Henover foråret har jeg deltaget i Laura Grubbs hormonforløb, som handler om at forstå sin cyklus og få et liv i bedre balance.
Indtil for et år siden, har jeg aldrig tænkt særlig meget over min cyklus. Der spiste jeg p-piller og ofte 3 af gangen, fordi jeg havde glemt at tage dem nogle dage.
Der lå pakker med p-piller i samtlige af mine tasker, fordi jeg helt igennem var elendig til at huske dem.
Det er den ærlige snak.
Lige indtil jeg mødte Laura til et af hendes gratis online foredrag hvor hun fortæller om cyklusen og hvad forskellene er på de fire forskellige perioder, hvad der kendetegner dem, og hvilke både gaver og udfordringer der kan være i de forskellige tidspunkter.
Den korte historie er at jeg hoppede af mine p-piller og blev nysgerrig på hvordan jeg kunne 'bruge' og respektere min cyklus optimalt. Hvem bedre til at gøre mig klogere på det, end Laura? Jeg huskede hende som kompetent, super dygtig og imødekommende og som en der brændte for det hun arbejder med og hele tiden igang med at specialisere sig endnu mere i hormoner og kvinder.
Online forløb med Laura Grubb 'Kvinde kend din cyklus'
Jeg tilmeldte mig Laura's online forløb, med fokus på den kvindelige cyklus og vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente mig inden.
Men er du vild, det behøvede jeg heldigvis heller ikke - for Laura er så tjekket at hun holdt mig totalt i hånden, på den virtuelle måde og det eneste jeg dybest set skulle have styr på, da jeg startede, var hvor jeg var i min cyklus.
Og med en tidligere anbefalet app til at holde styr på det (Clue), vidste jeg det præcist.
Derfra fik jeg hver uge en invitation til et nyt modul, som handlede om den periode jeg var i.
Til hver periode er der både:
- Viden om den enkelte periode i din cyklus
- Inspiration og værktøjer til hvordan du kan bruge den periode i forhold til dit arbejde, relationer, sex, selvudvikling og motion.
- Opskrifter på hvilken mad der kan støtte dig bedst i din periode
Derudover får du yoga og meditationsøvelser som støtter dig og som er super fede.
Hvad har jeg fået ud af Laura Grubbs online forløb?
Jeg har fået den vildeste åbenbaring i forhold til min cyklus.
Og en nyfunden respekt for både min krop, dens naturlighed og det at ikke fylde den med kunstige hormoner.
Jeg kan ikke forestille mig at jeg igen skal på hormonel prævention, det håber jeg i hvert fald ikke, for jeg føler at jeg får meget mere ud af min krop og en bedre kontakt til den ikke mindst, ved at være i min naturlige cyklus uden hormonel prævention.
Hos Laura har jeg lært hvad gaverne er i de enkelte fire perioder i min cyklus og hvordan jeg bedst muligt støtter op om dem, både i forhold til forskellige aspekter af mit liv, både arbejde, samvær med andre mennesker, sex, mm., men også hvordan jeg kan respektere og støtte mine forskellige perioder af min cyklus, så jeg opnår balance og ro i min krop.
Tak Laura, for at tage mig med på en rejse, jeg ikke ville have undværet.
Hvis du har lyst til at læse mere om Laura og dine muligheder indenfor cyklus og hormoner, kan du læse mere om hende her på hendes hjemmeside og her kan du følge hende på facebook.
Kærlig hilsen