single

Søges: dig der er træt af kedelige dates

Hvad har sort blonde undertøj, en fleece poncho og VM i surfing til fælles? 

Nogen bud? 

De har det tilfælles at det er en af de dates jeg husker allerbedst. 

Nogensinde. 

Det var med en sød surfer jeg mødte på Aalborg Sportshøjskole hvor jeg holdt foredrag. 

Det her er et godt stykke tid, før jeg mødte min kæreste Janus. 

Daten og de første 24 timer sammen med Surferen, står knivskarpt i min hukommelse. 


Ikke mindst billedet af mig der står kun iført sort blondeundertøj på en parkeringsplads i Klitmøller, efter jeg har sagt nej tak til en fleece-poncho jeg kunne skifte under, og forsøger at få en våddragt på 🐳 🙈


Hvis du vil have hele den historie må du læse/høre min bog. 

Det var sjovt og mindeværdigt og et fantastisk udgangspunkt for at lære Surferen bedre at kende og mærke at jeg MÅTTE se ham igen. 


Hvad der gjorde den date så fantastisk, er der flere forklaringer på.

En af dem handler om hormonet dopamin. 

Og hvad er der så, så særligt ved dopamin? 


👉 1 ) Når vi laver noget nyt/spændende/farligt så stimulerer det produktionen af dopamin i vores krop og hjerne. 

👉 2 ) Den udløsning af dopamin taler til vores belønningscenter i hjernen og betyder at vi oplever følelser som lykke, glæde og kærlighed (Og helt ærligt... ? Er det ikke det vi allesammen har lyst til at opleve?).

👉 3 ) Undersøgelser viser at dem på date med et højere niveau af dopamin, har mere lyst til at forbinde sig og se hinanden igen.

Så altså. 

Du kan enten tage på date og ikke sætte denne viden i spil. 

Eller tage på date og få: 


🤩 Følelsen af lykke, glæde og kærlighed 

🤩 Lysten til at forbinde dig med din date

🤩 Og omvendt

🤩 Lysten til at ses med din date igen

🤩 Og omvendt


Og er det egentlig ikke det vi allesammen gerne vil have når vi tager på date? 

At mærke lyst, glæde, lykke og kærlighed og have lyst til at se vores date og at han/hun oplever det samme og har lyst til at ses igen? 


Men der er meget mere på spil, for vi mennesker er jo ikke enkle. 

Faktisk har jeg etableret 5 afgørende parametre for at skabe en fabelagtig date, som du ikke vil hjem fra. 

De er alle en del af de 10 magiske nøgler der forvandler kedelige dates til dates du ikke vil hjem fra. Og må se igen. 

Du kan læse mere om de 10 nøgler >> her <<

Og husk så.. næste gang du skal på date: gør noget nyt/spændende/uventet/overraskende og mærk hvad det gør ved dig, at få 'et skud' dopamin med på date :-) 

God fornøjelse. 

Kh Kirk 

Sexolog // Coach med speciale i kærlighed // Nørd udi dating

Online foredrag med Kirk Rønler

Derfor møder du mænd (eller kvinder) der ikke vil committe sig

  • og sådan bryder du den onde cirkel

  • Har du oplevet noget af dette? 👇 

     

    👉 Mænd (eller kvinder) som er bange for at committe sig og undgår enhver samtale om hvad i to er for hinanden...? 

    👉 Eller som giver dig en følelse af at være helt forkert, fordi du føler noget, som de ikke kan rumme eller snakke om.

    👉 Måske har du også oplevet at din date godt vil knalde, men ikke vil blive og sove sammen og spise morgenmad sammen, selvom du har fortalt at du synes det kunne være dejligt? 

     

    Hvis du har, har du været på date, eller i forhold med en som er følelsesmæssigt utilgængelig. 

     

     

    Måske du som de fleste af mine klienter og kursister har tænkt:

    'Hvorfor møder jeg disse typer?' 

    Et svar på det giver jeg i online foredraget Derfor møder du følelsesmæssigt utilgængelige mænd/kvinder - og sådan bryder du den onde cirkel. 

    Når du udfylder navn og email >> her <<, får du straks adgang til at se foredraget. 

     


    Du lærer også:

     

    👉 Hvordan opstår følelsesmæssig utilgængelighed?


    👉 Hvorfor er flere mænd følelsesmæssigt utilgængelige end kvinder?


    👉 De 5 klassiske tegn på følelsesmæssig utilgængelighed, så du kan spotte dem når du dater 

    Jeg præsenterer dig også for en model du kan bruge, hvis du gerne vil bryde den onde cirkel.

    Tryk på billedet herunder for at tilmelde dig foredraget som lander i din indbakke straks til 0,-

Derfor virker det ikke når du siger 'jeg elsker dig' til dig selv

Igår aftes gik jeg live på facebook og fortalte om: 

 

✅ Hvordan vi forelsker os i enten vores mor eller far (sorry!) 

✅ Hvorfor vi er tiltrukket mere af nogen typer end af andre 

 

✅ Hvad du kan gøre for at tiltrække den kærlighed du længes efter, uanset om du er single eller i parforhold 

✅ Hvorfor det ikke 'bare' virker når vi siger 'jeg elsker dig {{firstname}}' til os selv i spejlet 


✅ Hvordan du med konkrete redskaber kan tiltrække den kærlighed du længes efter 

✅ Og hvorfor du (gang på gang) stadig 'fucker up' (pardon my French) og skubber din kæreste eller den kærlighed du længes efter, længere væk 

 

Hvilket i øvrigt er helt naturligt og menneskeligt. 

Det fortæller jeg også om. 

 

Og om hvordan de redskaber en single kan bruge for at tiltrække den kæreste han/hun længes efter, er præcis de samme som dig i parforhold kan bruge, for at gøre kærligheden imellem du og din partner, dybere og mere intens. 

 

 

Og så delte jeg mine 4 personlige kærlighedskomfortzoner, som totalt spændte ben for mig som single. 

Og som, tadaaaa... stadig spænder ben for mig idag i mit parforhold, hvis ikke jeg er bevidst. 

 

Hvis du vil se videoen, kan du se den her.

 

 

Og så bare en hurtig en: 

Er du interesseret i kurset Mød den kæreste du længes efter - skal du ikke vente for længe med at booke din plads. 

Der er nemlig kun 2 pladser tilbage. 

 

Er du interesseret i 1 til 1 sessioner med mig, skal du heller ikke tøve. 

Der er nemlig 2 ledige pladser på samtaleforløbet: Få det kærlighedsliv du drømmer om. 

 

Og nej, det er ikke et smart reklame-stunt, at der er 2 ledige pladser begge steder :-) 

Det er ren tilfældighed. 

Der er kun 2 pladser tilbage. 

 

Klik på billederne herunder, og læs mere hvis det er noget for dig. 

Til og med d. 10. maj sparer du 750,- på kurset Mød den kæreste du længes efter d. 26.-28. juni i København.

Til og med d. 10. maj sparer du 750,- på kurset Mød den kæreste du længes efter d. 26.-28. juni i København.

 

Ønsker du at starte forandringen i dit kærlighedsliv NU, så klik på billedet og læs mere om hvordan du kan starte dit samtaleforløb hos Kirk Rønler.

Ønsker du at starte forandringen i dit kærlighedsliv NU, så klik på billedet og læs mere om hvordan du kan starte dit samtaleforløb hos Kirk Rønler.

Kh Kirk Rønler

Sexolog // Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste // Foredragsholder med foredrag for singler // Iværksætter // Kvinde // Mor // Til juni 2020 uddannet coach med speciale i kærlighedsmønstre // Kursusholder med kurset Mød den kæreste du længes efter

Disse 5 typer kommer på kurset Mød den kæreste du længes efter

'Er kurset Mød den kæreste du længes efter kun for unge der vil have familie?' 

Sådan spurgte en dansedame. 

Hun er en voksen kvinde, med store børn. 

Hun har lyst til at lære sig selv bedre at kende, inden hun er i et forhold igen. 

 

Hun er også velkommen på kurset Mød den kæreste du længes efter

Det er nemlig ikke kun for de unge :-) 

 

I den her blog møder du de 5 typer der vælger kurset. 

 

Type #1: 'Jeg har aldrig haft en kæreste' 

Måske har du aldrig haft et længerevarende forhold. 

Det betyder ikke, at du ikke at ønsker det. 

Måske føler du at du sidder fast og ikke ved hvad du skal gøre, for at møde den kæreste du ønsker. 

Type #2: 'Jeg har prøvet ALT og er træt af at det ikke lykkes at få en kæreste’

Du har prøvet: 

✅ Tinder, Happn, Heaps, Lovoo, datingdk og andre datingtjenester 

✅ Du har været på et utal af dates 

✅ Du har gjort dig umage og meldt dig til forskellige aktiviteter for at møde en potentiel kæreste 

✅ Du er blevet sat op af dine venner 


Du har altså virkelig givet det et skud. 

(Måske ikke det hele på listen, men du kan genkende følelsen af at have prøvet!)

Og du stadig er single. 

 

Type #3: 'Jeg er mand og vil have det kærlighedsliv jeg drømmer om' 
Indrømmet:

Det meste af det jeg har tilbudt har kun været for kvinder. 

Flere mænd har spurgt om de må komme med på dette kursus. 

Og det må du, kære mand. 

Det er nemlig ikke kun kvinder der bokser med kærligheden. 

Type #4: 'Jeg er træt af at møde samme type igen og igen' 
Genkender du? 

✅ At have været i flere forhold. Korte som længere

✅ Mønstre der går igen. Og igen

✅ At du gerne vil bryde dine mønstre 

✅ Men ikke ved hvordan

 

Type #5: 'Jeg har været gift, har børn og vil gerne 'do it right' denne gang
Den her type er ligesom min dansedame.  

Hun/han er voksen. 

Har (muligvis) store børn. 

Har været i et længere parforhold. 

Og vil gerne 'sikre' at det næste forhold, ikke bliver som det forrige. 

Til dig der ikke vil til bryllup. Alene. Igen.

Forestil dig det her.

Du er til bryllup hos en af dine venner.

Alene. 

Igen. 


Sidemanden spørger: 

'Hvordan kan det være at sådan en dejlig pige som dig, ikke har en kæreste?' 

 

Du aner ikke hvad du skal svare.

 

Imens du tænker, svarer sidemanden for dig: 

1) 'Du er nok for kræsen' 

2) 'Du har ikke prøvet nok' 
3)
 'Jeg kender en sød fyr han er lige noget for dig' 
- herefter viser han et billede af nevøen og du tænker 'Hell to the no!.... men jeg burde for ellers møder jeg aldrig en kæreste.'

Jeg skal ikke til flere bryllupper alene, lad mig se alternativet!

 

Nu står du i dilemmaet: 

1️⃣ Skal du banke alle sidemænd, til årets bryllupper for at slippe for at høre dommen over dit kærlighedsliv? 

2️⃣ Oprette en profil på Tinder imens din veninde danser brudevals?

3️⃣ Ringe til ham (den lidt kedelige) fra sidste uge og høre om i skal ses igen?

4️⃣ Sige ja til nevø'en med de skæve tænder, som du egentlig tænker 'nej tak' til?

 

Hvis du har lyst til at sige nej til det hele, forstår jeg godt. 

Ej okay, hvis du har lyst til at sige ja til nr. 1 forstår jeg det også godt. 

Løsningen er ikke (surprise) at banke sidemanden, for at slippe for at høre dommen over dit (manglende) kærlighedsliv. 

Til gengæld er det helt ok at sige nej tak til en date med nevø'en. 

 

Lad mig komme med et andet forslag: 

Giv dig selv de bedste betingelser for at møde den kæreste du længes efter.


Kærligst Kirk 

Sexolog, Enneagramuddannet, forfatter til bogen Sådan får du en kæreste og foredragsholder med foredragene Sådan får du en kæreste og Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste.


Hvad er din bedste og værste date?

Jeg har fået lov til at stille ejeren af Singlespot.dk og Loulous Library et par spørgsmål om det at være single.
Om hvornår hun savner en kæreste og hvad der har været hendes bedste og værste date.

Tag godt imod Pia Loulou :)

Navn: Pia Loulou

Alder: 38 år

Yndlings-snolder: Bland selv-slik

Jeg er kvinden bag Loulou’ Library (og tidligere SingleSpot.dk) og forfatter til indtil videre to bøger for singler: ”Elsker mig for evigt – 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single”, som er skrevet i samarbejde med psykolog Mette Holm, og min nyeste bog, der hedder ”Den dag jeg stoppede med at græde over mænd – 23 hemmeligheder, halve sandheder og hele løgne om kærlighed og dating”.

Det ved meget få om mig:

Lige efter gymnasiet begyndte jeg at læse til skibsofficer, hvor man uddanner sig til at blive en blanding af maskinmester og styrmand. Jeg forestillede mig at stå og styre en luksusliner i en hvid skjorte, men virkeligheden på det containerskib, hvor jeg kom i praktik, var noget anderledes.

Det var sjovt at prøve, men det meget mandsdominerede miljø og maskinarbejdet var ikke lige mig.

Hvad synes du er det bedste ved at være single? 

Friheden.

Hvad fik dig til at lave singlespot.dk i sin tid?

Jeg er uddannet journalist, og som min hovedopgave på Journalisthøjskolen i 2009 udviklede jeg konceptet til mit første site, SingleSpot.dk, der er et livsstilsmagasin for singler.

Jeg undrede mig over, at det altid handlede om at finde en kæreste, når jeg læste noget i medierne om singler – det handlede aldrig om tiden, mens man var single. 

Året efter uddannede jeg mig som multimediedesigner, og her havde jeg brug for at øve mig i at lave hjemmesider, så jeg besluttede at lave SingleSpot.dk rigtigt.

På det tidspunkt var jeg også ulykkeligt forelsket i en mand, og SingleSpot.dk gjorde, at jeg havde en ”undskyldning” for at interviewe eksperter inden for kærlighed og parforhold og undersøge alt det med kærlighed.

Jeg kunne stille eksperterne de spørgsmål, som jeg gerne selv ville have svar på.

Langsomt begyndte der at komme flere besøgende på sitet, og jeg blev medforfatter til den første bog.

På det seneste har jeg lukket lidt ned for SingleSpot.dk til fordel for LoulousLibrary.dk, hvor det handler om, hvordan du udforsker dig selv, dine drømme og kærligheden, mens du er single. 

Der laver jeg bl.a. også ”Mød nye veninder-madklub”, som er et arrangement for singlekvinder, der gerne vil møde nye veninder, der også er singler, og som også savner nogen at opleve ting sammen med.

 

Hvornår synes du det er sværest at være single? 

Jeg har ikke lyst til at få børn, så det værste er, når jeg tænker på, at jeg bliver gammel og skal dø. Så er der ikke er nogen familie til at tage sig af mig. Når jeg tænker på, at jeg kan risikere at ligge og rådne i mit hjem i lang tid, inden nogen opdager det.

At jeg ikke har familie, der ”automatisk” elsker mig, fordi vi er familie.

At der ikke er nogen, der føler et ansvar for mig, som man tit gør, når man er i familie – lige nu har jeg selvfølgelig mine forældre, men de er her jo ikke for evigt.


Hvad er kærlighed for dig? 

At lytte til mig selv, følge mit hjerte og leve det liv, der er sandt for mig.


Hvornår savner du en kæreste i dit liv? 

Om sommeren kan jeg godt savne en kæreste. Og når jeg ser et par, der ser ud til bare at passe virkelig godt sammen.


Du er jo inkarneret Aarhus-pige - hvad er det bedste date-sted i Aarhus? 

En gåtur på Tangkrogen. Det er dejligt at kigge ud over vandet, og man kan sætte sig på en bænk eller gå på havnen og få is eller lignende bagefter.


Fortæl om din bedste date? 

Da jeg læste til skibsofficer, mødte jeg en fyr, som jeg senere blev kærester med og flyttede sammen med. 

Vi havde begge været i praktik på det samme containerskib, og vi skulle rejse hjem sammen fra Hong Kong. Vi havde et par dage i Hong Kong, inden vi skulle flyve hjem. Der var vi på en meget romantisk restaurant, hvor maden var virkelig god, og der gik en mand rundt og spillede på violin. Jeg var sådan lidt halvsnalret og forelsket, så jeg syntes bare, det hele var dejligt, og det var slet ikke ”for meget” med violinmusikken. 

Engang skulle jeg ud og gå en tur med en fyr, jeg havde mødt nogle gange tidligere. Han foreslog, at vi mødtes ved kirken tæt på, hvor vi begge boede. Mens jeg stod og ventede, ringede han og sagde, at han var i parken. Da jeg kom derhen, havde han taget vin og tæppe og små kager og sin søde hund med. Det var en fin overraskelse.


Og den værste date? 

Selve daten var egentlig ok – synes jeg – men bagefter skrev manden til mig, at jeg virkede meget sjovere i min datingprofil.

Det var en af de første, jeg mødtes med, efter jeg havde lavet min allerførste datingprofil på Dating.dk, så den ramte ret hårdt.


Hvad værdsætter du allermest på en date? 

Autencitet. 

Få fem gratis kapitler fra bogen ‘Den dag jeg stoppede med at græde over mænd’

Du kan læse meget mere om Pia Looulou på hendes site her, hvor du også kan få fem gratis kapitler fra hendes bog.

Tjek sitet ud, hvis du savner gode veninder, som også er singler.

Pia har en del arrangementer, madklubber, mm. for singler som savner godt selskab.

Det er så meget værd at tjekke ud.

Derfor virker blomster som kærlighed ... nogen gange

Kender du det?

Du forsøger det bedste du har lært at vise kærlighed på én måde overfor din date eller partner.

Og det virker ikke.

Og du får ikke det samme igen.

Måske er du god til at give gaver og komplimenter og går sådan og længes efter flere rosende ord fra din partner? Flere gaver… altså ikke dyre gaver, men den lille anerkendelse af at han/hun ser dig, for den du er.

Derfor virker blomster … nogen gange som kærlighed

For nyligt tog jeg en snak med Daniel Cesar på Radio Nova i Aftenklubben om lige præcis det her.

Om den måde vi viser kærlighed på og hvorfor det en gang imellem går skævt.

Med sig havde han et eksempel fra Gift ved første blik, hvor Katrine siger til Michael, at han skal drosle lidt ned for komplimenterne og de anerkendende ord.

Det kan der nu være forskellige årsager til, men en af dem, kan være at anerkendende ord, ikke er hendes kærlighedssprog, men at det er hans.

Der var også en andet par, Ronnie og Cecilie, hvor han rør meget ved hende, hvilket hun ikke er vant til og også giver udtryk for, heller ikke er tryg i.

Det kan der igen være alle mulige årsager til, men en af dem, kan være, at fyren her har fysisk kontakt som kærlighedssprog og det har hun ikke.

Hvad er de fem kærlighedssprog?

Det er en teori omkring hvordan vi giver og modtager kærlighed, opfundet af den amerikanske psykolog Gary Champman.

Og det er ikke helt skævt.

Jeg genkender i hvert fald både at have været gift med en mand, der havde helt forskellige kærlighedssprog fra mig og hvor det var svært med kærligheden og i dag, hvor jeg er sammen med min kæreste der har præcis samme kærlighedssprog som jeg selv.

Det er bare nemmere.

Det er den korte forklaring.

Hvis du vil have den lidt længere forklaring på hvordan de fem kærlighedssprog; anerkendende ord, fysisk kontakt, tjenester, gaver og tid sammen spiller ind på kærlighedslivet, så lyt med i podcasten her.

Hver onsdag er jeg med som ekspert på Aftenklubben på Radio Nova, hvor vi snakker om sex, kærlighed og dating.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Fast ekspert hos Radio Nova på Aftenklubben hvor vi om onsdagen i Kærlighedsmanegen snakker om sex, kærlighed og dating

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Datingekspert på TV2 programmet Er der også en til mig

Ekspert på program om hvordan online dating har påvirket vores kærlighedskultur, som sendes som en temalørdag til efteråret 2018 på DR2

Foredragsholder med foredrag som Sådan får du en kæreste, Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste, Slut fred med din krop og Bliv Bad ass til selvkærlighed

Stolt - nu som ekspert på Radio Nova i Aftenklubben

Jeg synes det er topfedt at lave radio - og TV for den sags skyld. 

Så at have en sommer, hvor du både kan se mig i dit TV på TV2 som datingekspert i programmet 'Er der også en til mig?' og høre mig i din radio som ekspert på Aftenklubben på Radio Nova, er sgu da fuldstændig for fantastisk. 

Det er muligvis lidt ananas i egen juice, men jeg er stolt. 

Og glad. 

Og stolt. 

For intet af det, er jeg kommet sovende til, det hele har krævet og gør i øvrigt stadig, hårdt arbejde og en målrettet indsats. 
Men jeg synes det er fedt og jeg elsker at stå der, med hørebøfferne på i studiet og diskutere, komme med brugbare råd og refleksioner og gøre en forskel for dig der lytter med. 

Onsdagen er fyldt med kærlighed, sex og parforhold

Onsdagen i Aftenklubben er dedikeret til mere bløde emner, indenfor sex, kærlighed, singleliv og parforhold og jeg synes det svinger med værten Daniel Cesar, som også er god til at sætte sig selv i spil og til at dele ud af hans erfaringer. 

Det er fedt, når der er en god kemi med værten vi kan ping-ponge sammen og bruge hinanden til at udvikle programmet sammen. 

Jeg er glad for at programmet ikke kun handler om sex, det havde nok ikke, eller det havde det ikke, været mig, selvom jeg om lidt er uddannet sexolog. Jeg synes også alle de andre perspektiver i sex og kærlighed er interessante. Både når vi kigger på det, udfra singlens perspektiv og fra parforholdets perspektiv. 

Vi har indtil videre snakket om gnisten i parforholdet og i denne uge, kommer inspiration til hvordan du kan bruge Tinder, hvis du (partout fristes jeg til at sige...)  vil bruge Tinder, for at få en bedre oplevelse. 

I næste uge, kan du lytte med, når vi snakker om hvad du kan gøre, hvis du slet ikke er til Tinder, men har lyst til at finde en date, og en kæreste, på en anden måde, som handler mere om at mødes i det virkelige liv. Lidt ligesom vi gjorde engang :) 

Jeg er super stolt og håber du vil lytte med på Radio Nova om onsdagen kl. 21 eller via deres podcast. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Datingekspert, forfatter, foredragsholder, danselærerinde, kvinde! 

Gnisten i parforholdet - nu som ven af Radio Novas Aftenklubben

'Hvordan holder man fast i gnisten i parforholdet efter ferien?' 

Det spurgte Daniel Cesar fra Radio Novas program Aftenklubben mig om og spurgte mig samtidig om, om jeg ville komme i studiet til en snak om hvad gnist er, hvad der dræner den og hvad der får den til at blomstre? 

Du kan høre hele programmet her hos Nova. 

Hvad er gnist i et parforhold? 

For mig er gnist både den lyst jeg har til min partner, min sexlyst, men også min gnist i livet generelt og min livskraft. 
Så for mig er gnist ikke kun et spørgsmål om sexlyst

Der er derfor for mig også en sammenhæng imellem den gnist jeg generelt har i livet, den lyst jeg har til livet og min sexlyst. 

Hvis jeg mangler gnist i mit liv, mangler energi, og den brusende fornemmelse af at livet giver mening og at der er både fremdrift og jeg bibeholder en evne til at være i nuet og være i min krop, så mangler jeg som regel også gnist i mit forhold og min sexlyst har trange kår. 

Hvor starter gnisten og sexlysten?

Daniel spørger mig blandt andet; 'Er det ens partners ansvar at skabe gnist?'. 

Hvis det var, hvad skulle singlen så gøre? 
Leve et gnist-frit liv? 

For mig, og det står helt for egen regning, starter gnisten hos os selv og vi kan ikke bede vores partner, eller andre om at tage ansvar for vores lyst. 
Vi kan bede dem om hjælp til at dyrke den og dyrke den sammen, men hvordan skal vores partner kunne hjælpe med at tænde vores lyst og gnist, hvis ikke vi selv ved hvad der tænder den? 

Mit bedste råd, til dig der savner mere gnist og lyst i dit parforhold, er derfor at gå på opdagelse selv. Og at brede termen lyst ud. 

Hvad har du lyst til? 
Jeg genkender fra mig selv, i de perioder hvor jeg har reduceret sexlyst, at jeg også generelt har svært ved at mærke, hvad jeg har lyst til. 

Så hvad har du lyst til? 
I det små, måske til at starte med? 

Er det at spise jordbær under æbletræet i haven? 
At grine sammen med en veninde? 
Eller måske at ligge helt tæt nøgen med din kæreste, uden forventningen om at det skal blive til penetrationssex? 

Når jeg har reduceret lyst, er det som regel i det små, at jeg skal starte med at finde min lyst. Det lange varme bad, med jazzmusik i baggrunden, sund take away mad og muligheden for at sove længe og at være sammen med andre som jeg kan grine sammen med. 
For mig er der ofte et sammenfald imellem det jeg har lyst til, og at skrue tempoet ned og op for mine sanser. 

Måske ret ofte, som et resultat af at jeg har haft for travlt og ikke har taget mig tid til at standse op og nyde livet. 

Stress giver øget produktion af kortisol i kroppen. Og med stress menes ikke nødvendigvis at du behøver at være sygemeldt med stress fra dit job. Stress er også, når der 'bare' er lidt for meget du gerne vil nå. 

Kortisol er muligvis din sexlysts værste fjende. For det dæmper blodtilførslen til kønsorganerne og er blandt andet med til at holde dig 'i hovedet' og have svært ved at mærke din krop. 

Hvad kan du gøre, for at dyrke gnisten med din kæreste? 

Jeg venter vores første barn og som de fleste kvinder, oplevede jeg en reduceret sexlyst i første trimester af graviditeten. Som i at vi gik fra at knalde som kaniner, når vi så hinanden, til at jeg overhovedet ikke havde lyst. Som i slet ikke. 
Jeg havde nærmest mere lyst til bare at sove - ikke mindst fordi trætheden var så overvældende og hele gravid-konceptet med en krop fyldt af hormoner, var udfordrende og det føltes nogen gange, som om alt hang på hovedet inde i mig og jeg ikke helt kunne genkende mig selv. 

Anyways. 
Tanken om et fuldbyrdet samleje med min kæreste, var uoverskueligt. 
Og for mig svarede det lidt til niveau 25, hvis jeg skal forsøge at kvantificere det. 

Men jeg havde lyst til at have lyst til ham. 
Jeg havde lyst til at vi havde et sensuelt liv sammen og blev ved med at være intime. 

Jeg vidste bare ikke helt hvordan. 
Så jeg gik på opdagelse i hvad jeg havde lyst til, sammen med ham. 
Hvad der på en eller anden måde, kunne være noget niveau 5-10 agtigt, som stadig kunne dyrke det intime bånd imellem os.

Det kunne kys, at være nøgne sammen, at gå i bad sammen, grine, nusse hinanden og ikke have en forventning om at det skulle blive til mere. 

Det gav mig ro på. 
Og det gav samtidig min kæreste nogle klare grænser for hvad der var okay, og hvad der ikke var. 

For det værste der næsten kan ske i den situation, er hvis forventningerne og frygten for at skulle 'levere' mere end lysten kan holde til, forhindrer nogen form for gnist til at folde sig ud. 

Du kan stadig nå at høre podcasten af radioprogrammet, hvor vi deler ud af konkrete råd og refleksioner og griner sammen fordi jeg ikke helt hvad jeg på radioen må kalde 'hans og hendes' :) 

Du kan lytte med her. 

God fornøjelse. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Ekspert hos Aftenklubben på Radio Nova hvor vi hver onsdag snakker om kærlighed, sex og parforhold

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Foredragsholder med foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste

Danselærerinde med groove dance koncepter for kvinder der har lyst til personlig udvikling igennem dans  

Få historien om afvisningerne, vejen til hjertet og ikke mindst kærligheden

I samarbejde med Jagten på Kærligheden, en videosamtale serie skabt af Marie-Louise Bregendahl og Helene Philipsen, som by the way, er totalt bad ass kvinder med det vildeste iværksætter-gen, kan du lige nu, helt eksklusivt få den del af min bog som handler om: 

🌿 Alle afvisningerne jeg har fået igennem den tid jeg var single. Det var mange. De sved og kunne lyde som alt fra 'Jeg er bare ikke klar til en kæreste' til 'Jeg ser en anden' eller 'Jeg er bare ikke færdig med min ekskæreste'. 

🌿 Hvad afvisningerne egentlig handler om, og hvordan de er en gave til dig og dit kærlighedsliv. Det handler nemlig om din livssmerte og dit kærlighedssår, som vi alle har og som vo både udspiller som singler, med dem vi dater, og med vores partner, når vi er i et parforhold. 

🌿 Hvordan selvværd og det du tiltrækker hænger sammen. 

🌿 Hvordan en mand fra Jylland, blev min prøve af, om de redskaber jeg præsenterer i min bog Sådan får du en kæreste virker i virkeligheden. Det er den ærlige fortælling om hvordan vi enten reagerer udfra frygt eller kærlighed, og hvor frygtsomt det kan være at agere udfra kærlighed og ikke frygt. 

🌿 Den kærlighed jeg er i dag og hvordan blandt andet manifestation var vejen dertil. 

Hvordan får du fingrene i den historie om at møde kærligheden? 

Det er ganske enkelt. 

Du skriver dit navn og mailadresse i formularen herunder og så modtager du med det samme en mail, med en lydfil, hvor jeg læser de kapitler op fra min bog, med lidt kommentarer start og slut. 

Det er bare til dig. 

En halv times tid, hvor du kan slå lyttebøfferne ud, smide benene op, eller ikke, hvis chefen er i nærheden, og bare være til og lære nye redskaber til dig og dit kærlighedsliv. 

Jeg vil glæde mig til at inspirere dig og har du lyst til at læse mere om min bog, kan du gøre det her

Vil du se alle de gratis videosamtaler om Jagten på Kærligheden? 

Så er det så fedt at du bare kan tjekke det ud her. 

Du kan blandt andet komme til at høre Marie-Louise Bregendahl, Martin Østergaard, Katrine Axholm, Maj Wisman, og mange flere. 

Jeg glæder mig så meget til at lytte med, for både Helene Philipsen og Marie-Louise Bregendahl, har tilsammen lært mig sindssygt meget og min erfaring med de andre 'Jagten på...' de har lavet er, at det er enormt brugbart og virkelig fede samtaler. 

Så afsted med dig - du kan tilmelde dig her. 

Jagten på kærligheden starter 14. august 2018. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Datingekspert på TV2 programmet, er der også en til mig? 

Ekspert på Aftenklubben på Radio Nova, hver onsdag om parforhold, kærlighed og sex 

Foredragsholder med live online foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste

Danselærerinde med groove dance koncepter kun for kvinder

Interview med Daniel Cesar på Radio Nova i Aftenklubben

På udgivelsesdagen for min første bog Sådan får du en kæreste, besøgte jeg Daniel Cesar på Radio Nova i deres program Aftenklubben, til en snak om dating, kærlighed og singlelivet generelt. 

Jeg snakker blandt andet med Daniel om:  

⚡ Hvordan der opstår gnist på en date 

⚡ Hvorfor kaffedaten bør udskiftes med en anden måde at date på 

⚡ Hvad du kan gøre, hvis du ikke gider på kaffedate igen 

⚡ Hvordan vi spiller hinanden gode 

⚡ Hvorfor det at der er lidt spænding på en date, kan være med til at udvikle gnist 

⚡ Hvordan dopamin spiller ind på at du har lyst til at forbinde dig med din date og dermed giver daten bedre 'kæreste-potentiale' 

⚡ Alternativet til 'den kedelige samtale' 

⚡ De fem kærlighedssprog og hvordan de spiller ind på daten og også hvordan de spiller ind på kærligheds-oplevelsen i parforholdet 

Og meget, meget mere. 

Det er et både sjovt og lærering interview, skal jeg sige det selv - og hvis du har lyst til at lytte til det, kan du gøre det her.

Og hvis du har lyst til at købe min bog, så får du lige nu en signeret udgave inkl. gratis porto og inkl. online foredraget 'Sådan får du en kæreste' - til kun 249,- 

Du sparer altså 47% på denne intropakke. 

Med dette introduktionstilbud på bogen Sådan får du en kæreste af Kirk Rønler, får du blandt andet: 

♥️  Et online foredrag 'Sådan får du en kæreste', som giver dig en ordentlig spandfuld inspiration til at date på nye måder, mere spændende måder - en inspirationskilde til singlelivet, som tænder op under dit datingliv og giver dig redskaberne til at forstå hvordan du kan spille din date god og være med til at udvikle kærligheden mere 

♥️ Viden til at forstå hvordan de fem kærlighedssprog, som er udviklet af Gary Chapman, spiller ind på dit singleliv, din date og den kæreste du enten har, eller får, forhold til hvornår du føler dig elsket 

♥️ Viden til at forstå hvordan forskellige hormoner spiller ind på om der udvikles gnist på en date 

♥️ Inspiration til at forstå hvordan oxytocin spiller ind på hvordan du har lyst til at forbinde dig med et andet menneske og udvikle kærlighed 

♥️ Viden om hvordan oxytocin spiller ind på om du dukker op på en date som en åben, gavmild og kærlig udgave af dig selv, eller som en mere lukket, arrogant og mistroisk udgave af dig selv 

♥️ Viden om, hvordan din barndom stadig spiller ind på dit kærlighedsliv og din evne til at få en kæreste 

♥️ Viden om hvordan den du forelsker dig i, er dit udviklingspotentiale som menneske 

... og så meget mere! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden 

Foredragsholder med foredragene Sådan får du en kæreste & Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste 

Danselærerinde med groove dance, danseforløb til kvinder der vil bruge dans som personlig udvikling og til at booste deres feminine energi 

Nogen gange må det godt 'bare' føles nemt...

For noget tid siden satte jeg mig i dagligstuen hos Mariah Malewicz som udover at være en dejlig kvinde, en dygtig papir-kunstner med fine farverige klipperier, også åbner sit hjem og fortæller hendes helt egen historie fra at gå fullblown ned med stress til at leve et liv med hjertet først. 

Stadig et liv, hvor der er børn der skal hentes og aftensmad der skal laves. 

Hun bor sammen med hendes kæreste der er designer og sammen har de en lejlighed, der for en indretningsglad kvinde som jeg selv, er et himmelsk mekka at komme ind i. 
Alle flader, døre og lofter er malet grå. 
Det holder så hårdt. 
Og som en lille afstikker, for det er ikke det, som den her blog skal handle om, så kan du se deres ultracool og meget personlige og inspirerende hjem her.

Hvorfor sad jeg så der, til dagligstue hos Mariah?

Helt grundlæggende er jeg fan af ærlige og autentiske mennesker, som tør fortælle deres historie. Rå og ufiltreret, som menneskeliv, jo en gang imellem også er. 
Jeg er vild med Mariahs evne til at favne alt det som livet er.
Også det mindre kønne, det grimme, det der skræmmer hende og de gange hvor hun har lyst til at kravle i et mussehul. 

Dagligstuerne som aftenerne hos Mariah hedder, er en rundhåndet uddeling af værktøjer, som hun bruger i hendes liv, for at finde balancen ro, give plads til passionen og meget mere. 

Der er plads til spørgsmål og med en bred baggrund og uddannelser bag sig, kan hun svare på lidt af hvert med konkrete redskaber. 

Kollektive overbevisninger min bare røv! 

Ja undskyld jeg bander, men har du læst bare lidt med her på bloggen, vil du vide at det gør jeg. 

Da jeg sad der i vindueskarmen hos Mariah og lyttede fik jeg to meget store åbenbaringer. 
Den ene handler om overbevisninger. 
Både dem vi selv kan have; 'Jeg er sådan lidt klodset' 

Og dem vi kollektivt har. 
Enten i en gruppe; 'Jamen, vi fejrer jo altid nytår sammen, fordi det har vi gjort siden gymnasiet'. 
Og dem vi har i samfundet 'Det er okay at en mand dater en yngre kvinde, men ikke helt at en kvinde, vælger en yngre mand.' 

Prøv lige at give et en tanke... hvilke overbevisninger tapper du ind i, som får lov til at diktere noget i dit liv? 

Jeg havde et par stykker, men der var en jeg havde brug for at sparke til hjørne. 
Det var en kollektiv overbevisning og den lød; 

Min kæreste er for ung til mig. Det er et spørgsmål om tid, før han ikke gider mig mere. Han vil nok heller ikke have børn nu, selvom jeg er 35 år og gerne vil være mor. 

Jeg havde næsten lige mødt min kæreste, som er 8 år yngre end jeg er

Og jeg havde det faktisk svært ved hans alder i starten. 
Indtil jeg sad hos Mariah. 
For det er ikke min overbevisning. 
Det er noget samfunds-bullshit, no offence. 

Så den slap jeg. 
Og siden har det med alder ikke betydet noget før mig. 
Præcis som det egentlig aldrig rigtigt har gjort. 

Og så til det nemme... 

Jeg arbejder med personlig udvikling. Både igennem dansen, med forløb for kvinder, igennem foredraget som både er for mænd og kvinder og igennem skriblerier og digitale produkter. 

Jeg har et utal af uddannelser bag mig og er vant til at bruge redskaber fra personlig udvikling som støtte og hjælp til udvikling og til at 'leve livet', med alt det der er en del af den buffet. 

Men nogen gange, går der alligevel for meget udvikling, værktøjer og analyser i den, med fare for at taget brødet ud af min egen mund. 

For nogen gange er intuitionen mit bedste redskab. 
Mariah kaldte det følelsen af når noget føles tungt eller let. 

Så enkelt. 

Men så helt vildt brugbart. 

Når noget føles let i stedet for tungt. 
Jeg har kunnet bruge den flere gange i mit liv siden. 
Fredagsmorgenholdet, som jeg egentlig elsker at undervise, men som er hårdt for min krop og mit sind, fordi jeg altid sover dårligt natten op til og er fuldstændig baldret om fredagen. 
Det føltes tungt. 
Ud med det hold. 

Følelsen af at arbejde sammen med nye samarbejdspartnere? Let! 
Tjek, off I go. 

Det er et helt enkelt redskab, men det har været så fedt for mig at støde ind i hos Mariah. 

Anyways! Go check her out - hun er for vild og har så meget at byde på. 

Du kan læse mere om Mariah her. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Foredragsholder med foredraget Træt af at være single? Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste, Sådan får du en kæreste & Slut fred med din krop

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig beretning

Danselærerinde med groove dance forløb for kvinder, der ønsker at udvikle sig igennem dansen

Entreprenuer! 

Kvinde, kæreste, kogekone og entusiast. 

 

 

Er du træt af at være single?

Og vil du gerne forstå hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste? 

Egentlig har der været tre dele af mit liv, efter min skilsmisse. 

Del 1 - sorgen over skilsmissen

Det gik ikke op for mig først. At jeg var i sorg. 
Jeg havde jo bedt om en skilsmisse og med det var min tanke dengang at så kunne jeg ikke tillade mig at være ked af det. Når nu jeg bad om en skilsmisse, fordi jeg dengang var overbevist om, at det var fordi jeg ikke elskede min mand. 
Det tog noget tid og det blev også først i mødet med 'Sommerrøvhullet' at jeg gav min sorg plads. 

Del 2 - dating på alle mulige, og umulige måder  

Da jeg kom på datingmarkedet igen, og undskyld 'markedet' som udtryk, så fik jeg helt seriøst et chok
Jeg blev mødt af et overfladisk marked, hvor jeg blev og i øvrigt også endte med selv, at vurdere andre mennesker på deres hårfarve, tandsætning, højde og job. 

What? 

Det var så frygteligt. Og det tændte en mission i mig om at begynde at date på andre måder. Udfordre mig selv og den liste af krav jeg havde til en anden mand. 

Det blev til virkelig mange dates. Med mange forskellige mænd og den vildeste øjenåbner for mig, som jeg ikke ville undvære for noget. 

Men det blev ikke til et længerevarende forhold. 

Del 3 - derfor mødte jeg ikke 'bare' en kæreste

Det værste var næsten når andre spurgte mig; 'Hvorfor har sådan en smuk og dejlig kvinde som dig, som har så meget at byde på, ikke en kæreste!?' imens de kiggede på mig med noget der var halvt bebrejdende og halvt ynkeligt (sådan føltes det i hvert fald på en dårlig dag for mig). 

Jeg havde lyst til at pande dem én! 

Og pande alle de mænd jeg mødte, som ikke ville være kæreste med mig, endnu flere! 

Det er den ærlige snak. 

Og jeg kunne godt bare have skyldt skylden på mændene. Sagt at det var dem der var nogle idioter. At det var deres tab, at de ikke valgte mig. Og mine veninder kunne sikkert, hvis jeg bad dem, stemme i, i kor om at de ikke vidste hvad de gik glip af og at jeg jo er et catch. 

Men det duer bare ikke. For som Marie-Louise Bregendahl, ekspert i kærlighedsbagage siger, så havde alle de mænd én ting til fælles: MIG. 

Så del 3 i mit liv post skilsmisse handler om hvorfor jeg ikke 'bare' mødte en kæreste. Hvorfor jeg mødte mænd, som var helt vilde med mig, men som ikke tændte mig seksuelt, hvorfor jeg ikke mødte ham den maskuline mand, jeg længtes så meget efter, hvorfor jeg blev ved med at møde samme afvisning igen og igen. 

Invitation til dig der er træt af at være single, og som har lyst til at gøre en forskel i dit eget kærlighedsliv

Kom med til foredraget Træt af at være single? Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste

Her deler jeg rundhåndet ud af min egen historie, fra del 3, og de redskaber jeg bruger, for at jeg idag har mødt min dejlige kæreste. 

Til foredraget får du: 

♥️ Viden om hvad der får kærlighed og gnist til at opstå imellem mennesker

♥️ Viden om hvad der påvirker hjernens belønningscenter som kan stimulere følelser som lykke, glæde og kærlighed 

♥️ Inspiration til hvordan du kan åbne dig for kærligheden 

♥️ Svar på hvorfor du altid falder for den samme type 

♥️ .. og svar på hvorfor du render ind i den samme slags afvisning igen og igen

♥️ Kendskab til de 4 persontyper den amerikanske antropolog Helen Fischer har defineret ud fra vores hormoner, som påvirker din adfærd, seksualitet og den du tiltrækker og tiltrækkes af 

♥️ Nøglen til at tiltrække den partner du længes efter ud fra polaritetsbegrebet og feminin & maskulin energ 

Lyder det fedt? Så kom med, en af følgende datoer: 

10. april // Aalborg 

17. april // København 

17. maj // København 

30. maj // Aarhus 

12. juni // Aalborg 

13. juni // Vejle 

26. juni // København 

18. september // Aalborg 

19. september // Aarhus 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Foredragsholder // Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste // Danselærerinde med danseforløb kun for kvinder

Psst... hvis du er nysgerrig med mere inspiration fra del 2, en masse sjove historier, som helt håndgribelige tips til et mere inspirerende datingliv, så kan du lige nu købe foredraget Sådan får du en kæreste, online, for kun 96,- 

Det koster normalt 195,- men trykker du på billedet herunder, er der en lækker rabat til dig. 

Bare fordi du er dejlig og læser med her på bloggen. 

 

 

3 tips til at booste din feminine energi allerede idag

Engang tænkte jeg, 'hvor skal jeg overhovedet starte, med det der feminin energi?!' 

Måske du har det lidt på samme måde. 

At det kan virke uoverskueligt. 

Forståeligt. 

For det er for så vidt, som med al anden udvikling heller ikke enkelt, nemt eller fuldt integrerbart på bare fem minutter. 

Dine vaner vil vinde og din hverdag er sikkert lige så travl som den hele tiden har været. 

Måske endda, med meget lidt tid til bare at være dig. 

Du får derfor 3 tips, du kan bruge allerede i dag - til at aktivere din feminine energi

Så kan du starte lidt af gangen, og får du lyst til mere, har jeg netop lanceret Dit feminine boost  som er en pakke med meditationer, øvelser og foredrag, som hjælper dig på vej, til at aktivere din feminine energi. 

Tip 1 til feminin energi - sæt dit tempo ned

Vores feminine energi hænger sammen med vores tempo - særligt det lineære tempo, der flytter os fremad, fikser, ordner, projetleder. 

Derfor: 

Gå langsommere. 
Spis langsommere. 
Vask dit hår langsommere. 

Og bare registrer hvad der sker i dig. 

Måske har du masser af modstand, måske føles det rart, mindre rart? 

Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar, blot bemærk hvordan det føles. 

Tip 2 til feminin energi - skru op for sanserne

Det kan være det kommer af sig selv, ved at sætte tempoet ned. 
At du kan mærke rummet temperatur, vinden på dine kinder, varmen i din krop. 

Vores feminine energi er også den der sanser og er ret sensibel. 

Du kan også skrue op for dine sanser ved at spise smuk mad og mad der smager godt. Ved at lege med temparaturen når du tager et bad, købe en olie som dufter dejligt og tage dig tid til at dufte den, når du smører din krop ind. 

Tip 3 til feminin energi - tag et break

Hvil. 
Sæt dig i en stol, måske bare et øjeblik. 
Sov til middag. 
Lyt til en meditation. 
Gå en tur. Langsomt :) 

Den feminine energi hænger sammen med vores parasympatiske nervesystem.

Den del der også kaldes 'rest & digest'. 

Det er også når du giver tid til at hvile/slappe af/være indadvendt at din kreativitet får et boost. 

Prøv selv. 

God fornøjelse. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Stolt foredragsholder med lidt søndagsblær!

Jeg har tænkt mig, at prale af mig selv. 
Hylde, at jeg gør det skidegodt. 

Jeg har stået på en scene i mange år, men det er først fra april sidste år, altså lidt mere end et års tid, at jeg professionelt har holdt foredrag. 

Og stået der. 
Med min historie om min krop og syn på dating og kærlighed. 

Mere end 1.500 gæster har hørt foredragene, som jeg har budt velkommen til både i Aalborg, Odense, Vejle, Viborg, Horsens, Aarhus, København og Fredericia. 
Foredragene er flyttet hjemmefra i København og nu er der fuldt hus hver gang jeg byder velkommen i Onkel Dannys forsamlingshus på Vestebro en gang om måneden. 

Det useriøse foredrag

Jeg har aldrig været topkreativ med at navngive koncepter og produkter.
Egentlig er jeg bedst til bare at kalde tingene det de hedder.
Det samme med de to foredrag: Slut fred med din krop & Sådan får du en kæreste, inspiration til dit datingliv. 

Min oplevelse har været, at flere indledningsvist har haft en forventning om, at det nok ville være en lang aften med klicheer. 
Særligt foredraget om kroppen. 

Så hvad siger de andre om foredraget Slut fred med din krop?

Det kan jeg jo sagtens sige, at det ikke er. At det er et foredrag, der fokuserer på at give dig konkrete værktøjer og redskaber til dit liv og dit forhold til kroppen. 
Men egentlig er der så mange andre, der siger det bedre. 
For ofte har jeg besøg af bloggere og dem har jeg valgt at give ordet til i stedet. 

'Kirk formåede nemlig at gøre et emne, der i min optik kan være virkelig svært at snakke om, til noget, der både var alvorligt, humoristisk, selvreflekterende og ikke mindst en virkelig positiv oplevelse.' 
- Simone Thrane Nielsen, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Jeg var til at starte med lidt skeptisk omkring foredraget, og tænkte, gad vide hvad det er vi skal høre om. Jeg havde kun hørt godt om foredraget, meeen må indrømme jeg var lidt spændt. Alligevel var det et foredrag som på mange måder var rigtig godt, jeg fik flere gange en lille klump i maven, men den blev hurtigt erstattet af en form for glæde over, at jeg faktisk ikke var den eneste der havde det på den måde.'
- Christina Holm Svarer, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Jeg var temmelig kæphøj på forhånd. Så det var egentlig sådan lidt “spændende nok, men nok tvivlsomt, hvad Kirk kan lære mig om min krop, jeg har styr på mig; Dette foredrag må være for buttede, kvinder der har det dårligt med at være buttet! 
Først blev jeg egentlig lidt vred, og tænkte, Kirk for dælen! Hvad bilder du dig egentlig ind! Følte mig sgu temmelig blottet, og ikke mindst gennemskuet! “Det kan hun sgu da ikke være bekendt? – at være SÅ ærlig, har hun ikke lært at holde facaden ?!“
Ja! – Det kunne ha’ været min historie, men det var det ikke, det var Kirks, fordi kun hun er modig nok til at fortælle den!!
Selv om vi er to kvinder, fra samme årgang, så er der bare noget ved Kirk, som gør at hun virker ældre, måske 10 år. Ikke på udseende! Nej bevares, hun er så smuk, og så fin!!! – men Hun er så rig på livserfaring, at min egen blegner i forhold til. Hun kunne ha’ været min tvilling, men jeg ser hende lidt mere som den seje store søster, jeg altid har ønsket mig. For hun er modig, at stå frem, og fortælle om sine udfordringer og om viljen til at ændre på det, der ikke er godt nok.' 

- Trine Frederikke, blogger - læs hele anmeldelse her.

Og hvad siger de så om foredraget Sådan får du en kæreste?

'Kirk satte uden tvivl nogle tanker igang hos mig, og det gjorde hun, imens hun på bedste vis brugte sit charmerende væsen, sin humor og sine personlige erfaringer indenfor feltet. For her er en dame, som ikke leger ekspert ud fra nogle idéer, hypoteser og fornemmelser. Kirk Rønler er en foredragsholder, som virkelig bruger sine personlige erfaringer, gode som mindre gode, og derfor i den grad bruger sig selv til at videreformidle sine budskaber til sit publikum. Du tror på det hun siger, fordi der er “proof of concept”. 
Sådan HELT seriøst, så står jeg tilbage efter foredraget med en stor lyst til at date igen. Jeg har mega meget lyst til at gøre det på en anden måde, og droppe de traditionelle dates.'

- Redaktører, Miss Grey, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Foredraget var let fordøjeligt, og skide sjovt – en stand up’er værdig, med skønt kropssprog og dejlig mimik, så var det spræng fyldt med pinlige og hysterisk morsomme historier, som røg i min rygsæk, under “don’t try this at home“… For så modig er jeg bare slet ikke endnu...' 
- Trine Frederikke, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Kirk, din selvindsigt, selvironi og så det faktum, at du er den skønneste og mest nærværende fortællerske, gjorde aftenens foredrag til en oplevelse, som jeg synes, at alle, også dem i parforhold, skal unde sig selv. Som single kan man godt føle sig til lidt kørt fast i forestillinger om, hvordan tingene burde være. Og på at man ikke orker én eneste kaffedate mere eller én mere tur om de forbistrede søer. Du giver indsigt og rusker i forestillingen om, hvordan tingene burde være. For hvem bestemmer egentlig det udover en selv. Man kan mærke dig i alt hvad du laver. Uanset om der danses eller fortælles.'
- Karin, gæst ved foredrag i København

Jeg tør godt sige det højt

Det er nogle pissegode foredrag jeg holder. 
Både Slut fred med din krop, som giver dig min historie og en ordentlig spandfuld værktøjer til at forstå hvordan skam, skyggesider, indre kritiker, sevværd, mm., spiller ind på forholdet til din krop.

Og Sådan får du en kæreste foredraget, som inspirerer dit datingliv og drejer i dit kærlighedskalejdoskop. Både den måde du betragter verden på, kærligheden, dig selv og dine relationer. 

Kom! 

Hvis ikke du har haft fornøjelsen endnu, er det stadig muligt. 
De næstkommende foredrag er blandt andet: 

Tirsdag d. 20. juni i København
Torsdag d. 29. juni i Holbæk
Tirsdag d. 19. september i Aalborg
Onsdag d. 11. oktober i Odense

Og mange flere datoer kommende løbende til. 
På alle datoer holder jeg begge foredrag. 
Hvis du vil nappe en billet og læse mere, så ser her.  

Jeg vil glæde mig til at tage imod dig! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler - Stolt foredragsholder

Shit, en uge...

... i dag skal jeg for første gang give TV interviews. 
Faktisk omkring begge af mine foredrag. 
Både Slut fred med din krop & Sådan får du en kæreste

Det er mega spændende, men også lidt wwrrraaaauuuvv agtigt, som giver sommerfugle i maven. 

For hvad nu hvis jeg siger noget dumt? 
Noget forkert? 
At jeg har en bussemand siddende i næsen, og bliver foreviget som hende med bussemanden...? 

Der er masser af tanker, men det er bare tanker og jeg har tænkt mig at tage mine livsstyrker i brug, og gøre mit allerbedste. Jeg har brugt min livsstyrke mod til at sige ja og nu bruger jeg min livsstyrke nysgerrighed, til at gå på opdagelse og se hvordan det er, at sidde der til halvanden times interview. Phiiiv! 

Så kryds gerne fingre. 

En vild uge med TV forespørgsler

Jeg har fået en forespørgsel, om jeg havde lyst til at være ekspert på et tv program. Det lavede jeg oplæg på i sidste uge og i denne uge, er jeg blevet ringet op, at de gerne vil have mig med. 
Så der er noget tv-karma derude, der ruller rundt. 

Nu ser vi.
Der er stadig meget der kan ske. 
Og først og fremmest skal jeg mærke efter om jeg har lyst til at være med. 
Lyst til at være på tv på den måde. 

Men projektet og historien er sjov og de budskaber, jeg har, vil jeg gerne ud med til et bredere publikum, så på den måde er det fedt. 

Så kryds fingre i dag, send gerne lidt ekstra karma mod Odense, hvis du har noget i overskud og så bare et kys & onsdagskram fra mig, på vej til det fynske :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Han er bare ikke vild med mig

Fra evigt single til den der bliver valgt som kæresten

Online workshop til dig der er træt af at være single.

Ved sidste 'Sådan får du en kæreste : Inspiration til dit datingliv' foredrag, var der en pige der sagde meget ærligt: 'Hvor er det dejligt at se, og opløftende, at jer virkelig smukke piger, stadig har svært ved at finde en kæreste'.
Kommentaren satte sig i mig. For skønhed er ingen garanti for en kæreste eller for kærligheden. Det ville være en ærgerlig og sørgelig parameter at indgå i en relation på. I min verden på linje med 'han/hun er kendt' eller 'han/hun har penge'.
Overfladiske dimensioner.

Den kommentar og kommentaren fra en anden om at jeg garanteret altid 'scorer' og bliver inviteret ud, var dem der kom til mig i denne uge. For der var faktisk en fyr, jeg rigtig gerne ville se igen. Og som jeg har fortalt at jeg rigtig gerne vil se igen.

Han er bare ikke vild med mig

For nyligt var jeg på dobbeltdate med to fine fyre. Det var en stor succes.
Synes jeg.
Jeg synes egentlig også at der var god kemi med den ene fyr. Vi grinede, vores korrespondance var sjov og indlevende.
Og intelligent ikke mindst. Samtalerne handlede om alt andet end om hvad vi hver især beskæftigede os med til min virkelig store fornøjelse, fordi jeg synes et menneske er så meget mere interessant end definitionen igennem et arbejde.

Så jeg skrev til ham efter dobbeltdaten. At jeg gerne ville se ham igen. Måske han kunne lære mig et par tricks på sit skateboard.
Og umiddelbart svarer han tilbage at det vil han gerne.
Jeg skriver charmerende og nysgerrigt tilbage og foreslår hvornår vi kan ses.

And then: nothing.
Ikke er ord, ikke en sms, ikke et like på facebook. Ikke så meget som et røgsignal af interesse.

Stop analysen de damer!

Havde det været i 'gamle dage', måske nogle mere usikre dage, så havde jeg rådført mig med en veninde eller ti. Måske endda med en kammerat for, for alvor at spørge: 'Hvad fanden foregår der?!', 'Hvorfor svarer han ikke tilbage'. Og så var der gået analyse galore i den. I kender det sikkert a la 'Det er sikkert fordi det er hans børneuge', 'Det kan være han har været syg', 'Måske sms'en slet ikke er gået igennem... kan du se om den er leveret?', 'Selvfølgelig er han interesseret i dig. Du er jo skøn. Han har nok bare haft travlt på arbejdet'.

Men sagen er enkel: det gør han ikke. Det er han ikke. Altså interesseret.
Det kan der være tusind årsager til. Men det enkleste at forholde sig til er: 'Med mindre han er blevet kørt ned og ligger på hospitalet, så er han bare ikke interesseret'.

Punktum.

Det er et ikke sagt 'nej tak'. Præcis sådan et som NIk & Jay synger om.
Og det er egentlig ok.
Jeg har ikke brug for at overanalysere om det var fordi jeg ikke er sjov nok, ikke sexet nok, ikke gad indledningsvist at snakke om hans arbejde, eller hundredesytten andre ting.
Han var bare ikke vild med mig.

Sig det nu bare når du dater

Som barn lærte jeg at uanset hvor sur jeg kunne være på et andet menneske, skulle jeg altid, som minimum udvise følgende fem høfligheder. Så kunne jeg være ligeså sur jeg ellers ville, men jeg skulle sige:
Godmorgen & Godnat, Goddag & Farvel og Tak for mad.
Det er ren Emma Gad og hende er der stadig meget godt at lære af, med fare for at jeg dermed lyder som en 80-årig snerpet mormor-type.
For det er for så vidt ok at der ikke er lyst til at ses igen. Men alle mennesker fortjener et 'Tak, men nej tak', som minimum.
Jeg synes ikke selv det er en sjov besked at skulle give. Og ja, jeg har tyet til den konfliktsky udgave med en sms. Men jeg har givet besked. Med flid og ordentlighed og ikke mindst respekt for det andet menneske.

Inspiration til dit datingliv denne gang:

1: Stop med at analysere på hvorfor de ikke vender tilbage. Hvis han/hun er interesseret, så er de på. Punktum. Den er ikke så meget længere. Mere komplicerede er vi jo ikke som mennesker.
2: Sig ordentligt farvel og tak, hvis ikke du er interesseret. Du behøver ikke gå all out med Interflora og sang, men bare et respektfuld nej tak.

Kærlig hilsen

Kirk Rønle