hvordan får jeg en dobbeltdate

Fra dating kaffe til kærlighed

Har du oplevet noget af dette? 👇 

 

👉 Mænd (eller kvinder) som er bange for at committe sig og undgår enhver samtale om hvad i to er for hinanden...? 


👉 Eller som giver dig en følelse af at være helt forkert, fordi du føler noget, som de ikke kan rumme eller snakke om.


👉 Måske har du også oplevet at din date godt vil knalde, men ikke vil blive og sove sammen og spise morgenmad sammen, selvom du har fortalt at du synes det kunne være dejligt? 


Så har du måske været på date med en der er følelsesmæssigt utilgængelig - altså en der ikke vil og kan committet sig


Tryk >> her << eller på billedet herunder, så får du straks tilsendt online foredraget til 0,-


Forestil dig dette:
Mand og kvinde mødes. De køber en kop kaffe. De går en tur en halv til en hel time.
De laver dommen: nej tak, det var ikke lige noget for mig. Der var bare ikke lige kemi. Jeg tror ikke det er kærlighed. Og næste søndag, ser man dem på en ny date, en ny gåtur og samme dom.

Jeg kan ikke sige mig fri for at jeg også selv har gjort det.
Og selvklart... nogen gange er den der bare ikke.
Men!
Jeg tror at der er rigtig mange gange hvor den potentielt set godt kunne være der. Kærligheden.

Vil du være venner med mig?

Når vi skal have nye venner, accepterer vi at det tager tid.
At vi skal grine og græde sammen.
Spise både morgenmad og middag sammen, møde hinandens venner, inddrage hinanden i vores tanker, spørge hinanden til råds på en problemstilling.
Vi accepterer og respekterer at det at blive venner tager tid.
Min grundtanke i forhold til relationer, er at det kræver interaktion før de kan opstå og bestå.
Lad os for nemheds skyld sige at det kræver 20 interaktioner af varierende art at blive venner.
Skal vi dyrke et venskab, er vi nødt til at dedikere opmærksomhed og tid og ja, der er perioder hvor samtalen kan være sværere, fordi vi ikke kender hinanden. Og det er okay.

Fra kaffe til kærlighed

Det er som om vi ikke helt accepterer samme præmis når vi dater; at kærligheden ikke nødvendigvis 'bare' opstår.
Vi leverer ikke den indsats som når vi vil have en ny ven. Vi forventer at kunne træffe en kyndig beslutning efter blot få interaktioner (lad os sige et par sms'er og et møde).
Jeg vil påstå at en kærlighedsrelation er mere nuanceret og kompleks end en venskabelig og deraf kræver flere interaktioner, hvis nu vi skulle gøre kærligheden op i noget kvantitativt, hvilket man jo dybest set ikke kan, men gå med mig på billedet.
At vi ikke ønsker at investere det samme som når vi vil have en ny ven, forstår jeg ikke.
Tror vi virkelig at en kop kaffe og en gåtur kan afgøre om det er kærlighed?
Selvfølgelig er der noget grundkemi og interesse, men!, jeg synes ikke vi kan afskrive et skønt menneske efter bare en date. Eller to for den sags skyld.

Jeg synes vi skylder hinanden at give det tid.
Vi skylder kærligheden at give det tid.
Vi skylder os selv at give det tid.

Fordi jeg tror der er chancer vi går glip af når vi tror at kærlighed vokser ud kaffebønner. Måske gør den, og hey!, hvis jeg sad på en kaffedate og blev forelsket, så ville det da være fantastisk, men jeg har ikke lyst til et berøve mig selv den mulighed at det kunne blive til noget mere, bare fordi jeg ikke var forelsket på første kaffedate.

Jeg har revurderet mine tanker omkring hvor mange gange jeg har lyst til at date en fyr. Også selvom jeg ikke er helt væk og drømmer om den store kærlighed efter første date.

Dating udfordring til dig

Så min udfordring til dig denne gang er: var der en date du afskrev for hurtigt, du kunne tage på date med igen? Det gjorde jeg tidligere på sommeren med The Young Gun, fordi jeg egentlig synes at det fortjente både han og jeg, fordi jeg (indrømmet!), havde afskrevet ham, lidt for hurtigt.

Eller den simple udfordring (lyder den, noget sværere i praksis I know!), date den samme flere gange også selvom du ikke er overbevist.

Vil du med til foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste?

Et foredrag hvor du får redskaber til at forstå: 

- Hvad der forhindrer dig i at møde en kæreste 

- Hvorfor du møder de samme afvisninger igen og igen 

- Hvordan din barndom hænger sammen med den måde du betragter kærlighed på idag 

- Hvad du kan gøre for at blive klar til at møde kærligheden 

Du kan både komme med til foredrag i Aalborg, Aarhus, Vejle, København og mange flere byer! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Dobbeltdate og dejlige mænd

Online foredrag til singler der er træt af at møde mænd, som ikke vil committe sig.

Du ved de typer som godt vil knalde, men ikke blive og sove.

Eller ham som godt vil ses når han kan, men aldrig rigtig kan tage en beslutning når det handler om hvornår du kan ses.

Tryk >> her << for at få foredraget tilsendt til 0,-

Jeg har aldrig været på en dobbeltdate. Jeg har haft lyst, men er tit endt i den situation at matematikken ikke kunne gå op. At enten manglede der en ekstra mand, eller også havde jeg ikke en ven der var single.
Men nu lykkedes det! I sidste uge var jeg på dobbeltdate med en veninde og to skønne mænd!

Tinder på nye dating måder

Den oprindelige kontakt er fra Tinder. En sød fyr i fyrrerne, som udover at være sjov og spændende på skrift også var game på ideen med en dobbeltdate fra starten.
At nå derfra og til dobbeltdaten, tog så næsten to måneder, med ferie, børneuger og alt muligt andet gøgl, som kommer på tværs, når fire mennesker skal koordinere kalender. Og måske i særdeleshed når det er fire spændende mennesker, med fare for at det lyder som selvforherligelse, men sagen var at jeg fik lov at bruge en aften sammen med tre superfede mennesker, og de har naturligvis en travl kalender, for jeg forstår godt at andre også har lyst til at hænge ud med dem!
Så det er muligvis den date jeg har skullet arbejde hårdest på at få til at lykkes. En udfordring for min tålmodighed og flere gange havde jeg lyst til bare at få lov til at møde det her menneske 'i den anden ende' som kunne konversere om MoMa, danske kunstnere, skater-tricks og sommer i Danmark. Eklektisk af helvedes til. Ikke en skid tørt. Spændende og indlevende. Og især fordi jeg har savnet at mødes med et menneske, på en date, som virkelig kunne udfordre og tirre mit nysgerrige sind.

Hvad kan en dobbeltdate?

Dobbeltdaten i sin essens er jeg fan af. Hands down, det er jeg!
Det kan altså noget at mødes fire mennesker. Der er plads både til den nysgerrige og den lidt generte der får lidt hjælp til samtalen og hele 'nu skal vi to se om vi skal være kærester, skal vi!' er taget af bordet.
I hvert fald på den aggressive måde, som jeg tit synes at det er når jeg skal på date på en cafe i helt traditionel forstand, hvor i øvrigt hele resten af cafeen udmærket ved at man er på date. Det bliver sgu så public det hele og agendaen bliver meget 'Enten skal vi være kærester og hvis ikke vi skal det, skal vi finde ud af om vi har lyst til at knalde hinanden'.
Og jeg tror ikke på at det gavner en samtale eller giver kærligheden særligt gode muligheder for at opstå eller bestå på den lange bane. Altså den aggressive cafedate, hvor investeringen og interessen tit kan måles i antal delte cafe lattes. Og så er det bare røvsygt. No offence!

Lad os sejle sammen!

Jeg har spurgt min veninde om hun vil med. Hun er af den støbning som kan klare sig selv i en samtale, ikke bliver for genert og så er hun sjov.
Vi skal alle fire mødes foran GoBoat på Islands Brygge, for vi skal nemlig sejle. Vi har fikset båden og mænd'erne har fikset noget mad. Så langt så godt.
I næsten vanlig stil har jeg været tidsoptimist i min planlægning og ender med at piske afsted på cykel efter mine timer i Soulhouse. Så da jeg lander for GoBoat, står de andre tre der allerede. Min veninde i gang med at charme og jeg bliver glad, for jeg bliver mødt af store smil og krammere. Dejlig start!

GoBoat og dobbeltdate

Imens aftensolen titter frem bliver vores GoBoat pakket med tæpper, lækker mad og både bobler og øl fra GoBoats deli, som har alt hvad du kunne drømme om at have med på en båd til at slukke tørsten :)
GoBoat er genialt til dates. Jeg har (indrømmet!) prøvet det et par gange. Der var både noget med at stå på hoveet til en Wangel koncert sidste år og for nyligt valgte jeg det igen, til en date med Young Gun, for at tage toppen af det generte.
For man skal jo hjælpe hinanden. Af og på båden, med at styre, kigge på kort, holde øje med andre både, fortælle lidt om København.
Så paraderne ryger og det er en naturlig måde at få rørt ved hinanden på, uden at det er seksuelt. Det er en naturlig måde hvor gentlemanden kan komme i spil og pigerne få lov at tage imod. Det holder!
Det er afvæbnende og hyggeligt af helvedes til!

Vi sejler, snakker, griner og der er ikke gået længe før at snakken er mere afslappet og for første gang er jeg på en date, hvor det ikke handler om hvad vi hver især laver. Så i stedet for den gængse trummerum, finder vi på hvad vi er, hvis vi bare selv kunne bestemme. Mit indre legebarn, er helt på toppen over det. Så afsted er vi: en fotograf, en sexolog, en bjergbestiger og en sanger! Det er da verdensklasse.

Ved Papirøen, lige ved Operaen ligger vi til og nyder de sidste solstråler, mens vi spiser. En buffet af lækkerier fra Torvehallerne. Uhm!
Derfra tilbage til GoBoat og fordi samtalen endnu går, bliver det til dessert på kajkanten, til Gin & Tonics på Langebro, flere grin, flere spændende samtaler og en dobbeltdate, der så meget tog kegler! Så meget at jeg tænker: hmm... der var noget der! Både med formen og med den ene af fyrene!

Så få sat en dobbeltdate op. Det er sjovt! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler