groove på Gotved

Groove & feminine 2. pinsedag for dejlige damer på Frederiksberg

Er du både en dejlig dame, der elsker at danse og har du ingen planer 2. pinsedag fra 10-11.30, så er du den helt rigtige kandidat til at komme med til groove & feminine. 

Hvad er der i vente til groove & feminine? 

Der er en både festlig og feminin formiddag, som giver dig plads til at lande ovenpå pinsen og både mærke din krop, sjæl og hvad der fylder i dig følelsesmæssigt. 

Du får mere plads til at være dig. 

Og stadig sved på panden og masser af dans. 

Hvad er Groove dance med Kirk Rønler? 

Det er ganske enkelt verdens enkleste og nemmeste danseform, hvor der kun er meget lidt du skal vide på forhånd: 

1: Du kan ikke gøre det forkert 

2: Du behøver ikke have danseerfaring 

3: Kan du gå, kan du danse 

4: Vi danser i bare tæer 

5: 2. pinsedag danser vi på Gotved Instituttet på Frederiksberg i København 

6: Holdet er kun for danseglade kvinder 

7: Du må danse i lige præcis det outfit du har lyst til. Mange danser i kjoler og løst tøj og lader fitnessuniformen hænge derhjemme. 

Vil du med til groove & feminine 2. pinsedag? 

Det koster 175,- at være med denne formiddag og for det beløb får du: 

1: Halvanden times kompetent undervisning med en af Danmarks bedste groove lærere

2: Snacks og frugt

3: Mulighed for at bade i de smukke badefaciliteter på Gotved

Groove dans & ro

Trænger du til ro? 
Til et kropsligt frikvarter hvor du får mulighed for at mærke dig selv? 
Mærke hvad din krop kalder på og har brug for? 
Er der for travlt i din hverdag og genkender du, det at være autopilot, hvor du er sindsygt dygtig til at fikse, gøre, handle og ordne alt muligt? 

Det kender jeg. 
At jeg kan have så travlt, at jeg til sidst har glemt mig selv. 
Og selvom jeg virkelig synes det er sjovt, det jeg arbejder med, kan jeg alligevel blive fanget i at føle mig som fanget i et hamsterhjul. 

Og så danser jeg. 
Eller dyrker noget bevægelse, som er meget langsomt. 
Som tillader mig at lande i mig selv. 
Og lytte til min krop. 

Ret ofte siger den; 'Stop, stop, stop, tag det lige lidt langsommere, jeg kan ikke følge med.' 

Har du brug for et frikvarter?

Så har du nu muligheden, for at checke ud, for at checke ind med dig selv. 
Hver torsdag kl. 19.30-21.00 checker en lille gruppe kvinder ind, til at være sig selv. 
I et smukt rum, oppe under loftet på Gotved Instituttet på Frederiksberg. 
For bare at være sig selv. 
Slippe at være mor, direktør, arbejdsløs, hustru, lønmodtager og meget mere. 

Bare være. 

Med det der er. 

Hverken mere eller mindre. 

Og hvis det der er, er et behov for at lave langsomme bevægelser, eller slet ikke, så er det okay. 

Du kan også komme med til groove & ro med Kirk Rønler

Der er stadig 3 pladser tilbage på holdet. 
Du kan starte d. 9. november, hvis du vil med. 

Hver gang får du: 
- Halvanden times kvalitetsundervisning med plads til dig
- 2 timers gratis parkering
- Mulighed for at klæde om, dog ikke bade
- Snacks
- Mulighed for at give/sælge din billet til en anden hvis der er gange du ikke kan komme
- Et trygt rum, som kun er for kvinder

 

 

Få den bedste start på dine fredag morgener

Forestil dig dette: 
Det er efterår og det rusker udenfor fredag morgen og klokken er omkring 6.00. 
Ugen har været travl og måske er du lidt ekstra træt her på ugens sidste arbejdsdag. 

Scenarie 1: 
Du ligger under din varme dyne og dit vækkeur ringer. Du snoozer.
Igen og igen. Fordi du egentlig ikke gider stå op. 
Fordi du meget hellere vil springe direkte til weekendens fornøjeligheder. 

Scenarie 2: 
Du ligger under dynen og dit vækkeur ringer. 
Du står op. Fordi efter en køretur igennem København, ender du foran Gotvedinstituttet, hvor der venter varme krammere og en times forkælelse af dig. 
Du får lov til at vågne rolig, med en blid opvarmning af kroppen og derefter en fest, der kickstarter din weekend. 

Sammen danser vi i en time.
Nem groove dance hvor alle kvinder kan være med. 
Det kræver ingen danseerfaring. 

Nå ja, og så slutter vi med udstrækning og afspænding og du får igen et varmt kram og et stykke friskt frugt med dig til dagen. 
Inden du daffer ned i de smukkeste badelokaler, for at blive klar til en dag som rockstar. 

Jeg ved ikke hvordan du vælger at starte dine fredage, men kan fortælle at jeg er toplykkelig for at mine starter som scenarie 2, for det giver bare lige lidt ekstra. 

Nogle af de skønne damer, har for nyligt sagt dette om holdet Groove & Morgenfest med Kirk Rønler

godmorgengroovemedkirk

Hvordan kommer jeg med til Groove & Morgenfest?

Det er ganske enkelt, for der er kun 2 krav for at kunne være med: 
1: Du er kvinde
2: Du kan lide at bevæge dig og er gavmild med dit smil :) 

Hvis du har styr på det, så holder jeg styr på resten, så skal du egentlig bare dukke på, med morgenhår og pyjamas og have en fest. 

Vi starter igen d. 6. april 2018 på Gotved Instituttet. 
Det er hver fredag, undtaget helligdage frem til den sidste fredag i juni måned. 
Er der gange du er forhindret, kan du altid sælge eller give din plads væk. 

Det er den fede fredagsklub, skal du med? 

Vi ses snart til dans der gør godt. 

Dit feminine frikvarter. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Danselærerinde // Foredragsholder // Forfatter // Entrepreneur // Kvinde!

Godmorgengroove, til dig der vil starte dagen et skridt foran...

Forestil dig dette.... din krop er næsten vågen. Måske har du siddet på en cykel eller i en bil, siden kroppen fandt vej ud fra den varme dyne. 
Du står på Frederiksberg og blidt bliver du guidet, vækker din krop, som begynder at sprudle og gnistre.
Du har god tid og der er ingen stress med at skulle nå alt muligt. 
Der er ikke noget facit og det er fuldstændig ligegyldigt om du har danset før. 
Her handler det om at have det sjovt og starte dagen, på den allerbedste måde. 

Du sveder, du griner, din krop og sjæl danser. Din fredag er igang og du bliver klar til at indtage weekenden <3

Sådan er Godmorgengroove fredag morgen, hvor vi danser fra kl. 07.00 - 08.00 på Gotved Instituttet på Vodroffsvej 51 på Frederiksberg i København. 

Hvad er Godmorgengroove med Kirk Rønler?

Groove dance er verdens enkleste og nemmeste dansetime, og kræver ikke at du har gået til dans før. Den eneste forudsætning, er at du har lyst til at bevæge dig, og lade dig bevæge, i et trygt rum, sammen med andre voksne kvinder. 
I Groove, har hver sang sine helt egne, nemme trin. Det kan være så enkelt som at gå. 
Så går du. 
På din måde. 
Til den stilart vi nu danser til. 
For til groove dance, danser vi til alle mulige stilarter. Cha cha, hip hop, funk, soul, disco og meget mere. 

Det betyder at du ikke kan gøre det forkert. 

Til Godmorgengroove, får du altid en rolig start, så vi respekterer at for de fleste af os, er vi næsten lige stået op. Du får god tid til at blive varm, inden vi starter morgenfesten, som sender dig ud i weekenden med lidt mere energi og et skridt foran resten af verden. 

Er Godmorgengroove noget for mig? 

Ja, da!
I hvert fald hvis du både er til at få sved på panden og grine samtidig. Til at danse og lade kroppen få lov at bestemme lidt mere end hovedet. For hvis du ligner de fleste af de kvinder jeg arbejder sammen med, så har du sikkert rigeligt at tænke på og tanker nok i forvejen. 
Her får du lov til at slukke lidt for dem og bare være. 

Skal du med til Godmorgengroove?

Der er løbende hold. 
Næste gang starter d. 11. august og er alle fredage i august og september, derefter. 
Der er 2 pladser tilbage - skal du med? 
Næste hold starter til oktober. 

Vi ses på dansegulvet. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler