fyn

Det gik ikke helt som jeg havde regnet med ...

… playlisten var klar: der var musik med som var feminint, sensuelt og forførende.

Jeg havde lagt op til en aften hvor kvinderne kunne lege med at være både feminine og flirtende, igennem musikken til feminine Groove dance i Svendborg.

Det var bare ikke helt sådan det gik.

For da mine dansedamer onsdag eftermiddag kom ind af døren i studiet i Svendborg, var de:

  • Trætte

  • Kede af det

  • Stressede

  • Udkørte

  • Sure

Og det er ok.

Mine dansetimer med Feminine Groove dance handler ikke om at fremtvinge noget som ikke er der.

Det handler om at gå med det der er i dig, og i dansedamerne, den pågældende dag.

Så jeg sadlede om.

Jeg lavede en ny playliste på stedet, som i stedet talte ind i:

  • Indadvendthed og en mulighed for at give kroppen og hovedet lidt ro

  • Grounding med masser af tribal musik, ned i knæene og mærke fødderne i gulvet

  • Vrede, fordi uuuhhh… den hænger ofte sammen med at være ked af det og være stresset

  • Sårbarhed, fordi efter vrede kommer meget ofte sårbarheden og åbningen til at mærke hvad vi er vrede over

Hver gang jeg undervise feminine groove dance I Svendborg, holder jeg er rum.

Et rum, som selvfølgelig har nogle fysiske vægge, i dette tilfælde et smukt lyst lokale.

Men når jeg skriver ‘et rum’ er det mere tænkt som at jeg holder et rum til dig, hvor du kan gå ind og være med det der er dig den dag.

Igår var det følelser som træt, ked af det og vred vi gav plads.

Og det er det vi gør.

Det er derfor at Feminine groove dance I Svendborg ikke handler om at få god motion, flad mave og faste baller.

Du får helt sikkert god motion.

Og ja, du får også rørt hele kroppen og får både styrket og smidiggjort din krop.

Men det vi gør, sammen, for jeg kan ikke gøre det alene, handler om at bringe dig hjem til dig.

Handler om at skabe balance i dig.

Ikke ved at lukke ned for alt det grimme.

Men ved at give det en plads.

For det er også dig.

Vi giver det en plads igennem musikken og dansen, i et rum, hvor du ikke skal stå til ansvar for hvordan du har det den dag.

Du kan bare være det du er den dag.

Det er også et rum, hvor vi lader alt det smukke og lyse få plads.

Vi maksimerer følelsen af glæde og lykke.

Vi mærker hvordan det føles når du føler dig afslappet og ikke bare træt og udkørt.

Vi mærker hvordan det opleves indeni dig når du føler balance.

Så det er begge dele.

Fordi vi er begge dele.

Og når vi kan mestre begge dele, eksempelvis både at lave fejl og være kreativ, kan vi netop lave fejl, uden at dømme os selv som en fiasko.

Når vi kan sætte vores grænser, og samtidig være rummende, kan vi når vi siger nej, gør det uden at dømme os selv som at være afvisende og kolde.

Og når vi både kan være indad- og udadvendte, kan vi når vi slår os løs på dansegulvet til en fest, gøre det uden at slå os selv i hovedet dagen efter med at ‘jeg var også så fuld og aaaaaalt for meget!’.

Det bliver et mere helt liv.

Hvor du helt enkelt sagt: kan bruge mere energi på at leve dit liv, og opleve dit liv, end at bekymre dig om hvordan andre tænker om dig og reducere dig selv ud af frygten for at hvis du er x, y, z vil andre mennesker ikke kunne lide dig.

Det er det vi gør til Feminine Groove dance i Svendborg om onsdagen.

Sammen.

Kun voksne kvinder.

Næste gang holdet åbner op for nye, er d. 7. oktober, hvor du kan komme med i oktober, november og december måned.

Du kan læse mere om holdet ved at klikke på knappen eller billedet.

Kh Kirk Rønler

Danselærer // Kvinde // Forfatter // Coach // Og meget mere

Er du 150,- værd?

Jeg tør godt vædde med dig. 

Du har tænkt på prisen på Feminine Groove dance om onsdagen

Ikke? 

  

➡️ Måske har du tænkt at det er for dyrt?

➡️ Om du har råd? 

 

Måske har du endda tænkt:

➡️ 'Må jeg bruge de penge på mig selv?' 

 

Eller: 

➡️ 'Måske går det hvis jeg bare mediterer lidt, eller går ned i fitnesscentret.... eller... eller.... indsæt selv' 

 

Hvis du har tænkt noget af ovenstående forstår jeg det godt. 

150,- er i udgangspunktet mange penge for en dansetime på halvanden time. 

 

Det svarer til en juice og sandwich på Bobs. 

Eller fredagssnolder til hele familien. 

 

Det er nemlig blandt andet der jeg selv ender, når jeg ikke passer på mig selv. 

Så spiser jeg snolder. 

Og kage. 

 

Og så banker jeg mig selv oveni hovedet over at jeg har spist det.  

At have en ugentlig praksis, som bare er for mig, holder mig mere på sporet. 

For jeg kommer mere hjem til mig selv. 

Kan bedre mærke mig selv. 

Og så er det meget nemmere at mærke: 

'Nåååh, jeg er ked af det - og jeg har brug for en krammer' i stedet for når jeg ikke kan mærke det og bare spiser endnu en plade Rittersport. 

 

Jeg må godt investere 150,- i mig selv hver uge på lækker, feminin dans!

 

Og hvad er det nu du får for din investering i dig selv onsdag aften til feminine groove dance i Svendborg?

Det skal jeg sige dig. 

For det er faktisk ikke så lidt. 

 

Hver uge får du: 

✅ Halvanden times guidet nem feminin dans 

Som alle kan danse, uanset form og danseerfaring 

 

✅ Lækre sprøde og sansende snacks 

Yes, du læste rigtigt - jeg disker simpelthen op med lidt til ganen når du skal til dans 

 

✅ Mulighed for at bytte/sælge din plads, hvis du ikke kan komme 

Om du giver den væk til en nabo, veninde, kollega, er op til dig. 

Også om du giver pladsen væk, eller tager penge for den. 

 

 

⭐ ⭐ ⭐  Bonus  ⭐ ⭐ ⭐

Investerer du i en af de sidste 4 pladser senest 31. juli smider jeg en bonus oveni! 

Nemlig online kurset: Få bedre selvværd i sommerferien som har en værdi á 599,- 

Du får det altså helt kvit og frit. 

 

 

♥️ Ekstra bonus ♥️

Den her kan jeg ikke sætte pris på. 

For det er det kvindefællesskab du bliver en del af, ved at vælge dig selv og dette feminine frikvarter onsdag aften.

Det er selvfølgelig ikke et krav, men min erfaring fra København er at nye venskaber formes i det fællesskab og det er bare så smukt når vi kvinder går og danser sammen i livet.  

 

Er det tid til at du må vælge dig selv? 

Ja, det er - lad mig få en af de sidste pladser!

 

Kærlig hilsen 

Kirk

 

Pssst.... når du booker din plads på Feminine groove dance >> her <<holdet får du til og med den 31. juli kurset Få bedre selvværd i sommerferien med kvit og frit. 

Psssst.... der er kun 4 pladser tilbage på holdet der starter d. 5. august. 

Hun fik mit hoved til at poppe som en popcornsmaskine

I januar checkede jeg ud. Hos Vivi Schmidt som har Vedelshavegaard på Fyn. 
Det smukkeste sted, som er naturlig og ren i sin energi og så meget fyldt med kærlighed. 

Jeg var der til et tre dages retreat og timingen kunne ikke have været bedre for mig. 
Ikke at jeg vidste det, da jeg sagde ja, men det viste sig, at det ikke havde kunnet være bedre. 

2017 synes jeg var et hårdt år. 
Forretningsmæssigt var det et godt år, spændende med nye muligheder og for alvor et år, hvor jeg kun arbejdede for mig selv. 

Privat var det et år, hvor skam og sorg var de to følelser der fyldte mest. 

Da jeg landede hos Vivi anede jeg faktisk ikke helt at healing var en del af det retreat jeg var på. 

Jeg har ikke den store erfaring med healing, men er åben for det. 

Jeg har sluppet ideen om at jeg skal regne ud hvad der foregår, og forsøger 'bare' at tage imod, hvilket selvfølgelig er nemmere sagt end gjort. 

Jeg følte det som om der var en prop i mig

Jeg har i efteråret 2017 kunnet mærke at 2018 ville blive et år med forandring. Jeg har haft det som om at '18 ville blive et år hvor jeg høstede, mere end at så. 

Et år med et hamskifte. 

Hvor noget ville være markant anderledes i mig. 

Uden at jeg vidste præcis hvad. 

Men samtidig havde jeg det også underligt, stramt, spærret inde, låst, fastspændt-agtigt, da jeg kom ned til Vivi. Som om der var en prop i mig. En prop der føltes som om, den sad omkring mit bryst og blokerede passage, både ned i mine ben, ned til mine rødder, min forbindelse til mig selv og en prop som blokerede en forbindelse til mine øvre chakraer, min forbindelse til det guddommelige, min intuition og også min evne til at se nyt, være kreativ og slippe. 

I løbet af de dage hvor jeg er hos Vivi bliver jeg healet flere gange. 

Den ene gang husker jeg så tydeligt hvordan det føles som om jeg ikke helt kan trække vejret, som om mit bryst, lige der ved brystbenet er, er løftet lidt, og som om jeg ikke helt kan få kontakt til underlaget, til mig selv og skabe flow imellem over- og underkrop. 

Du må ikke spørge mig hvad det er hun gør, hende Vivi. 
Eller hvordan healing fungerer som i praksis. 
Det gør ikke ondt. Det føles meget kærligt og jeg kan mærke at jeg er meget tryg i processen og at Vivi har gode hænder. 

Da jeg går af briksen føles det som om proppen er væk. Som om der er mere forbindelse og flow. 

Det føles som om jeg popper popcorn

Den næste session med Vivi er også inklusiv healing og udover at hun healer mit haleben, som har gjort ondt i næsten ti år, så da jeg efterfølgende går en tur, er nødt til at sende hende en sms hvor jeg skriver 'jeg føler jeg har får en hale igen og at jeg nu bare kan gå og vrikke med halen', så healer hun også mit hoved. 

Da hun starter spørger hun ind til hvordan det føles omkring mit hoved; 'Tungt. Spændt. Som om der er sådan en stor metal-bøjle henover mit hoved, som strammer. Den er mørkegrå.' 

Det er hvad jeg kan fortælle. 

Imens Vivi healer mig, mister jeg al fornemmelse af tid og sted og giver mig hen til det hun kan. I fuld tillid. For hun kan noget og jeg vil ikke 'belemre' mit hoved, med at prøve at forstå hvad det er. 

Undervejs i healingen, kan jeg mærke at det letter. At båndet fjerner sig. 
Med det fulgte også en sårbarhed, for jeg følte mig lige pludselig meget åben. 

Og lige der midt på briksen, en eftermiddag tror jeg det var, i hænderne på en kvinde, jeg bare vidste at jeg kunne have tillid til, begynder jeg at grine. 

Vivi spørger hvad jeg mærker? 

'Mit hoved popper. Det er som om toppen af mit hoved er blevet til en popcornsmaskine og nu popper små fine hvide popcorn ud af hovedet på mig.' 

Og sådan har det været siden. 
At ideerne står i kø. 
Min livsenergi har fået et skud vitaminer. 
Proppen i mig er væk og jeg føler igen at jeg har forbindelse med mig selv, mine rødder, mine ønsker, det som er godt for mig og ikke mindst min kreativitet. 

Jeg kan ikke forklare hvad der er sket. 
Men jeg kan sige dig så meget; hun kan noget. Hende Vivi. Som er som en maggiterning af kærlighed og lys og hun rør mig. Rør noget i mig. Forandrer noget. 

Tak Vivi

Kys & kærlighed 

Kirk Rønler 

Foredragsholder // Forfatter // Danselærerinde // Entrepreneur // Kvinde