Da jeg var i tyverne var jeg ligeglad med om en fyr havde en kæreste. Jeg tænkte at det var hans problem og ikke mit, hvilket jo for så vidt var rigtigt. Og jo egentlig stadig er. Men noget er sket. For ulig at jeg tidligere har tænkt; 'Jeg skulle da være en sløj høne, hvis ikke jeg kunne vippe en anden af pinden', så vil jeg ikke længere i dag, være hende den anden. Uanfægtet om jeg ønsker at være kæreste med ham eller ej.

Når han har en kæreste, men gerne vil ses

Nogen vil måske synes at det er en luksus med flere mænd der bejler til mig, men der har været en tendens på det sidste, at det er mænd med kærester.
Søde, skønne mænd, ja, men de har altså en kæreste!
I gamle dage, eller i hvert fald i mine tyvere, ville jeg have syntes det var helt vidunderligt at blive hentet i en lækker bil, kørt på fancy restaurant og få alt betalt.
Jeg ville have syntes at det var det fedeste at få sendt søde sms'er med komplimenter og drømme for fremtiden.
Jeg ville have tilladt mig selv at skide på at der var en anden kvinde og nyde det der blev serveret for mig, uden de store skrupler.

Det kunne have været besnærende, men nu er det egentlig bare ynkeligt. Ikke et ord jeg ynder at bruge, men jeg tror de her mænd glemmer et par vigtige detaljer undervejs.

En gang utro...

... altid utro.
Én af mine første tanker med de her mænd er at hvis de kan gøre det her med mig, flirte med mig, kysse mig, forsøge at kurtisere mig, hvem andre gør de det så også med? For det ville alt andet lige være utopi at tro at det kun er mig der er den 'heldige'.
Og uanset det tilfælde at jeg var den eneste, så er det stadig svært at tro på en mand som er utro, i mere eller mindre grad.
I det ene tilfælde er der tale om en mand, som næsten lever to liv i hver sin by. Det vil sige at med en geografisk afstand og et job som påskriver et socialt liv, behøver damen derhjemme aldrig at finde ud af det.

Jeg vil ikke være rebound-pigen

Vi har allesammen haft dem. Ham eller hende, som var vilde med os, uden at vi måske selv var helt så fyr og flamme. Ham eller hende som var der når vi gik fra kæresten og som tog over. Holdt om os om natten, kyssede os og sagde at vi var dejlige.
Men jeg vil ikke være en rebound. Og jeg vil slet ikke være den kvinde som har den næste varme seng efter den kæreste han endnu ikke er gået fra.
I hvilken absurd verden tror en fyr, eller kvinde for den sags skyld, at det er attraktivt?

Så gå dog fra din kæreste!

Det er som om der er en tendens, blandt disse mænd til at ville have at jeg skal forpligte mig til en relation med dem, FØR de går fra deres kæreste. At vi i teorien skulle kunne diskutere om hvorvidt vi skulle være kærester. Der er fandme ikke meget kurtisering, drømmeri og flirteri over det.
Og det kan jeg ikke.
I teorien finde ud af om jeg vil være kæreste med en mand.
Jeg er med på at vi i nogle af livets sammenhænge kan drage nytte af, at der er et vist overlap. Men her er jeg mere i kategorien 'når vi flytter og det er smart at have en lejlighed til rådighed mens man maler den nye lejlighed', end jeg er i kæreste-overlap kategorien.

Jeg mister respekten for ham

Hvad der i tyverne var skidesødt og skønt i de her situationer, finder jeg i dag ynkeligt og det værste er, at jeg mister respekten for de mænd der ikke kan gør det forbi med deres egen kæreste inden de har lyst til at indlede en ny relation. For det er ærlig talt ikke særlig respektfuldt gjort overfor den kvinde de allerede har i deres liv.
Og så er det som om cirklen ender, for så er chancerne udtømte, for hvem kan indlede en relation med et menneske, respekten ikke eksisterer overfor?
Så drop dog din kæreste, hvis du tror at græsset er grønnere. Af respekt for hende. Eller bliv. Men uanset, så træf en beslutning, for det andet er hverken respektfuldt gjort overfor den ene eller den anden part. Jeg tænker også at man må gå og blive lidt små-skizo af det!

Kærlig hilsen