singledk

Nu som forfatter - hold nu kæft hvor er jeg stolt!

Det har været den vildeste rejse at skrive min bog Sådan får du en kæreste. 

En rejse som startede på en papirsdug på Dag H cafeen på Østerbro, sammen med min dejlige veninde og samarbejdspartner Daisy Løvendahl

Der tegnede vi bogen. Dens struktur og hvordan den skulle bygges op. 
Vi snakkede om formålet med bogen og hvordan jeg skulle komme i mål. 

Det var min kammerat Henrik som hjalp med en god kontakt til Peoples Press, som var det eneste forlag, jeg havde lyst til at udgive på. 

De første sider er skrevet i min farfars skur, med computeren på en malerbøtte, kort efter at han kom på plejehjem.
De sidste sider er skrevet ved hans hospitalsseng på Bispebjerg og Hillerød hospital, med megen holde i hånd, synge for ham og tårer løbende ned af mine kinder. 

Jeg har grinet og grædt når jeg har skrevet bogen der giver inspiration til dit datingliv 

På et tidspunkt er jeg nødt til at ringe til Daisy og spørge; 'Sig mig lige. Hvor meget græder du, når du skriver bøger? For nu har jeg interval grædt i tre dage, imens jeg har skrevet det her kapitel om surferen!?'. 

Jeg har grinet. Revet mig selv i håret. Grædt så jeg til sidst ikke kunne se skærmen. 

Jeg har gjort mig umage, for at skrive en bog til dig, som er: 

1: Hudløst ærlig og med min egen historie som udgangspunkt. For jeg hader historier og råd der starter med 'jeg har en ven...' - jeg vil hellere fortælle dig min historie, også selvom den ikke altid er pæn, lækker, tjekket og sammenhængende. Men sådan er livet jo. 

2: Fyldt med viden og gode råd, til at mere spændende datingliv. Ikke fordi et datingliv skal være spændende, men fordi der er viden, som kan være med til at give mere gnist. Passion og kærlighed. 

3: Rå og som giver dig redskaber fra personlig udvikling, som flytter dig.
Hvis du vil. Det er tredje del af bogen, som skuer bagud i din historie.
I min historie.
En historie om at blive forladt massevis af gange, af mine forældre og hvordan min barndom har påvirket mit kærlighedsliv. Ligesom din barndom påvirker dit kærlighedsliv, eller mangel på samme.
Det er den del af bogen der er, ærligt, ikke særligt underholdende eller fyldt med grin. Til gengæld er det den del, der belyser de forhindringer der står i vejen for at du ikke 'bare' møder en kæreste. 

4: En bog, som forhåbentlig giver dig håb. Personligt er jeg dybt taknemmelig for at jeg først har mødt min kæreste nu. For, jeg havde ikke været i stand til at tage imod hans kærlighed for bare nogle år siden. Men det har været næste fem år som single, med korte relationer, der har udviklet mig og gjort mig i stand til at skrive denne bog og et nyt kapitel i mit eget kærlighedsliv. 

Nysgerrig på bogen Sådan får du en kæreste?

Så kan du læse mere her - du kan også købe den her. 

Køber du den før 18. maj 2018, hvor de udgives, trækker jeg først betalingen d. 18. maj, hvor jeg sender bogen til dig. 

Samtidig har jeg et godt tilbud til dig.
Du får nemlig både bogen + online foredraget Sådan får du en kæreste, som var mit første foredrag og som ikke længere afholdes live, så det er din eneste chance for at se det + gratis porto. 

Du får altså en ekstra værdi af hele 234,- 

Det hele får du for kun 249,- og sparer samlet set 47%. 

God fornøjelse og læselyst!

God fornøjelse og læselyst!

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste

Foredragsholder med foredragene Sådan får du en kæreste & Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste

Danselærerinde med danseforløb kun for kvinder

Er du træt af at være single?

Og vil du gerne forstå hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste? 

Egentlig har der været tre dele af mit liv, efter min skilsmisse. 

Del 1 - sorgen over skilsmissen

Det gik ikke op for mig først. At jeg var i sorg. 
Jeg havde jo bedt om en skilsmisse og med det var min tanke dengang at så kunne jeg ikke tillade mig at være ked af det. Når nu jeg bad om en skilsmisse, fordi jeg dengang var overbevist om, at det var fordi jeg ikke elskede min mand. 
Det tog noget tid og det blev også først i mødet med 'Sommerrøvhullet' at jeg gav min sorg plads. 

Del 2 - dating på alle mulige, og umulige måder  

Da jeg kom på datingmarkedet igen, og undskyld 'markedet' som udtryk, så fik jeg helt seriøst et chok
Jeg blev mødt af et overfladisk marked, hvor jeg blev og i øvrigt også endte med selv, at vurdere andre mennesker på deres hårfarve, tandsætning, højde og job. 

What? 

Det var så frygteligt. Og det tændte en mission i mig om at begynde at date på andre måder. Udfordre mig selv og den liste af krav jeg havde til en anden mand. 

Det blev til virkelig mange dates. Med mange forskellige mænd og den vildeste øjenåbner for mig, som jeg ikke ville undvære for noget. 

Men det blev ikke til et længerevarende forhold. 

Del 3 - derfor mødte jeg ikke 'bare' en kæreste

Det værste var næsten når andre spurgte mig; 'Hvorfor har sådan en smuk og dejlig kvinde som dig, som har så meget at byde på, ikke en kæreste!?' imens de kiggede på mig med noget der var halvt bebrejdende og halvt ynkeligt (sådan føltes det i hvert fald på en dårlig dag for mig). 

Jeg havde lyst til at pande dem én! 

Og pande alle de mænd jeg mødte, som ikke ville være kæreste med mig, endnu flere! 

Det er den ærlige snak. 

Og jeg kunne godt bare have skyldt skylden på mændene. Sagt at det var dem der var nogle idioter. At det var deres tab, at de ikke valgte mig. Og mine veninder kunne sikkert, hvis jeg bad dem, stemme i, i kor om at de ikke vidste hvad de gik glip af og at jeg jo er et catch. 

Men det duer bare ikke. For som Marie-Louise Bregendahl, ekspert i kærlighedsbagage siger, så havde alle de mænd én ting til fælles: MIG. 

Så del 3 i mit liv post skilsmisse handler om hvorfor jeg ikke 'bare' mødte en kæreste. Hvorfor jeg mødte mænd, som var helt vilde med mig, men som ikke tændte mig seksuelt, hvorfor jeg ikke mødte ham den maskuline mand, jeg længtes så meget efter, hvorfor jeg blev ved med at møde samme afvisning igen og igen. 

Invitation til dig der er træt af at være single, og som har lyst til at gøre en forskel i dit eget kærlighedsliv

Kom med til foredraget Træt af at være single? Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste

Her deler jeg rundhåndet ud af min egen historie, fra del 3, og de redskaber jeg bruger, for at jeg idag har mødt min dejlige kæreste. 

Til foredraget får du: 

♥️ Viden om hvad der får kærlighed og gnist til at opstå imellem mennesker

♥️ Viden om hvad der påvirker hjernens belønningscenter som kan stimulere følelser som lykke, glæde og kærlighed 

♥️ Inspiration til hvordan du kan åbne dig for kærligheden 

♥️ Svar på hvorfor du altid falder for den samme type 

♥️ .. og svar på hvorfor du render ind i den samme slags afvisning igen og igen

♥️ Kendskab til de 4 persontyper den amerikanske antropolog Helen Fischer har defineret ud fra vores hormoner, som påvirker din adfærd, seksualitet og den du tiltrækker og tiltrækkes af 

♥️ Nøglen til at tiltrække den partner du længes efter ud fra polaritetsbegrebet og feminin & maskulin energ 

Lyder det fedt? Så kom med, en af følgende datoer: 

10. april // Aalborg 

17. april // København 

17. maj // København 

30. maj // Aarhus 

12. juni // Aalborg 

13. juni // Vejle 

26. juni // København 

18. september // Aalborg 

19. september // Aarhus 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Foredragsholder // Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste // Danselærerinde med danseforløb kun for kvinder

Psst... hvis du er nysgerrig med mere inspiration fra del 2, en masse sjove historier, som helt håndgribelige tips til et mere inspirerende datingliv, så kan du lige nu købe foredraget Sådan får du en kæreste, online, for kun 96,- 

Det koster normalt 195,- men trykker du på billedet herunder, er der en lækker rabat til dig. 

Bare fordi du er dejlig og læser med her på bloggen.