Jeg prøver stadig at slutte fred med min krop

Der er ikke den kur jeg ikke har prøvet. 
De magiske piller, jeg ikke har forsøgt mig med. 
Fordi jeg ville tabe mig. 

Af den overbevisning, at hvis jeg tabte mig, så blev alting bedre. 
Men det blev det ikke.
For jeg har tabt mig de der 3-5 kilo.
Flere gange. 
Og taget dem på igen. 

Men selv når jeg havde tabt kiloene, så var stemmerne i hovedet der stadig. 
Så var det appelsinhuden, den var gal med. Rynkerne eller de hvide pletter jeg har. 
Jeg var dybest set, stadig ikke perfekt. 

Jeg prøver stadig at slutte fred

For to år siden, skrev jeg et ærligt blog indlæg om at ville slutte fred med min krop og ikke udsætte den for alskens lort, piller, detox, kure, askese og meget mere. 

Tiden siden har været den vildeste rejse, for mig som menneske. Og for min krop. 
Og jeg er et andet sted idag. 

Rejsen blev til foredraget Slut fred med din krop, hvor flere end tusind kvinder har været forbi, for at blive klogere på dem selv og for at tage de spæde skridt imod et mere kærligt forhold til deres krop. 

Hvis jeg kunne solgte jeg gerne lykkeformularen på flaske. Tag disse 10 trin og bliv gladere for din krop. Det har jeg aldrig troet på. Og det forsøger jeg heller ikke at sælge. 

Tværtimod, er jeg meget ærlig om, at det at slutte fred med sin krop og begynde at behandle den med kærlighed, ikke er gjort over en nat. Men kræver arbejde med sind, sjæl og krop og for mig, har jeg været nødt til at stille mig selv, nogle store spørgsmål. 

Frygten for ikke at være tynd nok

Det siges at vi gør alting, enten ud af frygt eller kærlighed/tiltrækning. 
Da jeg stillede mig selv spørgsmålet om hvorfor jeg behandlede min krop som jeg gjorde, og lejlighedsvist stadig gør, når jeg bliver forvirret og for frygtsstyret, om jeg gjorde det jeg gjorde, ud af frygt eller kærlighed, var svaret frygt. 

For hvad var det jeg var bange for, hvis ikke jeg var tynd nok? Perfekt nok? 
Jeg var bange for at så var jeg ikke god nok. 
At hvis jeg var tyk, var jeg en taber. 
Og var jeg først ikke god nok, ville ingen elske mig. 
Er der ingen der elsker mig, så ender jeg alene. 

Det var frygten. 
Det er frygten der dukker op en gang imellem. 

Den handler ikke om min krop og hvordan den ser ud. 
Har jeg fundet ud af. 
Men den frygt stikker stadig sit hoved frem en gang imellem. 
Og skræmmer mig. 
Lejlighedvist overbeviser den mig om, at jeg skal gøre alt muligt, for at blive bedre. 

30  dages renselse og kiggen indad

Jeg er igang med min tredje uge med en challenge til mig selv. Den har jeg lavet sammen med min veninde Anne, så vi kan støtte hinanden. 
Opmuntringen var at min buksedragt strammede så meget, at jeg ikke turde at bukke mig ned, uden at være bange for at den spræk. 

Det duer ikke. 

Men i stedet for at gøre det, som jeg har gjort så mange gange før, at gå i krig med at veje mig og sætte alle mulige regler op, valgte jeg en anden vej. 

For jeg tror på at der er en grund til at buksedragten strammede. 
Mere end bare fordi jeg havde fornøjet mig lidt ekstra med rosé og hvidløgsbrød. 

Så de her 30 dage, som sikkert bliver til flere, er en form for renselse. 
Hvor jeg har forsøgt at sætte nogle guides op for mig selv og mit indtag. 
Ikke asketisk, men realistisk. 
Jeg har ikke vejet mig. 

Og der er to mål med denne challenge, som handler om alt andet end tal på vægten: 
1: Jeg vil gerne kunne passe min buksedragt igen, fordi jeg synes jeg er røvlækker i den
2: Og faktisk vigtigst: jeg har brug for at finde ud af, hvorfor jeg lige pludselig ikke kunne passe min buksedragt. Hvorfor jeg har trøstespist og lammet mig selv, for ikke helt at mærke efter?

At slutte fred, er en proces

For mig er det en proces, på lige linje med at gå til frisør, eller have bilen til mekaniker. 
Det skal gøres jævnligt. Bolte skal spændes. Kileremmen skal skiftes. 
Sådan er det også for mig og min krop. 
Jeg bliver hele tiden stillet overfor udfordringer af min krop, mit sind, vores samfund, mine relationer og overbevisninger. 

Så nu spænder jeg boltene igen. Får rettet frisuren til. 
Ikke for at blive perfekt. 
Men for hele tiden at bedre forstå mig selv og lade mine handlinger overfor mig selv og min krop, været drevet af kærlighed og ikke frygt. 

Foredraget Slut fred med din krop

Det er sådan en skøn rejse. 
Som jeg deler med dig til foredraget Slut fred med din krop. 
Foruden de åbenbaringer og værktøjer jeg bruger, for at skabe balance og ikke mindst bevidsthed i mit liv, så jeg bedre kan leve i kærlighed end frygt. 
Jeg tilføjer hele tiden nyt til foredraget, så har du set det før, så tøv ikke med at komme igen. 
Både du og jeg er allerede en anden, end sidst :) 

Min tourne starter d. 29. august i København og jeg kommer forbi en del byer, som du kan se her: 

29. august // København
5. september // Aarhus
19. september // Aalborg
26. september // København
11. oktober // Odense
31. oktober // København
28. november // København

Skal du med og blive inspireret? 

Stolt foredragsholder med lidt søndagsblær!

Jeg har tænkt mig, at prale af mig selv. 
Hylde, at jeg gør det skidegodt. 

Jeg har stået på en scene i mange år, men det er først fra april sidste år, altså lidt mere end et års tid, at jeg professionelt har holdt foredrag. 

Og stået der. 
Med min historie om min krop og syn på dating og kærlighed. 

Mere end 1.500 gæster har hørt foredragene, som jeg har budt velkommen til både i Aalborg, Odense, Vejle, Viborg, Horsens, Aarhus, København og Fredericia. 
Foredragene er flyttet hjemmefra i København og nu er der fuldt hus hver gang jeg byder velkommen i Onkel Dannys forsamlingshus på Vestebro en gang om måneden. 

Det useriøse foredrag

Jeg har aldrig været topkreativ med at navngive koncepter og produkter.
Egentlig er jeg bedst til bare at kalde tingene det de hedder.
Det samme med de to foredrag: Slut fred med din krop & Sådan får du en kæreste, inspiration til dit datingliv. 

Min oplevelse har været, at flere indledningsvist har haft en forventning om, at det nok ville være en lang aften med klicheer. 
Særligt foredraget om kroppen. 

Så hvad siger de andre om foredraget Slut fred med din krop?

Det kan jeg jo sagtens sige, at det ikke er. At det er et foredrag, der fokuserer på at give dig konkrete værktøjer og redskaber til dit liv og dit forhold til kroppen. 
Men egentlig er der så mange andre, der siger det bedre. 
For ofte har jeg besøg af bloggere og dem har jeg valgt at give ordet til i stedet. 

'Kirk formåede nemlig at gøre et emne, der i min optik kan være virkelig svært at snakke om, til noget, der både var alvorligt, humoristisk, selvreflekterende og ikke mindst en virkelig positiv oplevelse.' 
- Simone Thrane Nielsen, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Jeg var til at starte med lidt skeptisk omkring foredraget, og tænkte, gad vide hvad det er vi skal høre om. Jeg havde kun hørt godt om foredraget, meeen må indrømme jeg var lidt spændt. Alligevel var det et foredrag som på mange måder var rigtig godt, jeg fik flere gange en lille klump i maven, men den blev hurtigt erstattet af en form for glæde over, at jeg faktisk ikke var den eneste der havde det på den måde.'
- Christina Holm Svarer, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Jeg var temmelig kæphøj på forhånd. Så det var egentlig sådan lidt “spændende nok, men nok tvivlsomt, hvad Kirk kan lære mig om min krop, jeg har styr på mig; Dette foredrag må være for buttede, kvinder der har det dårligt med at være buttet! 
Først blev jeg egentlig lidt vred, og tænkte, Kirk for dælen! Hvad bilder du dig egentlig ind! Følte mig sgu temmelig blottet, og ikke mindst gennemskuet! “Det kan hun sgu da ikke være bekendt? – at være SÅ ærlig, har hun ikke lært at holde facaden ?!“
Ja! – Det kunne ha’ været min historie, men det var det ikke, det var Kirks, fordi kun hun er modig nok til at fortælle den!!
Selv om vi er to kvinder, fra samme årgang, så er der bare noget ved Kirk, som gør at hun virker ældre, måske 10 år. Ikke på udseende! Nej bevares, hun er så smuk, og så fin!!! – men Hun er så rig på livserfaring, at min egen blegner i forhold til. Hun kunne ha’ været min tvilling, men jeg ser hende lidt mere som den seje store søster, jeg altid har ønsket mig. For hun er modig, at stå frem, og fortælle om sine udfordringer og om viljen til at ændre på det, der ikke er godt nok.' 
- Trine Frederikke, blogger - læs hele anmeldelse her.

Og hvad siger de så om foredraget Sådan får du en kæreste?

'Kirk satte uden tvivl nogle tanker igang hos mig, og det gjorde hun, imens hun på bedste vis brugte sit charmerende væsen, sin humor og sine personlige erfaringer indenfor feltet. For her er en dame, som ikke leger ekspert ud fra nogle idéer, hypoteser og fornemmelser. Kirk Rønler er en foredragsholder, som virkelig bruger sine personlige erfaringer, gode som mindre gode, og derfor i den grad bruger sig selv til at videreformidle sine budskaber til sit publikum. Du tror på det hun siger, fordi der er “proof of concept”. 
Sådan HELT seriøst, så står jeg tilbage efter foredraget med en stor lyst til at date igen. Jeg har mega meget lyst til at gøre det på en anden måde, og droppe de traditionelle dates.'
- Redaktører, Miss Grey, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Foredraget var let fordøjeligt, og skide sjovt – en stand up’er værdig, med skønt kropssprog og dejlig mimik, så var det spræng fyldt med pinlige og hysterisk morsomme historier, som røg i min rygsæk, under “don’t try this at home“… For så modig er jeg bare slet ikke endnu...' 
- Trine Frederikke, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Kirk, din selvindsigt, selvironi og så det faktum, at du er den skønneste og mest nærværende fortællerske, gjorde aftenens foredrag til en oplevelse, som jeg synes, at alle, også dem i parforhold, skal unde sig selv. Som single kan man godt føle sig til lidt kørt fast i forestillinger om, hvordan tingene burde være. Og på at man ikke orker én eneste kaffedate mere eller én mere tur om de forbistrede søer. Du giver indsigt og rusker i forestillingen om, hvordan tingene burde være. For hvem bestemmer egentlig det udover en selv. Man kan mærke dig i alt hvad du laver. Uanset om der danses eller fortælles.'
- Karin, gæst ved foredrag i København

Jeg tør godt sige det højt

Det er nogle pissegode foredrag jeg holder. 
Både Slut fred med din krop, som giver dig min historie og en ordentlig spandfuld værktøjer til at forstå hvordan skam, skyggesider, indre kritiker, sevværd, mm., spiller ind på forholdet til din krop.

Og Sådan får du en kæreste foredraget, som inspirerer dit datingliv og drejer i dit kærlighedskalejdoskop. Både den måde du betragter verden på, kærligheden, dig selv og dine relationer. 

Kom! 

Hvis ikke du har haft fornøjelsen endnu, er det stadig muligt. 
De næstkommende foredrag er blandt andet: 

Tirsdag d. 20. juni i København
Torsdag d. 29. juni i Holbæk
Tirsdag d. 19. september i Aalborg
Onsdag d. 11. oktober i Odense

Og mange flere datoer kommende løbende til. 
På alle datoer holder jeg begge foredrag. 
Hvis du vil nappe en billet og læse mere, så ser her.  

Jeg vil glæde mig til at tage imod dig! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler - Stolt foredragsholder

Når alle eks'erne bliver gift og får børn...

En gang imellem er det som om der er et kapløb imellem eks'er; hvem kommer først videre, hvem bliver først gift igen, får børn før den anden og hvem kan for alvor vinde samfundets kapløb om at forgælde sig, i et nyt håbløst hus-projekt der skal ligne Bo Bedre, mens au pair'en støvsuger og sylter russisk marmelade, for at det hele skal ligne at han/hun SÅ meget er kommet videre. Altså eks'en og ikke au pair'en.

Og måske er eks'en kommet videre. Og selvom jeg også er videre, så kan det alligevel godt gøre lidt naller når de allesammen er SÅ meget videre. Efter mig.
Mest fordi jeg ikke er, altså kommet videre, hvis vi måler i den gængse samfundsmålestok på ligusterhækskalaen; den klassiske 'hvor-etableret-er-jeg-skalaen' og ikke nødvendigvis 'hvor-lykkelig-og-i-ro-er-jeg-med-mig-selv-skalaen'. For jeg har ikke nogen kæreste. Eller fælles banklån for den sags skyld.

De får allesammen børn og bliver gift

Jeg har tre ekskærester. Altså sådan rigtige ekskærester.
Det er dem jeg har elsket højt og med de to af dem har jeg delt adresse og ja, en enkelt har jeg været gift med.
Og så er der 'de' løse bekendtskaber af mere eller mindre seriøs og vidunderlig art.
Og de er allesammen igang med at selvrealisere sig selv, få børn og blive gift.
Eksmanden er blevet gift igen.

Eks-eks'en er blevet far.

Sommerrøvhullet skal guddødemig også være far.

Journalisten, ham den søde, er begyndt at date igen, i hvert fald så meget at vores virkelig hyggelige form for rendez-vous er aflyst. Pis os!

Og ham der var den første gentleman i mit liv, mødte jeg for noget tid siden. På Randersgade. Hans gade. Hvor han havde en form for travlt med at fortælle mig at han var i gang med at købe lejlighed med hans nye kæreste.

Darwin byder ind i dating hækkeløbet

Og ligesom da eksmanden skrev at han skulle giftes, igen!, startede der en overlevelsesmekanisme indeni mig som ville have været Darwin værdig.
Jeg tror det sker i de fleste af os.
Forestil dig dette.
Min stemme går næsten i falset, smilet går fra den ene til den anden side, og superlativerne ryger ud af min mund som boede Lotte Heise indeni mig, om den her vidunderlige, lækre, spændstige, kloge, skønne, min-familie-er-allerede-vild-med-ham-mand (selvom de ikke har mødt ham endnu)... imens jeg prøver at aflæse om min eks er bare lidt ked af det?!

Men det er han ikke.
For de er videre.
Og det er jeg også.
Så hvorfor fanden står jeg der som en anden galning og mister totalt mig selv i et forsøg på at overbevise eks'en om at jeg er SÅ meget videre og lykkelig uden ham?!

Fordi vi har et samfund der på en eller anden måde hylder parforholdet og på en helt anden måde nærmest fortæller os at vi KUN kan være lykkelige når vi er i et parforhold.

This one goes out to...

... dig som er single, eller i parforhold for den sags skyld, og som har oplevet noget a la ovenstående. For det er jo nederen at stå der midt på Randersgade. Uanfægtet at vi er SÅ meget videre selv. Også selvom vi er videre og ikke har en kæreste.
Og også selvom vi ønsker alt det bedste til vores eks'er. Det gør jeg i hvert fald. Både de store kærligheder og de lidt mindre, som blot var vidunderlige natlige møder.

Foredrag med inspiration til dit datingliv

Vil du have inspiration til hvordan du kan bruge de gængse sites/apps på nye spændende måder til at få en date, inspiration hvordan du møder en date i det virkelig liv, hvordan du sætter en date op så du og dit date bedste muligt bliver sat i spil? Og er du modig nok til at turde at få rystet posen lidt i forhold til hvordan du ser på kærligheden og kærlige relationer?
Alt sammen for at få bedre muligheder for kærligheden?

Så tag med til foredraget Inspiration til dit datingliv. Der er datoer i både Jylland, på Fyn og i København løbende. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Tinder i det virkelige liv

Håret var boppet op, øreringene sat i og min tøjstil var en blanding af rock og feminin med girly stilletter til. Et bevidst valg og sammen med min wingwoman, som kom i en lækker boheme farverig lang kjole og good looks, var vi sgu et lækkert sæt kvinder, denne mandag aften. Klar til at prøve Live Tindering. 

Måske var det, det lidt overskyede vejr og udsigten til skybrud der gjorde at der var relativt mennesketomt ved Torvehallerne, eller også har det være Københavnernes Tisvilde tømmermænd, der holdt dem hjemme.
I hvert fald var pladsen der normalt bugner af skønne mennesker, næsten tom og jo derfor ikke det bedste udgangspunkt for vores dating-eksperiment.
Så vi tager en hurtig beslutning; pakker roséen ned og smutter i den anden ende af Torvehallerne og der var straks mere bid!

Manden i den lyserøde skjorte

Vi planter os på en bænk og spejder. Faktisk overhovedet ikke diskret, men nu var vi jo også på en mission. Vi havde nemlig en mission om at komme hjem med én date hver. Altså ikke hjem med på aftenen, men en aftale om en date.

Bag alt for tykke oliventræer ser vi en lyserød skjorte, på en (på afstand) pæn mand. Han sidder sammen med en charmerende mand i blå polo og straks falder samtalen på hvordan vi mon kan approache dem.
'Er de bøsser, siden de er ude sammen?'
'Eller er det bare to mænd, som har fået fri af konerne...?'
Tankerne og spørgsmålene er mange og ingen af os får helt taget os mod til at snakke med dem.
Måske det er fordi den første flaske rosé er røget ned, at jeg tager mod til mig. Retter mig op og går, så stabilt som det nu kan lade sig gøre i 10 centimeters hæle, henover brostenene og siger 'hej drenge'.
Det viser sig at de begge er afsat. Øv!
Men de synes at initiativet og tanken var fed og havde de bare være singler, ja så havde vi kunnet pakke sammen allerede der, for så havde det været et meget fint match.

Papirøen, Kødbyen eller Værnedamsvej?

Vi må videre.
Der er ikke flere muligheder ved Torvehallerne og i højt humør og sang, cykler vi mod Bar7, som viser sig at være lukket, for derfra at fortsætte mod Kødbyen.... meeeennn... så kunne vi jo også slå et smut forbi Falernum.
Skarpt sving til højre leder os på Værnedamsvej og en benhård beslutning, blev at vi endte på Viggo's fordi det var der, der var bedst muligheder.

Det er som om Værnedamsvej er skabt til flirt. Københavns Little Paris charmer på en sommeraften og inden længe er der gevinst.
Altså med en pæn ung mand.
Vi er dog lidt i tvivl om, om hende der går ved siden af er hans kæreste, om end de ser meget platoniske ud. Men det kunne jo være de bare var uvenner eller havde været gift i tusind år.

Nej, nej, nej, nej, nej!

Det er ikke hans kæreste. Hun sidder tilgengæld derhjemme og venter på ham. Øv!
Så vi sender ham videre ud i sommernatten med en hilsen om at han da er en lækker sag, måske Karma opfatter den og bytter med en single i næste runde.
Nordmanden der sad længere nede var heller ikke single og ham der trissede forbi med en sixpack i hånden svarede 'Jeg er single. Cirka. Men altså jeg kan ikke date, for jeg ser for mange andre allerede nu'. Det er da ærlig snak.
At vi så blev inviteret på øl og smøger længere nede af gaden, valgte vi ikke at følge op på.

Meget mærkelig mand

Jeg ser ham kun bagfra. En høj mand, cool hår, hvid t-shirt, pæn bygning og bagfra ja der ser han sgu meget godt ud! Det er en stakket vurdering, I know, men på det her tidspunkt har afslagene regnet ned over os og Aperol'en blevet tilsvarende større og større.
Måske som en form for trøst, jeg ved det ikke.
Min veninde fanger ham på hjørnet.
Vi har på det her tidspunkt indledt en ny taktik hvor det ene spørger for den anden. Lidt teenageagtigt, men der er altså også noget sødt og charmerende over sætningen 'min veninde synes du ser ret dejlig ud' og den er alt andet lige mindre aggressiv end selv at spørge, når nu vi samtidig forsøgte at skåne mændenes følelse af at kvinder kan alting selv og være bare en anelse afvæbnende i vores facon).

På afstand kan jeg se følgende kropssprog: armene over kors, fødder der skraber op af benene og dybest set bare en mand i ubehag. Så jeg tænker, det ikke bliver til noget og snakker videre med de Australiere og Irere der sætter sig ved siden af.
Efter noget tid kommer min veninde tilbage og beretter at han sagde nej, for han var lidt genert og usikker og hvad nu hvis det blev akavet at møde mig og ud af den tangent.
Men han var dog single!

Vi tænker ikke mere over det og indstiller jagten for aftenen, i godt selskab af nye venner.
Men så sker der det mærkelige at den samme mand begynder at turnere op og ned af Værnedamsvej, ind og ud af Viggo's, men uden at tage kontakt. Det bliver så underligt at jeg tager mig selv i, kun at studere fortovet. Og her var han bange for at et enkelt møde ville blive akavet!

What did you learn in school today?

Det blev altså ikke til dates.
Hverken til min veninde eller jeg selv.
Det blev i stedet til spændende samtaler om dating i Australien og Irland og om mænd og kvinders udviklede kønsroller. Og ikke mindst en stående invitation hvis vi nogensinde kommer til Melbourne.

Og så blev det ikke mindst til en god øvelse i bare at spørge.
Måske var det, det vigtigste vi skulle have med os, for vi har begge mere mod på at spørge den næste dejlige vi ser om han har lyst til at drikke et glas vin med os.

Det er sgu da ret sejt.

Også selvom det var en aften med det ene afslag efter det andet. Pyt!

Dating udfordring til dig

Så min udfordring til dig er; spørg den næste dejlige du ser, eller send din veninde/ven hen og spørge. Det er meget sødt og jo ret dejligt at blive spurgt. Så lad os spørge hinanden mere i det virkelige liv i stedet for i ly af apps og sites. Lad os være modige sammen!

Tager du udfordringen op?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Kysser du dem allesammen...?

Som en bekymret storesøster kigger hun på mig og siger; 'Pas nu på din yoni!' og tilføjer 'Ikke noget med at kysse hele byen, Kirk!'.

Ordene er fra en god bekendt, som jeg holder meget af og jeg elsker konceptet at jeg ude i denne verden har en masse 'storesøstre' som passer på mig og som altid er et godt kompas for hvornår jeg er på afveje og hvornår jeg følger mit brand.

Kirk, kysser du dem allesammen?

Men nu er det ikke sådan at sommerens dating-projekt handler om en lang liste af mænd, eller om at kysse dem allesammen, eller for den sags skyld mere end det.

Hvad kan denne datingblog?

Dating bloggen handler om at give dig inspiration til dit datingliv; 
- Hvordan du kan møde en potentiel partner, når ikke det skal være på den klassiske Tinder-facon
- De refleksioner jeg gør mig undervejs, som udvider min horisont og syn på kærligheden
- Hvordan du kan bruge de klassiske dating-værktøjer på en ny og mere interessant måde
- Hvordan du kan sætte dig selv mere i spil og få inspiration til de faktiske dates

At inspirere dig til det, betyder selvfølgelig at jeg har valgt at gå forrest, men det betyder heldigvis ikke at jeg hverken behøver at kysse eller knalde dem allesammen for at kunne inspirere dig. Håber jeg :)

Og så handler sommerens dating projekt jo også om at jeg ret godt kunne tænke mig at møde en skønsom mand selv. Og fordi jeg tror på, at ingen af os ved hvor kærligheden bor, har jeg valgt, i min helt egen stil, at gøre det på en anden måde end den vanlige. Og jeg tager dig med på den rejse.

Tak for bekymringen, melder alt OK fra dating bloggen!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... der er i øvrigt foredrag om dating. Med mig. Sådan et hvor du griner helt vildt. OG får tips til et meget sjovere datingliv. Læs med her.

Jeg drikker først kaffe på 3. date...

Jeg gør det ikke. Ikke på vilkår. 
Tager på en date, som har ligeså lidt nerve som jeg selv i en tømmermandsramt udgave; kaffe og en gåtur rundt om søerne. Eller endnu værre; kaffe på en cafe. Sjaise Heise, nej tak! 
Det er uoriginalt, røvsygt og ikke mindst autopilotens højborg af uopfindsomhed.  
Men vigtigst af alt, det sætter hverken mig eller min date særligt godt i spil. 

Er der kemi, eller hvad?

Jeg hører tit sætningen, eller bliver spurgt om vi ikke lige kan mødes, for at tjekke om der er kemi. Jeg forstår godt behovet. I princippet.
Ofte kommer det fra kvinder i midten af trediverne, særligt til mine foredrag, som ikke gider spilde tiden.

For de vil bare rigtig gerne have nogle børn.

NU! 

Men der er jo altså en grund til at vi står midt i trediverne og ikke har fået børn endnu. Måske, hvis vi brugte samme energi og passion, som vi har gjort i vores karriere eller på at bygge vores firma op, ville vi have haft et ligeså passioneret og kærlighedsfyldt forhold.

Måske, det er selvfølgelig ingen garanti. 

Og at ville tjekke om der er kemi henover en generisk kop cafe latte over et cafebord er samme mission som at ville lave gourmetmad ud af dårlige ingredienser. It's a no go! 

Er du brændt af kærligheden?

Man siger at det ikke er kærligheden der gør ondt, men personen bag. Det er rigtigt i min bog. Måske nok snarere personerne.

For kærlighed er røvsmukt, pissesvært og fuldstændig vidunderligt... måske netop derfor søger de fleste af os den. Og måske særligt på grund af dens til tider lunefulde og flygtige karakter som er så fortryllende. 

Derfor søger vi den. Kærligheden.  Og måske også har fået den ind i livet. Og ud igen. 

Jeg holdt i onsdags foredraget Sådan får du en kæreste i Fredericia og et af de spørgsmål jeg stiller undervejs er; 'Er du blevet brændt af kærligheden?'. 

De svarer ja ved at række hånden op. Her sad der næsten 60 mennesker som allesammen var brændt af kærligheden. Det giver god mening for gennemsnitsalderen har været omkring midt/slut 30'erne. Da jeg stillede samme spørgsmål og tilføjede 'brændt flere gange af kærligheden', var det stortset samme antal. 

Er du åben for instant kemi?

Forestil dig et gammeldags jalousiskab, hvor man trækker fronten op fra bunden. Hver gang du er blevet såret, skuffet, ikke er blevet mødt i dine forventninger trækker fronten sig lidt mere op, skabet lukker lidt mere i.

Når du ligger der i fosterstilling med snot og tårer over det hele, og krammer en bøtte Ben & Jerry's så trækkes fronten lidt mere op på skabet. 

Du har sikkert allerede regnet ud at du er skabet og fronten der er trukket op er dine barrierer og parader. Dem der også får dig til at sige at du ikke vil spilde tiden. 
Lad os oversætte det med hvor åben du er for kærlighed. Knapt så meget måske, hvis dit jalousiskab er trukket godt op. 

Vælger du samtidig en røvsyg datingform, som ikke sætter dig eller din date særlig godt i spil, kan jeg faktisk godt forstå at der sjældent er kem,i der for enden af søerne... og at drømmen om at han/hun ligger dig ned i et Hollywoodkys bliver større og større sammen med frustrationerne og lyden af det biologiske ur der kimer højlydt. 

Hvornår skaber vi relationer?

Når vi griner ryger paraderne lidt.

Det er altså ikke særlig tit at jeg ser folk gå rundt om søerne og skraldgrine og at skulle grine på en date, på en gåtur, sætter ens indre stand up komikker under et vist pres. 

Når vi er sårbare danner vi relationer. Så connecter vi. Men det kræver at du lader paraderne falde og indvilliger i en anden datingform end gåturen, for det alt andet lige mere sandsynligt at du bliver sårbar hvis du skal klatre sammen med din date, fordi du er lidt højdeskræk, eller skal sejle i en GoBoat og bliver mindre perfekt, fordi du ikke ved hvordan man binder en båd rigtigt fast til havnekanten. 

Når vi rører ved hinanden udløses hormonerne oxytocin og endorfin og det er også med til at skabe connection. 

Så!

Ultimativt set, find en datingform, hvor du får nemmere ved at grine, være sårbar og kunne røre ved hinanden. Så ryger definitivt cafe-daten hvor antallet af cafe lattes er synonymt med hvor godt vi kan li hinanden. Det er røvsygt og giver ringe betingelser for at kemi og gnister kan opstå. 

Mangler du inspiration, så læs med om GoBoat date med Young Gun, Dobbelt date med Conversemanden, surferdate med en rættig lækker og dejlig fyr fra Ål'ern, og bliv inspireret til hvad du også kan gøre. 
Jeg garanterer dig at dit datingliv helt sikkert bliver sjovere og at du får bedre betingelser for at kærligheden kan opstå. 

Nej tak, til kaffe

På min Tinder profil står der at jeg først drikker kaffe og går rundt om søerne på 3. date... den er god nok - her får du et screendump af min profil :) 

Fyr den af derude... når vi skal på date, så kan det ligeså godt være lidt sjovere, lidt mere nærværende og med meget mindre autopilot. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

Foredragsholder med speciale I dating, kærlighed og alt det der får kærligheden til at lykkes // sexolog // coach // danselærer // kvinde // mor //