feminin

Mød den feminine slapsvans og den maskuline powerkvinde

Kære kvinde, kender du den her tanke? 

'Jeg ville så gerne møde en maskulin mand, jeg kan læne mig op ad. En der tager styring og som også kan sige til mig, når jeg er for meget' 

Kære mand, kender du den her tanke? 

'Jeg gad godt, at der var en plads til mig i hendes liv. At jeg kunne mærke, at hun har brug for mig.' 

Da jeg sidst holdt foredrag for singler valgte jeg blandt andet at spørge: 

1: Kvinder, hvor mange af jer betragter jer selv som løsningsorienterede, selvstændige kvinder, der kan sætte hylder op og klare jer selv?
Her rakte ca. 95% af kvinderne hænderne op. 

2: Hvor mange af jer har så indenfor de sidste 3 måneder været på date med en mand, i ville betegne som en feminin slapsvans, som ikke kunne tage beslutninger, trumfe igennem, og som du bare ikke tændte på? 
Alle beholdte hånden oppe. 

Så spurgte jeg mændene. Og her gik jeg lige til stålet med dæ vuns! 

1: Mand, har du været på date indenfor de sidste tre måneder, med en kvinde du ville betegne som en maskulin powerkvinde? 
Altså, nu var der kun to mænd, men jeg kan fortælle dig, at deres næver røg i vejret ligeså hurtigt som kvinder når frem til et udsalg i Magasin (Salling, hvis vi er i Jylland, men det er en mindre detalje, i den her historie...) 

Og det der med den feminine slapsvans, er et udtryk jeg selv har fundet på. For at karikere den modpol der kan opstå imellem mand og kvinde. 

Polariteten imellem kønnene forsvinder

Jeg kommer muligvis på glatis, ved nu at sige, at i den her blog om dating, forholder jeg mig kun til to køn: mand og kvinde. 
Så må andre kønskyndige, tage sig af kønsdebatten andesteds. 

Mand og kvinde. 
Er lidt ligesom et batteri. 
Med en pluspol og en minuspol. 
Pluspolen har en lille tap. 
Minuspolen har en lille fordybning. 

De passer sammen. 
Tiltrækkes af hinanden. 
Fordi de passer sammen. 

Jeg møder så mange sexede, skønne, selvstændige kvinder, som river sig i håret over, ikke at kunne tiltrække en maskulin mand. Lækre singlekvinder, som savner en maskulin kæreste. 
Så lad os lige tage et dyk ned i hvad maskulin og feminin energi er. 
Og hvis energi er for hippieagtigt/mystisk, så tænk det som karaktertræk. 

Maskulin energi er kendetegnet ved; handling, retning, evnen til at flytte sig fra a til b, simpelhed, argumenteren udfra fakta, rationale, udadvendthed, givende. 

Feminin energi er kendetegnet ved; kaos, følsomhed, omsorg, hvile, indadvendthed, væren, modtagende. 

Grundlæggende kan de to energier adskilles som handlende, den maskuline, og værende, den feminine. 

Vi har alle begge energier i os, og det er ikke fordi vi hver især skal ramme 50/50 procent, men de to energier supplerer hinanden som yin & yang. 
Derfor vil de også søge modsætninger, det som gør, at vi føler os hele som mennesker. 

Hvis en kvinde har overdrive i maskulin energi vil hun tiltrække en mand, med mere feminin energi. 
Og omvendt. 

Er du så på røven, hvis du er en selvstændig karrierekvinde med styr på lortet? 
Lidt måske, hvis du vildt gerne vil have en maskulin mand. 
I hvert fald hvis du hele tiden er i din maskuline energi. 

For et års tid siden, begyndte jeg at lege med min feminine energi. 
Give den mere plads. 
Ikke at det lykkes hele tiden. 
For eksempel er jeg glad for, i min virksomhed, at have et maskulint drive, så jeg når noget, og kommer fremefter. 
Men jeg er ualmindeligt glad for at inkludere mere af min feminine energi i mit private liv. 
Det gør det også nemmere for mig at mærke hvad der tilfredsstiller mig.
Lige for tiden, har jeg faktisk allermest optur, over alle de mænd jeg ikke knalder, fordi jeg kan mærke at min seksualitet ændrer sig og tillader mere feminin energi

Mest for min skyld, for det er faktisk der jeg lader op og føler at jeg bliver et mere helt menneske. 
Fordi det simpelthen er en del af mig selv, jeg har slukket ned for tidligere. 
Muligvis fordi jeg syntes det var svagt og ikke ligeså værdifuldt som de maskuline værdier. 

Det gør også at jeg møder nogle andre mænd når jeg dater. 
Mere maskuline mænd. 
Oh, the joy! 

Hvis du tænker: 'Ahhh, der er noget i det der, der er ret interessant', uanset om du er mand eller kvinde, så kom forbi foredraget Træt af af være single? Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste, hvor jeg dykker ned i energierne og hvordan man kan bruge dem. 

Foredraget er for singler som er kørt fast i deres dating vaner, som måske møder den samme type igen og igen og som møder den samme form for afvisning igen og igen. 

Foredraget Træt af at være single? Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste, er til dig der er træt af ensomheden om søndagen og som har lyst til at møde kærligheden og blive forelsket igen.

Vi kunne for eksempel ses en af følgende datoer til foredrag i 2018 :) 

Aalborg 10. april 

København 17. april 

København 17. maj 

Aarhus 30. maj 

Aalborg 12. juni 

Vejle 13. juni 

København 26. juni 

Aalborg 18. september 

Aarhus 19. september 

Jeg lover dig at der er masser af redskaber fra mit eget liv, fra personlig udvikling og sexologien, som kan hjælpe og støtte dig i din udvikling som single. 

Kys & kærlighed! 

Kirk Rønler

Danselærerinde, foredragsholder, forfatter, sexologstuderende, nysgerrig, entrepreneur, kvinde! 

Synes du også det feminine er lig med svaghed?

Blødhed, intuition, hvile, modtagende, indadvendthed, omsorg, langsomhed... alle træk, som tilhører den feminine energi. 
I daoismen kaldes feminin og maskulin energi, yin og yang. 
Det er to energier, som supplerer og komplimenterer hinanden. 
De kan ikke udelukke hinanden og det er ikke tiltænkt, som at vi som kvinder, skal have mest af dem feminine energi, eller for den sags skyld, opnå 50/50 balance, før der er balance. 

Begge køn har begge energier og det vil være forskelligt hvornår der er individuel balance. 

Meget kan du kalde mig, men jeg er ikke mild! 

For nyligt var jeg frivillig på Grøn Koncert og mødte en masse fantastiske mennesker. I blandt en vis Hr. Møller, som den anden dag, skrev 'Hey Kirk, jeg savner dit milde og rolige væsen - ha' en dejlig dag'. 

Jeg blev så glad. Smilede over hele femøren. 

Men havde det været for bare et par år siden, ville jeg være blevet tosset. Hidsig. Frustreret. For meget kunne man kalde mig, dengang, men jeg var fandme ikke mild. 

Det vi kan sige 'Meget kan du kalde mig, men jeg er i hvert fald ikke x,y,z...' til er det, der hører til vores skyggesider. Det er vores udviklingspotentiale sådan groft set. 
At det enkelte karaktertræk står i skyggen, skyldes at det er blevet mindre værdsat eller måske ligefrem skældt ud på, skammet ud, i vores barndom. 
Eller at det modsatte karaktertræk blev hyldet mere. 
Vores skygger opstår fordi der er nogle karaktertræk, vores omsorgspersoner ikke kan rumme i os. Og fordi nogen bliver anerkendt mere og andre skældt ud. 

Så sætter vi det pågældende karaktertræk i skyggen. Fordi vi som børn oplevede at når vi udviste dette karaktertræk, blev vi ikke elsket. 

Når en bulderbasse tillader mere feminitet

Jeg har de sidste par år været på en rejse, der har handlet om at tillade flere af de feminine egenskaber i mig. Tilskrive dem en værdi, fordi jeg har haft tendens til, at kalde dem alt andet end noget positivt og rosende. Faktisk har jeg opfattet det meste som svagt og en direkte forhindring for mig, i at nå det jeg gerne ville. 

Det kunne være; 

'Jeg vil ikke være blid... for så er der jo ingen der vil have respekt for mig' 
'Jeg kan ikke være indadvendt, for så er der jo ingen der ligger mærke til mig' 
'Jeg er ikke modtagende og langsom, for så når jeg jo ingen steder' 
'Jeg er i hvert fald ikke omsorgsfuld og mild, for så er jeg jo svag' 

Det var så hårdt. Et virkelig hårdt liv, som oftest var på barrikader. Jeg tog alle slåskampe. 
For jeg var så meget i overdrive i maskulin energi. 
Fiksede, ordnede, nåede noget, opnåede endnu mere, var målrettet, argumenterede simpelt, enkelt, tog beslutninger og handlede. 

Den store forskel imellem de to energier, er at den maskuline energi, er den handlende og den feminine den værende. 
Hvis man bare tager et kort dyk ned i skyld & skam, så refererer skyld til vores handlinger og skam til vores væren. Ligger vi endnu et lag på, så referer vores handlinger og skyld, til dannelsen af vores selvtillid og skam og væren, til vores selvværd. 

Jeg havde et pissedårligt selvværd

Min selvtillid fejlede ingenting. Jeg vidste præcis hvad jeg kunne og jeg kunne vise lange lister, med alt det jeg har opnået. 
Men mit selvværd var skrantende og det blev ikke bedre af at jeg piskede derudaf i maskulin energi og ikke tillod alt det jeg kaldte svagt. 

Så nu omfavner jeg at være i feminin energi.
Jeg øver mig i at være et langsomt menneske. 
Og det føles fanfuckingtastic. 

Og nu er det ikke længere en nødvendighed, at en anden fortæller mig at jeg er smuk. Bevares, det er stadig dejligt at høre. Men nu ved jeg det selv. Smuk på så mange måder. 
Og når jeg så får en besked, hvor der står at Hr. Møller savner mit milde og rolige væsen, så ved jeg at mine skyggesider, i hvert fald nogen af dem, er blevet indkorporeret i min væren, min essen, min sjæl og shit altså, det er jo for mig den ultimative testamonial på, at personlig udvikling svarer sig. 
Jeg føler at mt liv er blevet større. 

Hurra for filan da! 

Vil du også arbejde med dine skyggesider? 

Så kom med. Jeg holder nemlig en danseworkshop, ja faktisk to, med lige præcis det her tema. Det er kun for kvinder og i et helt trygt rum, får vi lov til at bruge dansen som facilitator, til at lære os selv bedre at kende. 
Det kræver ingen danseerfaring, blot at du har lyst til at gå på opdagelse i dine skyggesider. 

Du får: 
- Viden om hvad skyggesider er
- Indblik i hvad dine egne er, i forhold til feminitet og sensualitet
- Inspiration til hvordan du kan arbejde med dine skyggesider, så det bliver nemmere for dig at tappe ind i det der er svært og som kan forhindre dig i at folde dig mere feminint og sensuelt ud. 
- 4 timer bare til dig, med snacks og dejligheder ad libitum 

Det bliver en dejlig dag, og jeg glæder mig så meget.

Det er onsdag d. 20. september kl. 17.30-21.30 i Aalborg. 
Og søndag d. 24. september kl. 13.00 - 17.00 i København. 

Skal du med? 
Halvdelen af pladserne er solgt til begge workshop. 

Sensuel sommer, bare for mig!

Hvornår har du sidst dedikeret en halv time til dine bryster, fantasier, yoni, solo sex....? 

Her i juni måned, har jeg fulgt et online forløb hos Celestine Andersen og Katrine Berling.
Det handler om at genfinde sin seksuelle kraft, dyrke den og få lov til at gå på opdagelse i min seksualitet som kvinde.
Også selvom jeg ikke har en kæreste. 

Tit har jeg nemlig oplevet, både selv at tænke, og høre andre kvinder sige, at de egentlig gerne vil gå på opdagelse i deres seksualitet, men ikke rigtigt ved hvordan de gør, når nu de ikke har en kæreste. 

Men det giver det her forløb mulighed for.
Jeg har egentlig taget to forløb i juni måned.
Et hos Katrine og Celestine og et hos en af deres kolleger i branchen.
Fordi jeg er mega nysgerrig. 

Det ene er jeg faldet fra på.
Fordi det er for meget tænke, tænke, reflektere-agtigt. 

Hos Katrine & Celestine er der masser af øvelser.
Forskellige øvelser som giver mulighed for at lege med den seksuelle kraft og yoni og det at styrke livskraften, liveenergien, ved at tillade en forbindelse imellem sind, krop og køn.
Det er super interessant og det er så fedt at dedikere noget tid til mig selv, som ikke bare er at læse en bog, få en massage, sove til middag eller andet, som også er selvkærligt, men rent faktisk blive guidet i at gå på opdagelse i min seksualitet. 

Det kan så meget anbefales! 

Jeg går og overvejer at hoppe med på Katrines Yoniverse, som er et forløb, kun for kvinder, som har lyst til at gå på opdagelse seksuelt, men særligt i deres egen nydelse først. 

Det lyder mega spændende.
Grænseudvidende, men også meget trygt, at Katrine er der, til at hjælpe og guide. 
Og så har jeg lyst til at give det til mig selv.
Et rum, hvor alt må siges og hvor det er okay, at ikke vide det hele på forhånd. 
Inden længe, skriver jeg en blog om, hvad jeg har fået ud af at tage dette forløb hos Katrine & Celestine. Så stay tuned, ikke mindst hvis du er nysgerrig på hvad du kan gøre. 

Katrine Berling er anerkendt sexolog og parterapeut og er den førende herhjemme når det kommer til kvindens orgasmer. 

Celestine Andersen er uddannet yoga-og tantralærer, tantra massør og terapeut og har arbejdet med spirituel udvikling og tantra siden 2000.