Lad din sjæl danse til Soulmotion

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler til Soulmotion 

Sneen ligger tungt udenfor da jeg svinger ind på Suomisvej. Som et hvidt dække dæmper sneen lyden, som om det uvæsentlige forstummer.
Jeg er på vej til Soul Motion ™ hos Camilla som ejer studiet Be Moved Copenhagen i København, som praktisk talt er mit andet hjem. Det er et smukt studio, med blødt bambusgulv, levende lys og varme farver, så rummet nærmest omfavner dig allerede når du kommer. Studiet ligger centralt på Frederiksberg og huser forskellige danseformer, workshops og så uendeligt mange muligheder indenfor selvudvikling. 

Hvorfor skal du dyrke Soul Motion ™?

Soul Motion ™ er en ny danseform i Danmark. Og egentlig er det for simpelt kun at kalde dans. Gik jeg all hippie på den, ville jeg kalde det en dejlig kærlighedserklæring du ville kunne give dig selv. Et rum hvor tanker og følelser kan eksistere, uanset hvad de måtte være. Og hvor du kan bevæge dig med dem, eller lade være. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Der er ingen performance, noget du skal opnå eller præstere og i en verden, hvor todo-listerne aldrig bliver kortere og hvor forventningerne til dig som menneske bliver større, er der behov for at tjekke ind hos os selv. Danne kommunikation imellem hoved, hjerte og krop.

Hvad er Soul Motion ™?

Soul Motion™ har bevægelsesmæssigt sine rødder i dans, uden at det kræver at du har gået til dans. Vi bevæger os til alt mulig forskellig musik og bliver guidet af Camilla undervejs. Der er som sådan ikke trin til de enkelte sange, men Camilla faciliterer, eksempelvis 'pause and presence' som er en stor del af træningen. Altså at stoppe op. Blive nærværende og når du så går igen, eller bevæger dig igen, er det fornyet, alene fordi du har stoppet op.

Der er forskellige temaer i Soul Motion™, at danse med sig selv, 2 og 2 og i et community, altså sammen med flere. Der er øvelser hvor vi lader os inspirere af en anden kvinde, hvor vi kigger med beundring, hvor vi giver og tager fra de andre kvinder i rummet.
En øvelse der gjorde stort indtryk på mig, er da vi på et tidspunkt skal danse og man kan enten bevæge sig, stille sig til 'service' eller tage imod. Stiller man sig til service, står man bare stille med et åbent kropssprog og har man brug for at tage imod, brug for at læne sig op af én, så stiller man sig og tager imod.

Er du god til at tage imod?

Hvor tit gør du det? Tager imod? Og hvor tit tager du imod fra en du slet ikke kender? Og her gælder det ikke når du har betalt 400 kroner for en massage.
Her er der tale om noget helt ufatteligt smukt. 1 kvinde stiller sig til rådighed, med hendes kærlighed og varme og en anden kvinde tager imod, ved bare at stille sig ved siden af, måske skulder ved skulder.
Det er så smukt. Fordi, det kræver både at den ene kan mærke at hun har lyst til at give og den anden har brug for at tage imod og tør at tage det. Jeg ved ikke hvordan I mænd har det, men jeg kender så mange kvinder som er så gode til at give, men elendige til at tage imod, og måske kan de slet ikke mærke at de har brug for at tage imod, og hvis de kan, endsige have modet til at bede om det. En følelse jeg kender fra mig selv. Som bunder i frygten for afvisning.

Jeg havde danset sammen med en anden kvinde, som sidst på sessionen satte sig ned og jeg kunne bare mærke at lige dér, der skulle vi sidde sammen. Så jeg satte mig lidt med siden til og så sad vi bare sammen. Ikke andet. Med min side af kroppen, mod hendes ryg. Og da tiden var helt rigtig fik hun en kæmpe lang krammer og jeg fik en tilbage. Og det var bare så dejligt.

Hva så, får jeg sved på panden?

Ja, det gør du. Du får mulighed for at bevæge din krop i alle mulige retninger, op og ned, du må bruge gulvet, du får lov til at lege med forskellige følelser, lukke det ud du skal. Men der står ikke en underviser ligesom nede i fitnesscentret og fortæller dig at nu skal du gå to til højre og at hvis ikke du tager dig sammen, får du ikke en stram røv til sommer.
Til gengæld er det et kærligt frikvarter, hvor du får muligheden for at tjekke ind med dig selv. Og hvis det er en fremmed følelse, er det ok. Du behøver heldigvis ikke være verdensmester inden du kommer. Tværtimod.

Så falder 10-øren!

I mange år har vi været optaget af at når vi tog til træning skulle det give os et bidrag til resten af vores hverdag. Mere energi til at klare lange arbejdsdage, mere funktionel styrke til at bedre vores bevægelser i hverdagen. Det samme kan Soul Motion™, bare på et andet plan.
For kongstanken er at tage det du lærer/oplever på dansegulvet med ud i livet, i 'den rigtige verden', og bruge det der. Eksempelvis at tage imod, bede om hjælp, registrere hvordan du har det i en relation og være tro imod det.

Det her er så meget mere end dans. Det er bevægelsesterapi og jeg kender ikke nogen som ikke ville kunne benefitte af en tur på bambusgulvet til Soul Motion™. Du kan prøve Soul Motion™ hos Camilla hos Be Moved Copenhagen på Frederiksberg.

Vind klippekort til Soul Motion!

Lige nu kan du vinde et 5 turs klippekort til Be Moved. Værdi 650,- 
Jeg trækker to vindere søndag d. 19. februar som begge vinder et klippekort med 5 klip. 
Alt du skal gøre, er at følge mig på instagram her og skrive på billedet med Soulmotion, hvorfor du skal vinde :) 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Jeg blev hel på Bali!

Blog RSS

Follow

Luftfugtigheden er kvælende, myggene sultne og gekkoerne piler over loftet, da jeg checker ind til Sound Medicine på The Yoga Barn i Ubud Bali.
Det er min sidste aften på Bali.
Jeg skulle egentlig have været til Ubud før, men en herlig omgang dårlig mave (spis ikke papaya skåret på stranden, selvom det smager fantastisk!), forhindrede mig.

Men jeg ville besøge Yoga Barn, mens jeg var på Bali.  
Som om jeg vidste at det ville forandre noget. Måske ikke Ubud i sig selv, men jeg vidste at jeg ville forbi The Yoga Barn. Og måske var det meningen at jeg skulle papaya-poop’e så jeg kom den dag der var Sound Medicine i stedet for den dag hvor der var Esctatic dance, som var det jeg havde drømt om at komme til. Men således sker alting jo af en årsag. 

Der var i hvert fald en grund til at jeg skulle til Sound Medicine. 

Hvad er Sound Medicine?

For at være ærlig anede jeg ikke hvad det var da jeg tilmeldte mig. Og jeg var lige ved ikke at komme, da jeg var super træt.
Men jeg havde et spørgsmål på sinde.
Til mig selv egentlig.
Som jeg endnu ikke kendte svaret på. 

Jeg har følt mig ensom på Bali. 
Ensomhed er en følelse og under enhver følelse er der et behov, der enten bliver mødt, eller i det her tilfælde ikke er blevet mødt. 

At jeg overhovedet når til at give plads til ensomheden, skyldes min dygtige vokalterapeut, Amanda Lagoni, som i en session kort før jeg tager afsted, siger til mig, at jeg er nødt til at give plads til alle følelser, også ensomheden, sorgen og ked af det følelsen. 

Spejløvelsen, som jeg har lært af Joan Ørting på sexologuddannelsen, var første gang jeg prøvede på Bali. En heftig øvelse, som var med til at skrælle lagene af og hurtigere komme ind til kernen. Der er noget nært og meget nøgent i at tale til mig selv. Men også meget dejligt, selvom jeg ikke rigtig har troet på det før. 

Jeg er nødt til at lytte til mig selv

Da jeg er på vej ind på The Yoga Barn, til Sound medicine session, dukker et spørgsmål op. Det er meget tydeligt og klart og det er direkte afledt af det behov jeg ikke har fået dækket. 
Med det går jeg ind til halvanden time sammen med 60 andre mennesker, i den smukkeste sal med gulv til loft vinduer, lige ud til junglevegetation. 

Vi synger. Chanter. Griner lidt og lige pludselig er det som om min stemme får vinger. Og midt imellem sang på sanskrit og arabisk, får jeg svar. 

Det kommer drypvist. Først lidt diffust og så meget tydeligt til sidst. Det ender med at blive formuleret som et mantra, som nu er mit. Et mantra, som svarer på mit spørgsmål. 

Efter at have sunget, er der meditation, hvor vi ligger med fødderne væk fra midten. Sherwin, som læreren hedder synger og spiller, sammen med en anden og rører lejlighedsvist med essentielle olier på vores kroppe. Jeg bliver eksempelvis rørt på mit ene knæ. Sjovt nok, eller ved sgu ikke om det er sjovt, men så mystisk nok, på det ben jeg er kommet til skade med. 

Det er noget smukt i at følge med flowet og det som er. Det lader sig gøre en gang imellem for mig og det gjorde det denne aften.

Jeg snakker med mig selv

Med hænderne over mit ansigt, talte jeg til mig selv. Som mig selv, men en mere ærlig udgave, en mere egenkærlig udgave. Jeg bad blandt andet en person om at gå ud af mit liv, som om jeg kunne tale direkte til vedkommende. Og for første gang, om end ikke direkte til vedkommendes ansigt, sagde jeg at jeg har været ked af det. Og sur. Det har jeg ikke gjort før. Har prøvet at være hende med overskud, der ‘bare’ ønskede lykke og glæde for min næste. Men det er sgu okay at blive sur. 

Mens tårer finder vej ned af kinderne, smiler jeg. For jeg føler mig lettet. 

Så var der nok en mening med at jeg skulle have dårlig mave den ene dag, for så at kunne komme den dag der var sound medicine. Hallelujah! 

Hvis du har lyst til at lave samme øvelse, hvis du eksempelvis er ked af det/usikker/utilpas, så stil dig selv disse to spørgsmål: 

1: Hvad føler jeg? 
2: Hvad har jeg behov for? 

Og find en måde at give det til dig selv på. Det er ikke egoistisk. Det går forud for hvad andre tænker og ikke mindst; det er en måde hvorpå du kan drage omsorg for dig selv. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Jeg skammede mig over min krop!

Blog RSS

Follow

Som en del af rejsen med at slutte fred med min krop, har det været vigtigt for mig at finde ud af hvorfor jeg har været i krig med min krop.
Jeg har aldrig været overvægtig. Tværtimod var tiden i folkeskolen og gymnasiet præget af at jeg var undervægtig og lå under normen.
Jeg har altid været en aktiv pige og har dyrket sport fra en tidlig alder og altid været glad for grøntsager, frugt og sund mad. At jeg alle dagene også har haft en virkelig veludviklet sød tand, er en anden side af sagen, som engang ikke betød noget, fordi forbrændingen var en anden end i dag. Fandens at blive ældre end 25 år!
Svaret til hvorfor jeg har været i krig med min krop og har hadet den skal findes i skammen.

Jeg skammede mig over min krop

Min mor fik mig til at skamme mig over at jeg var tynd og slank og elskede sport.
Det er ikke den mest flatterede historie om en kvinde, som burde støtte mig i at elske min krop. Det var bare ikke tilfældet.
Og inden du tænker; 'Det er da også synd for Kirk', eller endnu værre at du tror jeg fortæller det for at få medlidenhed, så vid blot at jeg ikke ønsker nogen af delene.
Men jeg tror på at det er i de ærlige ridser i et menneskes lak, at vi finder nogle af årsagerne til hvorfor vi har det som vi har.
Og fordi at jeg rigtig gerne vil gøre en forskel for dig som læser og det kan jeg kun hvis jeg selv tør at sætte ord på min skam og belyse de ridser der er i min lak.

Slank og skamfuld

Min mor er en dejlig kvinde til den lidt runde side og det husker jeg egentlig at hun altid har været. Min halvsøster, der er ti år ældre end jeg selv ligeså.
Og mig... jeg har altid været slank.
Men det betød at jeg ikke rigtig passede ind i min egen familie.
Og måske som et forsøg på at passe ind, spiste jeg med ved slikbordet og forsøgte at skabe fællesskab den vej igennem.
Jeg husker en gang jeg kom hjem i et par nye bukser, jeg selv havde købt. Fra Benetton og stoltheden var tydelig.
Det var dengang at det var moderne med pludder-agtige bukser, kort før Liberty stoffet blev helt hot. Jeg var på det tidspunkt en str. 36.
Stolt spankulerer jeg rundt i stuen og min mors eneste kommentar var; 'din numse ser lidt stor ud i de bukser'.
Jeg var 16 år gammel og gik ikke med de bukser igen. I hvert fald ikke uden at vide at min numse så stor ud i den. Og jeg skammede mig, for jeg følte at min krop var forkert.

Udløsere af skam

I mange år har jeg trøstespist, uden nødvendigvis at vide hvorfor. Andet end det gængse at når jeg var ked af det røg der ofte Rittersport og snolder ned. Indtil jeg havde så ondt i maven at jeg på et tidspunkt lærte kun at gå med bukser med elastik i livet. 
Det har derfor været en del af rejsen, at slutte fred med min krop, at finde ud af hvad der udløser min skam.
Det gav genklang i mig da jeg læste Debbie Ford som blandt andet skriver om skam. At det er et udtryk for en løgn andre fortæller os og/eller en løgn vi fortæller os selv.

Jeg har derfor arbejdet med hvad der udløser min skam og ikke mindst hvad det er for en løgn andre har fortalt mig og hvilken løgn jeg år efter år har fortalt mig selv.
For så er det nemmere for mig at agere på det og tage vare om det behov det er et udtryk for, på en mere kærlig måde.

Det har vist sig at være mit livs akilleshæl som oftest udløser min skam og løgnen kom blandt andet fra min mors egen selvtale.

Slut fred med din krop // foredrag

Hvis du har lyst til at høre mere og hele historien, så tag med til et af foredragene. Der er datoer både i København og Jylland. Se her for kommende datoer.
På foredraget snakker jeg også om hvordan du kan ligge en holdbar strategi for at slutte fred med din krop.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler