Hun skal bare knaldes, så hun har lyst til at binde sig…

... hun skal bare med hjem, have en orgasme, så får hun udløst oxytocin og så får hun lyst til at binde sig til en/ham' 

Tidligere på året var jeg med i et interview på Radio Nova i programmet i Seng med Nova. 

Og jeg var mildest talt rystet da jeg lagde telefonen på. 

Udtalelsen ‘Så kan man ligeså godt tage hende med hjem og knalde hende, give hende en orgasme så oxytocin udløses, for så får hun lyst til at forbinde sig til ham/én’ - er så korrekt citeret som jeg nu husker det, til trods for at min kæbe næsten hang helt nede på køkkenbordet. 

Udtalelsen kommer fra Morten Wagner som ejer datingsitet datingdk. 

Det er i en snak om hvor meget kemi vi kan forvente på første date og ulig mine to med-debatører, Morten og psykologen Mette Holm, i den samtale, tror jeg faktisk på, at man godt kan lave et godt ‘forarbejde’ inden man møder sin date, som kan være med til at skabe mere gnist. 

Forskning og dating

Jeg tror på forskningen, når den viser at dopamin stimulerer hjernens belønningscenter og følelser som lykke, glæde, passion og kærlighed. 

Jeg tror også på forskningen, når den viser at når to mennesker både deler en oplevelse som udløser dopamin og er en positiv oplevelse, har de mere lyst til at forbinde sig med hinanden. 

Jeg tror også på at udløsningen af kortisol, dit stress hormon i kroppen, sænker blodtilstrømningen til dine kønsdele og dermed sænker sexlysten, har en direkte indvirkning på om der udvikles gnist og lyst til at se din date igen. 

Og jeg tror også på, at oxytocinens niveau i din krop, har en direkte indvirkning på om du har lyst til at åbne dig op for den date du er sammen med, ligesom at hormonet har direkte indvirken på om du er rummelig og tålmodig, eller utålmodig og afvisende, om du er kærlig og empatisk, eller afvisende og egoistisk og om du er tillidsfuld og gavmild med alt fra penge, tanker og dine følelser eller i stedet har mistillid til dig date og er nærrig. 

Det er ikke noget jeg har fundet på.
Det er forskningsresultater. 

Hvordan fungerer kemi-tjekket egentlig for dig der dater, som gerne vil have en kæreste?

Så selvom vi lever i en verden, hvor vi gerne vil systematisere og være strategiske i vores indsats når vi dater, så tror jeg ikke særlig meget på; ‘Jeg skal bare lige tjekke om der er kemi-metoden’ som i min verden hurtig bliver et ønske om maximalt udbytte for minimal indsats. 

Lad os tage ‘kemi-tjek’ metoden, der typisk foregår over en kop kaffe. Nogen gange endda en søndag eftermiddag med tømmermænd, klemt ind imellem møder med veninder og meget andet. 

Forestil dig at du møder vedkommende således: 

Med et lavt oxytocin niveau, som gør dig lidt lukket, afvisende, egoitisk, mistroisk og mindre rummelig. Og samtidig med lidt stress i kroppen, som giver øget kortisol niveau, som sænker din sexlyst. 

Ikke den lækreste udgave, at møde et andet menneske i. 

Tilføj så en dateform, ved et cafebord, hvor I bare lige skal connecte og have en dyb samtale, hvor der ikke er mulighed for at røre ved hinanden, og uanset hvor meget i elsker kaffe, sjældent er særligt dopamin udløsende eller for den sags skyld, den kategori af oplevelser som giver lyst til at forbinde dig med et andet menneske. 

Lyder det som en stensikker opskrift til kemi?
Til at åbne dig op for et andet menneske?
Som basen, for at kunne spille et andet menneske godt? 

Jeg tror ikke på det. 

Hvad skal der til for at udvikle kemi på en date?

Tværtimod tror jeg på, at tager du som datende ansvar på egen indsats, kan du møde op på en date med et højt niveau af oxytocin, som gør dig mere åben, rummelig, tålmodig og kærlig. 

Vælger du samtidig en date-form, som stimulerer dopamindannelsen og som er en positiv oplevelse (der er altså ikke tale om at springe ud fra Storebæltsbroen eller nogen som vil jage en skræk i livet på din date), så får du helt automatisk foræret hormoner som stimulerer lyst generelt og ikke mindst lysten til at se din date igen. 

Du bestemmer selv hvilken ‘cocktail’ du blander til din næste date. 

Jeg tror på at udbytte afspejler indsats. Også når vi dater. 

Vil du have mere inspiration til et mere rigt, nærende og passioneret datingliv? Og/Eller forstå hvorfor du ikke bare møder en kæreste?

Så har jeg to muligheder til dig - den ene hvor vi ses til et online live et foredrag, den anden hvor du kan tage mig med, hvorend du er :) 

Mulighed nummer 1 - kom med til foredraget Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste

Online live foredraget holder jeg fire gange i september måned 2018. 

Det er de eneste fire gange, så det er med til at slå og da det er online, er det fuldstændig ligegyldigt hvor du bor, om bussen kommer til tiden, eller faktisk om du overhovedet kan på dagen, for du får, som en del af prisen for billetten adgang til en optagelse af foredraget i 7 fulde dage efter. 

Det er da smart!

Du kan komme med til foredrag, hjemme fra din egen stue, enten: 

12. september 

13. september 

18. september 

25. september 

Du kan deltage i foredraget, uanset om du er single og ønsker at blive klar til kærligheden sammen med en kæreste eller om du allerede er i et parhold, og ønsker at komme tættere på din kæreste og forstå kærlighedens anatomi meget bedre. 

Til foredraget får du:

♥️ Inspiration til hvordan du kan åbne dig for kærligheden

♥️ Svar på hvorfor du altid falder for den samme type igen og igen

♥️ Viden til at forstå hvordan dine kærlighedskomfortzoner spænder ben for dig

♥️ Viden til at forstå hvordan dit selvværd påvirker hvem du tiltrækker

♥️ ... og svar på hvorfor du render ind i den samme afvisning igen og igen

♥️ Og hvordan din barndom stadig påvirker dit valg af partner

Du får også: 

♥️ To timers live online foredrag 

♥️ Mulighed for at deltage, uanset hvor du bor - det kræver blot en stabil internetforbindelse 

♥️ 30 minutters Q&A efter foredraget 

♥️ Adgang til en optagelse af foredraget i 7 dage efter til hvis du vil se det igen, eller er forhindret i at deltage live på dagen

Foredraget varer to timer og derudover er der 30 minutters Q&A hvor Kirk svarer på så mange spørgsmål som muligt. 

En plads til foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste, som du kan deltage i, uanset hvor du bor, koster 99,- 

Feedback fra gæst til foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste - med foredragsholder Kirk Rønler 

Mulighed nummer 2 // Køb bogen Sådan får du en kæreste af Kirk Rønler

Lige nu kan du få min første bog; Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden til en skarp pris, hvor du får: 

1: Min bog, signeret personligt til dig 

2: Gratis porto med tracking

Bogen bliver sendt med kærlighed, i en lille kærlighedspakke til dig. 

Held & lykke med dit kærlighedsliv 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Foredragsholder med foredragene Sådan får du en kæreste & Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Danselærerinde med danseforløb kun for kvinder, baseret på danse stilarten groove dance. 

Er det kun tykke, der må have det dårligt med deres krop?

'HVOR ER DU KLAM DIN BILLIGE LUDER' 
'Hvorfor har du det dårligt, når du har den perfekte krop?' 
'Du har ikke ret til at have det dårligt med dig selv, når du er både pæn og slank' 

Det har været en god uge. 
Og så er det endda kun torsdag, mens jeg skriver denne blog. 

Alle tre kommentarer, er fra denne uge. 
På henholdsvis min instagram og facebook side. 

Den med luderen, der måtte jeg sgu lige kigge en ekstra gang og var glad for at jeg sad i virkelig dejligt selskab, som både gav en krammer og en lytter. 
Egentlig trak jeg på skulderen, for jeg er med på, at det siger mere om afsenderen, end om jeg selv. 

Er det kun de tykke der må have det dårligt?

Kommentarerne er ingenlunde unikke for lige den her uge. 
Jeg oplever dem ofte. 
Og jeg synes det er bullshit. 
For det svarer til at sige at det kun er de tykke der må have det dårligt med sin egen krop. 
Og hvornår er man så 'tyk nok' til det? 
Hvem afgør det? 

Og så er det noget bullshit, fordi forholdet til vores krop, har så uendeligt lidt at gøre med, hvad vi vejer. 
Jeg har vejet ti kilo mindre end idag. Har trænet 30 timer om ugen. 
Det gjorde ingen forskel. Tværtimod, vil jeg sige, at jeg var endnu mere nederen overfor min egen krop, i den periode. 
Jeg har udsat den for så meget, fordi jeg ville være tynd. Tynd nok. 
Men hvad er tynd nok? 
Når vi har et fucked up forhold til kroppen, skyldes det alt muligt andet. 

Der er så meget body shaming i vores samfund. 
Så er vi ikke rigtige fordi vi har rynker. 
For små læber. 
Ikke store nok bryster. 
Fyrene er ikke nok trænede, hvis ikke de kan fremvise guns. 

Vi har alt mulig grund til at købe et fitnessmedlemskab, hvis ikke røven sidder oppe i nakken. 
Eller en wrap-massage.detox-ting hos en behandler, som koster spidsen af en jetjager, hvis vi har appelsinhud. 

Vi er uværdige hvis ikke vi kan udvise nok kontrol til at tabe os og holde vægten. 
Man behøver ikke kigge særlig længe på forskellige medier, særligt dem hvor vi selv poster vores hverdag, hvor man hurtigt kan komme til at føle sig forkert. 

At jeg skulle have det mindre dårligt, end en der vejer 20 kilo mere. 
Hvorfor? 
At hun skulle være mere berettiget til at have det dårligt? 
Hvorfor? 
Eller ville det være nemmere, hvis vi kunne gøre det op sådan, at det var proportionelt? 
Vejer du ti procent mere end mig, må du have det ti procent mere dårligt med dig selv? 

Jeg tror ikke på, og min erfaring fortæller mig, at vores forhold til vores krop, afhænger af hvad vi vejer. 
Så skal vi ikke bare droppe det, der med at svine hinanden til og måle pik i form af, hvem der har det dårligt og hvem der har mest ret til det? 
Det handler ikke om vægt, men om dysfunktionelle familier, om selvtillid der er blevet mere hyldet end selvværd, om det perfekte som skulle være en målestok, vi alle kunne stræbe efter. 

Hvis du er nysgerrig på hvad det så er, der skal til, for at have et dejligt forhold til din krop, så tag med til et foredrag. 
Slut fred med din krop, er min historie. Også alt det, der ikke er pænt og instagrammable. 

Det er de værktøjer og åbenbaringer jeg har haft undervejs. 

Dem får du. 

Skal du med? 
Jeg er blandt andet i Aarhus d. 5. september, Aalborg d. 19. september, København d. 26. september, Odense d. 11. oktober og København d. 31. oktober 2017. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Jeg prøver stadig at slutte fred med min krop

Der er ikke den kur jeg ikke har prøvet. 
De magiske piller, jeg ikke har forsøgt mig med. 
Fordi jeg ville tabe mig. 

Af den overbevisning, at hvis jeg tabte mig, så blev alting bedre. 
Men det blev det ikke.
For jeg har tabt mig de der 3-5 kilo.
Flere gange. 
Og taget dem på igen. 

Men selv når jeg havde tabt kiloene, så var stemmerne i hovedet der stadig. 
Så var det appelsinhuden, den var gal med. Rynkerne eller de hvide pletter jeg har. 
Jeg var dybest set, stadig ikke perfekt. 

Jeg prøver stadig at slutte fred

For to år siden, skrev jeg et ærligt blog indlæg om at ville slutte fred med min krop og ikke udsætte den for alskens lort, piller, detox, kure, askese og meget mere. 

Tiden siden har været den vildeste rejse, for mig som menneske. Og for min krop. 
Og jeg er et andet sted idag. 

Rejsen blev til foredraget Slut fred med din krop, hvor flere end tusind kvinder har været forbi, for at blive klogere på dem selv og for at tage de spæde skridt imod et mere kærligt forhold til deres krop. 

Hvis jeg kunne solgte jeg gerne lykkeformularen på flaske. Tag disse 10 trin og bliv gladere for din krop. Det har jeg aldrig troet på. Og det forsøger jeg heller ikke at sælge. 

Tværtimod, er jeg meget ærlig om, at det at slutte fred med sin krop og begynde at behandle den med kærlighed, ikke er gjort over en nat. Men kræver arbejde med sind, sjæl og krop og for mig, har jeg været nødt til at stille mig selv, nogle store spørgsmål. 

Frygten for ikke at være tynd nok

Det siges at vi gør alting, enten ud af frygt eller kærlighed/tiltrækning. 
Da jeg stillede mig selv spørgsmålet om hvorfor jeg behandlede min krop som jeg gjorde, og lejlighedsvist stadig gør, når jeg bliver forvirret og for frygtsstyret, om jeg gjorde det jeg gjorde, ud af frygt eller kærlighed, var svaret frygt. 

For hvad var det jeg var bange for, hvis ikke jeg var tynd nok? Perfekt nok? 
Jeg var bange for at så var jeg ikke god nok. 
At hvis jeg var tyk, var jeg en taber. 
Og var jeg først ikke god nok, ville ingen elske mig. 
Er der ingen der elsker mig, så ender jeg alene. 

Det var frygten. 
Det er frygten der dukker op en gang imellem. 

Den handler ikke om min krop og hvordan den ser ud. 
Har jeg fundet ud af. 
Men den frygt stikker stadig sit hoved frem en gang imellem. 
Og skræmmer mig. 
Lejlighedvist overbeviser den mig om, at jeg skal gøre alt muligt, for at blive bedre. 

30  dages renselse og kiggen indad

Jeg er igang med min tredje uge med en challenge til mig selv. Den har jeg lavet sammen med min veninde Anne, så vi kan støtte hinanden. 
Opmuntringen var at min buksedragt strammede så meget, at jeg ikke turde at bukke mig ned, uden at være bange for at den spræk. 

Det duer ikke. 

Men i stedet for at gøre det, som jeg har gjort så mange gange før, at gå i krig med at veje mig og sætte alle mulige regler op, valgte jeg en anden vej. 

For jeg tror på at der er en grund til at buksedragten strammede. 
Mere end bare fordi jeg havde fornøjet mig lidt ekstra med rosé og hvidløgsbrød. 

Så de her 30 dage, som sikkert bliver til flere, er en form for renselse. 
Hvor jeg har forsøgt at sætte nogle guides op for mig selv og mit indtag. 
Ikke asketisk, men realistisk. 
Jeg har ikke vejet mig. 

Og der er to mål med denne challenge, som handler om alt andet end tal på vægten: 
1: Jeg vil gerne kunne passe min buksedragt igen, fordi jeg synes jeg er røvlækker i den
2: Og faktisk vigtigst: jeg har brug for at finde ud af, hvorfor jeg lige pludselig ikke kunne passe min buksedragt. Hvorfor jeg har trøstespist og lammet mig selv, for ikke helt at mærke efter?

At slutte fred, er en proces

For mig er det en proces, på lige linje med at gå til frisør, eller have bilen til mekaniker. 
Det skal gøres jævnligt. Bolte skal spændes. Kileremmen skal skiftes. 
Sådan er det også for mig og min krop. 
Jeg bliver hele tiden stillet overfor udfordringer af min krop, mit sind, vores samfund, mine relationer og overbevisninger. 

Så nu spænder jeg boltene igen. Får rettet frisuren til. 
Ikke for at blive perfekt. 
Men for hele tiden at bedre forstå mig selv og lade mine handlinger overfor mig selv og min krop, været drevet af kærlighed og ikke frygt. 

Foredraget Slut fred med din krop

Det er sådan en skøn rejse. 
Som jeg deler med dig til foredraget Slut fred med din krop. 
Foruden de åbenbaringer og værktøjer jeg bruger, for at skabe balance og ikke mindst bevidsthed i mit liv, så jeg bedre kan leve i kærlighed end frygt. 
Jeg tilføjer hele tiden nyt til foredraget, så har du set det før, så tøv ikke med at komme igen. 
Både du og jeg er allerede en anden, end sidst :) 

Min tourne starter d. 29. august i København og jeg kommer forbi en del byer, som du kan se her: 

29. august // København
5. september // Aarhus
19. september // Aalborg
26. september // København
11. oktober // Odense
31. oktober // København
28. november // København

Skal du med og blive inspireret? 

Når alle eks'erne bliver gift og får børn...

En gang imellem er det som om der er et kapløb imellem eks'er; hvem kommer først videre, hvem bliver først gift igen, får børn før den anden og hvem kan for alvor vinde samfundets kapløb om at forgælde sig, i et nyt håbløst hus-projekt der skal ligne Bo Bedre, mens au pair'en støvsuger og sylter russisk marmelade, for at det hele skal ligne at han/hun SÅ meget er kommet videre. Altså eks'en og ikke au pair'en.

Og måske er eks'en kommet videre. Og selvom jeg også er videre, så kan det alligevel godt gøre lidt naller når de allesammen er SÅ meget videre. Efter mig.
Mest fordi jeg ikke er, altså kommet videre, hvis vi måler i den gængse samfundsmålestok på ligusterhækskalaen; den klassiske 'hvor-etableret-er-jeg-skalaen' og ikke nødvendigvis 'hvor-lykkelig-og-i-ro-er-jeg-med-mig-selv-skalaen'. For jeg har ikke nogen kæreste. Eller fælles banklån for den sags skyld.

De får allesammen børn og bliver gift

Jeg har tre ekskærester. Altså sådan rigtige ekskærester.
Det er dem jeg har elsket højt og med de to af dem har jeg delt adresse og ja, en enkelt har jeg været gift med.
Og så er der 'de' løse bekendtskaber af mere eller mindre seriøs og vidunderlig art.
Og de er allesammen igang med at selvrealisere sig selv, få børn og blive gift.
Eksmanden er blevet gift igen.

Eks-eks'en er blevet far.

Sommerrøvhullet skal guddødemig også være far.

Journalisten, ham den søde, er begyndt at date igen, i hvert fald så meget at vores virkelig hyggelige form for rendez-vous er aflyst. Pis os!

Og ham der var den første gentleman i mit liv, mødte jeg for noget tid siden. På Randersgade. Hans gade. Hvor han havde en form for travlt med at fortælle mig at han var i gang med at købe lejlighed med hans nye kæreste.

Darwin byder ind i dating hækkeløbet

Og ligesom da eksmanden skrev at han skulle giftes, igen!, startede der en overlevelsesmekanisme indeni mig som ville have været Darwin værdig.
Jeg tror det sker i de fleste af os.
Forestil dig dette.
Min stemme går næsten i falset, smilet går fra den ene til den anden side, og superlativerne ryger ud af min mund som boede Lotte Heise indeni mig, om den her vidunderlige, lækre, spændstige, kloge, skønne, min-familie-er-allerede-vild-med-ham-mand (selvom de ikke har mødt ham endnu)... imens jeg prøver at aflæse om min eks er bare lidt ked af det?!

Men det er han ikke.
For de er videre.
Og det er jeg også.
Så hvorfor fanden står jeg der som en anden galning og mister totalt mig selv i et forsøg på at overbevise eks'en om at jeg er SÅ meget videre og lykkelig uden ham?!

Fordi vi har et samfund der på en eller anden måde hylder parforholdet og på en helt anden måde nærmest fortæller os at vi KUN kan være lykkelige når vi er i et parforhold.

This one goes out to...

... dig som er single, eller i parforhold for den sags skyld, og som har oplevet noget a la ovenstående. For det er jo nederen at stå der midt på Randersgade. Uanfægtet at vi er SÅ meget videre selv. Også selvom vi er videre og ikke har en kæreste.
Og også selvom vi ønsker alt det bedste til vores eks'er. Det gør jeg i hvert fald. Både de store kærligheder og de lidt mindre, som blot var vidunderlige natlige møder.

Foredrag med inspiration til dit datingliv

Vil du have inspiration til hvordan du kan bruge de gængse sites/apps på nye spændende måder til at få en date, inspiration hvordan du møder en date i det virkelig liv, hvordan du sætter en date op så du og dit date bedste muligt bliver sat i spil? Og er du modig nok til at turde at få rystet posen lidt i forhold til hvordan du ser på kærligheden og kærlige relationer?
Alt sammen for at få bedre muligheder for kærligheden?

Så tag med til foredraget Inspiration til dit datingliv. Der er datoer i både Jylland, på Fyn og i København løbende. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Ja, jeg har været gift!

Som en del af mit hjemmeside-system kan jeg se hvad folk søger på på mit site. De søger på 'lev', 'kærlighed' og 'skilsmisse'. Blandt andet.

Skilsmisse alligevel!?

Faktisk er næsten 15% af alle søgninger lavet den sidste måned på ordet 'skilsmisse'.
Min nysgerrighed er vakt og som en sulten sporhund gik min hjerne på jagt efter svar.
Måske i jagten på svar, så lad mig tilfredsstille den nysgerrighed du har derude :)

Kirk Rønler gift, virkelig?!

Ja jeg har været gift.
Og i dag er jeg skilt.
Hører nu til en helt ny kategori i de der check-af bokse; 'Fraskilt'. Det sikrede mig at jeg fortsat kunne have billige forsikringer hos Tjenestemændenes Forsikring, men ellers er det svært at se fordelene i det.
Og i en datingsammenhæng, så bliver fyrene som regel helt blå i hovedet når de finder ud af det!
Næste spørgsmål plejer at være 'Hvor længe var du gift?'... svar: 'Cirka 6 måneder'.
Typisk response: 'Nå for søren' og så bliver der som regel ret stille.
Jeg har simpelthen været gift Britney-style; short and sweet.

Militærfolkenes vetoret

Min eksmand... lyder fandme mærkeligt, selv at se på skrift! var i militæret og har altid vidst at hvis han en dag kom hjem og sagde at han ikke kunne udføre sit arbejde uden at vi var gift, ville jeg sige ja.

Men ellers ikke.

Vi overvejede det nogle gange, men jeg må indrømme: Jeg havde ikke lyst til at være gift. Jeg synes det er en frihedsberøvelse af de store.

Som egentlig ikke har noget at gøre med at skulle knalde udenom, men er nok for meget trold-vil-ikke-tæmmes.
Eller også er det bare fordi min barndomslære er, at når man bliver gift, så dør kærligheden. Det er nok mere det. For synes det er hyggeligt at være kærester, men jeg har ikke lyst til at miste den der store kærlighed én gang til i mit liv.
Men sådan blev det. Han skulle udsendes og vi skulle giftes. Og da han kom hjem blev vi skilt.

Den største sorg

Da først det var aftalt at vi skulle skilles, blev jeg den praktiske der gik i hamsterhjul-mode og fiksede.
Fiksede istandsættelse og salg af hus, advokat mig her og der og et nyt sted at bo.
Helt overskudsagtig og alt for meget fikser-typen med styr på detaljerne. Projektleder by heart!
Jeg er ikke sikker på at andre helt synes jeg var ligeså overskudsagtig i samme periode, men for en tid kørte det med praktikken.
I samme periode skifter jeg job og er netop blevet selvstændig med min første virksomhed også.
Jeg har fået mit drømmejob og 14 dage efter jeg er startet skal vi flytte pladser.
Og jeg bliver rasende!
Sur som jeg aldrig har været i mit voksne liv. Jeg skælder og smælder som en anden teenager der er blevet nægtet lommepenge.
Jeg vil undlade at citere hvad jeg blandt andet halvvejs råbte af vores driftsdirektør... men hold kæft hvor var det pinligt!
Senere den aften skrev jeg en sms til ham: 'Kære HH, undskyld for umanerlig dårlig opførsel i dag. Jeg er pt. ved at blive skilt og alt er ligesom i udu. Så det mest stabile i mit liv var egentlig det skrivebord jeg har haft i de sidste par uger.'
Han tog det pænt.

Samtidig er jeg flyttet ind i en lejlighed som er sat til salg. Så der er ikke noget i lejligheden.
Og lige dér... midt imellem 2 flyttekasser, en Ikea-pose, en seng med pludselig kun én dyne, i en lejlighed på Tagensvej, langt ude af min komfortzone, crashede alting.

Det var som at gå ind i en virkelig dårlig spartlet væg som tævede løs på mig. Ulykken og ensomheden kom løbende hånd i hånd og omfavnede mig klistrende og holdt godt fast. Der gik lang tid før de slap taget. Før jeg atter kunne ånde igen og se farverne på bladene.

Det er ubetinget den største sorg jeg nogensinde har oplevet. Men samtidig den største gave; at have elsket et andet menneske med hele mig og været blevet elsket for hele mig. Ikke kun når jeg var fantastisk og brillant, men også igennem sygdom og alt det andet knapt så kønne som livet også byder på.

Klar til dating og en kæreste

De sidste par år har budt på sommerflirts og natteroderier, dates af alt fra eklatant til fatal karakter og så alt det som har gjort at jeg lejlighedsvist har ringet en kammerat op og sagt: 'Hvad fanden er det der foregår med jer mænd...? I need a mans opinion!'.

Men nu er jeg egentlig klar og har lyst til at invitere kærligheden indenfor igen. Men hvordan? What to do i det her pulserende dating-liv? Måske du ligesom mig tænker at Tinder kun er til knald og hvad gør man så, hvis man heller ikke er til at have en penneven på et datingsite?
Den rejse tager jeg dig med til foredraget Sådan får du en kæreste - tiltræk den partner du længes efter, som handler om meget mere end 'bare' at finde alternativer til Tinder, når du er ensom om søndagen. 

Foredraget Sådan får du en kæreste - tiltræk den partner du længes efter

Er et foredrag der handler om dating. Et foredrag for singlen, som har lyst til at dykke ned i hvad der gør at du ikke 'bare' møder en kæreste. 

Det er et foredrag til dig der har lyst til at åbne dig for kærligheden og få gode redskaber fra personlig udvikling og sexologien leveret af Kirk Rønler, kåret som en af de 100 mest inspirerende kvinder af Femina. 

Foredraget om dating og kærlighed afholdes i hele landet, blandt andet: 

8. marts i Aarhus 

17. april i København 

17. maj i København 

26. juni i København 

Der kommer løbende flere datoer til - hold øje med kalenderen her.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Jeg drikker først kaffe på 3. date...

Jeg gør det ikke. Ikke på vilkår. 
Tager på en date, som har ligeså lidt nerve som jeg selv i en tømmermandsramt udgave; kaffe og en gåtur rundt om søerne. Eller endnu værre; kaffe på en cafe. Sjaise Heise, nej tak! 
Det er uoriginalt, røvsygt og ikke mindst autopilotens højborg af uopfindsomhed.  
Men vigtigst af alt, det sætter hverken mig eller min date særligt godt i spil. 

Er der kemi, eller hvad?

Jeg hører tit sætningen, eller bliver spurgt om vi ikke lige kan mødes, for at tjekke om der er kemi. Jeg forstår godt behovet. I princippet.
Ofte kommer det fra kvinder i midten af trediverne, særligt til mine foredrag, som ikke gider spilde tiden.

For de vil bare rigtig gerne have nogle børn.

NU! 

Men der er jo altså en grund til at vi står midt i trediverne og ikke har fået børn endnu. Måske, hvis vi brugte samme energi og passion, som vi har gjort i vores karriere eller på at bygge vores firma op, ville vi have haft et ligeså passioneret og kærlighedsfyldt forhold.

Måske, det er selvfølgelig ingen garanti. 

Og at ville tjekke om der er kemi henover en generisk kop cafe latte over et cafebord er samme mission som at ville lave gourmetmad ud af dårlige ingredienser. It's a no go! 

Er du brændt af kærligheden?

Man siger at det ikke er kærligheden der gør ondt, men personen bag. Det er rigtigt i min bog. Måske nok snarere personerne.

For kærlighed er røvsmukt, pissesvært og fuldstændig vidunderligt... måske netop derfor søger de fleste af os den. Og måske særligt på grund af dens til tider lunefulde og flygtige karakter som er så fortryllende. 

Derfor søger vi den. Kærligheden.  Og måske også har fået den ind i livet. Og ud igen. 

Jeg holdt i onsdags foredraget Sådan får du en kæreste i Fredericia og et af de spørgsmål jeg stiller undervejs er; 'Er du blevet brændt af kærligheden?'. 

De svarer ja ved at række hånden op. Her sad der næsten 60 mennesker som allesammen var brændt af kærligheden. Det giver god mening for gennemsnitsalderen har været omkring midt/slut 30'erne. Da jeg stillede samme spørgsmål og tilføjede 'brændt flere gange af kærligheden', var det stortset samme antal. 

Er du åben for instant kemi?

Forestil dig et gammeldags jalousiskab, hvor man trækker fronten op fra bunden. Hver gang du er blevet såret, skuffet, ikke er blevet mødt i dine forventninger trækker fronten sig lidt mere op, skabet lukker lidt mere i.

Når du ligger der i fosterstilling med snot og tårer over det hele, og krammer en bøtte Ben & Jerry's så trækkes fronten lidt mere op på skabet. 

Du har sikkert allerede regnet ud at du er skabet og fronten der er trukket op er dine barrierer og parader. Dem der også får dig til at sige at du ikke vil spilde tiden. 
Lad os oversætte det med hvor åben du er for kærlighed. Knapt så meget måske, hvis dit jalousiskab er trukket godt op. 

Vælger du samtidig en røvsyg datingform, som ikke sætter dig eller din date særlig godt i spil, kan jeg faktisk godt forstå at der sjældent er kem,i der for enden af søerne... og at drømmen om at han/hun ligger dig ned i et Hollywoodkys bliver større og større sammen med frustrationerne og lyden af det biologiske ur der kimer højlydt. 

Hvornår skaber vi relationer?

Når vi griner ryger paraderne lidt.

Det er altså ikke særlig tit at jeg ser folk gå rundt om søerne og skraldgrine og at skulle grine på en date, på en gåtur, sætter ens indre stand up komikker under et vist pres. 

Når vi er sårbare danner vi relationer. Så connecter vi. Men det kræver at du lader paraderne falde og indvilliger i en anden datingform end gåturen, for det alt andet lige mere sandsynligt at du bliver sårbar hvis du skal klatre sammen med din date, fordi du er lidt højdeskræk, eller skal sejle i en GoBoat og bliver mindre perfekt, fordi du ikke ved hvordan man binder en båd rigtigt fast til havnekanten. 

Når vi rører ved hinanden udløses hormonerne oxytocin og endorfin og det er også med til at skabe connection. 

Så!

Ultimativt set, find en datingform, hvor du får nemmere ved at grine, være sårbar og kunne røre ved hinanden. Så ryger definitivt cafe-daten hvor antallet af cafe lattes er synonymt med hvor godt vi kan li hinanden. Det er røvsygt og giver ringe betingelser for at kemi og gnister kan opstå. 

Mangler du inspiration, så læs med om GoBoat date med Young Gun, Dobbelt date med Conversemanden, surferdate med en rættig lækker og dejlig fyr fra Ål'ern, og bliv inspireret til hvad du også kan gøre. 
Jeg garanterer dig at dit datingliv helt sikkert bliver sjovere og at du får bedre betingelser for at kærligheden kan opstå. 

Nej tak, til kaffe

På min Tinder profil står der at jeg først drikker kaffe og går rundt om søerne på 3. date... den er god nok - her får du et screendump af min profil :) 

Fyr den af derude... når vi skal på date, så kan det ligeså godt være lidt sjovere, lidt mere nærværende og med meget mindre autopilot. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

Foredragsholder med speciale I dating, kærlighed og alt det der får kærligheden til at lykkes // sexolog // coach // danselærer // kvinde // mor //