hvordan bruger jeg tinder

Det er ikke dine dates den er gal med...

'Jeg er så træt af de fucking mænd, der ikke fatter en fucking skid!' 


Sådan sagde en klient til mig. 

Med stor frustration. 

Har du sagt/hørt noget i samme stil? 

Eller måske det her? 

 

'Han fatter ikke hvad han går glip af med dig. Du er et super catch og hvis ikke han kan se det, er det hans tab!'

 

Eller

 

'Kvinder! Tsk... jeg fatter dem ikke. Først vil de. 
Så vil de ikke. 
Så vil de og inden jeg har set mig om, har de fundet en anden...' 

 

Alle eksempler kunne gælde både for mænd og kvinder. 

Frustrationen over ikke 'bare' at møde en kæreste, er stor blandt de klienter jeg arbejder med. 

 

De føler også en sorg over at det ikke lykkes. 

Igen.

 

Og måske også en skam over at det ikke lykkes. 

For det gør det (jo) for 'alle de andre'. 

 

Kender du det? 

 

Så kender du måske også fristelsen i at skylde skylden på dem du dater. 


👉🏼 Det er mændene der ikke fatter noget

👉🏼 Som ikke er klar til at committe sig

👉🏼 Kvinderne som er nogle hysteriske, krævende typer der ikke ved hvad de vil have

 

Kære du!

Det er IKKE dem den er gal med. 


Hurtigt spørgsmål: Hvem har de allesammen til fælles? 

Dig. 

 

Da det her gik op for mig, som single, blev jeg først vred. 

Så blev jeg frustreret og ked af det over at det ikke lykkedes når nu jeg rigtig gerne ville møde en kæreste. 



Jeg blev ved med at møde dem der fik mig til at føle mig forladt. 


👮‍♂️ Politimanden der først ville. 

Og så ikke - fordi han fandt sammen med eks'en. 

 

💰 Bankmanden der stadig boede sammen med sin eks. 
Og ikke var klar til at gå ind i et forhold igen. 

 

🏄🏼‍♂️ Surferen der boede i den anden ende af landet. 

Og som ikke var flytbar. 

 

Jeg synes de var nogle idioter, for bare at være ærlig. 

Mine veninder støttede op og sagde: 'De fatter ikke hvad de går glip af! Det er deres tab!' 

 

Lige indtil jeg blev præsenteret for teorierne omkring barndomskodning. 

Og (av!) kunne se at det de havde til fælles var mig. 

 

Jeg så at min følelse i alle relationerne var den samme. 

Jeg følte mig forladt. 



Derfra kunne jeg begynde at gøre noget andet. 

Skabe bevidsthed om hvordan min fortid påvirkede min nutid og ikke mindst min fremtid indenfor kærlighed. 

Derefter kunne jeg tiltrække den kæreste jeg i virkeligheden længtes efter. 

 

Jeg vil ikke lyve. 

Det har gjort nas undervejs at se 'sandheden' i øjnene. 

At tage 'ansvaret' fra mine dates og eje det selv. 

For det var nemmere at sige, at det var dem der var noget galt med. 

 

Men at være sammen med Janus og vores datter Aura-Sophie nu, gør det, det hele værd. 



 

Det er de redskaber jeg vil give videre til dig. 

På online kurset Mød den kæreste du længes efter - sådan bliver du selvsikker og uimodståelig når du dater.

 

Kurset er både til dig der længes efter en kæreste at stifte familie med. 

Og til dig, der allerede har familie, er blevet skilt og er 'klar til en runde mere'. 

 

Jeg er klar til at møde den kæreste jeg længes efter

 

Er du klar til at tage næste skridt i din kærligheds-rejse

Hen imod den kæreste og kærlighed du længes efter? 

 

Ja tak lad mig få en billet til min kærligheds-rejse

 

Hvis du er nysgerrig på hvad kurset indeholder og helt specifikt hvad du får ud af at være med. 

Så læs med >> her <<

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Sexolog // Foredragsholder // Forfatter // Mor // Kæreste // Kvinde

Interview med Daniel Cesar på Radio Nova i Aftenklubben

På udgivelsesdagen for min første bog Sådan får du en kæreste, besøgte jeg Daniel Cesar på Radio Nova i deres program Aftenklubben, til en snak om dating, kærlighed og singlelivet generelt. 

Jeg snakker blandt andet med Daniel om:  

⚡ Hvordan der opstår gnist på en date 

⚡ Hvorfor kaffedaten bør udskiftes med en anden måde at date på 

⚡ Hvad du kan gøre, hvis du ikke gider på kaffedate igen 

⚡ Hvordan vi spiller hinanden gode 

⚡ Hvorfor det at der er lidt spænding på en date, kan være med til at udvikle gnist 

⚡ Hvordan dopamin spiller ind på at du har lyst til at forbinde dig med din date og dermed giver daten bedre 'kæreste-potentiale' 

⚡ Alternativet til 'den kedelige samtale' 

⚡ De fem kærlighedssprog og hvordan de spiller ind på daten og også hvordan de spiller ind på kærligheds-oplevelsen i parforholdet 

Og meget, meget mere. 

Det er et både sjovt og lærering interview, skal jeg sige det selv - og hvis du har lyst til at lytte til det, kan du gøre det her.

Og hvis du har lyst til at købe min bog, så får du lige nu en signeret udgave inkl. gratis porto og inkl. online foredraget 'Sådan får du en kæreste' - til kun 249,- 

Du sparer altså 47% på denne intropakke. 

Med dette introduktionstilbud på bogen Sådan får du en kæreste af Kirk Rønler, får du blandt andet: 

♥️  Et online foredrag 'Sådan får du en kæreste', som giver dig en ordentlig spandfuld inspiration til at date på nye måder, mere spændende måder - en inspirationskilde til singlelivet, som tænder op under dit datingliv og giver dig redskaberne til at forstå hvordan du kan spille din date god og være med til at udvikle kærligheden mere 

♥️ Viden til at forstå hvordan de fem kærlighedssprog, som er udviklet af Gary Chapman, spiller ind på dit singleliv, din date og den kæreste du enten har, eller får, forhold til hvornår du føler dig elsket 

♥️ Viden til at forstå hvordan forskellige hormoner spiller ind på om der udvikles gnist på en date 

♥️ Inspiration til at forstå hvordan oxytocin spiller ind på hvordan du har lyst til at forbinde dig med et andet menneske og udvikle kærlighed 

♥️ Viden om hvordan oxytocin spiller ind på om du dukker op på en date som en åben, gavmild og kærlig udgave af dig selv, eller som en mere lukket, arrogant og mistroisk udgave af dig selv 

♥️ Viden om, hvordan din barndom stadig spiller ind på dit kærlighedsliv og din evne til at få en kæreste 

♥️ Viden om hvordan den du forelsker dig i, er dit udviklingspotentiale som menneske 

... og så meget mere! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden 

Foredragsholder med foredragene Sådan får du en kæreste & Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste 

Danselærerinde med groove dance, danseforløb til kvinder der vil bruge dans som personlig udvikling og til at booste deres feminine energi 

Fra dating kaffe til kærlighed

Har du oplevet noget af dette? 👇 

 

👉 Mænd (eller kvinder) som er bange for at committe sig og undgår enhver samtale om hvad i to er for hinanden...? 


👉 Eller som giver dig en følelse af at være helt forkert, fordi du føler noget, som de ikke kan rumme eller snakke om.


👉 Måske har du også oplevet at din date godt vil knalde, men ikke vil blive og sove sammen og spise morgenmad sammen, selvom du har fortalt at du synes det kunne være dejligt? 


Så har du måske været på date med en der er følelsesmæssigt utilgængelig - altså en der ikke vil og kan committet sig


Tryk >> her << eller på billedet herunder, så får du straks tilsendt online foredraget til 0,-


Forestil dig dette:
Mand og kvinde mødes. De køber en kop kaffe. De går en tur en halv til en hel time.
De laver dommen: nej tak, det var ikke lige noget for mig. Der var bare ikke lige kemi. Jeg tror ikke det er kærlighed. Og næste søndag, ser man dem på en ny date, en ny gåtur og samme dom.

Jeg kan ikke sige mig fri for at jeg også selv har gjort det.
Og selvklart... nogen gange er den der bare ikke.
Men!
Jeg tror at der er rigtig mange gange hvor den potentielt set godt kunne være der. Kærligheden.

Vil du være venner med mig?

Når vi skal have nye venner, accepterer vi at det tager tid.
At vi skal grine og græde sammen.
Spise både morgenmad og middag sammen, møde hinandens venner, inddrage hinanden i vores tanker, spørge hinanden til råds på en problemstilling.
Vi accepterer og respekterer at det at blive venner tager tid.
Min grundtanke i forhold til relationer, er at det kræver interaktion før de kan opstå og bestå.
Lad os for nemheds skyld sige at det kræver 20 interaktioner af varierende art at blive venner.
Skal vi dyrke et venskab, er vi nødt til at dedikere opmærksomhed og tid og ja, der er perioder hvor samtalen kan være sværere, fordi vi ikke kender hinanden. Og det er okay.

Fra kaffe til kærlighed

Det er som om vi ikke helt accepterer samme præmis når vi dater; at kærligheden ikke nødvendigvis 'bare' opstår.
Vi leverer ikke den indsats som når vi vil have en ny ven. Vi forventer at kunne træffe en kyndig beslutning efter blot få interaktioner (lad os sige et par sms'er og et møde).
Jeg vil påstå at en kærlighedsrelation er mere nuanceret og kompleks end en venskabelig og deraf kræver flere interaktioner, hvis nu vi skulle gøre kærligheden op i noget kvantitativt, hvilket man jo dybest set ikke kan, men gå med mig på billedet.
At vi ikke ønsker at investere det samme som når vi vil have en ny ven, forstår jeg ikke.
Tror vi virkelig at en kop kaffe og en gåtur kan afgøre om det er kærlighed?
Selvfølgelig er der noget grundkemi og interesse, men!, jeg synes ikke vi kan afskrive et skønt menneske efter bare en date. Eller to for den sags skyld.

Jeg synes vi skylder hinanden at give det tid.
Vi skylder kærligheden at give det tid.
Vi skylder os selv at give det tid.

Fordi jeg tror der er chancer vi går glip af når vi tror at kærlighed vokser ud kaffebønner. Måske gør den, og hey!, hvis jeg sad på en kaffedate og blev forelsket, så ville det da være fantastisk, men jeg har ikke lyst til et berøve mig selv den mulighed at det kunne blive til noget mere, bare fordi jeg ikke var forelsket på første kaffedate.

Jeg har revurderet mine tanker omkring hvor mange gange jeg har lyst til at date en fyr. Også selvom jeg ikke er helt væk og drømmer om den store kærlighed efter første date.

Dating udfordring til dig

Så min udfordring til dig denne gang er: var der en date du afskrev for hurtigt, du kunne tage på date med igen? Det gjorde jeg tidligere på sommeren med The Young Gun, fordi jeg egentlig synes at det fortjente både han og jeg, fordi jeg (indrømmet!), havde afskrevet ham, lidt for hurtigt.

Eller den simple udfordring (lyder den, noget sværere i praksis I know!), date den samme flere gange også selvom du ikke er overbevist.

Vil du med til foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste?

Et foredrag hvor du får redskaber til at forstå: 

- Hvad der forhindrer dig i at møde en kæreste 

- Hvorfor du møder de samme afvisninger igen og igen 

- Hvordan din barndom hænger sammen med den måde du betragter kærlighed på idag 

- Hvad du kan gøre for at blive klar til at møde kærligheden 

Du kan både komme med til foredrag i Aalborg, Aarhus, Vejle, København og mange flere byer! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

På date med en modig ung fyr

Det er nytårsaften og jeg er på vej, på cykel, op af Valby bakke. Klokken er lidt efter midnat og jeg skal mødes med nogle veninder til en fest.

En singlefest på Falkoner hotellet.

Som endte med at være alt hvad du forestiller dig en singlefest på Falkoner hotellet er.
Og det er heldigvis ikke det denne blog handler om.

Kys på Valby Bakke

Kort før et lyskryds kommer en sød, lækker ung fyr ud på cykelstien. Siger at jeg ser dejlig ud og om han må give mig et skub?

Mens jeg genert smiler og føler mig charmeret bliver der rødt og jeg standser. Jeg husker ikke hvad vi snakker om, kun kysset af en sød fremmed fyr på en bakke i let støvregn. Med champagnen og kysset brusende i kroppen cykler jeg videre.


Ét telefonnummer rigere i min telefonbog.
Storsmilende ankommer jeg til Falkoner og indkasserer props for kys på vejen. Om end af en ret ung fyr. I hvert fald hvad jeg lige kunne se, dér i mørket.

Date, date og igen date!

Vi ses nogle gange efter nytår. Han er sød, velformuleret, men også genert og ret stille.

Det bliver til lidt skriverier, men da jeg samtidig begyndte at se en anden, valgte jeg at sige adjø til The Young Gun.


Muligvis en fejl, for den anden flirt viste sig at ende med ualmindeligt dårlig sex, mandeproblemer og alt for mange alvorlige samtaler, alt for tidligt i en relation.

date med The Young Gun

Ingen ved hvor kærligheden bor.
Min erfaring med fyre på min egen alder er ikke imponerende og jeg er nysgerrig på hvad de unge fyre kan. For flere gange har jeg oplevet (det lyder voldsomt, I know), at de ikke er bange for mig. Hvor imod fyrene på min egen alder dårligt kan træffe en beslutning om hvilken restaurant, på hvilket tidspunkt og ikke helt ved 'hvad de skal gøre ved mig'.


Jeg synes jo egentlig ikke at der er noget at være bange for. Synes jeg både er sød, skøn, nysgerrig på andre og livet, laver god mad, er sjov, udadvendt og har masser af drive.


Så det blev til en date mere med The Young Gun. På en GoBoat med et smukt solbeskinnet København som baggrund.
Fordi han stadig boede lidt i mine tanker.
Måske kunne det være. Også selvom han var i et andet årti end jeg selv.

Kardinalpunktet

Det bliver til en date med en sød fyr. Men også en ung fyr, selvklart med mindre livserfaring. Og selvom jeg elsker at kunne hjælpe andre, og kunne udvikle en potentiel partner, så skal det gå begge veje. Jeg vil også skubbes til, støttes og udvikles af min partner.
Og det blev jeg ikke.
Kombineret med at hjertet ikke dikkede som ville have været fantastisk, så bliver det ikke til flere dates med Young Gun.

Hvad betyder alder når vi dater?

I min grundtro synes jeg ikke alder betyder noget. Det lyder klichéagtigt at sige at det betyder noget hvor vi er i livet, men den er sgu god nok!
Når det er sagt, har jeg taget mig selv i at være begrænset i forhold til alder. De måtte helst ikke være for unge eller for 'gamle'.
Men pyt!
For ingen ved hvor kærligheden bor og det kunne jo sagtens være med en der var ældre eller yngre.
Så med fare for at det lyder som om jeg udvikler en mere og mere bred smag, så tværtimod; jeg åbner mine øjne, og forhåbentlig en dag også mit hjerte, for flere muligheder og dejlige mænd.

Inspiration til dit datingliv

Mit råd til dig denne gang er derfor: prøv at se bort fra alderen uanset hvor du finder dine dates. You never know!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Tinder i det virkelige liv

Håret var boppet op, øreringene sat i og min tøjstil var en blanding af rock og feminin med girly stilletter til. Et bevidst valg og sammen med min wingwoman, som kom i en lækker boheme farverig lang kjole og good looks, var vi sgu et lækkert sæt kvinder, denne mandag aften. Klar til at prøve Live Tindering. 

Måske var det, det lidt overskyede vejr og udsigten til skybrud der gjorde at der var relativt mennesketomt ved Torvehallerne, eller også har det være Københavnernes Tisvilde tømmermænd, der holdt dem hjemme.
I hvert fald var pladsen der normalt bugner af skønne mennesker, næsten tom og jo derfor ikke det bedste udgangspunkt for vores dating-eksperiment.
Så vi tager en hurtig beslutning; pakker roséen ned og smutter i den anden ende af Torvehallerne og der var straks mere bid!

Manden i den lyserøde skjorte

Vi planter os på en bænk og spejder. Faktisk overhovedet ikke diskret, men nu var vi jo også på en mission. Vi havde nemlig en mission om at komme hjem med én date hver. Altså ikke hjem med på aftenen, men en aftale om en date.

Bag alt for tykke oliventræer ser vi en lyserød skjorte, på en (på afstand) pæn mand. Han sidder sammen med en charmerende mand i blå polo og straks falder samtalen på hvordan vi mon kan approache dem.
'Er de bøsser, siden de er ude sammen?'
'Eller er det bare to mænd, som har fået fri af konerne...?'
Tankerne og spørgsmålene er mange og ingen af os får helt taget os mod til at snakke med dem.
Måske det er fordi den første flaske rosé er røget ned, at jeg tager mod til mig. Retter mig op og går, så stabilt som det nu kan lade sig gøre i 10 centimeters hæle, henover brostenene og siger 'hej drenge'.
Det viser sig at de begge er afsat. Øv!
Men de synes at initiativet og tanken var fed og havde de bare være singler, ja så havde vi kunnet pakke sammen allerede der, for så havde det været et meget fint match.

Papirøen, Kødbyen eller Værnedamsvej?

Vi må videre.
Der er ikke flere muligheder ved Torvehallerne og i højt humør og sang, cykler vi mod Bar7, som viser sig at være lukket, for derfra at fortsætte mod Kødbyen.... meeeennn... så kunne vi jo også slå et smut forbi Falernum.
Skarpt sving til højre leder os på Værnedamsvej og en benhård beslutning, blev at vi endte på Viggo's fordi det var der, der var bedst muligheder.

Det er som om Værnedamsvej er skabt til flirt. Københavns Little Paris charmer på en sommeraften og inden længe er der gevinst.
Altså med en pæn ung mand.
Vi er dog lidt i tvivl om, om hende der går ved siden af er hans kæreste, om end de ser meget platoniske ud. Men det kunne jo være de bare var uvenner eller havde været gift i tusind år.

Nej, nej, nej, nej, nej!

Det er ikke hans kæreste. Hun sidder tilgengæld derhjemme og venter på ham. Øv!
Så vi sender ham videre ud i sommernatten med en hilsen om at han da er en lækker sag, måske Karma opfatter den og bytter med en single i næste runde.
Nordmanden der sad længere nede var heller ikke single og ham der trissede forbi med en sixpack i hånden svarede 'Jeg er single. Cirka. Men altså jeg kan ikke date, for jeg ser for mange andre allerede nu'. Det er da ærlig snak.
At vi så blev inviteret på øl og smøger længere nede af gaden, valgte vi ikke at følge op på.

Meget mærkelig mand

Jeg ser ham kun bagfra. En høj mand, cool hår, hvid t-shirt, pæn bygning og bagfra ja der ser han sgu meget godt ud! Det er en stakket vurdering, I know, men på det her tidspunkt har afslagene regnet ned over os og Aperol'en blevet tilsvarende større og større.
Måske som en form for trøst, jeg ved det ikke.
Min veninde fanger ham på hjørnet.
Vi har på det her tidspunkt indledt en ny taktik hvor det ene spørger for den anden. Lidt teenageagtigt, men der er altså også noget sødt og charmerende over sætningen 'min veninde synes du ser ret dejlig ud' og den er alt andet lige mindre aggressiv end selv at spørge, når nu vi samtidig forsøgte at skåne mændenes følelse af at kvinder kan alting selv og være bare en anelse afvæbnende i vores facon).

På afstand kan jeg se følgende kropssprog: armene over kors, fødder der skraber op af benene og dybest set bare en mand i ubehag. Så jeg tænker, det ikke bliver til noget og snakker videre med de Australiere og Irere der sætter sig ved siden af.
Efter noget tid kommer min veninde tilbage og beretter at han sagde nej, for han var lidt genert og usikker og hvad nu hvis det blev akavet at møde mig og ud af den tangent.
Men han var dog single!

Vi tænker ikke mere over det og indstiller jagten for aftenen, i godt selskab af nye venner.
Men så sker der det mærkelige at den samme mand begynder at turnere op og ned af Værnedamsvej, ind og ud af Viggo's, men uden at tage kontakt. Det bliver så underligt at jeg tager mig selv i, kun at studere fortovet. Og her var han bange for at et enkelt møde ville blive akavet!

What did you learn in school today?

Det blev altså ikke til dates.
Hverken til min veninde eller jeg selv.
Det blev i stedet til spændende samtaler om dating i Australien og Irland og om mænd og kvinders udviklede kønsroller. Og ikke mindst en stående invitation hvis vi nogensinde kommer til Melbourne.

Og så blev det ikke mindst til en god øvelse i bare at spørge.
Måske var det, det vigtigste vi skulle have med os, for vi har begge mere mod på at spørge den næste dejlige vi ser om han har lyst til at drikke et glas vin med os.

Det er sgu da ret sejt.

Også selvom det var en aften med det ene afslag efter det andet. Pyt!

Dating udfordring til dig

Så min udfordring til dig er; spørg den næste dejlige du ser, eller send din veninde/ven hen og spørge. Det er meget sødt og jo ret dejligt at blive spurgt. Så lad os spørge hinanden mere i det virkelige liv i stedet for i ly af apps og sites. Lad os være modige sammen!

Tager du udfordringen op?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Dating med Tinder i det virkelige liv

'Det er en pissegod idé!'
Således var ordene da jeg tænkte at det måtte være muligt at lave Tinder in real life. For der er så mange skønne mænd og kvinder lige dér, i det virkelig liv. En modig veninde sagde ja til at tage med og bruge en mandag aften sammen med mig.
Måske fordi det er nemmere at være to, i hvert til at hjælpe lidt på modet.

Live Tindering

For konceptet er klart; vi dropper Tinder og prøver i stedet livets lykkehjul på pladsen foran Torvehallerne i aften.

Køletasken er fyldt op med rosé, både for at kunne byde et glas til de heldige, men måske ligeså meget for at drikke os lidt mod til.
Tanken er simpel; vi parkerer vores veltrænede popo'er (min lidt mere fyldig efter 10 dage med velsmagende feriecroissanter i Frankrig), og kigger på mænd. Ja, jeg kan lige så godt sige det som det er, men vi er jo nødt til at kigge!
Når et potentielt emne rammer radaren så .... ja, så er det op på poterne og afsted! Og spørge om han har lyst til at drikke et glas vin, eller ses en dag. Charmerende og elegant selvfølgelig.
Men tænkt som en slags real life Tinder.

Hvad er det værste der kan ske?

Jeg oplever sjældent selv at blive approachet på gaden af mænd. Ikke bare en enkelt 'Vil du drikke en kop kaffe med mig?' forespørgsel.
Måske har vi helt glemt, i de sociale mediers nemhed, hvordan vi begår os når vi ser en dejlig én i det virkelig liv.
Jeg synes da, det er mega udfordrende at skulle spørge en fyr. For der er jo den reelle mulighed at han siger nej tak. Enten fordi han ikke er interesseret i mig eller fordi han allerede er afsat.
Og så er der hele det issue at han måske synes det er alt for aggressivt med en kvinde der selv tager initiativ.
Eller måske noget helt fjerde, at virkelighedens billede ikke er lige så retoucheret som det ofte er på Tinder og han derfor siger nej tak i forventningen om en retoucheret udgave kommer forbi senere.

Hvis det værste er at han siger nej, hvad så?!
Ja, så har han sagt nej og så må det være et spørgsmål om at spørge den næste dejlige.
For vi ved det jo godt... at når vi sidder der ved Torvehallerne, på kanten af Nyhavn, i Kongens Have, står til træning, mm., så er der tit nogen vi synes er ret fine i det og som vi godt kunne tænke os at lære at kende. Så må vi fiske videre!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler