Forestil dig dette:
Det er efterår og det rusker udenfor fredag morgen og klokken er omkring 6.00.
Ugen har været travl og måske er du lidt ekstra træt her på ugens sidste arbejdsdag.
Scenarie 1:
Du ligger under din varme dyne og dit vækkeur ringer. Du snoozer.
Igen og igen. Fordi du egentlig ikke gider stå op.
Fordi du meget hellere vil springe direkte til weekendens fornøjeligheder.
Scenarie 2:
Du ligger under dynen og dit vækkeur ringer.
Du står op. Fordi efter en køretur igennem København, ender du foran Gotvedinstituttet, hvor der venter varme krammere og en times forkælelse af dig.
Du får lov til at vågne rolig, med en blid opvarmning af kroppen og derefter en fest, der kickstarter din weekend.
Sammen danser vi i en time.
Nem groove dance hvor alle kvinder kan være med.
Det kræver ingen danseerfaring.
Nå ja, og så slutter vi med udstrækning og afspænding og du får igen et varmt kram og et stykke friskt frugt med dig til dagen.
Inden du daffer ned i de smukkeste badelokaler, for at blive klar til en dag som rockstar.
Jeg ved ikke hvordan du vælger at starte dine fredage, men kan fortælle at jeg er toplykkelig for at mine starter som scenarie 2, for det giver bare lige lidt ekstra.
Nogle af de skønne damer, har for nyligt sagt dette om holdet Groove & Morgenfest med Kirk Rønler
Hvordan kommer jeg med til Groove & Morgenfest?
Det er ganske enkelt, for der er kun 2 krav for at kunne være med:
1: Du er kvinde
2: Du kan lide at bevæge dig og er gavmild med dit smil :)
Hvis du har styr på det, så holder jeg styr på resten, så skal du egentlig bare dukke på, med morgenhår og pyjamas og have en fest.
Vi starter igen d. 6. april 2018 på Gotved Instituttet.
Det er hver fredag, undtaget helligdage frem til den sidste fredag i juni måned.
Er der gange du er forhindret, kan du altid sælge eller give din plads væk.
Det er den fede fredagsklub, skal du med?
Vi ses snart til dans der gør godt.
Dit feminine frikvarter.
Kærlig hilsen