En gang imellem er det som om der er et kapløb imellem eks'er; hvem kommer først videre, hvem bliver først gift igen, får børn før den anden og hvem kan for alvor vinde samfundets kapløb om at forgælde sig, i et nyt håbløst hus-projekt der skal ligne Bo Bedre, mens au pair'en støvsuger og sylter russisk marmelade, for at det hele skal ligne at han/hun SÅ meget er kommet videre. Altså eks'en og ikke au pair'en.
Og måske er eks'en kommet videre. Og selvom jeg også er videre, så kan det alligevel godt gøre lidt naller når de allesammen er SÅ meget videre. Efter mig.
Mest fordi jeg ikke er, altså kommet videre, hvis vi måler i den gængse samfundsmålestok på ligusterhækskalaen; den klassiske 'hvor-etableret-er-jeg-skalaen' og ikke nødvendigvis 'hvor-lykkelig-og-i-ro-er-jeg-med-mig-selv-skalaen'. For jeg har ikke nogen kæreste. Eller fælles banklån for den sags skyld.
De får allesammen børn og bliver gift
Jeg har tre ekskærester. Altså sådan rigtige ekskærester.
Det er dem jeg har elsket højt og med de to af dem har jeg delt adresse og ja, en enkelt har jeg været gift med.
Og så er der 'de' løse bekendtskaber af mere eller mindre seriøs og vidunderlig art.
Og de er allesammen igang med at selvrealisere sig selv, få børn og blive gift.
Eksmanden er blevet gift igen.
Eks-eks'en er blevet far.
Sommerrøvhullet skal guddødemig også være far.
Journalisten, ham den søde, er begyndt at date igen, i hvert fald så meget at vores virkelig hyggelige form for rendez-vous er aflyst. Pis os!
Og ham der var den første gentleman i mit liv, mødte jeg for noget tid siden. På Randersgade. Hans gade. Hvor han havde en form for travlt med at fortælle mig at han var i gang med at købe lejlighed med hans nye kæreste.
Darwin byder ind i dating hækkeløbet
Og ligesom da eksmanden skrev at han skulle giftes, igen!, startede der en overlevelsesmekanisme indeni mig som ville have været Darwin værdig.
Jeg tror det sker i de fleste af os.
Forestil dig dette.
Min stemme går næsten i falset, smilet går fra den ene til den anden side, og superlativerne ryger ud af min mund som boede Lotte Heise indeni mig, om den her vidunderlige, lækre, spændstige, kloge, skønne, min-familie-er-allerede-vild-med-ham-mand (selvom de ikke har mødt ham endnu)... imens jeg prøver at aflæse om min eks er bare lidt ked af det?!
Men det er han ikke.
For de er videre.
Og det er jeg også.
Så hvorfor fanden står jeg der som en anden galning og mister totalt mig selv i et forsøg på at overbevise eks'en om at jeg er SÅ meget videre og lykkelig uden ham?!
Fordi vi har et samfund der på en eller anden måde hylder parforholdet og på en helt anden måde nærmest fortæller os at vi KUN kan være lykkelige når vi er i et parforhold.
This one goes out to...
... dig som er single, eller i parforhold for den sags skyld, og som har oplevet noget a la ovenstående. For det er jo nederen at stå der midt på Randersgade. Uanfægtet at vi er SÅ meget videre selv. Også selvom vi er videre og ikke har en kæreste.
Og også selvom vi ønsker alt det bedste til vores eks'er. Det gør jeg i hvert fald. Både de store kærligheder og de lidt mindre, som blot var vidunderlige natlige møder.
Foredrag med inspiration til dit datingliv
Vil du have inspiration til hvordan du kan bruge de gængse sites/apps på nye spændende måder til at få en date, inspiration hvordan du møder en date i det virkelig liv, hvordan du sætter en date op så du og dit date bedste muligt bliver sat i spil? Og er du modig nok til at turde at få rystet posen lidt i forhold til hvordan du ser på kærligheden og kærlige relationer?
Alt sammen for at få bedre muligheder for kærligheden?
Så tag med til foredraget Inspiration til dit datingliv. Der er datoer i både Jylland, på Fyn og i København løbende.
Kærlig hilsen
Kirk Rønler
