From breast cancer and back to life with groove

It's a friday morning. It's 8 am and 20 woman are finding their way to the showers in a beautiful old gymnastic building in Copenhagen, Denmark. 
It feels like the winter and the snow absorbs excess sounds and here in the basement feels safe, warm and loving. 
Shampoo, hairdryers and good tips for breakfast passes the room, as the women get dressed and say 'Bye, see you! Have a great day!' in the doorway. 

In the middle is Janet. 
She's survived great cancer. 
Been through a rough ordeal, with surgery, chemo, rays and all the other crap (pardon my french!) that's part of being sick with cancer. 

But there she is. 
In the middel of everything this morning. 
Naked. 
Standing tall and proud. 

I am so impressed and touched.
Cause there she is, with a breast that's undergone surgery.
In the midst of other naked women.
So vulnerable. 

I am so inspired.
Because with this in mind, cellulite and love handles, ans what not of body worries, becomes so unimportant. 

Congratulations and thank you

Janet has been part of a friday morning groove class I have. 
She wanted to check out groove for a business project. 
I insisted that she came by and tried it out her self. 
I knew that groove could bring her something, in relation to having been sick, but how much and what is always up to the individual. 
The last day, Janet brought me a birthday gift and a card. 
I cried when I read the card. 
And again when I asked her if I could tell her story. 
As inspiration to others. 

Luckily she said yes. 

So bring out your Kleenex and get ready to read a story that's both vulnerable and so strong at the same time. 
A testament to what groove also is! 

With Love, 

Kirk, groove facilitator Denmark 

Groove Dance 

By: Janet

'The thoughts were many before I decided to go check out 'the funny dance' called groove. I am not good with movement where no one tells me what exactly to do. When there's not a choreography and specifics I have to do. 

But things happen for a reason. At this point I am already well out of my comfort zone. I just survived breast cancer. With surgery, chemo, rays, mastectomy, reconstruction of my breast, and 1+ year with anti hormons and a sudden menopause, I had a hard time recognising my body. 
Life was no longer as I knew it.
This I felt in all aspects of life. 
Who am I? What is life trying to tell me? How am I to embrace it and vice versa. 
I decided I wanted to live. LIVE life. 

I sensed the vulnerability.
I've been so strong during the sickness. Neglected that I could die from this.
But as it is in life, the boomerang always returns... 

My thoughts went to how I could help my new self.
I had been warned about depression as a common reaction to the decease and wanted to avoid that. 

Kirk came to my mind a few times. 
We've worked together and I knew that Kirk had dance sessions with this 'funny dance' that I knew nothing about. 
But this was the time. 
I know what a wonderful and loving woman Kirk is, so I called her and we arranged that I should come and dance one time. 
This turned into six groove sessions. 
Six touching and captivating sessions. 

Already in my first meeting with the dance I cried. So many times. 
It was indescribably, beautiful, present and SO GOOD FOR ME. 
Kirk is so wonderfully caring, nurturing and her mere presence, looks, humor and presence could bring out the tears with me. 

I experienced a deep calmness within, while I moved around. My body dictated (and little bit of Kirk as well), what it needed and the steps. So I was not completely left on my own, which was my fear. 
I gave room to my body, for it to express what it needed. Listened to where it led me and even know, describing the sessions, tears pop out. 
It was so beautiful. 
I've never experienced this before. 
We were just dancing in between each other, without any greater control and my guess would be, that if you took a look on it, from the outside, it looked goofy... but that I didn't care about.
This was about me. For me. 

I am not much of a meditating type. At least not as most people meditate; sitting, breathing heavily and letting the mind flow. I am too much of a control freak to do that. 
But groove? That's my meditation. So unexpected. 
Even during the song 'Don't worry be happy', where we all sang, I cried. So much the words didn't leave my lips. What was the lyrics about? Who am I? So many thoughts that just flowed. 

I owe Kirk the biggest thank you. For introducing me to groove. You are such a beautiful and empathetic woman, with the greatest presence. 

Another thing, and not so insignificant, I gained from the dance, is movement in my chest and shoulder. After the surgery, rays and a hard silicone implant, I've had pain and reduced movement in that area. 
Suddenly it moved again and tension disappeared. And still is gone.
I think it is because I just let go. 
It's impressive what the body can do, when we just listen. 
 

Fra brystkræft til dansedame...

Det er fredag morgen og i kælderen på Gotved instituttet er tyve kvinder på vej i bad. 
Der er shampoo, grin, udlån af hårtørrer og kærlige tips om, hvor i området man finder den bedste morgenmad, på kryds og tværs. 
Stemningen er let og kærlig, og jeg føler mig taknemmelig over at være omgivet at så skønne kvinder. 

Midt i det hele står Janet. 
Hun har haft brystkræft. 
Er idag rask. 
Men er gået igennem et barskt forløb, med både operationer, kemo, stråler og alt det pis & lort der følger med en kræftsygdom. 

Men hun står der. 
Rank. 
Nøgen. 
Det er første gang jeg bliver imponeret og for alvor rørt, for hun står også der, nøgen og sårbar med et opereret bryst, sammen med en masse andre kvinder. 
Det er sejt. 
Jeg lader mig inspirere og fortæller hende det. For så er deller og appelsinhud bare SÅ lige meget! 

Lets groove, også efter sygdom

Janet er en del af morgengrooveholdet om fredagen. 
Egentlig fordi hun skulle tjekke groove ud til et arbejdsprojekt, men jeg holder fast i, at hun må prøve det selv, før hun kan vurdere om hun vil bruge mig og groove til projektet.  
Jeg ville gerne sige at jeg vidste hvad groove kunne gøre for hende, men det gjorde jeg ikke. Jeg havde en fornemmelse, men det er altid op til den enkelte kvinde, hvor meget dansen kan bringe hende. 

Tillykke og tak Kirk

Den sidste gang, er kort efter min fødselsdag og Janet har taget en gave med. 
Da jeg læser hendes kort græder jeg. Bliver rørt. Tillader mig at blive rørt også selvom det betyder at jeg står midt imellem elever og kunder og græder. 

Jeg ved allerede der, at den her historie har jeg lyst til at dele med dig. 
Som inspiration. 
Til uanset hvor du er i dit liv. 
Hvis du gir lov, kan dans være dit helle, dit frikvarter og dit energidepot på så mange måder. Dit hjem. Din elsker. Din ven. 

Heldigvis har Janet sagt ja og har skrevet hendes historie, som du får herunder. 
Det er heavy stuff, så find en kleenex frem med det samme. 

Tak Janet. 
Fordi du er modig, sej og fordi du står så stærkt i din historie! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Groove

Af: Janet

'Store overvejelser gjorde jeg mig, inden jeg besluttede mig for at afprøve den der sjove dans, også kaldet groove. Jeg er umiddelbart ikke typen der er god til bare at bevæge mig uden der er dikteret en retning, takter eller andet jeg kan følge slavisk.

Men ting sker af en årsag… jeg var nu allerede røget ud af min komfortzone. Nu havde jeg netop overlevet en gang brystkræft med kemo, mastektomi, primær rekonstruktion og slutteligt stråler samt de næste 1+ år med antihormoner og en pludselig overgangsalder. Livet var altså ikke længere som det plejede at være, og det mærkede jeg på alle fronter. Hvem var jeg lige pludselig blevet, hvad ville livet fortælle mig, hvordan skulle jeg omfavne det og omvendt…. Jeg besluttede mig for at livet skulle LEVES….

Efter endt forløb kunne jeg pludselig mærke sårbarheden. Havde stået stærkt igennem, og nok også fortrængt sygdommen under forløbet, negligeret at jeg faktisk kunne dø. Men boomerangen kom…

Mine tanker kredsede meget om hvad jeg kunne gøre for at hjælpe mit nye jeg godt på vej, og ikke ende i en depression, som de havde fortalt mange gør, hvis man ikke passer på sig selv.
Kirk dukkede op i mine tanker et par gange.
Jeg kender Kirk fra tidligere, og vidste hun tilbød den her sjove dans, som jeg ikke rigtig vidste om jeg kunne forholde mig til.
Men nu skulle det være.
Jeg ved jo hvilken fantastisk og dejlig kvinde Kirk er, så jeg fik ringet til hende, og vi aftalte at jeg skulle være med en enkelt gang – det endte så med 6 x - absolut rørende og fængslende 6 dansetimer.

Allerede ved mit første møde med dansen kom tårerne – mange gange undervejs. Det var ubeskriveligt, smukt, nærværende og SÅ GODT for MIG. Kirk er så dejligt favnende, og blot hendes tilstedeværelse, blikke, humor og nærvær kunne alene frembringe tårerne hos mig.

Jeg oplevede en indre ro, mens jeg bevægede mig rundt - som kroppen selv dikterede (og lidt Kirk ;-)) Man var altså ikke helt overladt fuldstændig til sin egen fantasi, som jeg ellers havde frygtet lidt.

Jeg var opmærksom på min krop og dens signaler. Hvor førte den mig hen, hvad mærkede jeg, ja selv nu hvor jeg beskriver forløbet kommer tårerne springende frem og triller ned. Det er så smukt, som jeg aldrig har oplevet før. Vi dansede rundt mellem hinanden, men uden at egentlig kontrollere sig selv, og hvis man stod og blot kiggede på… ja, så ville man måske synes det hele så lidt sjovt ud, men den tanke var jeg virkelig ret så ligeglad med. Nu handlede det om mig.

Jeg er desværre ikke så god til at meditere – sådan som de fleste nok ville meditere; siddende, dybe vejrtrækninger og lade tankerne flyve. Jeg er nok lidt af et kontrol menneske og vil gerne styre tankerne, eller også tænker jeg på alle de ting jeg lige skal nå.
Men her – her var min meditation lige pludselig. Så uventet kom det til mig.
Selv under sangen ”Don't worry be happy” hvor vi sang med, blev jeg så grådlabil at jeg næsten ikke kunne få ordene ud af min mund. Hvad var det egentlig teksten beskrev og hvad var jeg....?  
Så mange tanker.

Jeg kan kun sige den største TAK til Kirk for at have ”ført” mig gennem groove. Introduceret mig til det. Du er så smuk og en dejlig indlevende kvinde med det største nærvær.

En anden ting jeg også fik med i dansen; efter operationen og stråler var jeg blevet meget spændt omkring skulderen og der hvor brystet var fjernet og det stenhårde implantat nu sad. Jeg oplevede efter et par gange at anspændtheden forsvandt. Og den er stadig forblevet væk. Jeg kan kun tilskrive det at jeg fandt mig selv og min krop gav simpelthen slip. Det er imponerende hvad den krop faktisk kan og gør… når man blot lytter til den…. '