Min last, min synd, mine lækkerier

Jeg elsker chokolade og kage. I princippet kunne jeg godt forsøge at fortælle dig at jeg kun spiser mørk chokolade og kun 20 gram om dagen, som foreskrevet i damebladene.
Men det gør jeg ikke.
Jeg elsker Rittersport, Marabou, Snickers is, Brownie, Kanelgifler, Jordbærkage... you name it!

Ondt i maven & elastikbukser

Og der er egentlig ikke noget galt i at spise en Rittersport. Du kommer aldrig til at høre mig prædike om detox og askese på hverken den ene eller den anden måde.
Du kommer ikke til at høre mig sige at jeg drikker en kop urtethe når jeg er lækkersulten.
Til gengæld har jeg mange gange i mit liv været nysgerrig på hvorfor jeg ikke bare lader være med at spise den Rittersport. Især de gange hvor det ikke er fordi jeg bare har lyst til en Rittersport.

Hvad er din last og hvorfor?

Jeg bryder mig egentlig ikke om udtrykket last og synd. Det har en negativ konnotation allerede før du når forbi første stavelse. Hvilket for mig bliver til, sådan helt krakilsk set, at det ikke er okay. Det er i hvert fald ikke ligeså okay som broccoli.
Og her er det ikke fordi jeg plæderer for sundheden i hverken det ene eller det andet, blot vores samfunds konstruktion omkring last og synd. Og der jo ved det at synde ofte medfølger en straf. For mig en banken oveni hovedet og skæld ud på mig selv.

Misbrugsmønster

Debbie Ford var den der knækkede koden for mig i forhold til hvorfor jeg spiser Rittersport (og alt det andet som den her repræsenterer), de gange hvor jeg ender i en elastik-buks og lige efter jeg har spist den, nogen gange imens, virkelig ender med at banke mig selv oveni hovedet. Så skælder jeg mig selv ud i stil med 'hold kæft hvor er du dum, Kirk, du er da en slapsvans at du ikke bare kan la være' eller 'du bliver aldrig tynd, hvis du bliver ved med det her... og så bliver du aldrig... og heller ikke...' og så fortsætter snebold-effekten derud. Det bliver aldrig rigtig konstruktivt.
Det var først da jeg læste Debbie Ford omkring skam, at jeg forstod hvorfor jeg gjorde det og hvad Rittersporten var et udtryk for.
Rittersporten er mit misbrugsmønster. Lejlighedsvist. Nogen gange er det også 'bare' det jeg har lyst til. Men hvordan lærer du/jeg at skille ad hvornår det er det ene og det andet?

Skam & Debbie Ford

Skam kan være mange ting, men for mig gav Debbie Ford's definition mest mening:

'Uerkendt og ubearbejdet skamfølelse, er det der får os til at sabotere vores egen succes, krænke vores egne interesser, tage det der ikke er vores, lade os overmande af gamle misbrugsmønstre og ødelægge vores forhold. Ved selvsabotage gør vi den indre skam synlig.'

Det gav mening for mig. At når vi har skam vi ikke gør noget ved, så vender vi tilbage til vores misbrugsmønster. Og her er der ikke nødvendigvis tale om at skyde heroin ind i armen!
Så når jeg har gang i min skam, så er det jeg ender i Ritterporten og dens venner i elastikbukser og har ondt af mig selv.

Hvor kommer skam fra?

For mig har det været essentielt at finde ud af hvor min skam kommer fra. Skam er en programmering vi får fra andre og en løgn vi fortæller os selv. Og kan selvklart handle om tusind ting.

Da det gik op for mig. Både hvad min skam handler om og hvad der er mit misbrugsmønster, kiggede jeg på hvad der udløser min skam. Og lige pludselig kan jeg differentiere hvornår jeg bare har lyst til en Rittersport og kan spise den med god samvittighed og hvornår der er noget mere på spil som jeg er nødt til at tage mig af.

Det redskab og mange flere fortæller jeg om i foredraget Slut fred med din krop. Se kalenderen herunder for hvornår næste foredrag er.

Hvad er din skam? Hvad er dit misbrugsmønster?

Ja tak, vis mig datoer for næste Slut fred med din krop foredrag

Kærlig hilsen