træning med kirk rønler

Der er ikke meget spejder gemt i mig...

Udendørstræning i solskin

Det er søndag og jeg er kørt til Amager Strand i København for at være med til udendørstræning undervist af Heidi Møller som ejer Power Performance, som tilbyder både bootcamps og funktionel træning, både med og uden redskaber. Alt sammen udenfor. 

Der er ikke meget spejder gemt i mig. Jeg kan hverken slå råbåndsknob eller lave bål. Men når solen skinner, og foråret pibler frem, så har jeg lyst til at være udenfor. Så trækker et indelukket fitnesscenter med sure tæer og dårlig ventilation ikke i min træningslyst. Så vil jeg ud. Have vind i håret og sol i kinderne. 

Så er der træning!

Vi varmer op med forskellige øvelser, som varmer led og rygsølje op og træner balancen.
Derefter er der cirka 40 minutter med makkerøvelser. Både træning for styrke, balance, core og mave/ryg. Alt sammen med den ekstra udfordring at underlaget er ujævnt og vinden giver endnu mere udfordring til balancen. Og vi skal ned i hug og kravle hen over jorden. 

Er det grænseoverskridende, at ligge der en søndag morgen med rumpetten i vejret til fri skue for forbipasserende? Ja, for nogen vil det være. Men der er nu også noget helt vidunderligt ved at skide forfængeligheden et langt stykke og lade forbipasserende være forbipasserende og fokusere på træningen sammen med andre. 

Og så er der altså noget ved det der med at blive lidt beskidt og kunne se at jeg har været til træning. Komme hjem med græs på knæene, som dengang jeg var barn. For det er så sjældent at vi vores indre legebarn løs. Og jeg griner. Og tørrer den løbende snot af i ærmet. Det har de andre lært mig. Der er en noget uprætentiøst over den her gruppe og den her træning. Jeg er vild med det! 
Træningen varierer og er ikke altid med makker. Det er fedt og sjovt og jeg får både trænet styrke og puls. 
Timen slutter med udstrækning til at breathtaking view udover havet med sol i øjnene og god samvittighed. 

Fordelene ved udendørstræning er mange! 

  • Du får d-vitamin fra solen, som blandt andet forebygger vinterdepression. 

  • Du sover bedre af den friske luft! 

  • Du får en lækker tan – husk solcreme!

  • Udendørstræning motiverer til mere træning – ret sejt! 

  • Du kan læse mere om fordelene på Power Performance’s side her

  • Nå ja, og så kan du slå en fis uden at nogen opdager det. Næsten ☺ 

Så kom med udenfor, for det er ret fedt. Og når en ikke-spejder siger det, så kan de fleste være med. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Aldrig har jeg kigget så meget på en mands røv...

Kirk Rønler anmelder MST 

Oprindeligt møder jeg Nicolai Back på et job på Mallorca for nogle år siden. Sidenhen har vi sporadisk haft kontakt og da han åbnede MST Center i Vedbæk, var jeg helt vildt nysgerrig på hvad det var han kunne. Ham den høje mand som ved første øjeblik ligner indbegrebet af en klassisk militærmand. Holdning så ret han er lige ved at gå bagover, senet og veltrænet og stoiske bevægelser. Måske jeg lader mig farve af hans alder eller baggrund som soldat og professionel håndboldspiller, men min forventning er ikke det der møder mig. Jeg har nok mest tænk stivbenet boldspiller med nul motorik, som har tænkt sig at kommandere rundt med mig i en time som en anden fodsoldat, for nu at være ærlig. 

Hvad er MST? 

Nicolai har sammen med lægen Jonas Hertz udviklet MST. En træningsmetode der skal lære dig at bevæge dig rigtigt. Og mærke efter. En metode der handler om at kunne basisteknikker før du avancerer. En metode der handler om fulde bevægemønstre i alle led, fra fødder til nakke. Om at holdningskorrigere og skabe bedre flow i kroppen. 
Og alene det, ja, så er min indre bevægenørd glad. 
Jeg har været med til træningerne flere gange og hver gang forundres jeg over hvor god teknik eleverne har. Det er sjældent man ser en hel sal lave squats med rigtig teknik. Og det gør de. For det lærer de og det i sig selv vidner om en vidunderlig kvalitet. 

Hvad laver vi til MST... og hvad er det med den røv?! 

Vi starter med det man kunne kalde ledopvarmning. Med at bevæge fødder, ankelled, knæled, hofteled, rygsøjle og meget mere. Med små bevægelser skal hofte og ryg flytte sig, side til side, frem og tilbage og jeg husker tydeligt de første gange jeg er afsted, som er for mere end et år siden. Jeg var helt på herrens mark! Og jeg stod og kiggede så intenst på Nicolais røv for at finde ud af hvad han gjorde. Lad mig bare sig det som det var: boldspilleren tog kegler og var så motorisk stærk at det var inspirerende. Og rytmisk sans har han også! Jeg var bange for at det var gammel-farfar musik han ville spille, mens han gik der og tyggede tyggegummi. Som han i øvrigt næsten altid gør. Tygger tyggegummi. Også til træning. Men nej - det var mega street og cool musik han spillede. Lejlighedsvist akkompagneret med dansemoves og et smil på læben når han bevæger sig rundt i salen. 
For nyligt var jeg igen afsted til MST Styrke hold. Det er lækker træning, masser af bevægelse og stadig sved på panden. Og min krop er lykkelig! I stedet for at føle mig presset sammen, som jeg synes noget styrketræning gør, føler jeg mig levende i ryggen og en lethed i både hofte- og skulderled, da jeg sætter mig ind i bilen for at vende næsen hjem. 

Hvad får du ud af at træne MST?

Du får muligheden for at rehabilitere dine skader, rette op på dårlig holdning og arbejde med at mærke din krop igen. Vel at mærke uden der hverken går tantra eller urtehus i den. Rent og simpelt arbejde med din krop, uden de store dikkedarer som komplicerer træningen. 
Dem som træner hos MST oplever reducerede smerter, større bevægelighed og dermed flere muligheder med deres krop og større livskvalitet deraf. 

Jeg er fan! Og at MST Center så er flyttet til nye lokaler, som er pissesmukke er bare et plus! 
Der er masser af træningsmuligheder for hele familien. Du kan læse alt om træning, holdplan og priser her og hvis du stadig er i tvivl er så kan du booke en gratis prøvetime her. 

Gør' det - din krop vil elske dig for det :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler