Selvstændig

Alene i en bambushytte...

... midt i en rismark, i buldermørke, på landet, på Bali. 

At rejse alene er ikke altid at leve

Hvorfor endte jeg egentlig der igår aftes? Midt på Bali-landet, omgivet af mørke og udefinerbare tingester og endnu mere skumle lyde? 
Jo fordi at rejse alene, er ikke altid lig med at leve.
Jeg har ikke en kæreste og jeg er ikke rigtigt kommet igang med at tage på ferie med veninder. I hvert fald ikke sådan rigtig. Det må blive next step. Min erfaring har dog været, at bare det at spørge efter en rejsemakker på facebook gjorde at 3-4 piger sagde til mig at de gerne ville rejse sammen en anden gang. Så nu er der muligheder til næste gang. 

Denne her gang rejser jeg også alene og skriver netop nu fra en mega sej working dojo i Canggu, som jeg har fået anbefalet. 
For ja, jeg rejser alene. Denne gang rejser jeg for at lade batterierne op, for at skrive på min bog, nyde god mad og have det sjovt. 
Jeg har det fint med at rejse alene, men der hvor jeg synes det kan blive en ensom affære, er når der ikke er nogen af dele oplevelserne med. Nogen at smile til i et mere privat rum end det som er henover et cafebord eller til den søde behandler som giver massage og pedicure.
Da jeg sidste gang rejste i Malaysia alene, blev jeg upgraded til honeymoon-området på et toplækkert resort... hey! Det kan ikke anbefales når du rejser alene. Det er drønsvært at møde nogen på et resort, fordi de fleste er afsted som par eller familier. 
Så denne gang skulle være anderledes og give mig bedre mulighed for at møde andre mennesker. 

Rengøringsfreak møder junglelovens uregerligheder  

For at møde andre tænkte jeg: jeg lejer mig ind i den her skønne working dojo OG finder et fedt, tjekket hostel, for der er masser af andre mennesker og ofte nogen som rejser alene. 
Som sagt så gjort. 
Jeg finder et hostel som ser cool ud. Det er med bambushytte og hele molevitten. 
Inden i mig findes der ikke antydningen af en spejder. Jeg elsker gode, lange bade, en komfortabel seng og har aldrig rigtig begået mig på en festival hvis ikke det var med backstage el. hoteladgang. 
Så vil nogen sige at det ikke er rigtig festival. Den får de. 
Til gengæld indkvarterer jeg igår midt i en rismark på et hostel som bare var klammo. Billeder snyder og i det her tilfælde var det helt ved siden af. Og for en ikke-spejder, var det som om hele min ocd-rengøringstendenser gik i fuldt alarmberedskab og jeg fik lyst til at iføre mig skåneærmer på hele kroppen .
Alt kløede.
Der var pletter på sengetøjet og jeg endte med slet ikke at sove hele natten. 
Den idylliske, romantiske drøm om Bali og bambushyttens gyngen, der lullede mig i søvn til lyden af havet og cikaderne, bristede på lige nøjagtig ti sekunder. 
Men det var midnat og jeg havde ikke andre muligheder. 
I dag har jeg fine bid på det meste af kroppen. Har kapituleret på hostel-ambitionen, efter at have set et mere og er tjekket ind på et skønt hotel og så må jeg ud på charme-hesten og møde nogle skønne mennesker på andre måder. 
Men det tror jeg nu også går :) 

Så greetings fra en Mrs. Hyacinth udgave af en hostel-pige, en bangebuks og luksusspejder der nu dribler op og får et velfortjent bad... og så på stranden... og så ind og spise lækker frokost... og så... og så... og så... nu tænker jeg at Bali bliver dejligt! 

Hvis du vil følge med i livet på Bali, så følg mig på Instagram her.

Hva' så med det knæ, Kirk?!

For mig har det været en krise af falde og skade mit knæ. Jeg lever delvist af at kunne bruge min krop og det har jeg ikke kunnet på samme måde.
Noget undervisning har jeg helt måtte indstille og andet har jeg kunnet komme igennem, ved at sidde ned med benet oppe og med rigtig meget god hjælp fra andre. Heldigvis.

Dommen hos Idrætskirurgisk

Mandag var en slags dommedag med undersøgelse på Idrætskirurgisk. Indtil videre er operation ikke nødvendig, hvilket jeg er super glad for. Der venter stadig et genoptræningsforløb, men jeg er glad for at jeg ikke skal under kniven.
Skaderne omkring knæet går på, knæets ledbånd, forreste korsbånd og en meniskskade, som jeg afventer skal MR scannes for at vurdere omfanget af skaden.
Jeg kan heldigvis mere og må i løbet af dagen erstatte Donjoy'en med en anden knæbandage som skal holde styr på min knæskal, der gerne vil på afveje. Når jeg skal undervise i bevægelse er det stadig med Donjoy på, for at sikre knæet og stabiliteten.
Og så starter genoptræning inden længe. Det glæder jeg mig til. Det bliver rart at finde ud af hvor meget jeg kan, hvor meget jeg må og bare være i gang med at blive stærkere omkring knæet igen.

Fuld fokus på heling og restitution

Jeg er stadig i behandling hos Michael Strøm fra MS Insight som behandler mig med K-Laser for at speede helingen af ledbåndene op og reducere mine smerter. 
Indrømmet; jeg har i mange år været mistænksom overfor laser og tit tænkt, 'Hvad kan det egentlig...? Og er det ikke bare fup & fidus?' Men det virker fandme.
Første gang jeg støder på laser, er hos min massør de gange hvor jeg har haft hold i nakken, der kan hun bruge laser for at få muskler og væv til bedre at give sig og jeg har mærket resultatet med det samme.
Jeg har ikke haft en så voldsom skade før, som nu, så det er svært på den måde at sammenligne, men det har været tydeligt for mig at se, hver gang jeg har fået laser at hævelsen er faldet og mine smerter har været reduceret betydeligt med det samme efter behandlingen. Derudover har det været meget hurtigere effekt når jeg har lavet venepumpeøvelser for at dræne området for hævelse.

Hvad kan K-Laser?

Selve laseren er et lille hoved som lyser med forskellige bølgelængder som kommer ned i dybden af hud, muskler, ledbånd, mm.
Det er smertefri behandling, så du kan ikke mærke selve laseren når du er i gang.
Det infrarøde lys påvirker kroppens væv helt ned på celleniveau. Det betyder at stofskiftet i cellerne øges og med det en optimering af tilgang af næringsstoffer, som speeder heling af skadede områder op samt mindsker hævelse og smerte.
K-Laser kan bruges i mange situationer, både på akutte skader som min var, men også på gamle skader, det kan være en tennisalbue, mm. Og så er der sygdomme/skader hvor smerte medfølger mere kronisk. Det kan være gigt, seneskedehindebetændelse, hælspore, fibromyalgi, tinnitus, mm.
Det er super spændende og jeg må bare tilstå, det har virket for mig.
Behandlingen fortsætter med fokus på heling og smertelindring.
Du kan selv læse mere om Michael Strøm og K-Laser her. Og så blot et heads up.... hvis du har en gammel skade, der gør ondt, så tag forbi og se om ikke Laser kunne hjælpe dig på vej.

Jeg underviser lidt og holder stadig foredrag og så er den her rejse, bare en fin en af slagsen i at bede om hjælp og lade mig hjælpe af andre. Det er en helt anden rejse, som jeg skriver om i en anden blog :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Du kan følge med i behandlingen og genoptræningen på min instagram her.