Inspiration

Fra dating kaffe til kærlighed

Har du oplevet noget af dette? 👇 

 

👉 Mænd (eller kvinder) som er bange for at committe sig og undgår enhver samtale om hvad i to er for hinanden...? 


👉 Eller som giver dig en følelse af at være helt forkert, fordi du føler noget, som de ikke kan rumme eller snakke om.


👉 Måske har du også oplevet at din date godt vil knalde, men ikke vil blive og sove sammen og spise morgenmad sammen, selvom du har fortalt at du synes det kunne være dejligt? 


Så har du måske været på date med en der er følelsesmæssigt utilgængelig - altså en der ikke vil og kan committet sig


Tryk >> her << eller på billedet herunder, så får du straks tilsendt online foredraget til 0,-


Forestil dig dette:
Mand og kvinde mødes. De køber en kop kaffe. De går en tur en halv til en hel time.
De laver dommen: nej tak, det var ikke lige noget for mig. Der var bare ikke lige kemi. Jeg tror ikke det er kærlighed. Og næste søndag, ser man dem på en ny date, en ny gåtur og samme dom.

Jeg kan ikke sige mig fri for at jeg også selv har gjort det.
Og selvklart... nogen gange er den der bare ikke.
Men!
Jeg tror at der er rigtig mange gange hvor den potentielt set godt kunne være der. Kærligheden.

Vil du være venner med mig?

Når vi skal have nye venner, accepterer vi at det tager tid.
At vi skal grine og græde sammen.
Spise både morgenmad og middag sammen, møde hinandens venner, inddrage hinanden i vores tanker, spørge hinanden til råds på en problemstilling.
Vi accepterer og respekterer at det at blive venner tager tid.
Min grundtanke i forhold til relationer, er at det kræver interaktion før de kan opstå og bestå.
Lad os for nemheds skyld sige at det kræver 20 interaktioner af varierende art at blive venner.
Skal vi dyrke et venskab, er vi nødt til at dedikere opmærksomhed og tid og ja, der er perioder hvor samtalen kan være sværere, fordi vi ikke kender hinanden. Og det er okay.

Fra kaffe til kærlighed

Det er som om vi ikke helt accepterer samme præmis når vi dater; at kærligheden ikke nødvendigvis 'bare' opstår.
Vi leverer ikke den indsats som når vi vil have en ny ven. Vi forventer at kunne træffe en kyndig beslutning efter blot få interaktioner (lad os sige et par sms'er og et møde).
Jeg vil påstå at en kærlighedsrelation er mere nuanceret og kompleks end en venskabelig og deraf kræver flere interaktioner, hvis nu vi skulle gøre kærligheden op i noget kvantitativt, hvilket man jo dybest set ikke kan, men gå med mig på billedet.
At vi ikke ønsker at investere det samme som når vi vil have en ny ven, forstår jeg ikke.
Tror vi virkelig at en kop kaffe og en gåtur kan afgøre om det er kærlighed?
Selvfølgelig er der noget grundkemi og interesse, men!, jeg synes ikke vi kan afskrive et skønt menneske efter bare en date. Eller to for den sags skyld.

Jeg synes vi skylder hinanden at give det tid.
Vi skylder kærligheden at give det tid.
Vi skylder os selv at give det tid.

Fordi jeg tror der er chancer vi går glip af når vi tror at kærlighed vokser ud kaffebønner. Måske gør den, og hey!, hvis jeg sad på en kaffedate og blev forelsket, så ville det da være fantastisk, men jeg har ikke lyst til et berøve mig selv den mulighed at det kunne blive til noget mere, bare fordi jeg ikke var forelsket på første kaffedate.

Jeg har revurderet mine tanker omkring hvor mange gange jeg har lyst til at date en fyr. Også selvom jeg ikke er helt væk og drømmer om den store kærlighed efter første date.

Dating udfordring til dig

Så min udfordring til dig denne gang er: var der en date du afskrev for hurtigt, du kunne tage på date med igen? Det gjorde jeg tidligere på sommeren med The Young Gun, fordi jeg egentlig synes at det fortjente både han og jeg, fordi jeg (indrømmet!), havde afskrevet ham, lidt for hurtigt.

Eller den simple udfordring (lyder den, noget sværere i praksis I know!), date den samme flere gange også selvom du ikke er overbevist.

Vil du med til foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste?

Et foredrag hvor du får redskaber til at forstå: 

- Hvad der forhindrer dig i at møde en kæreste 

- Hvorfor du møder de samme afvisninger igen og igen 

- Hvordan din barndom hænger sammen med den måde du betragter kærlighed på idag 

- Hvad du kan gøre for at blive klar til at møde kærligheden 

Du kan både komme med til foredrag i Aalborg, Aarhus, Vejle, København og mange flere byer! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Han er bare ikke vild med mig

Fra evigt single til den der bliver valgt som kæresten

Online workshop til dig der er træt af at være single.

Ved sidste 'Sådan får du en kæreste : Inspiration til dit datingliv' foredrag, var der en pige der sagde meget ærligt: 'Hvor er det dejligt at se, og opløftende, at jer virkelig smukke piger, stadig har svært ved at finde en kæreste'.
Kommentaren satte sig i mig. For skønhed er ingen garanti for en kæreste eller for kærligheden. Det ville være en ærgerlig og sørgelig parameter at indgå i en relation på. I min verden på linje med 'han/hun er kendt' eller 'han/hun har penge'.
Overfladiske dimensioner.

Den kommentar og kommentaren fra en anden om at jeg garanteret altid 'scorer' og bliver inviteret ud, var dem der kom til mig i denne uge. For der var faktisk en fyr, jeg rigtig gerne ville se igen. Og som jeg har fortalt at jeg rigtig gerne vil se igen.

Han er bare ikke vild med mig

For nyligt var jeg på dobbeltdate med to fine fyre. Det var en stor succes.
Synes jeg.
Jeg synes egentlig også at der var god kemi med den ene fyr. Vi grinede, vores korrespondance var sjov og indlevende.
Og intelligent ikke mindst. Samtalerne handlede om alt andet end om hvad vi hver især beskæftigede os med til min virkelig store fornøjelse, fordi jeg synes et menneske er så meget mere interessant end definitionen igennem et arbejde.

Så jeg skrev til ham efter dobbeltdaten. At jeg gerne ville se ham igen. Måske han kunne lære mig et par tricks på sit skateboard.
Og umiddelbart svarer han tilbage at det vil han gerne.
Jeg skriver charmerende og nysgerrigt tilbage og foreslår hvornår vi kan ses.

And then: nothing.
Ikke er ord, ikke en sms, ikke et like på facebook. Ikke så meget som et røgsignal af interesse.

Stop analysen de damer!

Havde det været i 'gamle dage', måske nogle mere usikre dage, så havde jeg rådført mig med en veninde eller ti. Måske endda med en kammerat for, for alvor at spørge: 'Hvad fanden foregår der?!', 'Hvorfor svarer han ikke tilbage'. Og så var der gået analyse galore i den. I kender det sikkert a la 'Det er sikkert fordi det er hans børneuge', 'Det kan være han har været syg', 'Måske sms'en slet ikke er gået igennem... kan du se om den er leveret?', 'Selvfølgelig er han interesseret i dig. Du er jo skøn. Han har nok bare haft travlt på arbejdet'.

Men sagen er enkel: det gør han ikke. Det er han ikke. Altså interesseret.
Det kan der være tusind årsager til. Men det enkleste at forholde sig til er: 'Med mindre han er blevet kørt ned og ligger på hospitalet, så er han bare ikke interesseret'.

Punktum.

Det er et ikke sagt 'nej tak'. Præcis sådan et som NIk & Jay synger om.
Og det er egentlig ok.
Jeg har ikke brug for at overanalysere om det var fordi jeg ikke er sjov nok, ikke sexet nok, ikke gad indledningsvist at snakke om hans arbejde, eller hundredesytten andre ting.
Han var bare ikke vild med mig.

Sig det nu bare når du dater

Som barn lærte jeg at uanset hvor sur jeg kunne være på et andet menneske, skulle jeg altid, som minimum udvise følgende fem høfligheder. Så kunne jeg være ligeså sur jeg ellers ville, men jeg skulle sige:
Godmorgen & Godnat, Goddag & Farvel og Tak for mad.
Det er ren Emma Gad og hende er der stadig meget godt at lære af, med fare for at jeg dermed lyder som en 80-årig snerpet mormor-type.
For det er for så vidt ok at der ikke er lyst til at ses igen. Men alle mennesker fortjener et 'Tak, men nej tak', som minimum.
Jeg synes ikke selv det er en sjov besked at skulle give. Og ja, jeg har tyet til den konfliktsky udgave med en sms. Men jeg har givet besked. Med flid og ordentlighed og ikke mindst respekt for det andet menneske.

Inspiration til dit datingliv denne gang:

1: Stop med at analysere på hvorfor de ikke vender tilbage. Hvis han/hun er interesseret, så er de på. Punktum. Den er ikke så meget længere. Mere komplicerede er vi jo ikke som mennesker.
2: Sig ordentligt farvel og tak, hvis ikke du er interesseret. Du behøver ikke gå all out med Interflora og sang, men bare et respektfuld nej tak.

Kærlig hilsen

Kirk Rønle

Aldrig mere kiropraktor!

I flere årtier har mange danskere tyet til kiropraktoren når ryggen eller nakken drillede. Jeg skal ikke udelukke at det virker for nogen, men det kan være en hård og voldsom behandling for kroppen.

Kirk Rønler & alle skavankerne

I samarbejde med Physioga som ligger på Frederiksberg i København, anmelder jeg deres behandlingsform, som er en udvidet form for fysioterapi, med særligt manuelt fokus, men en langt mere blid form end kiropraktik, fordi det ofte foregår uden knæk & bræk teknikkerne, som du kender fra kiropraktoren.

Medde som er min behandler og som ejer Physioga sammen med hendes partner, spørger mig hvad der er mine problemer. Jeg svarer at det blandt andet er en nakke der driller, hvor jeg har ondt 4 ud af 10 dage, hovedpine, ømhed i højre side af lænden med jag op i ribbenene når jeg skal løfte hoften i den ene side. Og så er det fastlåsninger i brystryggen, altså midten af ryggen.
Var jeg gået ind til en almindelig kiropraktor, havde han/hun højest sandsynligt givet mig nogle tryk langs rygsøjlen, knækket min ryg hvor jeg lå på maven og på siden, og givet min nakke to knæk i hver sin retning. Og så ud af døren 15 minutter senere, 500 kroner fattigere.
Jeg ved det, fordi jeg har været der, hvor jeg troede at det var løsningen på mine problemer. Det var før jeg selv begyndte at læse om fascier, bindevæv, mobilitet og bevægelse i led.

Opvarmning før træning

Medde er fodnørd og tror på at fødderne er vores fundament, så hun starter der. Konstaterer at mit ene ben er trukket lidt op, så det ser ud som om det er kortere end det andet, men mest sandsynligt er de lige lange og så kommer problematikken et andet sted fra.
Præcis som når du træner, varmer du op, før selve træningen, uanset om det er styrketræning, reformer, pilates el. andet. Det giver mening.
Det giver ligeledes mening at forberede kroppen på at skulle mobiliseres inden man bare rykker, hiver og trykker for at knække.
For sagen er ofte, at problematikken vender tilbage. At forbi man ikke har arbejdet med udspænding og reducering af spændinger omkring hinder og bindevæv og selve muskulaturen, vil 'fejlsætningen' have tendens til at vende hurtigere tilbage, end hvis man 'varmer' lidt op først.

Du kan altså sige på jævnt dansk, at ved at forberede kroppen, får du langt større samarbejde og deraf langt bedre resultater, baseret på en mildere metode.

En funktionel skoliose

Jeg har det man kalder en funktionel skoliose.
Skoliose er skævhed i ryggen.
Nogen kan være født med en skoliose, men i det her tilfælde er det et resultat af hvordan jeg bruger min krop i hverdagen. Noget så simpelt som at jeg altid sidder med det ene ben over det andet, at jeg altid sætter samme fod/ben ned når jeg cykler og skal holde for rødt.
Rent praktisk betød det at flere hvirvler havde forskubbet sig. Det gav skævhed i bækken, mindre plads langs taljen på højre side og nedsat bevægelighed i ryggen. Det var også helt eller delvist bidragende til en besværet vejrtrækning hvor jeg ofte føler at jeg ikke kan trække vejret 'helt' ned i maven, men at der er en begrænsning.

Hvad får du ud af behandling hos Physioga's behandling?

Medde trækker i muskulatur og bindevæv og følger hele tiden til dørs, hvis noget bevæger sig og retter sig ind, hvilke konsekvenser har det så i resten af kroppen. Og stille og forsigtigt mobiliserer hun hvirvler på plads. Hun skubber til dem, så de kommer bedre på plads. Først efter lidt massage og udspænding. Så det er faktisk noget af det sidste der sker i behandlingen, men hun har forberedt min krop, så den er klar til at samarbejde.
Min ryg bliver ret igen, hvivlerne snedigt og kærligt skubbet tilbage hvor de bør være og jeg går derfra med en øget bevægelighed og føler mig mere fri i ryggen end da jeg kom.
Behandlingen tager en times tid første gang og følges op med 2 øvelser jeg får, som skal hjælpe mig med de problemer jeg har. Det er en styrkende øvelse og en mobilitetsøvelse.

Husker du, så glemmer jeg

Jeg har flere gange fået anbefalet øvelser af behandlere, men jeg glemmer dem tit og kommer fra det. Derfor gør Medde det, at hun optager mig lave øvelserne, så jeg kan se mig selv gøre det, på min måde. Som video. Så jeg altid kan finde videoen frem og gentage det.
Det er fandme smart! Du kan se kig fra de videoer på Instagram her.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst.... hvis du har lyst til at læse mere om træningen hos Physioga, som du finder på Frederiksberg i København, så læs med her.