Er det kun tykke, der må have det dårligt med deres krop?

'HVOR ER DU KLAM DIN BILLIGE LUDER' 
'Hvorfor har du det dårligt, når du har den perfekte krop?' 
'Du har ikke ret til at have det dårligt med dig selv, når du er både pæn og slank' 

Det har været en god uge. 
Og så er det endda kun torsdag, mens jeg skriver denne blog. 

Alle tre kommentarer, er fra denne uge. 
På henholdsvis min instagram og facebook side. 

Den med luderen, der måtte jeg sgu lige kigge en ekstra gang og var glad for at jeg sad i virkelig dejligt selskab, som både gav en krammer og en lytter. 
Egentlig trak jeg på skulderen, for jeg er med på, at det siger mere om afsenderen, end om jeg selv. 

Er det kun de tykke der må have det dårligt?

Kommentarerne er ingenlunde unikke for lige den her uge. 
Jeg oplever dem ofte. 
Og jeg synes det er bullshit. 
For det svarer til at sige at det kun er de tykke der må have det dårligt med sin egen krop. 
Og hvornår er man så 'tyk nok' til det? 
Hvem afgør det? 

Og så er det noget bullshit, fordi forholdet til vores krop, har så uendeligt lidt at gøre med, hvad vi vejer. 
Jeg har vejet ti kilo mindre end idag. Har trænet 30 timer om ugen. 
Det gjorde ingen forskel. Tværtimod, vil jeg sige, at jeg var endnu mere nederen overfor min egen krop, i den periode. 
Jeg har udsat den for så meget, fordi jeg ville være tynd. Tynd nok. 
Men hvad er tynd nok? 
Når vi har et fucked up forhold til kroppen, skyldes det alt muligt andet. 

Der er så meget body shaming i vores samfund. 
Så er vi ikke rigtige fordi vi har rynker. 
For små læber. 
Ikke store nok bryster. 
Fyrene er ikke nok trænede, hvis ikke de kan fremvise guns. 

Vi har alt mulig grund til at købe et fitnessmedlemskab, hvis ikke røven sidder oppe i nakken. 
Eller en wrap-massage.detox-ting hos en behandler, som koster spidsen af en jetjager, hvis vi har appelsinhud. 

Vi er uværdige hvis ikke vi kan udvise nok kontrol til at tabe os og holde vægten. 
Man behøver ikke kigge særlig længe på forskellige medier, særligt dem hvor vi selv poster vores hverdag, hvor man hurtigt kan komme til at føle sig forkert. 

At jeg skulle have det mindre dårligt, end en der vejer 20 kilo mere. 
Hvorfor? 
At hun skulle være mere berettiget til at have det dårligt? 
Hvorfor? 
Eller ville det være nemmere, hvis vi kunne gøre det op sådan, at det var proportionelt? 
Vejer du ti procent mere end mig, må du have det ti procent mere dårligt med dig selv? 

Jeg tror ikke på, og min erfaring fortæller mig, at vores forhold til vores krop, afhænger af hvad vi vejer. 
Så skal vi ikke bare droppe det, der med at svine hinanden til og måle pik i form af, hvem der har det dårligt og hvem der har mest ret til det? 
Det handler ikke om vægt, men om dysfunktionelle familier, om selvtillid der er blevet mere hyldet end selvværd, om det perfekte som skulle være en målestok, vi alle kunne stræbe efter. 

Hvis du er nysgerrig på hvad det så er, der skal til, for at have et dejligt forhold til din krop, så tag med til et foredrag. 
Slut fred med din krop, er min historie. Også alt det, der ikke er pænt og instagrammable. 

Det er de værktøjer og åbenbaringer jeg har haft undervejs. 

Dem får du. 

Skal du med? 
Jeg er blandt andet i Aarhus d. 5. september, Aalborg d. 19. september, København d. 26. september, Odense d. 11. oktober og København d. 31. oktober 2017. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Synes du også det feminine er lig med svaghed?

Blødhed, intuition, hvile, modtagende, indadvendthed, omsorg, langsomhed... alle træk, som tilhører den feminine energi. 
I daoismen kaldes feminin og maskulin energi, yin og yang. 
Det er to energier, som supplerer og komplimenterer hinanden. 
De kan ikke udelukke hinanden og det er ikke tiltænkt, som at vi som kvinder, skal have mest af dem feminine energi, eller for den sags skyld, opnå 50/50 balance, før der er balance. 

Begge køn har begge energier og det vil være forskelligt hvornår der er individuel balance. 

Meget kan du kalde mig, men jeg er ikke mild! 

For nyligt var jeg frivillig på Grøn Koncert og mødte en masse fantastiske mennesker. I blandt en vis Hr. Møller, som den anden dag, skrev 'Hey Kirk, jeg savner dit milde og rolige væsen - ha' en dejlig dag'. 

Jeg blev så glad. Smilede over hele femøren. 

Men havde det været for bare et par år siden, ville jeg være blevet tosset. Hidsig. Frustreret. For meget kunne man kalde mig, dengang, men jeg var fandme ikke mild. 

Det vi kan sige 'Meget kan du kalde mig, men jeg er i hvert fald ikke x,y,z...' til er det, der hører til vores skyggesider. Det er vores udviklingspotentiale sådan groft set. 
At det enkelte karaktertræk står i skyggen, skyldes at det er blevet mindre værdsat eller måske ligefrem skældt ud på, skammet ud, i vores barndom. 
Eller at det modsatte karaktertræk blev hyldet mere. 
Vores skygger opstår fordi der er nogle karaktertræk, vores omsorgspersoner ikke kan rumme i os. Og fordi nogen bliver anerkendt mere og andre skældt ud. 

Så sætter vi det pågældende karaktertræk i skyggen. Fordi vi som børn oplevede at når vi udviste dette karaktertræk, blev vi ikke elsket. 

Når en bulderbasse tillader mere feminitet

Jeg har de sidste par år været på en rejse, der har handlet om at tillade flere af de feminine egenskaber i mig. Tilskrive dem en værdi, fordi jeg har haft tendens til, at kalde dem alt andet end noget positivt og rosende. Faktisk har jeg opfattet det meste som svagt og en direkte forhindring for mig, i at nå det jeg gerne ville. 

Det kunne være; 

'Jeg vil ikke være blid... for så er der jo ingen der vil have respekt for mig' 
'Jeg kan ikke være indadvendt, for så er der jo ingen der ligger mærke til mig' 
'Jeg er ikke modtagende og langsom, for så når jeg jo ingen steder' 
'Jeg er i hvert fald ikke omsorgsfuld og mild, for så er jeg jo svag' 

Det var så hårdt. Et virkelig hårdt liv, som oftest var på barrikader. Jeg tog alle slåskampe. 
For jeg var så meget i overdrive i maskulin energi. 
Fiksede, ordnede, nåede noget, opnåede endnu mere, var målrettet, argumenterede simpelt, enkelt, tog beslutninger og handlede. 

Den store forskel imellem de to energier, er at den maskuline energi, er den handlende og den feminine den værende. 
Hvis man bare tager et kort dyk ned i skyld & skam, så refererer skyld til vores handlinger og skam til vores væren. Ligger vi endnu et lag på, så referer vores handlinger og skyld, til dannelsen af vores selvtillid og skam og væren, til vores selvværd. 

Jeg havde et pissedårligt selvværd

Min selvtillid fejlede ingenting. Jeg vidste præcis hvad jeg kunne og jeg kunne vise lange lister, med alt det jeg har opnået. 
Men mit selvværd var skrantende og det blev ikke bedre af at jeg piskede derudaf i maskulin energi og ikke tillod alt det jeg kaldte svagt. 

Så nu omfavner jeg at være i feminin energi.
Jeg øver mig i at være et langsomt menneske. 
Og det føles fanfuckingtastic. 

Og nu er det ikke længere en nødvendighed, at en anden fortæller mig at jeg er smuk. Bevares, det er stadig dejligt at høre. Men nu ved jeg det selv. Smuk på så mange måder. 
Og når jeg så får en besked, hvor der står at Hr. Møller savner mit milde og rolige væsen, så ved jeg at mine skyggesider, i hvert fald nogen af dem, er blevet indkorporeret i min væren, min essen, min sjæl og shit altså, det er jo for mig den ultimative testamonial på, at personlig udvikling svarer sig. 
Jeg føler at mt liv er blevet større. 

Hurra for filan da! 

Vil du også arbejde med dine skyggesider? 

Så kom med. Jeg holder nemlig en danseworkshop, ja faktisk to, med lige præcis det her tema. Det er kun for kvinder og i et helt trygt rum, får vi lov til at bruge dansen som facilitator, til at lære os selv bedre at kende. 
Det kræver ingen danseerfaring, blot at du har lyst til at gå på opdagelse i dine skyggesider. 

Du får: 
- Viden om hvad skyggesider er
- Indblik i hvad dine egne er, i forhold til feminitet og sensualitet
- Inspiration til hvordan du kan arbejde med dine skyggesider, så det bliver nemmere for dig at tappe ind i det der er svært og som kan forhindre dig i at folde dig mere feminint og sensuelt ud. 
- 4 timer bare til dig, med snacks og dejligheder ad libitum 

Det bliver en dejlig dag, og jeg glæder mig så meget.

Det er onsdag d. 20. september kl. 17.30-21.30 i Aalborg. 
Og søndag d. 24. september kl. 13.00 - 17.00 i København. 

Skal du med? 
Halvdelen af pladserne er solgt til begge workshop. 

Jeg prøver stadig at slutte fred med min krop

Der er ikke den kur jeg ikke har prøvet. 
De magiske piller, jeg ikke har forsøgt mig med. 
Fordi jeg ville tabe mig. 

Af den overbevisning, at hvis jeg tabte mig, så blev alting bedre. 
Men det blev det ikke.
For jeg har tabt mig de der 3-5 kilo.
Flere gange. 
Og taget dem på igen. 

Men selv når jeg havde tabt kiloene, så var stemmerne i hovedet der stadig. 
Så var det appelsinhuden, den var gal med. Rynkerne eller de hvide pletter jeg har. 
Jeg var dybest set, stadig ikke perfekt. 

Jeg prøver stadig at slutte fred

For to år siden, skrev jeg et ærligt blog indlæg om at ville slutte fred med min krop og ikke udsætte den for alskens lort, piller, detox, kure, askese og meget mere. 

Tiden siden har været den vildeste rejse, for mig som menneske. Og for min krop. 
Og jeg er et andet sted idag. 

Rejsen blev til foredraget Slut fred med din krop, hvor flere end tusind kvinder har været forbi, for at blive klogere på dem selv og for at tage de spæde skridt imod et mere kærligt forhold til deres krop. 

Hvis jeg kunne solgte jeg gerne lykkeformularen på flaske. Tag disse 10 trin og bliv gladere for din krop. Det har jeg aldrig troet på. Og det forsøger jeg heller ikke at sælge. 

Tværtimod, er jeg meget ærlig om, at det at slutte fred med sin krop og begynde at behandle den med kærlighed, ikke er gjort over en nat. Men kræver arbejde med sind, sjæl og krop og for mig, har jeg været nødt til at stille mig selv, nogle store spørgsmål. 

Frygten for ikke at være tynd nok

Det siges at vi gør alting, enten ud af frygt eller kærlighed/tiltrækning. 
Da jeg stillede mig selv spørgsmålet om hvorfor jeg behandlede min krop som jeg gjorde, og lejlighedsvist stadig gør, når jeg bliver forvirret og for frygtsstyret, om jeg gjorde det jeg gjorde, ud af frygt eller kærlighed, var svaret frygt. 

For hvad var det jeg var bange for, hvis ikke jeg var tynd nok? Perfekt nok? 
Jeg var bange for at så var jeg ikke god nok. 
At hvis jeg var tyk, var jeg en taber. 
Og var jeg først ikke god nok, ville ingen elske mig. 
Er der ingen der elsker mig, så ender jeg alene. 

Det var frygten. 
Det er frygten der dukker op en gang imellem. 

Den handler ikke om min krop og hvordan den ser ud. 
Har jeg fundet ud af. 
Men den frygt stikker stadig sit hoved frem en gang imellem. 
Og skræmmer mig. 
Lejlighedvist overbeviser den mig om, at jeg skal gøre alt muligt, for at blive bedre. 

30  dages renselse og kiggen indad

Jeg er igang med min tredje uge med en challenge til mig selv. Den har jeg lavet sammen med min veninde Anne, så vi kan støtte hinanden. 
Opmuntringen var at min buksedragt strammede så meget, at jeg ikke turde at bukke mig ned, uden at være bange for at den spræk. 

Det duer ikke. 

Men i stedet for at gøre det, som jeg har gjort så mange gange før, at gå i krig med at veje mig og sætte alle mulige regler op, valgte jeg en anden vej. 

For jeg tror på at der er en grund til at buksedragten strammede. 
Mere end bare fordi jeg havde fornøjet mig lidt ekstra med rosé og hvidløgsbrød. 

Så de her 30 dage, som sikkert bliver til flere, er en form for renselse. 
Hvor jeg har forsøgt at sætte nogle guides op for mig selv og mit indtag. 
Ikke asketisk, men realistisk. 
Jeg har ikke vejet mig. 

Og der er to mål med denne challenge, som handler om alt andet end tal på vægten: 
1: Jeg vil gerne kunne passe min buksedragt igen, fordi jeg synes jeg er røvlækker i den
2: Og faktisk vigtigst: jeg har brug for at finde ud af, hvorfor jeg lige pludselig ikke kunne passe min buksedragt. Hvorfor jeg har trøstespist og lammet mig selv, for ikke helt at mærke efter?

At slutte fred, er en proces

For mig er det en proces, på lige linje med at gå til frisør, eller have bilen til mekaniker. 
Det skal gøres jævnligt. Bolte skal spændes. Kileremmen skal skiftes. 
Sådan er det også for mig og min krop. 
Jeg bliver hele tiden stillet overfor udfordringer af min krop, mit sind, vores samfund, mine relationer og overbevisninger. 

Så nu spænder jeg boltene igen. Får rettet frisuren til. 
Ikke for at blive perfekt. 
Men for hele tiden at bedre forstå mig selv og lade mine handlinger overfor mig selv og min krop, været drevet af kærlighed og ikke frygt. 

Foredraget Slut fred med din krop

Det er sådan en skøn rejse. 
Som jeg deler med dig til foredraget Slut fred med din krop. 
Foruden de åbenbaringer og værktøjer jeg bruger, for at skabe balance og ikke mindst bevidsthed i mit liv, så jeg bedre kan leve i kærlighed end frygt. 
Jeg tilføjer hele tiden nyt til foredraget, så har du set det før, så tøv ikke med at komme igen. 
Både du og jeg er allerede en anden, end sidst :) 

Min tourne starter d. 29. august i København og jeg kommer forbi en del byer, som du kan se her: 

29. august // København
5. september // Aarhus
19. september // Aalborg
26. september // København
11. oktober // Odense
31. oktober // København
28. november // København

Skal du med og blive inspireret? 

Stolt foredragsholder med lidt søndagsblær!

Jeg har tænkt mig, at prale af mig selv. 
Hylde, at jeg gør det skidegodt. 

Jeg har stået på en scene i mange år, men det er først fra april sidste år, altså lidt mere end et års tid, at jeg professionelt har holdt foredrag. 

Og stået der. 
Med min historie om min krop og syn på dating og kærlighed. 

Mere end 1.500 gæster har hørt foredragene, som jeg har budt velkommen til både i Aalborg, Odense, Vejle, Viborg, Horsens, Aarhus, København og Fredericia. 
Foredragene er flyttet hjemmefra i København og nu er der fuldt hus hver gang jeg byder velkommen i Onkel Dannys forsamlingshus på Vestebro en gang om måneden. 

Det useriøse foredrag

Jeg har aldrig været topkreativ med at navngive koncepter og produkter.
Egentlig er jeg bedst til bare at kalde tingene det de hedder.
Det samme med de to foredrag: Slut fred med din krop & Sådan får du en kæreste, inspiration til dit datingliv. 

Min oplevelse har været, at flere indledningsvist har haft en forventning om, at det nok ville være en lang aften med klicheer. 
Særligt foredraget om kroppen. 

Så hvad siger de andre om foredraget Slut fred med din krop?

Det kan jeg jo sagtens sige, at det ikke er. At det er et foredrag, der fokuserer på at give dig konkrete værktøjer og redskaber til dit liv og dit forhold til kroppen. 
Men egentlig er der så mange andre, der siger det bedre. 
For ofte har jeg besøg af bloggere og dem har jeg valgt at give ordet til i stedet. 

'Kirk formåede nemlig at gøre et emne, der i min optik kan være virkelig svært at snakke om, til noget, der både var alvorligt, humoristisk, selvreflekterende og ikke mindst en virkelig positiv oplevelse.' 
- Simone Thrane Nielsen, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Jeg var til at starte med lidt skeptisk omkring foredraget, og tænkte, gad vide hvad det er vi skal høre om. Jeg havde kun hørt godt om foredraget, meeen må indrømme jeg var lidt spændt. Alligevel var det et foredrag som på mange måder var rigtig godt, jeg fik flere gange en lille klump i maven, men den blev hurtigt erstattet af en form for glæde over, at jeg faktisk ikke var den eneste der havde det på den måde.'
- Christina Holm Svarer, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Jeg var temmelig kæphøj på forhånd. Så det var egentlig sådan lidt “spændende nok, men nok tvivlsomt, hvad Kirk kan lære mig om min krop, jeg har styr på mig; Dette foredrag må være for buttede, kvinder der har det dårligt med at være buttet! 
Først blev jeg egentlig lidt vred, og tænkte, Kirk for dælen! Hvad bilder du dig egentlig ind! Følte mig sgu temmelig blottet, og ikke mindst gennemskuet! “Det kan hun sgu da ikke være bekendt? – at være SÅ ærlig, har hun ikke lært at holde facaden ?!“
Ja! – Det kunne ha’ været min historie, men det var det ikke, det var Kirks, fordi kun hun er modig nok til at fortælle den!!
Selv om vi er to kvinder, fra samme årgang, så er der bare noget ved Kirk, som gør at hun virker ældre, måske 10 år. Ikke på udseende! Nej bevares, hun er så smuk, og så fin!!! – men Hun er så rig på livserfaring, at min egen blegner i forhold til. Hun kunne ha’ været min tvilling, men jeg ser hende lidt mere som den seje store søster, jeg altid har ønsket mig. For hun er modig, at stå frem, og fortælle om sine udfordringer og om viljen til at ændre på det, der ikke er godt nok.' 
- Trine Frederikke, blogger - læs hele anmeldelse her.

Og hvad siger de så om foredraget Sådan får du en kæreste?

'Kirk satte uden tvivl nogle tanker igang hos mig, og det gjorde hun, imens hun på bedste vis brugte sit charmerende væsen, sin humor og sine personlige erfaringer indenfor feltet. For her er en dame, som ikke leger ekspert ud fra nogle idéer, hypoteser og fornemmelser. Kirk Rønler er en foredragsholder, som virkelig bruger sine personlige erfaringer, gode som mindre gode, og derfor i den grad bruger sig selv til at videreformidle sine budskaber til sit publikum. Du tror på det hun siger, fordi der er “proof of concept”. 
Sådan HELT seriøst, så står jeg tilbage efter foredraget med en stor lyst til at date igen. Jeg har mega meget lyst til at gøre det på en anden måde, og droppe de traditionelle dates.'
- Redaktører, Miss Grey, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Foredraget var let fordøjeligt, og skide sjovt – en stand up’er værdig, med skønt kropssprog og dejlig mimik, så var det spræng fyldt med pinlige og hysterisk morsomme historier, som røg i min rygsæk, under “don’t try this at home“… For så modig er jeg bare slet ikke endnu...' 
- Trine Frederikke, blogger - læs hele anmeldelsen her.

'Kirk, din selvindsigt, selvironi og så det faktum, at du er den skønneste og mest nærværende fortællerske, gjorde aftenens foredrag til en oplevelse, som jeg synes, at alle, også dem i parforhold, skal unde sig selv. Som single kan man godt føle sig til lidt kørt fast i forestillinger om, hvordan tingene burde være. Og på at man ikke orker én eneste kaffedate mere eller én mere tur om de forbistrede søer. Du giver indsigt og rusker i forestillingen om, hvordan tingene burde være. For hvem bestemmer egentlig det udover en selv. Man kan mærke dig i alt hvad du laver. Uanset om der danses eller fortælles.'
- Karin, gæst ved foredrag i København

Jeg tør godt sige det højt

Det er nogle pissegode foredrag jeg holder. 
Både Slut fred med din krop, som giver dig min historie og en ordentlig spandfuld værktøjer til at forstå hvordan skam, skyggesider, indre kritiker, sevværd, mm., spiller ind på forholdet til din krop.

Og Sådan får du en kæreste foredraget, som inspirerer dit datingliv og drejer i dit kærlighedskalejdoskop. Både den måde du betragter verden på, kærligheden, dig selv og dine relationer. 

Kom! 

Hvis ikke du har haft fornøjelsen endnu, er det stadig muligt. 
De næstkommende foredrag er blandt andet: 

Tirsdag d. 20. juni i København
Torsdag d. 29. juni i Holbæk
Tirsdag d. 19. september i Aalborg
Onsdag d. 11. oktober i Odense

Og mange flere datoer kommende løbende til. 
På alle datoer holder jeg begge foredrag. 
Hvis du vil nappe en billet og læse mere, så ser her.  

Jeg vil glæde mig til at tage imod dig! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler - Stolt foredragsholder

Skam, et festfyrværkeri ud i alt det vi ikke siger højt…

Blog RSS

… men som vi deler.

I weekenden holdt jeg danseworkshop for tyve modige kvinder.
Temaet var skam.
Jeg husker tydeligt da jeg skulle skrive introen til workshoppen og hvor svært det var.
For skam er jo ikke et festfyrværkeri der vækker glæde og lysaligheder galore.
Tværtimod, så rummer skam, alt det vi sjældent siger højt.
Alt det vi tror, vi er alene om at føle og skamme os over

Hvad er skam? 

Der er meget spændende at sige om skam og det er ikke en lille cocktail, men snarere en delikat en af slagsen, der trækker tråde til både selvværd, skyggesider, indre kritiker, feminin essens, parasympatisk nervesystem og følelser som afsky, væmmelse, forlegenhed, pinlighed og meget mere. 

Lars J. Sørensen, definerer skam således: 'Skam er nærvær, der er blevet gjort forkert.' 

Giv det en tanke… hvornår er du blevet gjort forkert?
Gjort forkert af en af dine omsorgspersoner, det kan være mor, far, bedsteforældre, søskende… 
Man kan tit oversætte at blive skældt ud med at blive skammet ud og så begynder eksemplerne tit at dukke op. 

Wall of shame - del din skam

Jeg bad i søndags kvinderne om at være ekstraordinært modige. Mest for deres egen skyld og for hinandens. 
Jeg bad dem om at dele deres skam med hinanden.
Og skrive det ned. 
For skam kan ikke overleve empati, at blive kastet lys på og at blive kigget på af kærlige øjne. 

Brené Brown, som er en af mine store inspirationer, en Amerikansk forsker, som har specialiseret sig i skam, sårbarhed og den måde i connecter som mennesker, siger omkring skam: 

‘Where we struggle with perfectionism, we struggle with shame’
‘The best antidote to shame, is empathy’ 

Til gengæld så vokser skam når vi ikke snakker om den, hemmeligholder den og fordømmer den. Både når vi fordømmer vores egen skam og andres. 
Og måske den fordømmelse vi har overfor os selv, er den værste. 

Det kvinderne skrev ned omkring skam, hang jeg op.
Noget af det, deler jeg med dig her, for det kvinderne i søndags oplevede, var at de ikke var alene.
Du er heller ikke alene med din skam. 

Det du skammer dig over, som du muligvis tænker at du er den eneste der skammer sig over, tør jeg godt garantere dig for, at det er der også andre der gør. 

Kvinderne, inklusiv jeg selv skrev blandt andet der her, 'Jeg skammer mig over…
... at jeg spiser uden at jeg er sulten’
... mit udseende’ 
... at min far var alkoholiker’ 
... at min mor forlod mig’ 
... at jeg ikke er taknemmelig for min mand, som alle andre siger er perfekt’
... at synes at min kæreste er pænere end mig’ 
... at ikke stole på min intuition’ 
... at ikke træne nok’ 
... at jeg har fået en blodprop’ 
... at jeg skammer mig’ 
... at være dygtig’ 
... min krop’ 
... at blive ældre’ 
... at ikke være tilstrækkelig’ 
... at jeg ikke er en god nok veninde, søster, kæreste, datter…’ 
... at jeg ikke har haft en kæreste’ 
... mit valg af kærlighed og det mislykkedes parforhold’
... at jeg er en kvinde, der ikke ønsker børn’ 
... at jeg er jaloux på min søster’ 
... at ikke være god nok’ 

Jeg vil æde min gamle sommerhat på (som min far siger), at der er i hvert fald et par af punkterne ovenfor, som du kan nikke genkendende til.

Så lad os snakke meget mere om skam.
For sagen er, at hvis ikke du gør noget ved din skam, så gør den noget ved dig.
Den begrænser dig og ultimativt set, som Lars J. Sørensen skriver, begår den og du sjælemord på dig selv. 

Dansen er for mig det mest konfronterende og jeg elsker at arbejde med bevægelse og dans, for at få tilgang til vores traumer, vores skyggesider, skam og alt det andet bullshit der står inde i kosteskabet.
Rent personligt, er det som om dans og min krop er et fasttrack til at få nemmere og hurtigere adgang til det der gør ondt.

Nyd din dag - nyd dig selv - hyld dig selv! 

Nå ja… og et godt tip til dig der vælger at lytte, med kærlige øjne og åbent sind, til en der fortæller om sin skam: 

Du skal ikke fikse noget, du skal bare lytte og være der
Undgå at sige ‘Du har da ikke noget at skamme dig over…’ for lige i det øjeblik, gør du det faktisk forkert at vedkommende skammer sig. Og så er der sgu dobbelt op på lort & lagkage :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Hvorfor lar' jeg ikke bare vær!?

RSS Block

Select a Blog Page to create an RSS feed link. Learn more

RSS

... med at sætte tænderne i Rittersporten?

Min last, min synd, mine lækkerier

Jeg elsker chokolade og kage. I princippet kunne jeg godt forsøge at fortælle dig at jeg kun spiser mørk chokolade og kun 20 gram om dagen, som foreskrevet i damebladene.
Men det gør jeg ikke.
Jeg elsker Rittersport, Marabou, Snickers is, Brownie, Kanelgifler, Jordbærkage... you name it!

Ondt i maven & elastikbukser

Og der er egentlig ikke noget galt i at spise en Rittersport. Du kommer aldrig til at høre mig prædike om detox og askese på hverken den ene eller den anden måde.
Du kommer ikke til at høre mig sige at jeg drikker en kop urtethe når jeg er lækkersulten.
Til gengæld har jeg mange gange i mit liv været nysgerrig på hvorfor jeg ikke bare lader være med at spise den Rittersport. Især de gange hvor det ikke er fordi jeg bare har lyst til en Rittersport.

Hvad er din last og hvorfor?

Jeg bryder mig egentlig ikke om udtrykket last og synd. Det har en negativ konnotation allerede før du når forbi første stavelse. Hvilket for mig bliver til, sådan helt krakilsk set, at det ikke er okay. Det er i hvert fald ikke ligeså okay som broccoli.
Og her er det ikke fordi jeg plæderer for sundheden i hverken det ene eller det andet, blot vores samfunds konstruktion omkring last og synd. Og der jo ved det at synde ofte medfølger en straf. For mig en banken oveni hovedet og skæld ud på mig selv.

Misbrugsmønster

Debbie Ford var den der knækkede koden for mig i forhold til hvorfor jeg spiser Rittersport (og alt det andet som den her repræsenterer), de gange hvor jeg ender i en elastik-buks og lige efter jeg har spist den, nogen gange imens, virkelig ender med at banke mig selv oveni hovedet. Så skælder jeg mig selv ud i stil med 'hold kæft hvor er du dum, Kirk, du er da en slapsvans at du ikke bare kan la være' eller 'du bliver aldrig tynd, hvis du bliver ved med det her... og så bliver du aldrig... og heller ikke...' og så fortsætter snebold-effekten derud. Det bliver aldrig rigtig konstruktivt.
Det var først da jeg læste Debbie Ford omkring skam, at jeg forstod hvorfor jeg gjorde det og hvad Rittersporten var et udtryk for.
Rittersporten er mit misbrugsmønster. Lejlighedsvist. Nogen gange er det også 'bare' det jeg har lyst til. Men hvordan lærer du/jeg at skille ad hvornår det er det ene og det andet?

Skam & Debbie Ford

Skam kan være mange ting, men for mig gav Debbie Ford's definition mest mening:

'Uerkendt og ubearbejdet skamfølelse, er det der får os til at sabotere vores egen succes, krænke vores egne interesser, tage det der ikke er vores, lade os overmande af gamle misbrugsmønstre og ødelægge vores forhold. Ved selvsabotage gør vi den indre skam synlig.'

Det gav mening for mig. At når vi har skam vi ikke gør noget ved, så vender vi tilbage til vores misbrugsmønster. Og her er der ikke nødvendigvis tale om at skyde heroin ind i armen!
Så når jeg har gang i min skam, så er det jeg ender i Ritterporten og dens venner i elastikbukser og har ondt af mig selv.

Hvor kommer skam fra?

For mig har det været essentielt at finde ud af hvor min skam kommer fra. Skam er en programmering vi får fra andre og en løgn vi fortæller os selv. Og kan selvklart handle om tusind ting.

Da det gik op for mig. Både hvad min skam handler om og hvad der er mit misbrugsmønster, kiggede jeg på hvad der udløser min skam. Og lige pludselig kan jeg differentiere hvornår jeg bare har lyst til en Rittersport og kan spise den med god samvittighed og hvornår der er noget mere på spil som jeg er nødt til at tage mig af.

Det redskab og mange flere fortæller jeg om i foredraget Slut fred med din krop. Se kalenderen herunder for hvornår næste foredrag er.

Hvad er din skam? Hvad er dit misbrugsmønster?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Hvis du har lyst til at følge med behind the scenes i det store og det små, tankerne og refleksionerne, så følg med på Instagram her.

Jeg skammede mig over min krop!

Blog RSS

Follow

Som en del af rejsen med at slutte fred med min krop, har det været vigtigt for mig at finde ud af hvorfor jeg har været i krig med min krop.
Jeg har aldrig været overvægtig. Tværtimod var tiden i folkeskolen og gymnasiet præget af at jeg var undervægtig og lå under normen.
Jeg har altid været en aktiv pige og har dyrket sport fra en tidlig alder og altid været glad for grøntsager, frugt og sund mad. At jeg alle dagene også har haft en virkelig veludviklet sød tand, er en anden side af sagen, som engang ikke betød noget, fordi forbrændingen var en anden end i dag. Fandens at blive ældre end 25 år!
Svaret til hvorfor jeg har været i krig med min krop og har hadet den skal findes i skammen.

Jeg skammede mig over min krop

Min mor fik mig til at skamme mig over at jeg var tynd og slank og elskede sport.
Det er ikke den mest flatterede historie om en kvinde, som burde støtte mig i at elske min krop. Det var bare ikke tilfældet.
Og inden du tænker; 'Det er da også synd for Kirk', eller endnu værre at du tror jeg fortæller det for at få medlidenhed, så vid blot at jeg ikke ønsker nogen af delene.
Men jeg tror på at det er i de ærlige ridser i et menneskes lak, at vi finder nogle af årsagerne til hvorfor vi har det som vi har.
Og fordi at jeg rigtig gerne vil gøre en forskel for dig som læser og det kan jeg kun hvis jeg selv tør at sætte ord på min skam og belyse de ridser der er i min lak.

Slank og skamfuld

Min mor er en dejlig kvinde til den lidt runde side og det husker jeg egentlig at hun altid har været. Min halvsøster, der er ti år ældre end jeg selv ligeså.
Og mig... jeg har altid været slank.
Men det betød at jeg ikke rigtig passede ind i min egen familie.
Og måske som et forsøg på at passe ind, spiste jeg med ved slikbordet og forsøgte at skabe fællesskab den vej igennem.
Jeg husker en gang jeg kom hjem i et par nye bukser, jeg selv havde købt. Fra Benetton og stoltheden var tydelig.
Det var dengang at det var moderne med pludder-agtige bukser, kort før Liberty stoffet blev helt hot. Jeg var på det tidspunkt en str. 36.
Stolt spankulerer jeg rundt i stuen og min mors eneste kommentar var; 'din numse ser lidt stor ud i de bukser'.
Jeg var 16 år gammel og gik ikke med de bukser igen. I hvert fald ikke uden at vide at min numse så stor ud i den. Og jeg skammede mig, for jeg følte at min krop var forkert.

Udløsere af skam

I mange år har jeg trøstespist, uden nødvendigvis at vide hvorfor. Andet end det gængse at når jeg var ked af det røg der ofte Rittersport og snolder ned. Indtil jeg havde så ondt i maven at jeg på et tidspunkt lærte kun at gå med bukser med elastik i livet. 
Det har derfor været en del af rejsen, at slutte fred med min krop, at finde ud af hvad der udløser min skam.
Det gav genklang i mig da jeg læste Debbie Ford som blandt andet skriver om skam. At det er et udtryk for en løgn andre fortæller os og/eller en løgn vi fortæller os selv.

Jeg har derfor arbejdet med hvad der udløser min skam og ikke mindst hvad det er for en løgn andre har fortalt mig og hvilken løgn jeg år efter år har fortalt mig selv.
For så er det nemmere for mig at agere på det og tage vare om det behov det er et udtryk for, på en mere kærlig måde.

Det har vist sig at være mit livs akilleshæl som oftest udløser min skam og løgnen kom blandt andet fra min mors egen selvtale.

Slut fred med din krop // foredrag

Hvis du har lyst til at høre mere og hele historien, så tag med til et af foredragene. Der er datoer både i København og Jylland. Se her for kommende datoer.
På foredraget snakker jeg også om hvordan du kan ligge en holdbar strategi for at slutte fred med din krop.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler