alternativ til løbetræning

Sommertilbud til hurtige dansedamer

I fredags dansede vi lethed & glæde frem til Groove Ladies Night i Svendborg med Kirk Rønler.

Og sikke en fest!


Jeg var helt høj da jeg gik hjem. 


Mærk lige efter. 

Hvordan er det for dig at danse? 


Boblende, brusende, skønt, glædesfyldt? 


Hvis du ligesom mig, og mange andre af de dejlige dansedamer, også bliver høj af at danse, har jeg et sommertilbud til dig på feminine groove dance i Svendborg.

Jeg har nemlig, lidt uvant et par ledige pladser på onsdagsholdene



Normalt er der udsolgt, men pt. er de henholdsvis 2 og 3 ledige pladser. 



Jeg har derfor lavet et wham-bam-thank-you-ma'am tilbud til dig!


🌻  ☀️  🍍


Sommertilbud, om du vil. 



Hvor du får 5 x onsdagsdans fyldt med dejlighed, men kun betaler for 4 gange. 

Vi starter allerede imorgen onsdag d. 30. maj og jeg ville synes det var så fedt, hvis du tog med på en sommer-runde, og dansede sommeren ind og endnu mere frem sammen med de andre dejlige damer på holdet. 



Der er som sagt begrænset antal pladser på denne sommerudgave af feminine groove dance, som er nem og enkel dans kun for kvinder - i Svedborg hver onsdag

Du kan få fingre i din plads med rabat her >>>



Kærlig hilsen 

Kirk 

Danselærer // Sexolog // Coach // Kvinde // Mor



Skift løbeturen ud med noget mere kropsvenligt!

Kirk Rønler anmelde rulleskøjtetræning

Det er ingen hemmelighed at mig og løb er to uforenelige størrelser. Jeg synes både det er kedeligt og i øvrigt pissehårdt for min krop. Jeg forsøgte mig med løb op til Warrior Dash, men må bare konstatere at det ikke er en sport for mig. 
Det ændrer ikke ved at jeg gerne vil konditionstræne og have sved på panden!
Samtidig synes jeg at løb giver en ærgelig gentagelse af samme ensidige bevægelser i hoften, som vi har så al rigeligt af i forvejen. 
Jeg lavede derfor et samarbejde med Vesterbro's rulleskøjteklub, som har til huse i København, for der er faktisk ikke den store forskel på hvor meget man forbrænder om man ruller eller løber. 
Jeg forbrænder cirka 245 kcal på 30 minutter ved at rulle og 280 kcal ved løb med 8 km i timen. Derudover er min lommefilosofi, qua had-kærlighedsforholdet til løb/rulle at de to tal vil udjævne sig og være mere lige - for mit vedkommende i hvert fald. 
Så rul it is!

Kirk på glatis på rulleskøjter

Jeg var så heldig at få fornøjelsen af en af Vesterbro's Rulleskøjteklubs dygtige undervisere, Jan, til en privat session med tips & tricks til at blive bedre til at rulle. 
Så på en skønsom tirsdag mødtes vi på Plug N Play på Amager og trænede teknik.
Jan er tynd og atletisk og han ligner seriøst en der bor i sine skøjter - han bevæger sig så elegant og helt roligt samtidig på skøjterne. 
Grundstilling, monkey arms, op på ét ben, ligge vægten på lilletåen, trække det anden ben bagved, krydse over... alt sammen for at gøre mig bedre i min grundstilling så jeg bedst muligt kan udvikle kraft og reducere vindmodstand. 
Det var mildest talt skidesjovt. Grænseoverskridende, ja - for jeg tager jo også mig selv i at tænke: Jaiks! Bare jeg ikke falder! Og også grænseoverskridende fordi jeg står der og har gang i noget som den søde Jan ganske vist sagde gik rigtig godt, men jeg ligner jo en bambi på glatis samtidig :) 
Jeg fik sindsygt mange tricks med mig fra en meget tålmodig mand, som på bedste vis håndterede den noget mere utålmodige bulderbasse :) 

Tag et kig med til træning og til maraton - og ja... du må godt grine lidt af skøjteprinsessen på glatis :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler