Vil du have de bedste fredage?

Blog RSS

Follow

Hvad er den bedste start på dagen, egentlig? 
For dig? 

Måske noget i stil med?

'Det var som pyjamas-party på bestilling! Og da jeg først slap hæmningerne og ikke havde noget at miste, blev det faktisk helt sjovt.

'Den energi hun kommer med kl. 7 om morgen, levende lys, lækker stemningsfyldt musik. Måden hun blød som smør siger ”Godmorgen De Damer” så der flyver hjerter og kærlighed ud i rummet, får mig til at smelte, jeg vil HA’ HENDE som ringetone på mit vækkeur!!

'Jeg får lov at vågne helt stille. Med en opvarmning der nærmest kærtegner min krop. Og så får jeg både lov til at lande i mig selv, lege og danse så sveden springer og gå derfra med endnu mere energi og det der føles som et forspring på resten af fredagen.'

Groove fredag morgen med Kirk Rønler 

Du kan komme med og få den her form for start på dagen. 
Hver fredag morgen danser vi nemlig på Gotved Instituttet på Vodrofssvej på Frederiksberg i København. 
En time med kærlighed til kroppen og sindet, hvor vi kaster lidt mere glimmer på hverdagen. 

Hvordan foregår det? 

Du køber dig ind på et forløb, næste gang er d. 5. maj til sidste fredag i juni måned. 9 fredage i alt, bare til dig. 

Hver gang får du: 
- 1 times kvalitetsundervisning af Kirk Rønler
- 2 timers gratis parkering
- Mulighed for at bade i de smukke baderum, hvor du har god tid til at blive klar til dagens udfordringer
- 1 stykke frugt, så du kan tanke endnu mere energi til dagen
- Mulighed for at give/sælge din billet til en anden hvis der er gange du ikke kan komme
- Et trygt rum og et forløb som kun er for kvinder

Hvad venter du på? 
Et link til at købe en af de sidste 4 pladser? 
Kommer her :) 

Jeg glæder mig til at byde velkommen og hvis ikke du kan i maj og juni måned, så brug dette link til at se de forløb, der er mulige resten af 2017. 

Og hvis du savner at vide hvad andre siger om, det at danse groove hos Kirk, så læs med her. 

Jeg har det bedre nu med min krop, end da jeg trænede 20 timer ugentlig

Blog RSS

Follow

Jeg har undervist mere end halvdelen af mit liv. 
Som tidligere konkurrencesvømmer og med næsten 15 år i fitnessbranchen, har sport og motion, altid været en del af mit liv. 
De seneste ti år særligt som underviser. 

Det har betydet rigtig mange timer med rigtig meget motion. 
Alt mulig slags. 
Stram op, løbetræning (om end guderne skal vide at jeg synes det var røvsygt), crosstrainer, roning, reformer, puls & styrke, pilates, yoga og så meget mere. 

Kom der en ny gadget eller trend indenfor branchen, var jeg der og underviste i det. 

Jeg har haft perioder med 10-30 timers undervisning om ugen. 
Og skønt jeg som underviser ikke er aktiv al tiden, så var det alligevel en fair mængde træning. 
Jeg har i hvert fald aldrig vasket så meget træningstøj, som den periode hvor jeg blev selvstændig fuldtid og stortset levede af at undervise. 

Jeg brugte så mange timer i stramtsiddende træningstøj i alverdens fastelavnsfarver. 
I dag elsker jeg at danse i frække smækbukser og rød læbestift. 
Ikke for at sige at det ene er bedre end det andet. 

Jeg kan huske, da jeg skulle til at undervise 20 timer fast om ugen, at jeg tænkte 'Så! taber jeg mig. Nu sker der!'. 

Det gjorde det ikke. Eller måske gik vægten lidt op og ned. 
Men udfordringen var, at jeg ikke blev gladere for min krop. 
Jeg synes stadig jeg var for tyk, for slap, for meget appelsinhud og for mange hvide pletter. 

Jeg træner ikke mere  

Jeg danser mest.
Og så har jeg et enkelt hold hvor vi stadig har lidt kreativ funktionel styrketræning, men det er suppleret af en ordentlig røvfuld grin og spas undervejs. 
Jeg styrker min krop hjemme på stuegulvet 10-20 minutter et par gange om ugen. 

Jeg elsker at bevæge mig. Elsker at være aktiv. 
Men jeg træner ikke længere fordi jeg har spist slik. 
Træner ikke fordi jeg har det dårligt med min krop. 
Fordi den skal straffes. 

Men fordi jeg elsker det. 

Jeg er holdt op med at tælle kalorier eller antallet af svedige bluser på en uge. 
Nu nyder jeg det 'bare'. 
Selvfølgelig er det ikke bare. 
Det har været en rejse. 

Men jeg vil ikke pine min krop mere, med mere og mere træning som jeg ikke synes er sjovt, nyder eller kan være sammen med andre skønne mennesker omkring. 
Jeg vil stadig gerne være stærk, smidig og i god form. 
Det skal være mere sjovt. 

Så aldrig i mit liv, har jeg trænet så lidt. 
Når det er sagt, så bliver det alligevel til 4-8 timer ugentligt, så det er ikke fordi jeg går og danderer den :) 

Til gengæld har jeg det bedre med min krop end nogensinde. 
Langt bedre end da jeg trænede 20 timer om ugen. 

Tør du? Stå lidt af møllen og mærke efter hvad du synes er sjovt? 

Nyd dit liv. Vi har kun ét. 
Lad os bruge det, også når det angår træning, på det vi synes er allerbedst og sjovest! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Der er ikke meget spejder gemt i mig...

Blog RSS

Follow

Udendørstræning i solskin

Det er søndag og jeg er kørt til Amager Strand i København for at være med til udendørstræning undervist af Heidi Møller som ejer Power Performance, som tilbyder både bootcamps og funktionel træning, både med og uden redskaber. Alt sammen udenfor. 

Der er ikke meget spejder gemt i mig. Jeg kan hverken slå råbåndsknob eller lave bål. Men når solen skinner, og foråret pibler frem, så har jeg lyst til at være udenfor. Så trækker et indelukket fitnesscenter med sure tæer og dårlig ventilation ikke i min træningslyst. Så vil jeg ud. Have vind i håret og sol i kinderne. 

Så er der træning!

Vi varmer op med forskellige øvelser, som varmer led og rygsølje op og træner balancen.
Derefter er der cirka 40 minutter med makkerøvelser. Både træning for styrke, balance, core og mave/ryg. Alt sammen med den ekstra udfordring at underlaget er ujævnt og vinden giver endnu mere udfordring til balancen. Og vi skal ned i hug og kravle hen over jorden. 

Er det grænseoverskridende, at ligge der en søndag morgen med rumpetten i vejret til fri skue for forbipasserende? Ja, for nogen vil det være. Men der er nu også noget helt vidunderligt ved at skide forfængeligheden et langt stykke og lade forbipasserende være forbipasserende og fokusere på træningen sammen med andre. 

Og så er der altså noget ved det der med at blive lidt beskidt og kunne se at jeg har været til træning. Komme hjem med græs på knæene, som dengang jeg var barn. For det er så sjældent at vi vores indre legebarn løs. Og jeg griner. Og tørrer den løbende snot af i ærmet. Det har de andre lært mig. Der er en noget uprætentiøst over den her gruppe og den her træning. Jeg er vild med det! 
Træningen varierer og er ikke altid med makker. Det er fedt og sjovt og jeg får både trænet styrke og puls. 
Timen slutter med udstrækning til at breathtaking view udover havet med sol i øjnene og god samvittighed. 

Fordelene ved udendørstræning er mange! 

• Du får d-vitamin fra solen, som blandt andet forebygger vinterdepression. 

• Du sover bedre af den friske luft! 

• Du får en lækker tan – husk solcreme!

• Udendørstræning motiverer til mere træning – ret sejt! 

• Du kan læse mere om fordelene på Power Performance’s side her. 

• Nå ja, og så kan du slå en fis uden at nogen opdager det. Næsten ☺ 

Så kom med udenfor, for det er ret fedt. Og når en ikke-spejder siger det, så kan de fleste være med. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Halvanden time med røven lige i vejret...

Blog RSS

Follow

Anmeldelse af Kirk Rønler, af Naturlig Træning med Benjamin Buus 

‘Do the Locomotion!’... Kylie’s sprøde stemme popper op i mit hoved da jeg checker ind til Locomotion træning hos Benjamin Buus i Hans Tavsens Park på Nørrebro i København. 
En halvanden times kravletræning.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har kravlet, så jeg glæder mig.
Der er noget ved den barnlige og sanselige tilgang til træning som er sjov, uprætentiøs og ret nem at gå til som inspirerer mig. Der hvor træning ikke handler om performance og kalorier, men om at bevæge sig, sådan som kroppen er designet til at blive brugt. 
Benjamin dukker op i bare tæer. Han har langt lyst hår som er sat op og som han står der ser han faktisk ret klejn ud. Han er ikke stor og veltrænet på den pumpede fitnessmåde, men hans skills er vilde og det er simpelthen så imponerende at se ham bevæge sig. Hvis ikke du tror mig, så tjek videoen ud! :) 

Locomotion Træning

Vi starter med en ledopvarmning af hele kroppen, både fødder, hofter, ryg, skulder og håndled. En opvarmning som forbereder basic teknikker til de ‘kravl’ vi skal lave senere, men også en opvarmning som giver en god indikation af hvordan vores led bevæger sig og hvor god kontrol vi har over vores led. Eller mangel på samme :) 

Det er relativt enkle øvelser, som alle kan være med til. 
Efter 15-20 minutters opvarmning, står der kravl på programmet. Det betyder groft set at vi derfra og en time frem har røven i vejret - sikkert til stor fornøjelse for de 4-5 gutter der står tæt ved og griller. 
Vi starter med en alm. kravleteknik på alle 4, hvor knæene ikke rører jorden. Jeg er afsted sammen med min veninde Mette, som allerede her bliver udfordret koordinativt, men stemningen er afslappet og vi griner indtil vi får det lært. Nu skal det ikke lyde som om jeg ikke bliver presset og udfordret, for det gør jeg i den grad, og det er fedt! 
Herfra kravler vi som aber, øgler, høje og lave katte, hele tiden under kyndig vejledning af Benjamin. Han er dælme tålmodig og super dygtig til at forklare både regressioner og progressioner på øvelserne, så der er noget for alle. 
Det er svært. Men sjovt og pissehårdt samtidig. Vi er meget nede i benene, med meget bøjede knæ og bevægelse i hofterne. Der er ingen tvivl om at det er super god workout for både ben, ryg og skuldre. 
Mine fødder, som begge er opererede og det svageste punkt på min krop, fordi de ikke kan bevæge sig særligt meget, er udfordrede, men jeg kan mærke at træningen er god for dem og de langsomt kan bevæge sig mere og mere. 
Konceptet med udendørstræning, at få græs på knæene, mærke jorden og vinden er super rart og hele vores nervesystem elsker den slags stimuli. 

Gør noget godt og sjovt for dig selv og prøv et af Benjamins hold. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Aldrig har jeg kigget så meget på en mands røv...

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler anmelder MST 

Oprindeligt møder jeg Nicolai Back på et job på Mallorca for nogle år siden. Sidenhen har vi sporadisk haft kontakt og da han åbnede MST Center i Vedbæk, var jeg helt vildt nysgerrig på hvad det var han kunne. Ham den høje mand som ved første øjeblik ligner indbegrebet af en klassisk militærmand. Holdning så ret han er lige ved at gå bagover, senet og veltrænet og stoiske bevægelser. Måske jeg lader mig farve af hans alder eller baggrund som soldat og professionel håndboldspiller, men min forventning er ikke det der møder mig. Jeg har nok mest tænk stivbenet boldspiller med nul motorik, som har tænkt sig at kommandere rundt med mig i en time som en anden fodsoldat, for nu at være ærlig. 

Hvad er MST? 

Nicolai har sammen med lægen Jonas Hertz udviklet MST. En træningsmetode der skal lære dig at bevæge dig rigtigt. Og mærke efter. En metode der handler om at kunne basisteknikker før du avancerer. En metode der handler om fulde bevægemønstre i alle led, fra fødder til nakke. Om at holdningskorrigere og skabe bedre flow i kroppen. 
Og alene det, ja, så er min indre bevægenørd glad. 
Jeg har været med til træningerne flere gange og hver gang forundres jeg over hvor god teknik eleverne har. Det er sjældent man ser en hel sal lave squats med rigtig teknik. Og det gør de. For det lærer de og det i sig selv vidner om en vidunderlig kvalitet. 

Hvad laver vi til MST... og hvad er det med den røv?! 

Vi starter med det man kunne kalde ledopvarmning. Med at bevæge fødder, ankelled, knæled, hofteled, rygsøjle og meget mere. Med små bevægelser skal hofte og ryg flytte sig, side til side, frem og tilbage og jeg husker tydeligt de første gange jeg er afsted, som er for mere end et år siden. Jeg var helt på herrens mark! Og jeg stod og kiggede så intenst på Nicolais røv for at finde ud af hvad han gjorde. Lad mig bare sig det som det var: boldspilleren tog kegler og var så motorisk stærk at det var inspirerende. Og rytmisk sans har han også! Jeg var bange for at det var gammel-farfar musik han ville spille, mens han gik der og tyggede tyggegummi. Som han i øvrigt næsten altid gør. Tygger tyggegummi. Også til træning. Men nej - det var mega street og cool musik han spillede. Lejlighedsvist akkompagneret med dansemoves og et smil på læben når han bevæger sig rundt i salen. 
For nyligt var jeg igen afsted til MST Styrke hold. Det er lækker træning, masser af bevægelse og stadig sved på panden. Og min krop er lykkelig! I stedet for at føle mig presset sammen, som jeg synes noget styrketræning gør, føler jeg mig levende i ryggen og en lethed i både hofte- og skulderled, da jeg sætter mig ind i bilen for at vende næsen hjem. 

Hvad får du ud af at træne MST?

Du får muligheden for at rehabilitere dine skader, rette op på dårlig holdning og arbejde med at mærke din krop igen. Vel at mærke uden der hverken går tantra eller urtehus i den. Rent og simpelt arbejde med din krop, uden de store dikkedarer som komplicerer træningen. 
Dem som træner hos MST oplever reducerede smerter, større bevægelighed og dermed flere muligheder med deres krop og større livskvalitet deraf. 

Jeg er fan! Og at MST Center så er flyttet til nye lokaler, som er pissesmukke er bare et plus! 
Der er masser af træningsmuligheder for hele familien. Du kan læse alt om træning, holdplan og priser her og hvis du stadig er i tvivl er så kan du booke en gratis prøvetime her. 

Gør' det - din krop vil elske dig for det :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Skift løbeturen ud med noget mere kropsvenligt!

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler anmelde rulleskøjtetræning

Det er ingen hemmelighed at mig og løb er to uforenelige størrelser. Jeg synes både det er kedeligt og i øvrigt pissehårdt for min krop. Jeg forsøgte mig med løb op til Warrior Dash, men må bare konstatere at det ikke er en sport for mig. 
Det ændrer ikke ved at jeg gerne vil konditionstræne og have sved på panden!
Samtidig synes jeg at løb giver en ærgelig gentagelse af samme ensidige bevægelser i hoften, som vi har så al rigeligt af i forvejen. 
Jeg lavede derfor et samarbejde med Vesterbro's rulleskøjteklub, som har til huse i København, for der er faktisk ikke den store forskel på hvor meget man forbrænder om man ruller eller løber. 
Jeg forbrænder cirka 245 kcal på 30 minutter ved at rulle og 280 kcal ved løb med 8 km i timen. Derudover er min lommefilosofi, qua had-kærlighedsforholdet til løb/rulle at de to tal vil udjævne sig og være mere lige - for mit vedkommende i hvert fald. 
Så rul it is!

Kirk på glatis på rulleskøjter

Jeg var så heldig at få fornøjelsen af en af Vesterbro's Rulleskøjteklubs dygtige undervisere, Jan, til en privat session med tips & tricks til at blive bedre til at rulle. 
Så på en skønsom tirsdag mødtes vi på Plug N Play på Amager og trænede teknik.
Jan er tynd og atletisk og han ligner seriøst en der bor i sine skøjter - han bevæger sig så elegant og helt roligt samtidig på skøjterne. 
Grundstilling, monkey arms, op på ét ben, ligge vægten på lilletåen, trække det anden ben bagved, krydse over... alt sammen for at gøre mig bedre i min grundstilling så jeg bedst muligt kan udvikle kraft og reducere vindmodstand. 
Det var mildest talt skidesjovt. Grænseoverskridende, ja - for jeg tager jo også mig selv i at tænke: Jaiks! Bare jeg ikke falder! Og også grænseoverskridende fordi jeg står der og har gang i noget som den søde Jan ganske vist sagde gik rigtig godt, men jeg ligner jo en bambi på glatis samtidig :) 
Jeg fik sindsygt mange tricks med mig fra en meget tålmodig mand, som på bedste vis håndterede den noget mere utålmodige bulderbasse :) 

Tag et kig med til træning og til maraton - og ja... du må godt grine lidt af skøjteprinsessen på glatis :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Er gymnastik kun for gamle damer i hvide sloggi-trusser?

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler anmelder gymnastik på Gotved Instituttet

Det er en onsdag i juni måned og jeg finder ind i et omklædningsrum hvor snakken går livligt. Det er damer der snakker. Du ved, pæne damer fra Frederiksberg som har tid til og har gået til gymnastik i 100 år på Gotved Instituttet på Vodroffsvej i København, onsdage kl. 12.00. 
De kigger noget forundret på mig da jeg kommer ind, men er søde og venlige og spørger hvad jeg laver der. Den næste-yngste efter mig er nemlig 55 år, så jeg falder en smule udenfor målgruppen. 
4 gange i juni træner jeg gymnastik, blandt andet sammen med Mette som er 87 år gammel og i topform. Og det må da være lykken, at kunne bevæge sig frit og uden smerter på vores ældre dage. 
Det er damer med velourbukser, støttestrømper og sat hår. Hår som vel at mærke ikke rører sig ud af flækken i den time vi træner sammen. 
Jeg spørger Gotved Instituttet om jeg må komme tilbage på et lidt yngre hold og hvor der er lidt mere bas på, og anmelde gymnastik som træningsform. Det må jeg heldigvis.
Som sagt så gjort og denne gang, en tirsdag aften kl. 20.15 går jeg ind i det selvsamme omklædningsrum og bliver mødt af snakkende søde kvinder på min egen alder og lidt ældre. 
Nogen har gået til gymnastik længe og andre er lige startet på denne sæson. Fælles for dem alle er at de ikke gider gå i et traditionelt fitnesscenter. Årsagerne er mange, men jeg genkender selv at jeg ikke gider træne ved siden af en 20-årig der aldrig har set appelsinhud eller for den sags skyld, er vågnet op med hvinende ondt i ryggen. 
Og så går de til gymnastik på Gotved Instituttet fordi de føler sig i trygge hænder med meget kompetente undervisere. 
Min farmor har for evigt kaldt alt sport jeg har lavet for 'gymmastik', men for første gang prøver jeg rent faktisk gymnastik.  

Hvad laver vi så, til det der 'gymmastik'?

Træningen varetages af Irene, som har undervist gymnastik i mere end 10 år. Hun er effektiv i hendes kommunikation, måske en anelse til den militante side, men det føles samtidig meget trygt. Og hendes ry var løbet hende i forvejen nede i omklædningen, hvor de havde advaret mig at hun var en af de mere 'hårde' undervisere, hvor eleverne fik lov at bestille noget. Det passede mig fint!
Vi starter med opvarmning og allerede her er min bevægenørd glad.
Intet led bliver overset, alt bliver bevæget: knæ, hofter, ryg, skuldre og hele tiden ledsaget af god vejledning og også opfordringen til at mærke efter hvad min krop har brug for. Og så er jeg jo glad - når holdtræning stadig kan blive så individuelt som muligt og kan tage udgangspunkt i den enkelte elev og ikke et fastsat program som død og pine skal overholdes, koste hvad det koste vil. 
Efter en opvarmning på stedet, begynder vi at bevæge os rundt i salen i cirkler og imellem hinanden. Vi arbejder med forskellige 'gang-teknikker', fra valsetrin, til rotation i ryg, krydskoordination, oppe og nede på tæer. Alt sammen noget der udfordrer balance, styrke og koordination. 
Jeg trisser rundt der, i den gamle smukke sal, med et stort smil på fra det ene øre til det andet. I bare tæer, så jeg kan mærke det trægulv hvor tusindvis af mænd og kvinder har lavet fejesving og benbøjninger siden 1898. Huset er fredet og her er så mange smukke detaljer og både historisk og fornyende stemning. 
På et tidspunkt skal vi arbejde med slides, klude på gulvet. Både balance, styrke og koordination bliver udfordret, pulsen kommer i vejret og sveden springer fra panden. 
Vi laver også sjove to-mandsøvelser som jeg aldrig har prøvet før. 
Musikken er varieret og meget forskellig, men både oldschool og moderne. En ambition Helle Gotved tillagde da hun udviklede hendes version af gymnastikken; at musikken skulle være en integreret del af gymnastikken og bevægelserne og ikke bare et lydtapet, som set tidligere. 
Vi afslutter med både mave- og rygtræning og en afspænding som Irene guider os igennem. 
Jeg har ikke altid fundet ro nok til afspænding, men på mine 'gamle dage' nyder jeg at komme helt ned i gear og lade min krop falde til ro og give den plads til at flyde ud og lade tankerne drive afsted. 

Hvad får du ud af at træne gymnastik?

Alle undervisere på Gotved Instituttet er alle uddannet fra samme institution, de ved hvad de laver og det er super kompetent træning. 
Programmet på timerne varierer, men altid for øje at bevæge hele kroppen, at styrke og strække og arbejde med balance og koordination. 
Jeg var forbi et Tempo hold og jeg gik derfra med en lethed i min krop. 
Er det, det mest effektive du kan træne? Ikke hvis du måler i hvor mange kalorier du forbrænder, men hvis du måler i følelsen i kroppen efterfølgende, så ja! 
Jeg synes både at gymnastik kan stå alene og at det for alle, uanset hvilken anden sport man dyrker, er et rigtig god supplement for at holde bevægelse-, mobilitet-, styrke og koordinative egenskaber ved lige eller ligefrem forbedre. 
Jeg er mega meget fan og håber jeg skal til gymnastik igen. For jeg vil være ligeså sej som Mette når jeg bliver 87! Og sådan er det! 

Du kan læse mere om Gotved Instituttet og deres hold her. 

Giv det en chance - Gymnastik er nemlig ikke kun for gamle damer! :) 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Lad din sjæl danse til Soulmotion

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler til Soulmotion 

Sneen ligger tungt udenfor da jeg svinger ind på Suomisvej. Som et hvidt dække dæmper sneen lyden, som om det uvæsentlige forstummer.
Jeg er på vej til Soul Motion ™ hos Camilla som ejer studiet Be Moved Copenhagen i København, som praktisk talt er mit andet hjem. Det er et smukt studio, med blødt bambusgulv, levende lys og varme farver, så rummet nærmest omfavner dig allerede når du kommer. Studiet ligger centralt på Frederiksberg og huser forskellige danseformer, workshops og så uendeligt mange muligheder indenfor selvudvikling. 

Hvorfor skal du dyrke Soul Motion ™?

Soul Motion ™ er en ny danseform i Danmark. Og egentlig er det for simpelt kun at kalde dans. Gik jeg all hippie på den, ville jeg kalde det en dejlig kærlighedserklæring du ville kunne give dig selv. Et rum hvor tanker og følelser kan eksistere, uanset hvad de måtte være. Og hvor du kan bevæge dig med dem, eller lade være. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Der er ingen performance, noget du skal opnå eller præstere og i en verden, hvor todo-listerne aldrig bliver kortere og hvor forventningerne til dig som menneske bliver større, er der behov for at tjekke ind hos os selv. Danne kommunikation imellem hoved, hjerte og krop.

Hvad er Soul Motion ™?

Soul Motion™ har bevægelsesmæssigt sine rødder i dans, uden at det kræver at du har gået til dans. Vi bevæger os til alt mulig forskellig musik og bliver guidet af Camilla undervejs. Der er som sådan ikke trin til de enkelte sange, men Camilla faciliterer, eksempelvis 'pause and presence' som er en stor del af træningen. Altså at stoppe op. Blive nærværende og når du så går igen, eller bevæger dig igen, er det fornyet, alene fordi du har stoppet op.

Der er forskellige temaer i Soul Motion™, at danse med sig selv, 2 og 2 og i et community, altså sammen med flere. Der er øvelser hvor vi lader os inspirere af en anden kvinde, hvor vi kigger med beundring, hvor vi giver og tager fra de andre kvinder i rummet.
En øvelse der gjorde stort indtryk på mig, er da vi på et tidspunkt skal danse og man kan enten bevæge sig, stille sig til 'service' eller tage imod. Stiller man sig til service, står man bare stille med et åbent kropssprog og har man brug for at tage imod, brug for at læne sig op af én, så stiller man sig og tager imod.

Er du god til at tage imod?

Hvor tit gør du det? Tager imod? Og hvor tit tager du imod fra en du slet ikke kender? Og her gælder det ikke når du har betalt 400 kroner for en massage.
Her er der tale om noget helt ufatteligt smukt. 1 kvinde stiller sig til rådighed, med hendes kærlighed og varme og en anden kvinde tager imod, ved bare at stille sig ved siden af, måske skulder ved skulder.
Det er så smukt. Fordi, det kræver både at den ene kan mærke at hun har lyst til at give og den anden har brug for at tage imod og tør at tage det. Jeg ved ikke hvordan I mænd har det, men jeg kender så mange kvinder som er så gode til at give, men elendige til at tage imod, og måske kan de slet ikke mærke at de har brug for at tage imod, og hvis de kan, endsige have modet til at bede om det. En følelse jeg kender fra mig selv. Som bunder i frygten for afvisning.

Jeg havde danset sammen med en anden kvinde, som sidst på sessionen satte sig ned og jeg kunne bare mærke at lige dér, der skulle vi sidde sammen. Så jeg satte mig lidt med siden til og så sad vi bare sammen. Ikke andet. Med min side af kroppen, mod hendes ryg. Og da tiden var helt rigtig fik hun en kæmpe lang krammer og jeg fik en tilbage. Og det var bare så dejligt.

Hva så, får jeg sved på panden?

Ja, det gør du. Du får mulighed for at bevæge din krop i alle mulige retninger, op og ned, du må bruge gulvet, du får lov til at lege med forskellige følelser, lukke det ud du skal. Men der står ikke en underviser ligesom nede i fitnesscentret og fortæller dig at nu skal du gå to til højre og at hvis ikke du tager dig sammen, får du ikke en stram røv til sommer.
Til gengæld er det et kærligt frikvarter, hvor du får muligheden for at tjekke ind med dig selv. Og hvis det er en fremmed følelse, er det ok. Du behøver heldigvis ikke være verdensmester inden du kommer. Tværtimod.

Så falder 10-øren!

I mange år har vi været optaget af at når vi tog til træning skulle det give os et bidrag til resten af vores hverdag. Mere energi til at klare lange arbejdsdage, mere funktionel styrke til at bedre vores bevægelser i hverdagen. Det samme kan Soul Motion™, bare på et andet plan.
For kongstanken er at tage det du lærer/oplever på dansegulvet med ud i livet, i 'den rigtige verden', og bruge det der. Eksempelvis at tage imod, bede om hjælp, registrere hvordan du har det i en relation og være tro imod det.

Det her er så meget mere end dans. Det er bevægelsesterapi og jeg kender ikke nogen som ikke ville kunne benefitte af en tur på bambusgulvet til Soul Motion™. Du kan prøve Soul Motion™ hos Camilla hos Be Moved Copenhagen på Frederiksberg.

Vind klippekort til Soul Motion!

Lige nu kan du vinde et 5 turs klippekort til Be Moved. Værdi 650,- 
Jeg trækker to vindere søndag d. 19. februar som begge vinder et klippekort med 5 klip. 
Alt du skal gøre, er at følge mig på instagram her og skrive på billedet med Soulmotion, hvorfor du skal vinde :) 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Aquabike, er alt hvad du forestiller dig..

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler i samarbejde med DGI-byen

I samarbejde med DGI-byen i København, har jeg haft fornøjelsen af at skulle anmelde alle deres vandaktiviteter. Aqua Yoga og Pilates var vidunderligt, afslappende og en optankning af energi. Det samme var Velværeaften, som sammen med Saunagus, kan anbefales som et hyggeligt alternativ til at tage på cafe med veninderne. 

Kirk & Aqua Bike

Jeg var godt forberedt på at Aqua Bike nok ikke blev helt så afslappende, men alligevel vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente mig.
Altså, jeg mener... konceptet Aqua Bike, hvad er det egentlig?
Well, det er lige præcis det du tænker at det er... en cykel ploppet ned i vand.
Modstanden som du kender det fra en almindelig spinning cykel er erstattet med vandmodstand.

Iført sexy vand-cykel sko, som mest af alt ligner den samme slags badesko jeg havde som barn, et par shorts og badedragt tropper jeg op onsdag morgen kl. 7 til Aqua Bike. Jeg er træt og øjnene er ikke helt friske endnu, indrømmet! Men jeg kan alligevel godt se at her er jeg kommet i fornemt selskab af søde... og meget ældre mennesker. Den slags som stadig vågner kl. 6 og tænker at de skal op og have noget ud af dagen.

Allerede inden jeg kom helt ned til bassinet, kan jeg høre en pludren i det fjerne. Her er nemlig tale om en gruppe der har gået til Aqua Bike siden det blev lanceret i DGI-byen. De bliver opdateret på weekendens runde fødselsdage og den forstuvede tå. De spørger hvad jeg er for'n en og derfra bliver jeg tiltalt som 'hende den unge der skriver på internettet' og bliver heppet på med klap i spurterne på cyklen.

Jeg tager mig selv i, i et ganske kort øjeblik og tænke at der virkelig er lang tid til at der er gået en time. Og den næste frygt melder sig: at det er spild af tid at gå til Aqua Bike rent træningsmæssigt.

Hvad får du ud af at træne Aqua Bike?

Birgitte som underviser er sød til at hjælpe med indstilling af cyklen og til trods for det aldrende publikum er det ny musik, med både bas og syng-med muligheder. På den fede måde!
Vi varmer op med forskellige intervaller. Stemningen er god og der går ikke så længe før jeg mærker sved på panden. Halvvejs igennem kommer der en sektion hvor vi træner arme, mave og skuldre og det er fedt at bruge vandmodstanden til at få trænet overkroppen også, som er noget jeg har savnet når jeg ellers har spinnet.

Vi afslutter med nogle spurter og da jeg går op af vandet ligger jeg mærke til at jeg slet ikke har haft ondt i lænden af at cykle, som jeg normalt får, så det er klart et plus.

Aqua Bike er præcist så hårdt som du selv gør det til og der er ingen tvivl om at det er mere skånsomt hvis du har skader i eks. ryg eller knæ og der er noget rart ved at sidde der omkranset af vand. Du får både trænet din kondition og styrket overkroppen.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

De dygtiges træningslegeplads...

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler på besøg i The Rehab i Kødbyen, København

Jeg har en svaghed for dygtige undervisere.
Ikke kun de passionerede og dem som er dygtige formidlere, men der hvor faglighed, nærvær, kompetencer indenfor formidling og motivation mødes med en uprætentiøs indstilling og en dyb ydmyghed for faget.
Dem er der ikke mange af.
Som med så mange fag, om det så er håndværkere, reklame-folk eller undervisere indenfor træning, er 5% vanvittigt dygtige og talentfulde og som oftest også dem der er mest ydmyg for deres fag og altid på jagt efter ny viden og udvidelse af horisonter.

Og så er der måske 80% som synes de er nogle bad-ass rockstars, men som i virkeligheden hverken er talentfulde eller dygtige, men kun fulde af attitude og manglende refleksion.

De er en evig leverpostej, som lejlighedsvist kan levere et semi-ok produkt, som i min optik er indifferent, men en nødvendighed i en branche, der har sat sig selv i den klemme at ville kunne levere holdtræning alle ugens dage til en billig pris. 

... og de sidste 15%? Don't mention the war! :)

Den dygtige træningslegeplads

En onsdag morgen møder jeg Peter Willén, som ejer The Rehab, et lille studie der ligger i Kødbyen på Vesterbro, København. Studiet fokuserer på funktionel træning og behandlinger. Både personlig træning, osteopati, fys'er, akupunktur og meget mere. Et lille sundhedshus, hvor du kan få hjælp til de kropslige problemstillinger du måtte have og samtidig sindssygt kompetent træning.

Kirk & Daily Rehab

Det er onsdag morgen og på en rå sofa af paller venter jeg på Peter og de andre til dagens Daily Rehab træning. Holdet er Peter Willéns eget koncept og bygger på funktionel træning med fokus på de enkelte elever, deres udfordringer og skader. Vi arbejder med forskellige elementer, fra eksplosiv styrke, kropshævninger, cardio, mobilitet, balance og core efter en grundig opvarmning. Stemningen er varm, nærværende og uprætentiøs med plads til både smil, kærlige drillerier og pauser undervejs.

Jeg er kommet på et hold som indledningsvis kun består af mænd. Senere støder en enkelt kvinde til os, men ellers er det mig og drengene, hvilket motiverer min konkurrenceånd og der skal i hvert fald ikke efterlades et indtryk af at hende blondine-bloggeren ikke kan en skid. Så mens Frk. Escobar med L.O.C. flyder ud igennem højtalerne, presser jeg mig selv. Det er længe siden jeg har arbejdet med styrke på den her måde og jeg kender konsekvensen. At jeg de efterfølgende dage var så øm at jeg dårligt kunne åbne en flaske vand. Av min krop, men så fedt at bruge den på den måde igen.

Hvad får du ud af at træne Daily Rehab?

Træningen varetages af The Rehab's dygtige undervisere. Det er små hold, det vil sige at der er fokus på dig og mulighed for at rette og justere i forhold til dine udfordringer. Det er kompetent træning og jeg føler mig i meget gode hænder undervejs.
Rent træningsmæssigt får du i løbet af en time meget varieret træning. Ud fra et anatomisk synspunkt er det lykke for din krop.
Mange træningstimer kommer eksempelvis sjældent forbi andet end squat og lunges som bentræning, hvilket ikke er optimalt for din hoftes bevægelighed, som har brug for flere bevægelser. Her træner vi hele kroppen, både front/bag og siderne.

Så min anatomi-nørd er virkelig happy!

Mod slutningen af timen, går der legeplads i den og nørd & nørd får lov at lege sammen. Frem kommer sjovt udstyr, som jeg aldrig har prøvet før og så får jeg den ære af at lære nye tips & tricks af mesteren selv. Det er jo for sjovt og fantastisk!

Gør det... tag ned i The Rehab og træn, hvis du har muligheden. Det er noget af det mest kompetente træning jeg har været i nærheden af længe! Og så er de skidesøde!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Så bliver cirkushesten luftet

Blog RSS

Follow

Aerial Hoop med Charlotte Czochara

Fra loftet hænger en stor hulahop-ring. Omkring den er det der mest af alt ligner cykel-styrs tape, som fra dengang i 90'erne, hvor vi selv tapede gedebukke-styret med det nyeste og smarteste tape.
Jeg hiver lidt i den og prøver at vurdere om den nu også bliver hængende i loftet selvom det er meningen at jeg skal svinge rundt i den.
For konsekvensen er rimelig tydelig; et møde med det fine, om end meget hårde trægulv, under ringen.
At jeg har højdeskræk, hjælper virkelig ikke på synet af ringen der hænger halvanden meter over jorden. Og det hjælper heller ikke at prøve at forestille mig, hvordan jeg skal få min mås op i ringen! So to speak...

Kirk & Aerial Hoop

Jeg skal til Aerial Hoop i The Rehab. Noget som jeg mest af alt forbinder med cirkustræning.
Jeg skal trænes af Charlotte fra Aerial Art, som har undervist en del år i Aerial Hoop. Hun bevæger sig i ringen som en sylfide; meget, meget smukt, elegant og let ser det ud.
Min meget klare fornemmelse er at selvom jeg både er stærk og smidig og god til virkelig meget forskellig sport, kommer der ikke til at være meget Bournonville over min performance i selvsamme ring. Jeg kan ikke helt se for mig, hvordan det nogensinde skal blive yndigt!
Med en baggrund indenfor både dans og poledance, tog Charlotte til blandt andet Frankrig på cirkus-skole, for at lære faget med ringen, foruden trapez, som hun fortæller er standard for alle i cirkus-skole at lære.
Hun fortæller så levende omkring hendes oplevelser, at jeg har lyst til at hun bliver ved. Måske fordi jeg derigennem, kan trække det lidt ud det med at hænge på hovedet i en ring, som jeg ærligt talt tvivler på holder! For lets face it, af hende og jeg, er det dygtige Charlotte der er Sylfiden.

Hvad er Aerial Hoop?

Vi starter med en grundig opvarmning af hele kroppen på gulv og mavetræning der får selv den mest hardcore til at føle det som en mavepuster. Det skal senere vise sig, hvorfor vi træner maven så heftigt. For når du hænger med hovedet nedad og skal op, op, op i ringen, er der to ting der får dig derop: guns & abs!
Til at starte med lærer vi hvordan vi kommer op/ned i ringen, som efter sigende er noget af det der kan drille mest. Og det gør det i sandhed også. For mens Charlottes ring, hænger helt stille når hun kommer op, dingler min frem og tilbage som en gynge.
Med de første forsøg bag mig, er jeg allerede blå i knæhaserne af at hænge i dem. Det er hård kost for hænder og de steder som har kontakt til ringen. Men det er sjovt og da jeg først har lært at komme op i ringen og overvundet den værste højdeskræk og lært at stole på at jeg ikke ryger på hovedet i trægulvet, tager jeg imod de udfordringer Charlotte giver, med forskellige stillinger i ringen. Noget mere kringlet end andet.
Fra dancers pose, som jeg kender fra yoga til Pjerrot og månen og en masse andre fine dyr.
Hendes baggrund fra en fransk cirkus-skole er tydelig, for hver anden gang bliver stillingen givet på fransk. Som giver en vis autencitet til træningen.

Hvad får du ud af at træne Aerial Hoop?

Du træner både din styrke, balance, smidighed og koordination ikke mindst. Det er udfordrende og når først du har lært at komme op/ned i ringen og den værste koldsved og angst over at falde ned har lagt sig, er det sjovt.
Det er ikke noget du nødvendigvis bliver god til hurtigt, men det er god træning for hele kroppen, om end du skal forberede dig på lidt blå mærker og ømme hænder. Personligt lignede jeg en der havde fået tæv med et boldtræ i knæhaserne 4 dage efter.
Men lad det ikke holde dig tilbage fra at udfolde din indre cirkus-prinsesse, for det er hamrende god træning! Og anderledes ikke mindst end at stå på den vanlige holdtime for 117. gang hvor du kender koreografien i søvne :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Aldrig mere kiropraktor!

Blog RSS

Follow

I flere årtier har mange danskere tyet til kiropraktoren når ryggen eller nakken drillede. Jeg skal ikke udelukke at det virker for nogen, men det kan være en hård og voldsom behandling for kroppen.

Kirk Rønler & alle skavankerne

I samarbejde med Physioga som ligger på Frederiksberg i København, anmelder jeg deres behandlingsform, som er en udvidet form for fysioterapi, med særligt manuelt fokus, men en langt mere blid form end kiropraktik, fordi det ofte foregår uden knæk & bræk teknikkerne, som du kender fra kiropraktoren.

Medde som er min behandler og som ejer Physioga sammen med hendes partner, spørger mig hvad der er mine problemer. Jeg svarer at det blandt andet er en nakke der driller, hvor jeg har ondt 4 ud af 10 dage, hovedpine, ømhed i højre side af lænden med jag op i ribbenene når jeg skal løfte hoften i den ene side. Og så er det fastlåsninger i brystryggen, altså midten af ryggen.
Var jeg gået ind til en almindelig kiropraktor, havde han/hun højest sandsynligt givet mig nogle tryk langs rygsøjlen, knækket min ryg hvor jeg lå på maven og på siden, og givet min nakke to knæk i hver sin retning. Og så ud af døren 15 minutter senere, 500 kroner fattigere.
Jeg ved det, fordi jeg har været der, hvor jeg troede at det var løsningen på mine problemer. Det var før jeg selv begyndte at læse om fascier, bindevæv, mobilitet og bevægelse i led.

Opvarmning før træning

Medde er fodnørd og tror på at fødderne er vores fundament, så hun starter der. Konstaterer at mit ene ben er trukket lidt op, så det ser ud som om det er kortere end det andet, men mest sandsynligt er de lige lange og så kommer problematikken et andet sted fra.
Præcis som når du træner, varmer du op, før selve træningen, uanset om det er styrketræning, reformer, pilates el. andet. Det giver mening.
Det giver ligeledes mening at forberede kroppen på at skulle mobiliseres inden man bare rykker, hiver og trykker for at knække.
For sagen er ofte, at problematikken vender tilbage. At forbi man ikke har arbejdet med udspænding og reducering af spændinger omkring hinder og bindevæv og selve muskulaturen, vil 'fejlsætningen' have tendens til at vende hurtigere tilbage, end hvis man 'varmer' lidt op først.

Du kan altså sige på jævnt dansk, at ved at forberede kroppen, får du langt større samarbejde og deraf langt bedre resultater, baseret på en mildere metode.

En funktionel skoliose

Jeg har det man kalder en funktionel skoliose.
Skoliose er skævhed i ryggen.
Nogen kan være født med en skoliose, men i det her tilfælde er det et resultat af hvordan jeg bruger min krop i hverdagen. Noget så simpelt som at jeg altid sidder med det ene ben over det andet, at jeg altid sætter samme fod/ben ned når jeg cykler og skal holde for rødt.
Rent praktisk betød det at flere hvirvler havde forskubbet sig. Det gav skævhed i bækken, mindre plads langs taljen på højre side og nedsat bevægelighed i ryggen. Det var også helt eller delvist bidragende til en besværet vejrtrækning hvor jeg ofte føler at jeg ikke kan trække vejret 'helt' ned i maven, men at der er en begrænsning.

Hvad får du ud af behandling hos Physioga's behandling?

Medde trækker i muskulatur og bindevæv og følger hele tiden til dørs, hvis noget bevæger sig og retter sig ind, hvilke konsekvenser har det så i resten af kroppen. Og stille og forsigtigt mobiliserer hun hvirvler på plads. Hun skubber til dem, så de kommer bedre på plads. Først efter lidt massage og udspænding. Så det er faktisk noget af det sidste der sker i behandlingen, men hun har forberedt min krop, så den er klar til at samarbejde.
Min ryg bliver ret igen, hvivlerne snedigt og kærligt skubbet tilbage hvor de bør være og jeg går derfra med en øget bevægelighed og føler mig mere fri i ryggen end da jeg kom.
Behandlingen tager en times tid første gang og følges op med 2 øvelser jeg får, som skal hjælpe mig med de problemer jeg har. Det er en styrkende øvelse og en mobilitetsøvelse.

Husker du, så glemmer jeg

Jeg har flere gange fået anbefalet øvelser af behandlere, men jeg glemmer dem tit og kommer fra det. Derfor gør Medde det, at hun optager mig lave øvelserne, så jeg kan se mig selv gøre det, på min måde. Som video. Så jeg altid kan finde videoen frem og gentage det.
Det er fandme smart! Du kan se kig fra de videoer på Instagram her.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst.... hvis du har lyst til at læse mere om træningen hos Physioga, som du finder på Frederiksberg i København, så læs med her.

Worlds smartest workout

Det er muligt vi siger at de nordjyske rødder 'deroppe' ikke er ligeså hurtige på aftrækkeren som i storbyerne, men en onsdag morgen får jeg lov til at tjekke ind til Tacfit hos Fitness For Life i Aalborg, som er en helt ny træningsform herhjemme. Og det er fucking fedt! Siger det bare på forhånd!

Hvad er Tacfit?

Træningsformen er udviklet af Scott Sonnon og er oprindeligt til militær-folk. Særligt til specialenheder, brandfolk, m.fl. som udsættes for krævende arbejde, der kræver god styrke og mere funktionel end blot at kunne lave en squat.
Selv siger de:
'Tactical fitness is not about workouts, it's about work. It is not about working out to get good at working out, it is about creating programs that carry over into real life movements like lifts, crawls, runs, swims and mobility.'.
Det er altså ikke en træningsform der handler om at blive god til at træne, men om at blive god til alle de bevægelser livet nyder på, så vi undgår skader.
Systemet bliver kaldt World's Smartest Workout og tager grundlæggende det vi kender som funktionel træning til et helt nyt niveau.

Fra Birgitte Nymann & Co., til nye dimensioner

I 'gamle dage', altså slut 90'erne og start 00'erne snakkede vi meget om funktionel træning og om hvor vigtigt det var at træningen kunne overføres til hverdagens bevægelser. Det er stadig vigtigt og relevant, ingen tvivl om det, men der er kommet et nyt perspektiv på det der engang var funktionelt fordi vi lavede en squat med benløft eller satte flere muskler til at arbejde samtidig i øvelserne.
I dag handler funktionel træning rigtig meget om at gå tilbage til alt det kroppen kunne engang og i stedet for kun at træne én eller få muskler samtidig, at sætte flere i spil og øge den koordinative evne i kroppen.
Dét er spændende! Og en ny måde at træne på.

Benjamin Buus, Ido Portal & Crossfit

Træningen som starter med en solid og grundig ledopvarmning bliver senere hen til øvelser jeg kender og mine første tanker går derfor på 'Hvaaa... er det her 'bare' en anden slags crossfit, do?' (Jeg forsøger her at tillægge mig lidt nordjysk accent... vid blot at selvom jeg prøvede, købte Ålborgenserne den ikke)!
For jeg kender en del af øvelserne: swings med kettlebells og squats. Men der er også øvelser jeg ikke kender... en squat med rotation med sådan et slags metalbat i hænderne. De kalder den en Club bell.

Men der er ikke noget tidspunkt jeg bliver råbt af. Der pumper ikke høj metal-musik ud af højtalerne og når jeg kigger rundt, så arbejder vi allesammen på meget forskellige niveauer. Koncentreret og hjælpen fra Flemming Laigaard, som ejer Fitness For Life i Aalborg sammen med Trine Grey, er altid lige i nærheden. Med meget pædagogiske forklaringer og et evigt charmerende smil på læben, forklarer han øvelserne, retter, progredierer og regredierer øvelserne i ét væk, så der er noget for alle.
De sammensætte øvelser og opvarmningen, hensætter mig til inspiration fra både Ido Portal og Benjamin Buus, som er bad ass til naturlige bevægelser og den måde at træne på.

Er det ikke bare Crossfit?

Det korte svar er nej. Jeg indrømmer gerne at jeg ikke er fan af den gængse crossfit der er at finde herhjemme. Jeg synes der er for langt imellem dygtige undervisere og hele kombinationen med at det skal gå så hurtigt og være med så tung belastning, er jeg ikke fan af. Jeg har set for mange stå med lorte-teknik og hørt om for mange skader til at have hænderne over hovedet når vi snakker det gængse fitnesssegment med Hr. og Fru Danmark.

Indenfor Tacfit arbejder de med konceptet: Simple, Complex, Compund. Hvilket betyder at alle øvelser kan laves i 3 eller flere trin, så alle kan være med. Det betyder også at man starter med at lære basics før det avancerede og at selvom man kan det avancerede opfordres eleverne altid, og skoles faktisk, til at regrediere øvelsen hvis pulsen bliver for høj eller kroppen for træt.
Så det er altid funktion over form der tæller til Tacfit. Det i sig selv tager hele konkurrenceelementet ud og tillader eleverne at mærke efter hvad der fungerer for deres krop i stedet for blot at gøre det samme som sidemanden, bare hurtigere.

Tacfit er også designet til at varetage de udfordringer mange danskere har med øget stressniveau og dermed øget cortisolniveau i kroppen. Det giver kort sagt en krop som er på overarbejde hele tiden.
Det er Tacfit med til at afhjælpe, netop fordi man ikke arbejder i et sindsygt tempo, hører metal musik og presser dig ud over dine grænser med høj puls. For har du øget niveau af cortisol i kroppen, så kan høj-intensitetstræning være med til at nedbryde din krop yderligere.
Derfor ligges der vægt på at træningerne også afsluttes med restituerende øvelser, såvel som at alle anbefales deres Prasara Yoga, som anmeldes i en senere blog.

Træningen udfordrer din mobilitet og kropskontrol og den onsdag går jeg hjem glad i kroppen. Både fordi det er meget kompetent træning, varetaget af nogle af de dygtigste folk jeg kender indenfor træning i Danmark og fordi min krop har det godt. Jeg har fået en solid og god træning, men jeg har ikke presset mig selv derud hvor frekvensen af skader er størst.

Hvad siger de andre om Tacfit?

Jeg havde fornøjelsen af at møde Lone, som er spastiker og som bevægelsesmæssigt er udfordret med noget af det vi andre tager for givet: at kunne komme op/ned af gulvet, at gå uden besvær, mm.
Lone træner Tacfit, netop fordi der kan regredieres så øvelserne også passer til hende, så hun aldrig føler sig udenfor. Det er fandme sejt!

Andre jeg mødte, sagde at de trænede Tacfit og kom med skader, men nu er skadesfri og stærkere end nogensinde. Så er jeg overbevist og anbefaler gladeligt Tacfit til alle mine nordjyske venner.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Prasara Yoga

Blog RSS

Follow

Prasara Yoga i Aalborg

Det er tidlig morgen og jeg svinger ind på bakken, dér, i det jyske dobbelt A og ved ikke helt hvad jeg skal forvente mig af dagens yoga session; Prasara Yoga hos Fitness for Life på Hobrovej. 

Det er Trine Grey der skal undervise og med en baggrund sammen fra Danmark's Trænerskole er jeg tryg, for Trine er dygtig.

Det er ikke særlig mange undervisere jeg kaster min kærlighed på. Tit bliver jeg irriteret over at de kalder en sidebøjning for rotation eller nævner muskler uden at vide en skid om anatomi. Pardon my french. Men det er sandt. Det betyder i praksis at der ikke er særlig mange jeg selv træner hos, endsige nyder at træne hos.

Mød Trine Grey fra fitness for life 

For mig er den her kvinde indbegrebet af alt det dejlige ved en underviser.
En ro i hendes natur og væsen, som skaber tryghed.

En autoritet, måske qua hendes baggrund fra militæret, som gør at jeg som elev gør hvad hun siger, men det er også super motiverende med et lidt håndfast hep når jeg 'sidder fast' og er lidt nervøs for at lave nogle øvelser.
Hun er kompetent uden at være en blærerøv der har mere travlt med meritter end udfordringerne hos hendes elever.
Trine er smukkere end smuk som Buttenschøn ville synge det og jeg er vild med at træne hos hende. Hun er smuk, som underviser og fandenfismig også som menneske! Det i sig selv gør en forskel for dig som elev, i det hele taget, hos Fitness for Life, fordi du får et nærvær og kompetenceniveau sjældent set.

Prasara Yoga med Trine Grey

Prasara Yoga er en del af Tacfit træningssystemet udviklet af Scott Sonnon og det er ikke som nogen anden yoga jeg har mødt. Til trods for at jeg har prøvet både Vinyasa, Hot, Hatha, Groove'n'hip hop yoga og Jivamukti yoga.
Først og fremmest er alle individuelle måtter fjernet. Vi er allesammen sammen på én stor måtte og mine tanker går straks til barndommens gade og gymnastik i skolen.
Det betyder også at jeg en gang imellem ruller hen til eller lidt rammer en anden. Og det er okay. For her er ingen fine fornemmelser og jeg nyder at under den nordjyske morgenhimmel er der åbenbart lidt mere bredt og højt til loftet, end vi nødvendigvis giver de gæve jyder kredit for.

Prasara Yoga er skabt som et restitutionssystem, skabt til at øge din bevægelighed og det der for alvor adskiller Prasara fra alt mulig anden yoga, er ønsket om at arbejde med kropskontrol.

Jeg medgiver at, eksempelvis, en Vinyasa-overgang også arbejder med kropskontrol; evnen til at spænde op i maven, så lænden ikke kollapser, evnen til at placere hænder rigtig, så skulderen biomekanisk kan følge med og evnen til at bremse en bevægelse, så ikke du falder lige på snotten ned i din økologiske yogamåtte. True!

Ido Portal møder yogi'en

Til Prasara starter vi med at bygge et flow. Fra gulvet og op fra gulvet. Øvelser hvor flere muskler skal arbejde sammen for at det kan lade sig gøre.
Mine referencer trækker fra Ido Portal og Benjamin Buus og hele tankegangen om at bevæge kroppen, på den måde den er designet til. Som jeg skrev om Tacfit, så er det funktionel træning taget til et nyt niveau.

Og jeg ved godt at jeg muligvis får fornærmet yoga-folket, og det er ikke for at underkende at yoga er toppen!, men det her, det er yoga på en funktionel måde. Det er topfed træning og for én gangs skyld er jeg mere end bare almindeligt udfordret.

Jeg synes ellers jeg har både en god kontrol og styrke, men ikke til Prasara. Min styrke er mere, uanset hvor lidt jeg ønsker at indrømme det, ensidigt funktionel og her er det som om de arbejder funktionelt 360 grader rundt.

Det er en stor fornøjelse. Også selvom det er svært.

Se evt. de to videoer der ligger på Instagram her og få et indtryk selv af hvad Prasara Yoga er.

Hvad får du ud af Prasara Yoga?

Du får først og fremmest kompetent restitutionstræning, øget styrke og kontrol af din krop.
Og så får du lov til at tumle, hvilket jo er fantastisk!

Hvorfor genoptræne? Er behandling ikke nok?

Blog RSS

Follow

Jeg har virkelig været nervøs for mit ben. Jeg lever delvist af at have en krop der fungerer. Og så elsker jeg at bruge min krop, at danse, at træne, at gå lange ture, at være fri til at kunne bevæge mig, som jeg har lyst. 
Jeg har været nervøs for at jeg skulle opereres og hele forløbet med hospitalet, genoptræning i kommunen og besøg på Idrætskirurgisk, har ikke nødvendigvis gjort det meget bedre. Det har ikke rigtigt givet ro. 

Mest af alt fordi de har sagt mange forskellige ting. 

Praktiserende læger og kroppen... fuck off!

Min erfaring er desværre, at hos ens egen læge og delvist også på skadestuerne, er der ikke fokus på hvorfor skaden er sket og hvilke konsekvenser den har på resten af kroppen, eksempelvis i form af overbelastning andre steder.

Så at være i forløb hos Cortsen Fysioterapi har været der jeg har fundet tryghed. Af flere årsager: 

• Det har været tryg behandling hos Brian Wang, deres knæekspert. Ingen pludselige bevægelser, ingen mærkelige forklaringer. Mine briksbehandlinger har kunnet fokusere på at give mig mere frihed i benet og reducere mine smerter og samtidig fastslå hvor meget træning jeg ville kunne holde til. 
• Det er den samme behandler og fysioterapeut jeg har haft til behandlinger og til træning, så det ikke var endnu en behandler der skulle tilse mig. 
• Træningen er på små hold med 4-7 deltagere, hvor der er plads til at være nervøs, usikker på øvelserne og hvor der er en god stemning. 

Hvornår må jeg genoptræne?

Jeg var usikker på hvornår jeg måtte begynde at genoptræne mit ben, men heldigvis kunne jeg gå igang da jeg startede hos Cortsen Fysioterapi. Lidt forsigtigt de første par gange og Brian var god til at give en hjælpende hånd, når jeg ikke rigtig turde en øvelse.
Det er vildt hvor meget tryghed betyder i et forløb som dette. 

Jeg har snakket med Brian om hvor meget træning egentlig betyder i en situation som min og 80% af min succes og vejen til at få et velfungerende ben igen, er træningen. 

80% - det er alligevel ikke småting. Så nej, det er ikke nok bare at lytte til din læge, eller for den sags skyld, ligge dig på en briks og tro at det løser problemerne med lidt massage og laserehandling. 

Hvornår skal du i behandling og træne?

Jeg møder tit folk med skavanker, men som ikke synes det er en skade som sådan, fordi der ikke har været et traume; et fald på ski, ned af en trappe, mm. Men alligevel kæmper de med daglige smerter i et eller flere led. 

Senest var det en af mine egne elever, der kæmper med smerter i skulderleddet. Det påvirker hendes hverdag og da hun endelig gik til lægen, ordinerede lægen 6 ugers hvile og smertestillende. What the fuck?

Der er jo en grund til at vi har ondt. Både når vi får en akut skade, som jeg gjorde, hvor det er en kombination af overrivning af senere, skade på menisken, væskeophobninger, mm. Men også som i det her tilfælde med skulderen. Der er en grund til at det gør ondt og jo længere tid vi går med en skade, uden at få den tilset, jo flere problemer giver den. Både i det pågældende led, men også i andre led i kroppen. 

Så mit bedste råd er: har du en skade, akut eller en skavank der har været der et stykke tid, som driller, så få en dygtig behandler på, som også kan tilbyde træning.
Hos Cortsen fysioterapi, har de flere specialer. Fra skulder, knæ, hovedpine, nakke, ryg, mm. Så måske dit år skal starte med et tjek up af kroppen og en justering, så du er endnu mere kampklar i 2017. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Hva' så med det knæ, Kirk?!

For mig har det været en krise af falde og skade mit knæ. Jeg lever delvist af at kunne bruge min krop og det har jeg ikke kunnet på samme måde.
Noget undervisning har jeg helt måtte indstille og andet har jeg kunnet komme igennem, ved at sidde ned med benet oppe og med rigtig meget god hjælp fra andre. Heldigvis.

Dommen hos Idrætskirurgisk

Mandag var en slags dommedag med undersøgelse på Idrætskirurgisk. Indtil videre er operation ikke nødvendig, hvilket jeg er super glad for. Der venter stadig et genoptræningsforløb, men jeg er glad for at jeg ikke skal under kniven.
Skaderne omkring knæet går på, knæets ledbånd, forreste korsbånd og en meniskskade, som jeg afventer skal MR scannes for at vurdere omfanget af skaden.
Jeg kan heldigvis mere og må i løbet af dagen erstatte Donjoy'en med en anden knæbandage som skal holde styr på min knæskal, der gerne vil på afveje. Når jeg skal undervise i bevægelse er det stadig med Donjoy på, for at sikre knæet og stabiliteten.
Og så starter genoptræning inden længe. Det glæder jeg mig til. Det bliver rart at finde ud af hvor meget jeg kan, hvor meget jeg må og bare være i gang med at blive stærkere omkring knæet igen.

Fuld fokus på heling og restitution

Jeg er stadig i behandling hos Michael Strøm fra MS Insight som behandler mig med K-Laser for at speede helingen af ledbåndene op og reducere mine smerter. 
Indrømmet; jeg har i mange år været mistænksom overfor laser og tit tænkt, 'Hvad kan det egentlig...? Og er det ikke bare fup & fidus?' Men det virker fandme.
Første gang jeg støder på laser, er hos min massør de gange hvor jeg har haft hold i nakken, der kan hun bruge laser for at få muskler og væv til bedre at give sig og jeg har mærket resultatet med det samme.
Jeg har ikke haft en så voldsom skade før, som nu, så det er svært på den måde at sammenligne, men det har været tydeligt for mig at se, hver gang jeg har fået laser at hævelsen er faldet og mine smerter har været reduceret betydeligt med det samme efter behandlingen. Derudover har det været meget hurtigere effekt når jeg har lavet venepumpeøvelser for at dræne området for hævelse.

Hvad kan K-Laser?

Selve laseren er et lille hoved som lyser med forskellige bølgelængder som kommer ned i dybden af hud, muskler, ledbånd, mm.
Det er smertefri behandling, så du kan ikke mærke selve laseren når du er i gang.
Det infrarøde lys påvirker kroppens væv helt ned på celleniveau. Det betyder at stofskiftet i cellerne øges og med det en optimering af tilgang af næringsstoffer, som speeder heling af skadede områder op samt mindsker hævelse og smerte.
K-Laser kan bruges i mange situationer, både på akutte skader som min var, men også på gamle skader, det kan være en tennisalbue, mm. Og så er der sygdomme/skader hvor smerte medfølger mere kronisk. Det kan være gigt, seneskedehindebetændelse, hælspore, fibromyalgi, tinnitus, mm.
Det er super spændende og jeg må bare tilstå, det har virket for mig.
Behandlingen fortsætter med fokus på heling og smertelindring.
Du kan selv læse mere om Michael Strøm og K-Laser her. Og så blot et heads up.... hvis du har en gammel skade, der gør ondt, så tag forbi og se om ikke Laser kunne hjælpe dig på vej.

Jeg underviser lidt og holder stadig foredrag og så er den her rejse, bare en fin en af slagsen i at bede om hjælp og lade mig hjælpe af andre. Det er en helt anden rejse, som jeg skriver om i en anden blog :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Du kan følge med i behandlingen og genoptræningen på min instagram her.

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Da livet fældede mig!

Blog RSS

Follow

Eller rettere så var det en beton/jerntrappe jeg faldt ned af sidste fredag aften.
Jeg havde glædet mig til en aften ude sammen med veninder og den var da også startet helt fantastisk med to skønne af slagsen. I Torvehallerne med god hvidvin, højrøstede grin, historier, gode råd, østers og et leben som jeg elsker.

Lige indtil jeg skulle tisse og ville bruge toiletterne på Un Mercato. Jeg har været der så mange gange før, gået ned af den trappe.
Men skæbnen ville, at selv i helt flade sko, faldt jeg ned af trappen. Klassisk bekymret for om nogen har set det, skynder jeg mig ind på et af toiletterne.
Jeg har hudafskrabninger på benet og mit venstre knæ gør mildest talt pissehamrende ondt.
Uden rigtigt at få sagt farvel tager jeg hjem. Går i seng og tænker at det nok er meget bedre dagen efter.

Hospital, 1813 og afsted det gik!

Men det er ikke bedre dagen efter. Mit knæ er hævet og jeg har nu fifty shades of blue på mine skinneben, knæ, og lår.
Heldigvis går det rimelig hurtigt med at få en tid på skadestuen. Jeg får bakset mig ned fra 4. sal, ind i en taxa og rundt om hjørnet til Bispebjerg skadestue.
Først er dommen at jeg nok har forstrukket et ledbånd. Så fik de knaldet en DonJoy på og så kunne jeg bare humpe hjem. Lidt forvirret spørger jeg til hvad jeg så skal gøre og får stukket 5 sider udskrevet fra lægehåndbogen i hånden med ordene 'Ja, det står jo godt nok på fagsprog, så det er ikke sikkert du forstår det hele'. No kidding Sherlock Holmes!
Der vidste jeg hverken om jeg skulle græde eller grine.
Mens jeg forsøger at få tøj på og på en eller anden måde flekse mig nok til også at få sko på, kommer lægen tilbage. Så ville de gerne have røntgen alligevel, for de var ikke sikker på at noget var brækket, så det måtte de hellere lige få tjekket. Dertil fik jeg beskeden: 'Hvis du bare tager dine ting og går langs den blå linje hen til røntgen, så bestiller vi tid til dig!'.
Tager du pis på mig!? I er bange for at noget er brækket og nu beder i mig om at gå.
Ærligt?! Der græd jeg ned i en radiator og holdt godt fast i vindueskarmen og følte mig virkelig alene.
Heldigvis forbarmer en sygeplejerske sig og hjælper mig med mine ting og bestiller en portør der kan køre mig til røntgen.

Med bare tæer og Bundgaard på speed dial

Jeg får aldrig rigtig sokker på. Eller sko. Til gengæld kommer jeg tilbage i venteværelset, nu med pissekolde tæer og tårer der løber ned af kinderne.
Bundgaard kommer mig til undsætning. En god veninde som i regnjakke og viltert hår åbner armene, krammer, holder mig fast og derfra bare fikser. At jeg kommer til røntgen og pludselig var det som om, at tilstedeværelsen af en vis Bundgaard gjorde at lægen strammede sig lidt mere an.
Så blev jeg sendt hjem med beskeden 'Der er ikke noget der er brækket, det er nok et ledbånd, så du skal gå på benet i DonJoy'en. God weekend!'.
Hjem det gik, op med benene, Bundgaard på apoteket efter recepter, i Brugsen for at fylde køleskabet og da jeg endelig lå godt under et tæppe på sofaen ringede de tilbage 'Ja, altså... nu har en anden læge kigget på dit røntgenbillede og vi er lidt i tvivl om der er en skade på din skinnebensknogle. Så kan du komme tilbage, så vi kan scanne det? Og så er det meget vigtigt at du IKKE går på benet'.
Hvis ikke jeg allerede var træt i knæene, så blev jeg det virkelig hurtigt. Selvfølgelig er jeg glad for at de vil tjekke det, men jeg ville have været super glad for den scanning fra starten.
Afsted igen. Flere krydsede fingre. Bundgaard blev afløst af min pappi og scanningen viste heldigvis at der ikke var nogen skade på knoglen.
Måske fordi de havde så dårlig samvittighed udstyrede de mig nu med en henvisning til Idrætskirurgisk afdeling, som skal evaluere og beslutte om jeg skal opereres i mit ledbånd, eller det kan genoptrænes. Det venter jeg så på nu.

Måske er det en gave

Jeg har hele mit liv været dårlig til at bede om hjælp og vise sårbarhed. Det er heldigvis noget jeg er blevet langt bedre til de sidste par år, men på en eller anden måde er det som om at den her skade er sket for at lære mig noget.
Delvist noget omkring at bede om hjælp og turde at læne mig op af andre mennesker uden frygten for at de forlader mig fordi de skal hjælpe mig.
Men der er også et velvalgt time-out forbundet med det her. Jeg kan ikke det samme som jeg plejer. Noget af min undervisning kan jeg passe siddende og andet kan jeg ikke.
Og så er der mange tanker som lige pludselig får mere plads og tid og det er egentlig også meget rart at have så god tid til at mærke efter.
Det har været ganske så overvældende med den hjælp der er kommet min vej. Fra søde hilsner, videoer, sange og helt ned til hjælp med at handle ind, bære op på 4. sal og så videre.
Tak derude!

Behandling indtil dommen

Jeg ved stadig ikke om jeg skal opereres. Det afventer besøget på Idrætskirurgisk.
Så indtil da har jeg fuldt fokus på restitution. Både rent fysisk at få hvilet og holde benet oppe og ikke overbelaste.
Men også i form af små øvelser som dræner området for hævelse. Så, som en anden gammel dame ligger jeg på gulvet, med benet oppe og laver venepumpeøvelser. Kønt ser det ikke ud, men det er effektivt.
Ikke mindst fordi jeg kombinerer det med laser-behandling hos en dygtig behandler.

Michael Strøm fra MS Insight behandler mit knæ med K-Laser, som sætter gang i det skadede væv. Både i form af at fjerne væske og hævelse, men især for at sætte gang i det skadede områdes væv, så næringsstoffer og ilt kommer til området, så det hurtigere heler.
Vi har sammen lagt en plan for hvordan jeg bedst muligt heler området, så jeg har de bedste forudsætninger for at undgå operation.

Michael Strøm holder til på Amager, København. Hvis du selv har en skade, akut som kronisk og har brug for en dygtig sportsterapeut kan han stærkt anbefales. Læs mere her.

Så for nu... hvis du har lidt ekstra karma at sende afsted, så send det i retning af Idrætskirurgisk, for jeg håber virkelig ikke at jeg skal opereres.
Jeg holder stadig foredrag og underviser groove med lidt hjælp fra andres gode ben :)
 

God weekend derude.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Har du lyst til at følge med behind the scenes, i dagligdagens store og små tanker, behandlingen og meget mere, så følg mig på instagram her.