sensualitet

Danseweekend med sisterhood, feminin energi, sensualitet & oxytocin

Invitation til danseweekend d. 8.-9. september i København med Kirk Rønler

Den her weekend er designet til dig, der har lyst til et lidt længere frikvarter hvor vi dykker ned og giver plads til feminin energi, oxytocin og sensualitet igennem både dans & oplæg.
Vi pakker hinanden ind i et sisterhood, hvor der både er plads til dig når du er stærk vikingekvinde og når du er blød og sårbar

Weekenden afholdes på Gotvedinstituttet, i deres hyggelige nye sal på toppen af instituttet. 

Hvad får du sådan en dejlig danseweekend med Kirk Rønler?

Lørdag d. 8. september 2018
Kl. 10.00 - 16.00 Dans, oplæg og meditation
Kl. 16.00 - 17.00 Valgfri damesession i badet med scrub, lækker olie til kroppen og den bedste forkælelse af din krop i selskab med andre kvinder ... og ja, du får mulighed for både at skrubbe en anden kvinde på ryggen og selv blive skrubbet ♥️ 

Søndag d. 9. september 2018
Kl. 10.00 - 15.00 Dans, oplæg og meditation 

Hvad er inklusiv i prisen for weekenden med fokus på feminin energi, sensualitet, dans og oxytocin? 

♥️ Undervisning med dans, oplæg og meditation begge dage
♥️ Lækker vegetarisk frokost begge dage
♥️ The, frugt og chokolade om eftermiddagen begge dage
♥️ Badesession lørdag eftermiddag med scrub, olie og lotion som er så økologisk som muligt
♥️ Notesbog
♥️ Røvgod karma og et kærligt sisterhood der støtter dig og som du kan læne dig ind i en hel weekend 

Hold kæft det lyder lækkert, hvordan betaler jeg? 
Du booker din plads, som er bindene tilmelding og betaler over tre omgange. 
Første gang når du booker og derefter 2 betalinger, d. 1. juli og 1. september 2018.
Du registrerer blot dit kort én gang, så har mit system styr på resten. Smart ikke? :) 

Early bird til hurtige damer
Prisen for weekenden er 1.995,- 
Til og med d. 30. april kan du booke en early bird plads til 1.750,- og stadig betale over tre gange. 

Jeg glæder mig for sindsygt til at have en her weekend sammen med dig. 

Hvad siger andre om dans med Kirk Rønler? 

'Jeg har ikke tidligere på min vej mødt nogen, der som dig er i stand til at skabe et så sanseligt og intimt rum for kvinder. Under dansen i dag og specielt de gulvliggende tænkte jeg meget på, at jeg aldrig har oplevet så meget sensualitet og sanselighed på én dag før.' 

- Laila

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Danselærerinde // Forfatter // Foredragsholder // Entrepreneur // Kvinde! 

Synes du også det feminine er lig med svaghed?

Blødhed, intuition, hvile, modtagende, indadvendthed, omsorg, langsomhed... alle træk, som tilhører den feminine energi. 
I daoismen kaldes feminin og maskulin energi, yin og yang. 
Det er to energier, som supplerer og komplimenterer hinanden. 
De kan ikke udelukke hinanden og det er ikke tiltænkt, som at vi som kvinder, skal have mest af dem feminine energi, eller for den sags skyld, opnå 50/50 balance, før der er balance. 

Begge køn har begge energier og det vil være forskelligt hvornår der er individuel balance. 

Meget kan du kalde mig, men jeg er ikke mild! 

For nyligt var jeg frivillig på Grøn Koncert og mødte en masse fantastiske mennesker. I blandt en vis Hr. Møller, som den anden dag, skrev 'Hey Kirk, jeg savner dit milde og rolige væsen - ha' en dejlig dag'. 

Jeg blev så glad. Smilede over hele femøren. 

Men havde det været for bare et par år siden, ville jeg være blevet tosset. Hidsig. Frustreret. For meget kunne man kalde mig, dengang, men jeg var fandme ikke mild. 

Det vi kan sige 'Meget kan du kalde mig, men jeg er i hvert fald ikke x,y,z...' til er det, der hører til vores skyggesider. Det er vores udviklingspotentiale sådan groft set. 
At det enkelte karaktertræk står i skyggen, skyldes at det er blevet mindre værdsat eller måske ligefrem skældt ud på, skammet ud, i vores barndom. 
Eller at det modsatte karaktertræk blev hyldet mere. 
Vores skygger opstår fordi der er nogle karaktertræk, vores omsorgspersoner ikke kan rumme i os. Og fordi nogen bliver anerkendt mere og andre skældt ud. 

Så sætter vi det pågældende karaktertræk i skyggen. Fordi vi som børn oplevede at når vi udviste dette karaktertræk, blev vi ikke elsket. 

Når en bulderbasse tillader mere feminitet

Jeg har de sidste par år været på en rejse, der har handlet om at tillade flere af de feminine egenskaber i mig. Tilskrive dem en værdi, fordi jeg har haft tendens til, at kalde dem alt andet end noget positivt og rosende. Faktisk har jeg opfattet det meste som svagt og en direkte forhindring for mig, i at nå det jeg gerne ville. 

Det kunne være; 

'Jeg vil ikke være blid... for så er der jo ingen der vil have respekt for mig' 
'Jeg kan ikke være indadvendt, for så er der jo ingen der ligger mærke til mig' 
'Jeg er ikke modtagende og langsom, for så når jeg jo ingen steder' 
'Jeg er i hvert fald ikke omsorgsfuld og mild, for så er jeg jo svag' 

Det var så hårdt. Et virkelig hårdt liv, som oftest var på barrikader. Jeg tog alle slåskampe. 
For jeg var så meget i overdrive i maskulin energi. 
Fiksede, ordnede, nåede noget, opnåede endnu mere, var målrettet, argumenterede simpelt, enkelt, tog beslutninger og handlede. 

Den store forskel imellem de to energier, er at den maskuline energi, er den handlende og den feminine den værende. 
Hvis man bare tager et kort dyk ned i skyld & skam, så refererer skyld til vores handlinger og skam til vores væren. Ligger vi endnu et lag på, så referer vores handlinger og skyld, til dannelsen af vores selvtillid og skam og væren, til vores selvværd. 

Jeg havde et pissedårligt selvværd

Min selvtillid fejlede ingenting. Jeg vidste præcis hvad jeg kunne og jeg kunne vise lange lister, med alt det jeg har opnået. 
Men mit selvværd var skrantende og det blev ikke bedre af at jeg piskede derudaf i maskulin energi og ikke tillod alt det jeg kaldte svagt. 

Så nu omfavner jeg at være i feminin energi.
Jeg øver mig i at være et langsomt menneske. 
Og det føles fanfuckingtastic. 

Og nu er det ikke længere en nødvendighed, at en anden fortæller mig at jeg er smuk. Bevares, det er stadig dejligt at høre. Men nu ved jeg det selv. Smuk på så mange måder. 
Og når jeg så får en besked, hvor der står at Hr. Møller savner mit milde og rolige væsen, så ved jeg at mine skyggesider, i hvert fald nogen af dem, er blevet indkorporeret i min væren, min essen, min sjæl og shit altså, det er jo for mig den ultimative testamonial på, at personlig udvikling svarer sig. 
Jeg føler at mt liv er blevet større. 

Hurra for filan da! 

Vil du også arbejde med dine skyggesider? 

Så kom med. Jeg holder nemlig en danseworkshop, ja faktisk to, med lige præcis det her tema. Det er kun for kvinder og i et helt trygt rum, får vi lov til at bruge dansen som facilitator, til at lære os selv bedre at kende. 
Det kræver ingen danseerfaring, blot at du har lyst til at gå på opdagelse i dine skyggesider. 

Du får: 
- Viden om hvad skyggesider er
- Indblik i hvad dine egne er, i forhold til feminitet og sensualitet
- Inspiration til hvordan du kan arbejde med dine skyggesider, så det bliver nemmere for dig at tappe ind i det der er svært og som kan forhindre dig i at folde dig mere feminint og sensuelt ud. 
- 4 timer bare til dig, med snacks og dejligheder ad libitum 

Det bliver en dejlig dag, og jeg glæder mig så meget.

Det er onsdag d. 20. september kl. 17.30-21.30 i Aalborg. 
Og søndag d. 24. september kl. 13.00 - 17.00 i København. 

Skal du med? 
Halvdelen af pladserne er solgt til begge workshop. 

Sensuel sommer coming up....

Der er en ny kvinde i mit liv. 
En helt herlig en af slagsen. 
Hun hedder Katrine Berling og er bad ass sexolog, en rockstar udi kvinders seksualitet og orgasmeekspert. 

Bum! 
Rimelig sejt bekendtskab. 

At gå på opdagelse i sin seksualitet som single

Jeg har snakket en del med Katrine om det, at gå på opdagelse i sin seksualitet og sensualitet som single. 
Selv har jeg oplevet, og oplever masser af singler sige det samme, at det var noget jeg først kunne gøre, når jeg havde en kæreste. 
Men jeg har jo lyst til at gøre det nu. 
Så hvad så? 

Så har jeg sagt ja til et 30 dages online forløb som Katrine Berling har designet sammen med Celestine Andersen, som er tantramassør, tantralærer og psykoterapeut med base i Aalborg. 
Det er to ret seje ladies, som også laver foredrag og workshops sammen i hele landet. 
 

Find din seksuelle kraft

Forløbet som både findes i en udgave til mænd og en til kvinder, kan du stadig nå at købe. Det er sidste dag i dag d. 31. maj 2017 og koster 499,-. 
Du køber det her.

Indrømmet.
Jeg er skidegod til at få andre til at have det fantastisk.
Guide og vejlede og tjuhej, derudaf... men lidt ligesom maleren, der heller ikke får malet sit eget hus, får jeg tit ikke plejet og givet mig selv opmærksomhed, på den måde som jeg godt kunne tænke mig. 
Så nu skal det være. 

30 dage med fokus på: 

- Mere nydelse og sanselighed
- Nysgerrighed, krop, kontakt og lyst
- Tid til mig 

Hver 3. dag kommer jeg til at modtage en øvelse fra Katrine & Celestine. 
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente mig, og så alligevel lidt, så jeg glæder mig bare. 

Helt vildt. 

Og vi starter allerede imorgen. Wuhuuu! 

Skal du med? 
Så brug dette link, her - det er da den fedeste investering i dig selv. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler