dating på tinder

'Jeg var bange for at date'

Lad mig præsentere dig for Lone 👇 👇 👇 

Sådan her havde Lone det inden hun valgte at være med på kurset Bliv selvsikker når du dater.  

‘Inden jeg startede på kurset, var jeg nervøs for at date.

Faktisk angst.

Jeg havde svært ved, at mærke hvad jeg havde brug for, og meget svært ved at sige fra og sætte grænser, uden at være bange for mændenes reaktion.’ 


Lone er en pivmodig lady!

Hun har nemlig sagt ja, til at dele hvorfor hun valgte kurset Bliv selvsikker når du dater

Og hvad hun har fået ud af at være med. 


For jeg kan godt fortælle dig at 'det virker', men lad os være ærlige: det virker bare bedre og faktisk også mere troværdigt, når det er nogen der selv har været det igennem, der fortæller deres historie. 


Derfor er det mest af alt Lone, der får ordet i den her mail. 


Tag godt imod Lone, hun fortjener en virtuel high-five, for at dele hendes historie og oplevelse, med dig 🙌 🙌 🙌 



Hvad fik dig til at overveje kurset Bliv selvsikker når du dater? 


‘Jeg føler mig egentlig ret selvsikker i mit liv generelt, sammen med veninder og på jobbet.

 

Men når der kommer en mand ind i mit liv, så bliver jeg utryg og bange. Så får jeg svært ved at sige nej, sige fra og kommer nemt til at miste mig selv, fordi jeg er bange for at blive valgt fra, hvis jeg sætter grænser og siger hvad jeg gerne vil have.’

 

  

Hvordan var det for dig at date, før kurset? 

 

‘Før kurset var jeg tit nervøs når jeg skulle på date, og jeg brugte meget krudt på at ‘regne ud’ og analysere hvad det var for en mand der sad overfor mig, fordi jeg var bange for at mine grænser ville bliver overskredet igen.' 

 

  

Hvad var dine forbehold, for at vælge kurset? 

 

‘Jeg var bange for at kurset ville blive for Joan Ørting agtigt og ville handle om at jeg skulle være mere sensuel, flirtende og ‘for meget’ for at kunne tiltrække en mand.

 

Kurset har handlet om alt andet end det for mig.

 

Ved at jeg er blevet selvsikker, kan jeg slappe af og være meget mere til stede på en date og sammen med en mand.’ 

  

 

Hvordan er det for dig nu, at tage på date? 

 

‘Nu kan jeg tage på date og slappe mere af. Jeg har ikke angst mere når jeg skal på dates.

 

Jeg kan være i det at være på date, uden at være bange for at mine grænser bliver overskredet.

 

Jeg kan være mere mig selv, og fordi jeg har sluppet analysen af manden jeg er sammen med, kan jeg meget bedre opleve ham og mærke hvad han er for én og om han er god for mig.' 

  

'Det er en kæmpe befrielse når jeg dater!' 

  

‘Nu kan jeg stå op for mig selv.


Jeg kan sætte grænser og jeg oplever at tiltrække mænd, som respekterer mine grænser.


Det føles rart.’

Hvad tager du med dig fra kurset, som ikke har noget med dit datingliv at gøre?

‘Kurset har åbnet mine øjne for, hvor meget andres meninger havde magt over mig og ‘styrede’ hvad jeg gjorde i mit liv.

Jeg har lært at slippe det og med det, fundet modet til at være mere mig, mere afslappet og har tillid til at jeg godt kan passe på mig selv, på en gode måde - også selvom jeg gør noget, som andre ikke bifalder.’ 

 

  

Hvordan var det for dig, at kurset var online?

‘Jeg er virkelig overrasket over hvor meget jeg har kunnet rykke mig. Både fordi det er et online kursus. Men også fordi det har været over så relativt kort tid.’ 

 

‘Online kurser kan nogen gange være både godt og skidt.

Jeg føler jeg at jeg har haft god adgang til Kirk, som har fulgt op på problematikker og spørgsmål.

 

Jeg havde en bekymring om kurset var ‘forudprogrammet’ og jeg derfor skulle passe til kurset for at få noget ud af det.

 

Min oplevelse er at Kirk har justeret og tweaket i kurset, for at det passede til os der var på holdet. Det føles som om der har været en rød tråd hele vejen igennem, og jeg føler mig virkelig set.’ 

 

 

 

🙏 En ydmyg tak, er på mange måder slet ikke nok. 

Men til Lone, skal lyde en tak for at dele hendes oplevelse. 

 

🙏 Jeg er både stolt og beæret over at få lov at være med på den rejse hun beskriver. 

 

🙏 Det betyder alverden for mig, at være med til at flytte nervøsitet, frygt for at grænser bliver overskredet, tiltrækning af de 'forkerte typer mænd' og en overbevisning om at der er noget galt med én, over til at tro på at Lone er værd at elske, også selvom hun har bagage med. 

 

🙏 At være med til at hjælpe kvinder, og mænd for den sags skyld, med at kunne sætte grænser, stå op for sig selv og med det mærke en større selvsikkerhed i livet - er altså et rockstar job hvis du spørger mig. 

 

🙏 At samtidig være med til at ændre i de typer mænd og kvinder de tiltrækker, så de ligeså langsomt begynder at tiltrække mere af det de kunne tænke sig, i stedet for de typer som holder dem nede, og fast i ikke at være værd at elske... wow, altså! 

 

 

Hvis du tænker: hmmmm... det kunne jeg også godt tænke mig kan du kan læse mere om kurset her >>>

 

 

Du kan også...  

Hvis du har spørgsmål til kurset, om det er det rigtige til dig, og hvordan kurset kan hjælpe dig, så send mig en mail på kirk@kirkronler.dk. - jeg svarer både hurtigt og ærligt.

Også hvis jeg ikke synes det er en god ide for dig.

 

Kærlig hilsen Kirk 

Tryk på billedet for at læse mere om 6 ugers kurset. Det er en online udgave af kurset Mød den rigtige kæreste, hvor du får adgang til første modul med det samme.

De fem kærlighedssprog og deres betydning for om du føler dig elsket ...

... eller ikke føler dig elsket. 

Den amerikanske psykolog Gary Chapman har opfundet teorien og værktøjerne omkring de fem kærlighedssprog
Kongstanken er at du giver kærlighed på samme måde som du ønsker at modtage kærlighed og at du har et primært og sekundært kærlighedssprog og at resten er pynt på kagen. 

For mig er det helt afgørende at jeg er sammen med en, som har samme kærlighedsprog. 
Fordi når vi får kærlighed på den måde vi selv give kærlighed, så føler vi os elsket, anerkendt og set. Et godt udgangspunkt for kærligheden kan trives. 

Skal du finde en kæreste der har samme kærlighedssprog?

Det er ikke afgørende. Og man kan, og det ses ofte, sagtens være kærester med en, som ikke har de samme kærlighedssprog. 
Min eksmand havde eksempelvis 'Tjenester' og 'Anerkendende ord' som kærlighedssprog og jeg har 'Fysisk kontakt' og 'Tid sammen' som kærlighedssprog. 

Idag deler min kæreste og jeg samme kærlighedssprog, og selvom det godt kan fungere selvom man ikke har samme kærlighedssprog, er det bare nemmere og enklere, når vi begge har fysisk kontakt og tid sammen som kærlighedssprog. Jeg skriver eksempelvis denne blog, efter en morgen, på bænken i haven, med bare ham og jeg, imens vi spiste morgenmad sammen, nussede og kyssede og lod tiden gå. 

Grundlæggende siger teorien også, at det som er dit primære og sekundære, i mit tilfælde berøring og tid sammen, kærlighedssprog, vil være det samme du giver og at de tre andre kærlighedssprog, vil være sværere og mere unaturlige for dig at give. 

Rent lavpraktisk gjorde det, i forhold til min eksmand, fordi vi dengang ikke var bevidst om at der var forskel på vores kærlighedspsorg, at han synes at han viste at han elskede mig, når han hentede og bragte mig forskellige steder og sagde til mig, at han elskede mig og at jeg var smuk. 

Omvendt viste jeg ham, at jeg elskede ham, når jeg rørte ved ham og ønskede at bruge tid sammen, bare ham og jeg. 

Sagen var bare, at ingen af os gav kærlighed, på den måde som den anden værdsatte og som var 'nøglen' til at få den anden til at føle sig elsket. 

De fem kærlighedssprog - hvilket er dit? 

Når du læser om de fem kærlighedssprog, så mærk efter hvilke du genkender hos dig selv, eller måske nogen du kender?
Måske hos din kæreste, eller den seneste du har været på date med. 

Kærlighedssprog - Anerkendende ord 🌸

Er du den der altid roser andre, giver komplimenter og er god til at rose din veninde, for hendes nye hårfarve? 
Elsker du når andre siger noget dejligt til dig? 
Så har du måske anerkendende ord som kærlighedssprog og næres og føler dig mere elsket når du får noget skønt at vide. 

Kærlighedssprog - Tjenester

Kender du en, eller er der en som du kender, som er god til at hjælpe dig. Hjælpe med opvasken, bestille en bog hjem fra biblioteket som du har snakket om, en som hjælper dig når du skal flytte? Eller er du selv den 'type'? 
Så ved jeg, af erfaring, at man faktisk skal stå ret tidligt op for at få mulighed for at gengælde en tjeneste :) 

Kærlighedssprog - Gaver 🎁

Jeg har en sød veninde. Hun har altid noget med. En lille blomst fra vejkanten, rabarber fra naboens have, eller en sød gave med til mig. Noget hun ved, jeg bliver glad for. Ikke nødvendigvis noget dyrt, men det er hendes måde at vise kærlighed. 
Kender du det, fra dig selv? Eller en du kender? 
Jeg har ikke gaver som kærlighedssprog - jeg er hende der, der står nede på tanken i syvende timer og køber en vissen hyacint som værtindegave, men for at min veninde føler og mærker at jeg elsker hende, forsøger jeg faktisk at gengælde dette kærlighedssprog overfor hende. Det kræver mere opmærksomhed fra mig, fordi det ikke falder mig ligeså naturligt, men jeg ved det gør en kæmpe forskel for hendes opfattelse af hvordan jeg værdsætter hende og vores relation. 

Kærlighedssprog - Tid sammen

Elsker du bare at sidde, helt flettet sammen og bruge tid sammen. Gerne med dyb øjenkontakt og med super meget nærvær? Er den mest dyrebare gave du kan give et andet menneske, i virkeligheden din tid? 
Så kan det være at tid sammen er dit kærlighedssprog og det der gør, at du føler dig allermest elsket. 

Kærlighedssprog - Fysisk kontakt 💘

Personligt er dette mit primære kærlighedssprog. Jeg har tendens til, altid at røre ved en skulder eller albue når jeg hilser på folk, jeg ikke kender. Jeg elsker at kramme de mennesker jeg holder af og det er helt naturligt for mig at røre ved min kæreste, også selvom det ikke er seksuelt. 
For mig er det ultimativt det bedste jeg ved. At blive rørt ved. 

Genkender du noget fra dig selv? 
Eller fra en du har været kæreste med? 
På date med? 
Din mor/søster/far? 

Hvordan bruger du kærlighedssprogene når du dater?

Nogle kærlighedssprog er ret nemme at afkode. Eksempelvis er berøring typisk nem at genkende. Og selvfølgelig kan der være nogen kærlighedsssprog vi bruger, selvom det ikke er vores sande kærlighedssprog. 

Måske har du lært, på et kursus eller andet, at komplimenter er gode og derfor har du øvet dig i det, men det behøver ikke betyde at den bedste måde du kan modtage kærlighed på, er via anerkendende ord. 

De fleste kvinder bliver også ofte forvirret omkring kærlighedssproget Tjenester og tror de har det kærlighedssprog. Fordi de ofte giver og gør tjenester, men det gør dem ikke glade, at få tjenester. 
Tænk tilbage til din opvækst. Måske blev du meget rost for at hjælpe med opvasken, vasketøjet og at tage ud af bordet. Det er tjenester og det kan gøre, at du har lært, at der er kærlighed at hente, når du udfører tjenester overfor andre, men det behøver ikke betyde at dit kærlighedssprog er tjenester. 

Tilbage til daten. 

Du kan bruge kærlighedssprog på flere måder. 

Hvis du først har luret hvad din dates kærlighedssprog er, kan du jo sætte det i spil. 
Give en kompliment. 
Tag en lille gave med næste gang i ses. 
Give din tid uforstyrret eller hjælpe vedkommende med noget han/hun har brug for. 

Og har du ikke luret kærlighedssproget, kan disse spørgsmål hjælpe dig på vej: 

1. Hvad gør dig virkelig glad? 

2. Hvornår føler du dig allermest elsket i din familie

3. Hvad kunne jeg gøre, som gjorde at du følte dig værdsat af mig? 

Der er nemlig meget forskel på om han/hun svarer: 

'Jeg føler mig værdsat og anerkendt, eksempelvis på en kanalrundfart, bare dig og mig' eller 'Jeg bliver så glad når jeg får en gave, som jeg kan se den anden har tænkt over'. 

Du kan altså bruge kærlighedssprogene, som en vej til at åbne din date op, og blive klogere på hvad han/hun har brug for, for at føle sig elsket. 

Er du nysgerrig på mere omkring kærligheden og flere værktøjer til dig der er single som ønsker at finde en kæreste? 

Så kan jeg anbefale dig: 

Bogen - Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at finde kærligheden

Er skrevet til singlen, som har lyst til at bruge dating som en vej til personlig udvikling. Til at stille skarpt på egne holdninger og overbevisninger og samtidig give en ordentlig spandfuld inspiration til et datingliv, som rækker langt ud over næste kaffedate. 

Den er også skrevet til dig, som ser gentagne mønstre når du dater/er i kærlighedsrelationer. Det kan være du oplever, at du altid bliver afvist på samme måde, at du altid er den der går, bliver gået fra, at fyren altid trækker sig efter 4-5 dates, mm. 

Bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden, er skrevet til dig, der er nysgerrig på kærligheden og som har lyst til at udvikle dig. 

Ikke ved 'fjerne' værktøjer og redskaber, men igennem min historie, min ærlighed og konkrete redskaber, som er afprøvet af jeg selv. 

Bogen Sådan får du en kæreste, er udsolgt i fysisk form, men findes som e-bog, lydbog og til udlån på biblioteket.

God fornøjelse. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

 

Dating med Tinder i det virkelige liv

'Det er en pissegod idé!'
Således var ordene da jeg tænkte at det måtte være muligt at lave Tinder in real life. For der er så mange skønne mænd og kvinder lige dér, i det virkelig liv. En modig veninde sagde ja til at tage med og bruge en mandag aften sammen med mig.
Måske fordi det er nemmere at være to, i hvert til at hjælpe lidt på modet.

Live Tindering

For konceptet er klart; vi dropper Tinder og prøver i stedet livets lykkehjul på pladsen foran Torvehallerne i aften.

Køletasken er fyldt op med rosé, både for at kunne byde et glas til de heldige, men måske ligeså meget for at drikke os lidt mod til.
Tanken er simpel; vi parkerer vores veltrænede popo'er (min lidt mere fyldig efter 10 dage med velsmagende feriecroissanter i Frankrig), og kigger på mænd. Ja, jeg kan lige så godt sige det som det er, men vi er jo nødt til at kigge!
Når et potentielt emne rammer radaren så .... ja, så er det op på poterne og afsted! Og spørge om han har lyst til at drikke et glas vin, eller ses en dag. Charmerende og elegant selvfølgelig.
Men tænkt som en slags real life Tinder.

Hvad er det værste der kan ske?

Jeg oplever sjældent selv at blive approachet på gaden af mænd. Ikke bare en enkelt 'Vil du drikke en kop kaffe med mig?' forespørgsel.
Måske har vi helt glemt, i de sociale mediers nemhed, hvordan vi begår os når vi ser en dejlig én i det virkelig liv.
Jeg synes da, det er mega udfordrende at skulle spørge en fyr. For der er jo den reelle mulighed at han siger nej tak. Enten fordi han ikke er interesseret i mig eller fordi han allerede er afsat.
Og så er der hele det issue at han måske synes det er alt for aggressivt med en kvinde der selv tager initiativ.
Eller måske noget helt fjerde, at virkelighedens billede ikke er lige så retoucheret som det ofte er på Tinder og han derfor siger nej tak i forventningen om en retoucheret udgave kommer forbi senere.

Hvis det værste er at han siger nej, hvad så?!
Ja, så har han sagt nej og så må det være et spørgsmål om at spørge den næste dejlige.
For vi ved det jo godt... at når vi sidder der ved Torvehallerne, på kanten af Nyhavn, i Kongens Have, står til træning, mm., så er der tit nogen vi synes er ret fine i det og som vi godt kunne tænke os at lære at kende. Så må vi fiske videre!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler