Jeg har taget p-piller siden jeg var 18 år gammel. Hver dag, hvert år og ja, ganske indrømmet så har jeg også haft perioder hvor jeg mere har taget 3 piller af gangen, fordi jeg har haft glemt mine p-piller.
Det har været rigtig fint i mine unge år, men for et års tid siden, begyndte jeg at overveje at hoppe af mine p-piller til fordel for en naturlig cyklus.
Men jeg var ærlig talt ret bange for at gøre det, for jeg havde kun prøvet det en eneste gang, da jeg med min eks forsøgte at blive gravid og det resulterede i at jeg fik uren hud, tog på og slet ikke kunne genkende mig selv.
Så jeg var mildest talt ikke helt tryg ved det, men jeg havde et ønske om en mere 'ren' og naturlig krop.
Det var en veninde der præsenterede mig for Laura Grubb og sagde at hende skulle jeg tjekke ud og hoppe med på et af hendes webinars hvor hun fortæller om kvindens cyklus.
Og er du da gal en øjenåbner!
Da jeg havde hørt foredraget gik jeg derfra med en del mere info:
1: Det var tydeligt hvad jeg gik glip af i forhold til en naturlig cyklus
2: Og at en af gaverne var et mere 'nært' forhold til min krop
3: Gaven var også de fire faser i cyklus'en, som Laura kalder forår, sommer, efterår og vinter, som hver i sær er kendetegnet ved forskellig adfærd, humør, lyst og meget andet.
4: Jeg fik også en respekt for mig selv som kvinde og det min krop er designet til. Den er ikke lavet til at blive reguleret af kunstige hormoner
5: Jeg forstod at hver af de fire perioder i en cyklus har hver sin gave. At fasen menstruation er kendetegnet ved intuition, tilbagetrækning og også hvile. En periode jeg aldrig har givet mig selv tid til endsige lov til at bruge til at trække mig lidt tilbage. Omvendt ægløsningen hvor testosteronen fremmer risikovillighed og udadvendthed, som er en fantastisk tid for mig at holde foredrag i og optage nye videoer. Det er en mega effektiv tid for mig.
Selvom min frygt var reel, så gav Laura mig mere ro i sindet med hendes gratis foredrag og jeg smed efterfølgende mine p-piller og har været af dem i 8 måneders tid.
Hvordan er livet uden p-piller?
Den korte udgave: federe!
Jeg føler at jeg har fået meget mere:
1: Kontakt til min krop
2: Det jeg har lyst til og ikke har lyst til
3: En bedre fornemmelse af min intuition og også hvornår jeg fucker med den og ikke lytter til den
4: Sexlyst generelt.
5: Forståelse af min krop, respekt for den og mulighed for at forstå hvornår i min cyklus forskellige opgaver og aktiviteter ligger bedst
Du kan selv se et gratis online foredrag med Laura lige her.
Jeg er hoppet med på hendes online forløb om cyklussen, for både at blive klogere på hvorfor jeg har forskellige cravings og hvorfor jeg har forskellige udfordringer i min cyklus. Og bare for at forstå min cyklus og krop endnu bedre.
Kærlig hilsen
Kirk Rønler