaurant, på hvilket tidspunkt og ikke helt ved 'hvad de skal gøre ved mig'.


Jeg synes jo egentlig ikke at der er noget at være bange for. Synes jeg både er sød, skøn, nysgerrig på andre og livet, laver god mad, er sjov, udadvendt og har masser af drive.


Så det blev til en date mere med The Young Gun. På en GoBoat med et smukt solbeskinnet København som baggrund.
Fordi han stadig boede lidt i mine tanker.
Måske kunne det være. Også selvom han var i et andet årti end jeg selv.

Kardinalpunktet

Det bliver til en date med en sød fyr. Men også en ung fyr, selvklart med mindre livserfaring. Og selvom jeg elsker at kunne hjælpe andre, og kunne udvikle en potentiel partner, så skal det gå begge veje. Jeg vil også skubbes til, støttes og udvikles af min partner.
Og det blev jeg ikke.
Kombineret med at hjertet ikke dikkede som ville have været fantastisk, så bliver det ikke til flere dates med Young Gun.

Hvad betyder alder når vi dater?

I min grundtro synes jeg ikke alder betyder noget. Det lyder klichéagtigt at sige at det betyder noget hvor vi er i livet, men den er sgu god nok!
Når det er sagt, har jeg taget mig selv i at være begrænset i forhold til alder. De måtte helst ikke være for unge eller for 'gamle'.
Men pyt!
For ingen ved hvor kærligheden bor og det kunne jo sagtens være med en der var ældre eller yngre.
Så med fare for at det lyder som om jeg udvikler en mere og mere bred smag, så tværtimod; jeg åbner mine øjne, og forhåbentlig en dag også mit hjerte, for flere muligheder og dejlige mænd.

Inspiration til dit datingliv

Mit råd til dig denne gang er derfor: prøv at se bort fra alderen uanset hvor du finder dine dates. You never know!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Dating med Tinder i det virkelige liv

'Det er en pissegod idé!'
Således var ordene da jeg tænkte at det måtte være muligt at lave Tinder in real life. For der er så mange skønne mænd og kvinder lige dér, i det virkelig liv. En modig veninde sagde ja til at tage med og bruge en mandag aften sammen med mig.
Måske fordi det er nemmere at være to, i hvert til at hjælpe lidt på modet.

Live Tindering

For konceptet er klart; vi dropper Tinder og prøver i stedet livets lykkehjul på pladsen foran Torvehallerne i aften.

Køletasken er fyldt op med rosé, både for at kunne byde et glas til de heldige, men måske ligeså meget for at drikke os lidt mod til.
Tanken er simpel; vi parkerer vores veltrænede popo'er (min lidt mere fyldig efter 10 dage med velsmagende feriecroissanter i Frankrig), og kigger på mænd. Ja, jeg kan lige så godt sige det som det er, men vi er jo nødt til at kigge!
Når et potentielt emne rammer radaren så .... ja, så er det op på poterne og afsted! Og spørge om han har lyst til at drikke et glas vin, eller ses en dag. Charmerende og elegant selvfølgelig.
Men tænkt som en slags real life Tinder.

Hvad er det værste der kan ske?

Jeg oplever sjældent selv at blive approachet på gaden af mænd. Ikke bare en enkelt 'Vil du drikke en kop kaffe med mig?' forespørgsel.
Måske har vi helt glemt, i de sociale mediers nemhed, hvordan vi begår os når vi ser en dejlig én i det virkelig liv.
Jeg synes da, det er mega udfordrende at skulle spørge en fyr. For der er jo den reelle mulighed at han siger nej tak. Enten fordi han ikke er interesseret i mig eller fordi han allerede er afsat.
Og så er der hele det issue at han måske synes det er alt for aggressivt med en kvinde der selv tager initiativ.
Eller måske noget helt fjerde, at virkelighedens billede ikke er lige så retoucheret som det ofte er på Tinder og han derfor siger nej tak i forventningen om en retoucheret udgave kommer forbi senere.

Hvis det værste er at han siger nej, hvad så?!
Ja, så har han sagt nej og så må det være et spørgsmål om at spørge den næste dejlige.
For vi ved det jo godt... at når vi sidder der ved Torvehallerne, på kanten af Nyhavn, i Kongens Have, står til træning, mm., så er der tit nogen vi synes er ret fine i det og som vi godt kunne tænke os at lære at kende. Så må vi fiske videre!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Så drop dog din kæreste ...

Da jeg var i tyverne var jeg ligeglad med om en fyr havde en kæreste. Jeg tænkte at det var hans problem og ikke mit, hvilket jo for så vidt var rigtigt. Og jo egentlig stadig er. Men noget er sket. For ulig at jeg tidligere har tænkt; 'Jeg skulle da være en sløj høne, hvis ikke jeg kunne vippe en anden af pinden', så vil jeg ikke længere i dag, være hende den anden. Uanfægtet om jeg ønsker at være kæreste med ham eller ej.

Når han har en kæreste, men gerne vil ses

Nogen vil måske synes at det er en luksus med flere mænd der bejler til mig, men der har været en tendens på det sidste, at det er mænd med kærester.
Søde, skønne mænd, ja, men de har altså en kæreste!
I gamle dage, eller i hvert fald i mine tyvere, ville jeg have syntes det var helt vidunderligt at blive hentet i en lækker bil, kørt på fancy restaurant og få alt betalt. 
Jeg ville have syntes at det var det fedeste at få sendt søde sms'er med komplimenter og drømme for fremtiden.
Jeg ville have tilladt mig selv at skide på at der var en anden kvinde og nyde det der blev serveret for mig, uden de store skrupler.

Det kunne have været besnærende, men nu er det egentlig bare ynkeligt. Ikke et ord jeg ynder at bruge, men jeg tror de her mænd glemmer et par vigtige detaljer undervejs.

En gang utro...

... altid utro.
Én af mine første tanker med de her mænd er at hvis de kan gøre det her med mig, flirte med mig, kysse mig, forsøge at kurtisere mig, hvem andre gør de det så også med? For det ville alt andet lige være utopi at tro at det kun er mig der er den 'heldige'.
Og uanset det tilfælde at jeg var den eneste, så er det stadig svært at tro på en mand som er utro, i mere eller mindre grad.
I det ene tilfælde er der tale om en mand, som næsten lever to liv i hver sin by. Det vil sige at med en geografisk afstand og et job som påskriver et socialt liv, behøver damen derhjemme aldrig at finde ud af det.

Jeg vil ikke være rebound-pigen

Vi har allesammen haft dem. Ham eller hende, som var vilde med os, uden at vi måske selv var helt så fyr og flamme. Ham eller hende som var der når vi gik fra kæresten og som tog over. Holdt om os om natten, kyssede os og sagde at vi var dejlige.
Men jeg vil ikke være en rebound. Og jeg vil slet ikke være den kvinde som har den næste varme seng efter den kæreste han endnu ikke er gået fra.
I hvilken absurd verden tror en fyr, eller kvinde for den sags skyld, at det er attraktivt?

Så gå dog fra din kæreste!

Det er som om der er en tendens, blandt disse mænd til at ville have at jeg skal forpligte mig til en relation med dem, FØR de går fra deres kæreste. At vi i teorien skulle kunne diskutere om hvorvidt vi skulle være kærester. Der er fandme ikke meget kurtisering, drømmeri og flirteri over det.
Og det kan jeg ikke.
I teorien finde ud af om jeg vil være kæreste med en mand.
Jeg er med på at vi i nogle af livets sammenhænge kan drage nytte af, at der er et vist overlap. Men her er jeg mere i kategorien 'når vi flytter og det er smart at have en lejlighed til rådighed mens man maler den nye lejlighed', end jeg er i kæreste-overlap kategorien.

Jeg mister respekten for ham

Hvad der i tyverne var skidesødt og skønt i de her situationer, finder jeg i dag ynkeligt og det værste er, at jeg mister respekten for de mænd der ikke kan gør det forbi med deres egen kæreste inden de har lyst til at indlede en ny relation. For det er ærlig talt ikke særlig respektfuldt gjort overfor den kvinde de allerede har i deres liv.
Og så er det som om cirklen ender, for så er chancerne udtømte, for hvem kan indlede en relation med et menneske, respekten ikke eksisterer overfor?
Så drop dog din kæreste, hvis du tror at græsset er grønnere. Af respekt for hende. Eller bliv. Men uanset, så træf en beslutning, for det andet er hverken respektfuldt gjort overfor den ene eller den anden part. Jeg tænker også at man må gå og blive lidt små-skizo af det!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Jeg drikker først kaffe på 3. date...

Jeg gør det ikke. Ikke på vilkår. 
Tager på en date, som har ligeså lidt nerve som jeg selv i en tømmermandsramt udgave; kaffe og en gåtur rundt om søerne. Eller endnu værre; kaffe på en cafe. Sjaise Heise, nej tak! 
Det er uoriginalt, røvsygt og ikke mindst autopilotens højborg af uopfindsomhed.  
Men vigtigst af alt, det sætter hverken mig eller min date særligt godt i spil. 

Er der kemi, eller hvad?

Jeg hører tit sætningen, eller bliver spurgt om vi ikke lige kan mødes, for at tjekke om der er kemi. Jeg forstår godt behovet. I princippet.
Ofte kommer det fra kvinder i midten af trediverne, særligt til mine foredrag, som ikke gider spilde tiden.

For de vil bare rigtig gerne have nogle børn.

NU! 


Men der er jo altså en grund til at vi står midt i trediverne og ikke har fået børn endnu. Måske, hvis vi brugte samme energi og passion, som vi har gjort i vores karriere eller på at bygge vores firma op, ville vi have haft et ligeså passioneret og kærlighedsfyldt forhold.

Måske, det er selvfølgelig ingen garanti. 


Og at ville tjekke om der er kemi henover en generisk kop cafe latte over et cafebord er samme mission som at ville lave gourmetmad ud af dårlige ingredienser. It's a no go! 

Er du brændt af kærligheden?

Man siger at det ikke er kærligheden der gør ondt, men personen bag. Det er rigtigt i min bog. Måske nok snarere personerne.

For kærlighed er røvsmukt, pissesvært og fuldstændig vidunderligt... måske netop derfor søger de fleste af os den. Og måske særligt på grund af dens til tider lunefulde og flygtige karakter som er så fortryllende. 

Derfor søger vi den. Kærligheden.  Og måske også har fået den ind i livet. Og ud igen. 

Jeg holdt i onsdags foredraget Sådan får du en kæreste i Fredericia og et af de spørgsmål jeg stiller undervejs er; 'Er du blevet brændt af kærligheden?'. 


De svarer ja ved at række hånden op. Her sad der næsten 60 mennesker som allesammen var brændt af kærligheden. Det giver god mening for gennemsnitsalderen har været omkring midt/slut 30'erne. Da jeg stillede samme spørgsmål og tilføjede 'brændt flere gange af kærligheden', var det stortset samme antal. 

Er du åben for instant kemi?

Forestil dig et gammeldags jalousiskab, hvor man trækker fronten op fra bunden. Hver gang du er blevet såret, skuffet, ikke er blevet mødt i dine forventninger trækker fronten sig lidt mere op, skabet lukker lidt mere i.


Når du ligger der i fosterstilling med snot og tårer over det hele, og krammer en bøtte Ben & Jerry's så trækkes fronten lidt mere op på skabet. 


Du har sikkert allerede regnet ud at du er skabet og fronten der er trukket op er dine barrierer og parader. Dem der også får dig til at sige at du ikke vil spilde tiden. 
Lad os oversætte det med hvor åben du er for kærlighed. Knapt så meget måske, hvis dit jalousiskab er trukket godt op. 


Vælger du samtidig en røvsyg datingform, som ikke sætter dig eller din date særlig godt i spil, kan jeg faktisk godt forstå at der sjældent er kem,i der for enden af søerne... og at drømmen om at han/hun ligger dig ned i et Hollywoodkys bliver større og større sammen med frustrationerne og lyden af det biologiske ur der kimer højlydt. 

Hvornår skaber vi relationer?

Når vi griner ryger paraderne lidt.

Det er altså ikke særlig tit at jeg ser folk gå rundt om søerne og skraldgrine og at skulle grine på en date, på en gåtur, sætter ens indre stand up komikker under et vist pres. 


Når vi er sårbare danner vi relationer. Så connecter vi. Men det kræver at du lader paraderne falde og indvilliger i en anden datingform end gåturen, for det alt andet lige mere sandsynligt at du bliver sårbar hvis du skal klatre sammen med din date, fordi du er lidt højdeskræk, eller skal sejle i en GoBoat og bliver mindre perfekt, fordi du ikke ved hvordan man binder en båd rigtigt fast til havnekanten. 


Når vi rører ved hinanden udløses hormonerne oxytocin og endorfin og det er også med til at skabe connection. 

Så!

Ultimativt set, find en datingform, hvor du får nemmere ved at grine, være sårbar og kunne røre ved hinanden. Så ryger definitivt cafe-daten hvor antallet af cafe lattes er synonymt med hvor godt vi kan li hinanden. Det er røvsygt og giver ringe betingelser for at kemi og gnister kan opstå. 

Mangler du inspiration, så læs med om GoBoat date med Young Gun, Dobbelt date med Conversemanden, surferdate med en rættig lækker og dejlig fyr fra Ål'ern, og bliv inspireret til hvad du også kan gøre. 
Jeg garanterer dig at dit datingliv helt sikkert bliver sjovere og at du får bedre betingelser for at kærligheden kan opstå. 

Nej tak, til kaffe

På min Tinder profil står der at jeg først drikker kaffe og går rundt om søerne på 3. date... den er god nok - her får du et screendump af min profil :) 

Fyr den af derude... når vi skal på date, så kan det ligeså godt være lidt sjovere, lidt mere nærværende og med meget mindre autopilot. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

Foredragsholder med speciale I dating, kærlighed og alt det der får kærligheden til at lykkes // sexolog // coach // danselærer // kvinde // mor //