Har du oplevet noget af dette? 👇

👉 Mænd (eller kvinder) som er bange for at committe sig og undgår enhver samtale om hvad i to er for hinanden...?

👉 Eller som giver dig en følelse af at være helt forkert, fordi du føler noget, som de ikke kan rumme eller snakke om.

👉 Måske har du også oplevet at din date godt vil knalde, men ikke vil blive og sove sammen og spise morgenmad sammen, selvom du har fortalt at du synes det kunne være dejligt?

Så har du måske været på date med en der er følelsesmæssigt utilgængelig - altså en der ikke vil og kan committet sig

Tryk >> her << eller på billedet herunder, så får du straks tilsendt online foredraget til 0,-

Forestil dig dette:
Mand og kvinde mødes. De køber en kop kaffe. De går en tur en halv til en hel time.
De laver dommen: nej tak, det var ikke lige noget for mig. Der var bare ikke lige kemi. Jeg tror ikke det er kærlighed. Og næste søndag, ser man dem på en ny date, en ny gåtur og samme dom.

Jeg kan ikke sige mig fri for at jeg også selv har gjort det.
Og selvklart... nogen gange er den der bare ikke.
Men!
Jeg tror at der er rigtig mange gange hvor den potentielt set godt kunne være der. Kærligheden.

Vil du være venner med mig?

Når vi skal have nye venner, accepterer vi at det tager tid.
At vi skal grine og græde sammen.
Spise både morgenmad og middag sammen, møde hinandens venner, inddrage hinanden i vores tanker, spørge hinanden til råds på en problemstilling.
Vi accepterer og respekterer at det at blive venner tager tid.
Min grundtanke i forhold til relationer, er at det kræver interaktion før de kan opstå og bestå.
Lad os for nemheds skyld sige at det kræver 20 interaktioner af varierende art at blive venner.
Skal vi dyrke et venskab, er vi nødt til at dedikere opmærksomhed og tid og ja, der er perioder hvor samtalen kan være sværere, fordi vi ikke kender hinanden. Og det er okay.

Fra kaffe til kærlighed

Det er som om vi ikke helt accepterer samme præmis når vi dater; at kærligheden ikke nødvendigvis 'bare' opstår.
Vi leverer ikke den indsats som når vi vil have en ny ven. Vi forventer at kunne træffe en kyndig beslutning efter blot få interaktioner (lad os sige et par sms'er og et møde).
Jeg vil påstå at en kærlighedsrelation er mere nuanceret og kompleks end en venskabelig og deraf kræver flere interaktioner, hvis nu vi skulle gøre kærligheden op i noget kvantitativt, hvilket man jo dybest set ikke kan, men gå med mig på billedet.
At vi ikke ønsker at investere det samme som når vi vil have en ny ven, forstår jeg ikke.
Tror vi virkelig at en kop kaffe og en gåtur kan afgøre om det er kærlighed?
Selvfølgelig er der noget grundkemi og interesse, men!, jeg synes ikke vi kan afskrive et skønt menneske efter bare en date. Eller to for den sags skyld.

Jeg synes vi skylder hinanden at give det tid.
Vi skylder kærligheden at give det tid.
Vi skylder os selv at give det tid.

Fordi jeg tror der er chancer vi går glip af når vi tror at kærlighed vokser ud kaffebønner. Måske gør den, og hey!, hvis jeg sad på en kaffedate og blev forelsket, så ville det da være fantastisk, men jeg har ikke lyst til et berøve mig selv den mulighed at det kunne blive til noget mere, bare fordi jeg ikke var forelsket på første kaffedate.

Jeg har revurderet mine tanker omkring hvor mange gange jeg har lyst til at date en fyr. Også selvom jeg ikke er helt væk og drømmer om den store kærlighed efter første date.

Dating udfordring til dig

Så min udfordring til dig denne gang er: var der en date du afskrev for hurtigt, du kunne tage på date med igen? Det gjorde jeg tidligere på sommeren med The Young Gun, fordi jeg egentlig synes at det fortjente både han og jeg, fordi jeg (indrømmet!), havde afskrevet ham, lidt for hurtigt.

Eller den simple udfordring (lyder den, noget sværere i praksis I know!), date den samme flere gange også selvom du ikke er overbevist.