From breast cancer and back to life with groove

It's a friday morning. It's 8 am and 20 woman are finding their way to the showers in a beautiful old gymnastic building in Copenhagen, Denmark. 
It feels like the winter and the snow absorbs excess sounds and here in the basement feels safe, warm and loving. 
Shampoo, hairdryers and good tips for breakfast passes the room, as the women get dressed and say 'Bye, see you! Have a great day!' in the doorway. 

In the middle is Janet. 
She's survived great cancer. 
Been through a rough ordeal, with surgery, chemo, rays and all the other crap (pardon my french!) that's part of being sick with cancer. 

But there she is. 
In the middel of everything this morning. 
Naked. 
Standing tall and proud. 

I am so impressed and touched.
Cause there she is, with a breast that's undergone surgery.
In the midst of other naked women.
So vulnerable. 

I am so inspired.
Because with this in mind, cellulite and love handles, ans what not of body worries, becomes so unimportant. 

Congratulations and thank you

Janet has been part of a friday morning groove class I have. 
She wanted to check out groove for a business project. 
I insisted that she came by and tried it out her self. 
I knew that groove could bring her something, in relation to having been sick, but how much and what is always up to the individual. 
The last day, Janet brought me a birthday gift and a card. 
I cried when I read the card. 
And again when I asked her if I could tell her story. 
As inspiration to others. 

Luckily she said yes. 

So bring out your Kleenex and get ready to read a story that's both vulnerable and so strong at the same time. 
A testament to what groove also is! 

With Love, 

Kirk, groove facilitator Denmark 

Groove Dance 

By: Janet

'The thoughts were many before I decided to go check out 'the funny dance' called groove. I am not good with movement where no one tells me what exactly to do. When there's not a choreography and specifics I have to do. 

But things happen for a reason. At this point I am already well out of my comfort zone. I just survived breast cancer. With surgery, chemo, rays, mastectomy, reconstruction of my breast, and 1+ year with anti hormons and a sudden menopause, I had a hard time recognising my body. 
Life was no longer as I knew it.
This I felt in all aspects of life. 
Who am I? What is life trying to tell me? How am I to embrace it and vice versa. 
I decided I wanted to live. LIVE life. 

I sensed the vulnerability.
I've been so strong during the sickness. Neglected that I could die from this.
But as it is in life, the boomerang always returns... 

My thoughts went to how I could help my new self.
I had been warned about depression as a common reaction to the decease and wanted to avoid that. 

Kirk came to my mind a few times. 
We've worked together and I knew that Kirk had dance sessions with this 'funny dance' that I knew nothing about. 
But this was the time. 
I know what a wonderful and loving woman Kirk is, so I called her and we arranged that I should come and dance one time. 
This turned into six groove sessions. 
Six touching and captivating sessions. 

Already in my first meeting with the dance I cried. So many times. 
It was indescribably, beautiful, present and SO GOOD FOR ME. 
Kirk is so wonderfully caring, nurturing and her mere presence, looks, humor and presence could bring out the tears with me. 

I experienced a deep calmness within, while I moved around. My body dictated (and little bit of Kirk as well), what it needed and the steps. So I was not completely left on my own, which was my fear. 
I gave room to my body, for it to express what it needed. Listened to where it led me and even know, describing the sessions, tears pop out. 
It was so beautiful. 
I've never experienced this before. 
We were just dancing in between each other, without any greater control and my guess would be, that if you took a look on it, from the outside, it looked goofy... but that I didn't care about.
This was about me. For me. 

I am not much of a meditating type. At least not as most people meditate; sitting, breathing heavily and letting the mind flow. I am too much of a control freak to do that. 
But groove? That's my meditation. So unexpected. 
Even during the song 'Don't worry be happy', where we all sang, I cried. So much the words didn't leave my lips. What was the lyrics about? Who am I? So many thoughts that just flowed. 

I owe Kirk the biggest thank you. For introducing me to groove. You are such a beautiful and empathetic woman, with the greatest presence. 

Another thing, and not so insignificant, I gained from the dance, is movement in my chest and shoulder. After the surgery, rays and a hard silicone implant, I've had pain and reduced movement in that area. 
Suddenly it moved again and tension disappeared. And still is gone.
I think it is because I just let go. 
It's impressive what the body can do, when we just listen. 
 

Fra brystkræft til dansedame...

Det er fredag morgen og i kælderen på Gotved instituttet er tyve kvinder på vej i bad. 
Der er shampoo, grin, udlån af hårtørrer og kærlige tips om, hvor i området man finder den bedste morgenmad, på kryds og tværs. 
Stemningen er let og kærlig, og jeg føler mig taknemmelig over at være omgivet at så skønne kvinder. 

Midt i det hele står Janet. 
Hun har haft brystkræft. 
Er idag rask. 
Men er gået igennem et barskt forløb, med både operationer, kemo, stråler og alt det pis & lort der følger med en kræftsygdom. 

Men hun står der. 
Rank. 
Nøgen. 
Det er første gang jeg bliver imponeret og for alvor rørt, for hun står også der, nøgen og sårbar med et opereret bryst, sammen med en masse andre kvinder. 
Det er sejt. 
Jeg lader mig inspirere og fortæller hende det. For så er deller og appelsinhud bare SÅ lige meget! 

Lets groove, også efter sygdom

Janet er en del af morgengrooveholdet om fredagen. 
Egentlig fordi hun skulle tjekke groove ud til et arbejdsprojekt, men jeg holder fast i, at hun må prøve det selv, før hun kan vurdere om hun vil bruge mig og groove til projektet.  
Jeg ville gerne sige at jeg vidste hvad groove kunne gøre for hende, men det gjorde jeg ikke. Jeg havde en fornemmelse, men det er altid op til den enkelte kvinde, hvor meget dansen kan bringe hende. 

Tillykke og tak Kirk

Den sidste gang, er kort efter min fødselsdag og Janet har taget en gave med. 
Da jeg læser hendes kort græder jeg. Bliver rørt. Tillader mig at blive rørt også selvom det betyder at jeg står midt imellem elever og kunder og græder. 

Jeg ved allerede der, at den her historie har jeg lyst til at dele med dig. 
Som inspiration. 
Til uanset hvor du er i dit liv. 
Hvis du gir lov, kan dans være dit helle, dit frikvarter og dit energidepot på så mange måder. Dit hjem. Din elsker. Din ven. 

Heldigvis har Janet sagt ja og har skrevet hendes historie, som du får herunder. 
Det er heavy stuff, så find en kleenex frem med det samme. 

Tak Janet. 
Fordi du er modig, sej og fordi du står så stærkt i din historie! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Groove

Af: Janet

'Store overvejelser gjorde jeg mig, inden jeg besluttede mig for at afprøve den der sjove dans, også kaldet groove. Jeg er umiddelbart ikke typen der er god til bare at bevæge mig uden der er dikteret en retning, takter eller andet jeg kan følge slavisk.

Men ting sker af en årsag… jeg var nu allerede røget ud af min komfortzone. Nu havde jeg netop overlevet en gang brystkræft med kemo, mastektomi, primær rekonstruktion og slutteligt stråler samt de næste 1+ år med antihormoner og en pludselig overgangsalder. Livet var altså ikke længere som det plejede at være, og det mærkede jeg på alle fronter. Hvem var jeg lige pludselig blevet, hvad ville livet fortælle mig, hvordan skulle jeg omfavne det og omvendt…. Jeg besluttede mig for at livet skulle LEVES….

Efter endt forløb kunne jeg pludselig mærke sårbarheden. Havde stået stærkt igennem, og nok også fortrængt sygdommen under forløbet, negligeret at jeg faktisk kunne dø. Men boomerangen kom…

Mine tanker kredsede meget om hvad jeg kunne gøre for at hjælpe mit nye jeg godt på vej, og ikke ende i en depression, som de havde fortalt mange gør, hvis man ikke passer på sig selv.
Kirk dukkede op i mine tanker et par gange.
Jeg kender Kirk fra tidligere, og vidste hun tilbød den her sjove dans, som jeg ikke rigtig vidste om jeg kunne forholde mig til.
Men nu skulle det være.
Jeg ved jo hvilken fantastisk og dejlig kvinde Kirk er, så jeg fik ringet til hende, og vi aftalte at jeg skulle være med en enkelt gang – det endte så med 6 x - absolut rørende og fængslende 6 dansetimer.

Allerede ved mit første møde med dansen kom tårerne – mange gange undervejs. Det var ubeskriveligt, smukt, nærværende og SÅ GODT for MIG. Kirk er så dejligt favnende, og blot hendes tilstedeværelse, blikke, humor og nærvær kunne alene frembringe tårerne hos mig.

Jeg oplevede en indre ro, mens jeg bevægede mig rundt - som kroppen selv dikterede (og lidt Kirk ;-)) Man var altså ikke helt overladt fuldstændig til sin egen fantasi, som jeg ellers havde frygtet lidt.

Jeg var opmærksom på min krop og dens signaler. Hvor førte den mig hen, hvad mærkede jeg, ja selv nu hvor jeg beskriver forløbet kommer tårerne springende frem og triller ned. Det er så smukt, som jeg aldrig har oplevet før. Vi dansede rundt mellem hinanden, men uden at egentlig kontrollere sig selv, og hvis man stod og blot kiggede på… ja, så ville man måske synes det hele så lidt sjovt ud, men den tanke var jeg virkelig ret så ligeglad med. Nu handlede det om mig.

Jeg er desværre ikke så god til at meditere – sådan som de fleste nok ville meditere; siddende, dybe vejrtrækninger og lade tankerne flyve. Jeg er nok lidt af et kontrol menneske og vil gerne styre tankerne, eller også tænker jeg på alle de ting jeg lige skal nå.
Men her – her var min meditation lige pludselig. Så uventet kom det til mig.
Selv under sangen ”Don't worry be happy” hvor vi sang med, blev jeg så grådlabil at jeg næsten ikke kunne få ordene ud af min mund. Hvad var det egentlig teksten beskrev og hvad var jeg....?  
Så mange tanker.

Jeg kan kun sige den største TAK til Kirk for at have ”ført” mig gennem groove. Introduceret mig til det. Du er så smuk og en dejlig indlevende kvinde med det største nærvær.

En anden ting jeg også fik med i dansen; efter operationen og stråler var jeg blevet meget spændt omkring skulderen og der hvor brystet var fjernet og det stenhårde implantat nu sad. Jeg oplevede efter et par gange at anspændtheden forsvandt. Og den er stadig forblevet væk. Jeg kan kun tilskrive det at jeg fandt mig selv og min krop gav simpelthen slip. Det er imponerende hvad den krop faktisk kan og gør… når man blot lytter til den…. ' 

Jeg vil med til livets klassefest...

Follow

Blog RSS

Min mor og far lærte mig, at hvis jeg ville med til andres fødselsdagsfester fra skolen, så holdt jeg også selv fest. Det var egentlig en meget enkel læresætning, på linje med; 'Hvis du er for syg til at gå i skole, er du også for syg til at gå i klub om aftenen'. 
Det var håndgribeligt og til at føle på og forstå, selvom jeg ikke altid, synes at det var lige retfærdigt. 

Og jeg kom også tit i knibe med de der skolefester, for reglen var også, at hvis jeg inviterede til fest, så inviterede jeg hele klassen. Ikke kun nogen, men alle. Sådan var det. 

Jeg elsker at holde fest

Min fødselsdagsfest er noget ganske særligt for mig. 
Jeg holder den hvert år i februar måned og der er altid to hold gæster. Dem som er inviteret til mad og dem som er inviteret til efter maden. 
De allervigtigste mennesker i mit liv, får datoen at vide 4 måneder før, som oftest med skriftlig invitation, fordi jeg ynder at gøre mig umage. 
Og derfra er der tema, dresscode, forberedelse der går ugevis forud for festen. Og ingen får noget at vide, før de har sagt ja til at komme. 

Kirk, jeg glæder mig til invitationen

Jeg er meget gavmild med invitationer til mine fester. Mine venner ved at der altid er en røvfuld nye mennesker, som de ikke nødvendigvis har set før. Men altid søde, spændende og sjove mennesker. For det elsker jeg og på den måde er mit hjem og hjerte åbent. 
De må altid tage venner med og således er mine fester altid en opdagelsesrejse udi nye bekendtskaber. 
Men det er ikke en charity case. 
Jeg vil gerne tilbage til dengang vi gik i skole. Hvor en invitation blev takket ja til, velvidende at den skulle responderes med en invitation, når det blev ens tur til at fejre fødselsdag. 
Egentlig synes jeg vi holder alt for få privatfester. Jeg savner at blive inviteret til fest og jeg forstår faktisk ikke hvorfor folk synes det er så dødbesværligt at holde fest. Men dem om det. 

Mit værd er ikke proportionelt med gæstelistens længde 

Engang troede jeg at jeg ville blive mere populær og elsket hvis jeg inviterede mange mennesker til mine fester.
At måske, hvis jeg blev ved med at invitere, så fik jeg en dag en tilsvarende invitation tilbage. 
Men nej. 
Det gjorde jeg ikke. Altså fik livets klassefests invitationer tilbage. 

Så jeg vil ikke mere.

Jeg vil tilbage til dengang vi havde pli og manerer som i folkeskolen. 
Den ene dag kommenterer en bekendt på et opslag om at jeg glæder mig til min fest, at han glæder sig til invitationen. 
Men der kommer ikke en invitation. 
For jeg har ikke fået nogen invitationer de sidste par år. 
Og det behøver ikke være en invitation til det helt store bal hos dronningen, en tur i byen, et glas vin, en invitation til selskab i teatret kan gøre det. 

Jeg synes vi fortjener at gøre os umage. Feste mere. Men jeg synes også at vi bør have så meget pli at inviterer venner og bekendte til en festlighed, så anerkender vi den ved at gengælde invitationen, om det så er til kaffeslabberas, cykeltur i skoven eller andet. 

Så lad os byde velkommen til Livets Klassefest og genfinde de gode manerer. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Erogi, din livskraft... er du erogisk?

Blog RSS

Follow

Det er onsdag formiddag og jeg sidder på en cafe i indre by med Lucy Vittrup, Mama Erogi. Over acai bowls og kaffe går snakken om alt fra sanselighed, kontakt imellem køn, sind og hjerte og om alt fra sexlegetøj, bondage, swingerklubber, onsdagsliderlighed, solosex og det at bruge vores seksualitet som en livskraft. 

Seksualitet som livskraft, what the fuck? 

Prøv lige at give det en tanke; hvornår kiggede du sidst på et menneske, mand som kvinde, og tænkte; 'Wow, en lækker energi og udstråling?'. Måske med tanker som; 'Han/hun ligner en der hviler i sig selv. En som beamer livslyst og masser af saft og kraft. 
En som du måske umiddelbart også er draget af, enten bare energimæssigt eller seksuelt. 

Jeg møder dem faktisk ikke så tit. Men når jeg gør, så bliver jeg draget, fascineret og nysgerrig og får lyst til at suge den selvsamme saft og kraft ud af de mennesker. 

Erogi. Gør din seksualitet til din personlige styrke 

Jeg har læst Lucy Vittrups bog. To gange faktisk. Anden gang meget anderledes udbytte end første gang. Og når det sker, får jeg altid referencer til den græske filosof Heraklit, som sagde at en mand kan ikke gå i den samme flod to gange. For enten er vandet noget andet eller også er manden. 
Og sådan har jeg det også med Lucy's bog. 
Jeg er selvfølgelig også et andet sted i mit liv nu, hvor jeg læser bogen 9 måneder efter første gang.

Erogi handler om at udvikle et bevidst forhold til dit køn og din seksualitet og derigennem give det sin berettigede plads som en del af hele dit væsen. Frem for kun at fokusere på den tekniske del af din seksualitet - den del der blot handler om at score og få tilfredsstillet et umiddelbart behov - er erogi en vej til at se og anvende din seksualitet som en rescource på alle områder af dit liv'. Lucy Vittrup. 

Erogi handler om forbindelsen imellem sind, hjerte og køn. Fra mig genkender jeg en optagelse af at komme fra hovedet ned i kroppen, men her er der altså tale om at integrere alle tre dele. Og bruge det som en livskraft i alt hvad du foretager dig.

Er erogi så at onanere eller have sex hele tiden?

Nej, erogi handler ikke om den tekniske del af din seksualitet, men om at turde at tappe ind i den energi din seksualitet bærer på. Også når du ikke har sex. 
Og så bliver det straks lidt mere tricky. For hvor mange af os gør det? Tapper ind i seksuel energi på arbejdspladsen, til badmintontræning og når vi går ud? 
Erogi er en sanselig opvågen og bevidsthed. 
For rigtig mange, er det noget der har ligget hengemt i den bageste ende af lofte, som den fjerneste ende af vores krops indre pulterkammer. 
Ofte fordi der er enorm meget skam og skyld forbundet med vores seksualitet. Det kan være helt ned til evnen til at nyde, uden skam, evnen til at tappe ind i energien uden at føle skyld eller føle at vi er et mindre menneske, fordi vi har lyst.  

ERogi er også sanselighed og en større autencitet

I bogen fortæller Lucy hendes egen historie. Fra en indre missionsk far og Colombiansk mor til et liv med et ægteskab i mange år, som endte med at kvæle hende og reducere hende som menneske, i forsøget på at leve op til samfundets forventninger til det traditionelle ægteskab, parforhold og sexliv ikke mindst. 
Nogen af de mest rummelige mennesker findes blandt dem som har en anden seksualitet end den vanlige. Ikke mindst fordi de, om sig selv, har rummet at have en anden lyst, end den gængse også selvom den fra tid til anden kan betyde udstødelse i mere eller mindre grad. 

Livskraft, livsenergi, libido, chi.. kært barn har mange navne

Freud kaldte det livsdriften og i daoismen er lysten (Jing chi), en del af vores livsenergi, chi'en. 
Chi er den energi der løber i hele kroppen, eller bør løbe frit og i hele kroppen. Den kan ikke ses, måles og vejes, men kun mærkes. Det i sig selv, i vores vestlige system, hvor vi elsker at dokumentere og lave statistikker, er udfordrende for os at begribe og ikke mindst udnytte. 
Erogi handler også om at få denne energi til at flyde frit i kroppen og derigennem er den seksuelle energi og lyst, en del af livsenergien, livskraften. 

Hvorfor skal du læse bogen om Erogi? 

Det skal du hvis du er nysgerrig på dig selv. Hvis du har lyst til at gå på opdagelse i hvordan du kan bruge din seksuelle energi til andet end lagengymnastik onsdag aften. 
Bogen er fyldt med gode historier, god viden og masser af øvelse til hvordan du kan gribe det an, uanset om du er helt ny indenfor livskraften, eller har noget erfaring.  

Køb Erogi til en god pris til foredrag med Kirk Rønler

Som gæst ved enten foredrag eller danseworkshops får du mulighed for at købe Erogi bogen til en skarp pris á 199,-. 
Se foredragsdatoer her.

Jeg kunne ha sagt nej mange gange til den date

Tryk på billedet og få straks tilsendt online foredraget Derfor møder du mænd der ikke vil committet sig.

Online foredrag af Kirk Rønler - for singler:

Derfor møder du mænd (eller kvinder) der ikke vil committe sig

Tryk >> her << for at få foredraget tilsendt med det samme

Men jeg vil ikke frarøve mig selv muligheden for kærlighed

Har du en liste med ønsker til din potentielle partner?
Måske du har en drøm om en kæreste som er høj/lavere end dig, flot, intelligent, sjov, har et godt job, har styr på sit liv... en som dine venner vil elske og som alle bare synes er SÅÅÅÅ mega fed!?

Sådan en liste har jeg haft.
Men det har jeg ikke mere.

Egentlig ville jeg have svært ved at sige 'hvilken type' jeg er til. For jeg har droppet min liste. I dag har jeg kardinalpunkter, som handler meget lidt om fysik og lønsedlens størrelse, men langt mere om det indeni, uanfægtet at det kan lyde søgt.

Han bor for langt væk

I torsdags holdt jeg foredraget 'Sådan får du en kæreste : Inspiration til dit datingliv' på en højskole i Aalborg.
Efterfølgende snakker jeg med en af de kvinder der var med.

Hun fortalte at hun havde sat hendes radius til kun 10 km. på Tinder. For hun gad ikke en kæreste hvis han boede for langt væk. Jeg tror på, at du begrænser dig selv, når du sætter for mange krav.
For hvad nu hvis... hvad nu hvis, den dejligste partner boede 11 kilometer væk?

Sød surferfyr og stand up paddle i Klitmøller

Foran højskolen, hvor jeg selv har været elev for mere end ti år siden, møder jeg en lærer og to fyre som går på skolen.

Og den ene fyr... han er sgu ret cute!

Jeg bliver inviteret ud og surfe om lørdagen og takker ja til en eftermiddag i Klitmøller. Også selvom jeg skal køre næsten to timer i bil og skal mødes med nogle mennesker jeg ikke rigtig kender og dyrke en sport som jeg ikke har den store erfaring med, nemlig Stand up paddle.

Og så på Vesterhavet endda, som jo alt andet lige, er noget helt andet end den rolige Københavnske kanal med en Aperol spritzer som belønning på nærmeste bar på Papirøen!
Allerede der havde de fleste nok sagt nej. Men jeg sagde ja.

Sød fyr er stadig sød.

Nu som sød surferfyr, med viltert hår og et skævt smil og langt bedre til at stå på det board end jeg som okser rundt og har svært ved helt at finde fodfæste. Så det bliver til mange gange i baljen.

I et grønblåt hav hvor solen varmer min hud og saltvandet svier i øjnene, så mascaraen til sidst ender mere på kinderne end vipperne. Altså på mange måder ikke den mest elegante side af mig selv. Men dog; mig.
Surf bliver til øl i Aalborg og inden jeg ser mig om drikker jeg Albani bajer af flasken på den lokale og bliver introduceret for Irsk musik og trommeri på bordene.

Alt sammen lejlighedsvist akkompagneret af kys fra bløde læber, en hånd på min lænd og et blik fra nogle ret skønne øjne.

Jeg kunne ha sagt nej tusind gange til den date

- Han er tidligere militærmand og guderne skal vide at jeg flere gange har forsøgt at lade militærmændene være et lukket kapitel. Men de kan noget de mænd der, som er dejligt, så de sniger sig jo ind på livet igen. Heldigvis.

- Jeg kunne ha sagt nej tak fordi han ikke er særlig høj og fordi jeg i stilletter ville kigge henover ham. Men! Han formår stadig at 'man-handle' mig og gøre mig tryg og honestly... med metal i fødderne, er det ikke særlig mange stilletter jeg overhovedet går i.

- Han er surfer & outdoor person og kunne på overfladen dømmes til at være useriøs og lidt for meget comme si comme ca... men i virkeligheden gemmer der sig en fyr som rigtig gerne vil lære andre om fornøjelserne ved outdoorlivet og en fyr som helhjertet er gået ind i arbejdet med veteraner fra Forsvaret. For dét, har jeg respekt.

- Han bor langt væk og drømmer om år i udlandet.

Jeg kunne ha sagt nej så mange gange.

Men det har jeg ikke.

For han er ret skøn.

Jeg har til gengæld heller ikke drømt om hvad det kunne blive til og bygget en masse fremtidssandslotte i porøst sand. For det aner jeg jo ikke en skid om.
Men det jeg ved er: her står en skidesød fyr, som er dybere end de fleste, har så mange ridser i lakken at der er samtaler nok til de næste mange gange og som får mig til at smile. Selv på afstand.

Og hey... hvad er det værste der kan ske ved at date en surferdude? At jeg ender på Hawaii, lærer at surfe og skriver bøger i skyggen fra et palmetræ? I min verden lyder det Hemmingsway'sk på den fede måde!

Så sig ja, også der hvor du måske en gang imellem ville sige nej, fordi han/hun ikke opfylder alle kravene på din liste.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Fra dating kaffe til kærlighed

Har du oplevet noget af dette? 👇 

👉 Mænd (eller kvinder) som er bange for at committe sig og undgår enhver samtale om hvad i to er for hinanden...? 

👉 Eller som giver dig en følelse af at være helt forkert, fordi du føler noget, som de ikke kan rumme eller snakke om.

👉 Måske har du også oplevet at din date godt vil knalde, men ikke vil blive og sove sammen og spise morgenmad sammen, selvom du har fortalt at du synes det kunne være dejligt? 

Så har du måske været på date med en der er følelsesmæssigt utilgængelig - altså en der ikke vil og kan committet sig

Tryk >> her << eller på billedet herunder, så får du straks tilsendt online foredraget til 0,-

Forestil dig dette:
Mand og kvinde mødes. De køber en kop kaffe. De går en tur en halv til en hel time.
De laver dommen: nej tak, det var ikke lige noget for mig. Der var bare ikke lige kemi. Jeg tror ikke det er kærlighed. Og næste søndag, ser man dem på en ny date, en ny gåtur og samme dom.

Jeg kan ikke sige mig fri for at jeg også selv har gjort det.
Og selvklart... nogen gange er den der bare ikke.
Men!
Jeg tror at der er rigtig mange gange hvor den potentielt set godt kunne være der. Kærligheden.

Vil du være venner med mig?

Når vi skal have nye venner, accepterer vi at det tager tid.
At vi skal grine og græde sammen.
Spise både morgenmad og middag sammen, møde hinandens venner, inddrage hinanden i vores tanker, spørge hinanden til råds på en problemstilling.
Vi accepterer og respekterer at det at blive venner tager tid.
Min grundtanke i forhold til relationer, er at det kræver interaktion før de kan opstå og bestå.
Lad os for nemheds skyld sige at det kræver 20 interaktioner af varierende art at blive venner.
Skal vi dyrke et venskab, er vi nødt til at dedikere opmærksomhed og tid og ja, der er perioder hvor samtalen kan være sværere, fordi vi ikke kender hinanden. Og det er okay.

Fra kaffe til kærlighed

Det er som om vi ikke helt accepterer samme præmis når vi dater; at kærligheden ikke nødvendigvis 'bare' opstår.
Vi leverer ikke den indsats som når vi vil have en ny ven. Vi forventer at kunne træffe en kyndig beslutning efter blot få interaktioner (lad os sige et par sms'er og et møde).
Jeg vil påstå at en kærlighedsrelation er mere nuanceret og kompleks end en venskabelig og deraf kræver flere interaktioner, hvis nu vi skulle gøre kærligheden op i noget kvantitativt, hvilket man jo dybest set ikke kan, men gå med mig på billedet.
At vi ikke ønsker at investere det samme som når vi vil have en ny ven, forstår jeg ikke.
Tror vi virkelig at en kop kaffe og en gåtur kan afgøre om det er kærlighed?
Selvfølgelig er der noget grundkemi og interesse, men!, jeg synes ikke vi kan afskrive et skønt menneske efter bare en date. Eller to for den sags skyld.

Jeg synes vi skylder hinanden at give det tid.
Vi skylder kærligheden at give det tid.
Vi skylder os selv at give det tid.

Fordi jeg tror der er chancer vi går glip af når vi tror at kærlighed vokser ud kaffebønner. Måske gør den, og hey!, hvis jeg sad på en kaffedate og blev forelsket, så ville det da være fantastisk, men jeg har ikke lyst til et berøve mig selv den mulighed at det kunne blive til noget mere, bare fordi jeg ikke var forelsket på første kaffedate.

Jeg har revurderet mine tanker omkring hvor mange gange jeg har lyst til at date en fyr. Også selvom jeg ikke er helt væk og drømmer om den store kærlighed efter første date.

Dating udfordring til dig

Så min udfordring til dig denne gang er: var der en date du afskrev for hurtigt, du kunne tage på date med igen? Det gjorde jeg tidligere på sommeren med The Young Gun, fordi jeg egentlig synes at det fortjente både han og jeg, fordi jeg (indrømmet!), havde afskrevet ham, lidt for hurtigt.

Eller den simple udfordring (lyder den, noget sværere i praksis I know!), date den samme flere gange også selvom du ikke er overbevist.

Vil du med til foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste?

Et foredrag hvor du får redskaber til at forstå: 

- Hvad der forhindrer dig i at møde en kæreste 

- Hvorfor du møder de samme afvisninger igen og igen 

- Hvordan din barndom hænger sammen med den måde du betragter kærlighed på idag 

- Hvad du kan gøre for at blive klar til at møde kærligheden 

Du kan både komme med til foredrag i Aalborg, Aarhus, Vejle, København og mange flere byer! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Han er bare ikke vild med mig

Fra evigt single til den der bliver valgt som kæresten

Online workshop til dig der er træt af at være single.

Ved sidste 'Sådan får du en kæreste : Inspiration til dit datingliv' foredrag, var der en pige der sagde meget ærligt: 'Hvor er det dejligt at se, og opløftende, at jer virkelig smukke piger, stadig har svært ved at finde en kæreste'.
Kommentaren satte sig i mig. For skønhed er ingen garanti for en kæreste eller for kærligheden. Det ville være en ærgerlig og sørgelig parameter at indgå i en relation på. I min verden på linje med 'han/hun er kendt' eller 'han/hun har penge'.
Overfladiske dimensioner.

Den kommentar og kommentaren fra en anden om at jeg garanteret altid 'scorer' og bliver inviteret ud, var dem der kom til mig i denne uge. For der var faktisk en fyr, jeg rigtig gerne ville se igen. Og som jeg har fortalt at jeg rigtig gerne vil se igen.

Han er bare ikke vild med mig

For nyligt var jeg på dobbeltdate med to fine fyre. Det var en stor succes.
Synes jeg.
Jeg synes egentlig også at der var god kemi med den ene fyr. Vi grinede, vores korrespondance var sjov og indlevende.
Og intelligent ikke mindst. Samtalerne handlede om alt andet end om hvad vi hver især beskæftigede os med til min virkelig store fornøjelse, fordi jeg synes et menneske er så meget mere interessant end definitionen igennem et arbejde.

Så jeg skrev til ham efter dobbeltdaten. At jeg gerne ville se ham igen. Måske han kunne lære mig et par tricks på sit skateboard.
Og umiddelbart svarer han tilbage at det vil han gerne.
Jeg skriver charmerende og nysgerrigt tilbage og foreslår hvornår vi kan ses.

And then: nothing.
Ikke er ord, ikke en sms, ikke et like på facebook. Ikke så meget som et røgsignal af interesse.

Stop analysen de damer!

Havde det været i 'gamle dage', måske nogle mere usikre dage, så havde jeg rådført mig med en veninde eller ti. Måske endda med en kammerat for, for alvor at spørge: 'Hvad fanden foregår der?!', 'Hvorfor svarer han ikke tilbage'. Og så var der gået analyse galore i den. I kender det sikkert a la 'Det er sikkert fordi det er hans børneuge', 'Det kan være han har været syg', 'Måske sms'en slet ikke er gået igennem... kan du se om den er leveret?', 'Selvfølgelig er han interesseret i dig. Du er jo skøn. Han har nok bare haft travlt på arbejdet'.

Men sagen er enkel: det gør han ikke. Det er han ikke. Altså interesseret.
Det kan der være tusind årsager til. Men det enkleste at forholde sig til er: 'Med mindre han er blevet kørt ned og ligger på hospitalet, så er han bare ikke interesseret'.

Punktum.

Det er et ikke sagt 'nej tak'. Præcis sådan et som NIk & Jay synger om.
Og det er egentlig ok.
Jeg har ikke brug for at overanalysere om det var fordi jeg ikke er sjov nok, ikke sexet nok, ikke gad indledningsvist at snakke om hans arbejde, eller hundredesytten andre ting.
Han var bare ikke vild med mig.

Sig det nu bare når du dater

Som barn lærte jeg at uanset hvor sur jeg kunne være på et andet menneske, skulle jeg altid, som minimum udvise følgende fem høfligheder. Så kunne jeg være ligeså sur jeg ellers ville, men jeg skulle sige:
Godmorgen & Godnat, Goddag & Farvel og Tak for mad.
Det er ren Emma Gad og hende er der stadig meget godt at lære af, med fare for at jeg dermed lyder som en 80-årig snerpet mormor-type.
For det er for så vidt ok at der ikke er lyst til at ses igen. Men alle mennesker fortjener et 'Tak, men nej tak', som minimum.
Jeg synes ikke selv det er en sjov besked at skulle give. Og ja, jeg har tyet til den konfliktsky udgave med en sms. Men jeg har givet besked. Med flid og ordentlighed og ikke mindst respekt for det andet menneske.

Inspiration til dit datingliv denne gang:

1: Stop med at analysere på hvorfor de ikke vender tilbage. Hvis han/hun er interesseret, så er de på. Punktum. Den er ikke så meget længere. Mere komplicerede er vi jo ikke som mennesker.
2: Sig ordentligt farvel og tak, hvis ikke du er interesseret. Du behøver ikke gå all out med Interflora og sang, men bare et respektfuld nej tak.

Kærlig hilsen

Kirk Rønle

Mænd i fyrrene... mit nye sort?

Online workshop for singler, med Kirk Rønler

'Hvad er den største aldersforskel, der har været imellem dig og en du har været sammen med?'
Det er et klassisk spørgsmål, som dukker op på et eller andet tidspunkt i samtaler som handler om parforhold, kærester, elskere eller måske bare til det gængse fredagsquizspil, SP eller K, fra fordums tid!

Dating som teenager

Engang var der prestige i at være sammen med fyre der var ældre. Det var måske mest da jeg var teenager og dengang det gjaldt om at have så mange skolefotos i pungen som muligt. Og var der nogen imellem af lækre, lidt ældre fyre, så var det et hit! 
Jeg var kæreste med Dennis dengang. Han så pissegodt ud og jeg høstede anerkendende nik når jeg fremviste hans skolefoto. Det var datidens profilfoto i uredigeret, rå tilstand og med tiden slidt og med bukkede hjørner, som en slags symbol på at 'dig vil jeg godt være venner med'.
Han var nu ikke ældre end jeg, han så bare sådan ud.

Tyvernes ældre fyre

I tyverne var jeg blandt andet kæreste med en 7 år ældre fyr. Skidesød, om end lidt kedelig og med en svigermor der havde de vildeste ødipuskomplekser, valgte jeg at gå videre.
Men det var også den tid, hvor jeg mest var sammen med ældre mænd, eller i hvert fald nogen der var en del ældre end jeg selv og det bekom mig godt.
Jeg har altid, og har stadig den dag, venner som er en del år ældre. Jeg har lige fået en ny drengeven, ja man kan sgu da diskutere om man overhovedet kan kalder ham en drengeven, men han er 45 år. Så måske det er mere berettiget at kalde ham en mandeven, selvom det også lyder forkert, når nu det er en platonisk relation. Jeg nyder hans selskab, mest af alt fordi han som mig, har en del ridser i livets lak. Han har set bunden og toppen og alt imellem, hvilket fordrer for nogle langt mere spændende samtaler.

The Young ones

Et par gange har jeg flirtet og set lidt til nogle unge fyre. Dem i tyverne. Det har været sjovt og der er nu altså noget ved deres energi og frygtløshed som jeg er vild med. De er nemlig ikke bange for mig.
Måske er det, som min ven siger, at når de så først rammer slut tyver/start trediverne, er der noget der gror sammen i hjernen og så bliver de ligeså panikslagne og ikke-beslutsomme-sikre-på-at-græsset-er-grønnere-i-fucking-sverige-agtige som mænd i trediverne.

At date mænd i 30'erne

Jeg er i trediverne og har måske netop af den årsag, kigget efter fyre i samme aldersgruppe. Nå ja og så fordi jeg ikke helt har vidst om jeg var klar til at overtage en anden kvindes børnepakke inkl. en ekskone til alle fødselsdage. Det er en anden refleksion, som jeg har haft tidligere. 
Jeg synes (og her er der selvfølgelig potentiale for bøllebank fra min egen generation) at mænd i 30'erne er vattede. Det er som om de ikke står i deres egne sko og så har min oplevelse været at de har været bange for mig. At de ikke ved hvad de skal gøre 'med mig', om de skal gå til højre eller venstre i livets karrusel, om de skal booke bord på restaurant a, b, eller c.
Beslutningsdygtigheden, drivet og ro'en og troen på sig selv, kan virkelig ligge et lille sted.
Om det så skyldes:
A: At kvinder stadig i en voksen alder, er lidt mere modne end fyrene... eller
B: Som min gode bekendte sagde (som er 40, men som alt andet lige har mere erfaring som en fyr i trediverne end fyrrene): 'Måske er det fordi vi er vokset op i en generation hvor vi for alvor har fået skudt i skoen at vi skulle respektere kvinder og give jer plads' ved jeg ikke, men jeg synes pointen er god og årsagen skal nok også findes flere steder. Og nej, det er nok ikke alle mænd i trediverne der er vattede... håber jeg!
Men det giver mening at kvinder på min alder, har kigget efter fyre, på vores egen alder. Til trods for at jeg jo faktisk aldrig rigtigt har kærestet med mænd på min egen alder! De har som regel været yngre eller ældre. Ja faktisk i en anden generation.

I hvert fald åbnede det op for muligheden for at kigge lidt nærmere på mændene i fyrrene.
Mit forbehold kom oprindeligt af en date og et rendevouz med en stor flirt og kærlighed fra tyverne, som jeg genså ti år senere for nogle år siden. Spændingen var stor og forventningerne ligeså, men det hele dalede ligesom jo mere hans røv stod der og daskede som en persiennerøv og tanken gik til Samantha i Sex & The City og den ældre herre.
Der er bare noget ved det syn, der virkelig ikke er lækkert. Uden at det skal forstås som at vi ikke må blive ældre, men vi må bare godt passe på os selv og ikke lade forgå. Lige snige et par squats ind imellem morgenmaden og det at blive fyrre.

Mit nye dating-sort...

Og så til sagen, efter en lang indledning. Jeg havde i sidste uge fornøjelsen af at være på dobbeltdate med to mænd i fyrrene. Og hvilken fornøjelse. For ligesom min nye drengeven, så står de i deres egne sko. De prøver hverken at løbe fra ridserne i lakken eller fra regningen, som det jo er så moderne at man skal dele allerede på første date.
Og samtalerne! Der er noget ved dem... dybere, mere reflekterede og med en større ro. Det tiltaler mig.
Her er en spade en spade, jeg får en gentlemans hånd som hjælp når jeg har brug for det og de forstår det at booke en restaurant uden slinger i valsen.
Og så er jeg godt klar over at ved at kigge på mænd i fyrrene, er der potentielt set også en anden bagage med i form af børn og ekskoner. Men hvad fanden. Jeg har selv været gift og har et barn i Indien!

Min udfordring til dig denne gang er derfor: prøv at lade alder være alder og vær i stedet nysgerrig på mennesket foran dig og mærk efter hvad er et kardinalpunkt for dig. For mig er det at en mand skal kunne stå i hans egne sko og ikke lade sig blæse omkuld af at der er fart på i mit liv.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... vidste du at jeg holder foredrag om dating og singlelivets skønne mænd? Det hedder 'Sådan får du en kæreste : Inspiration til dit datingliv' og her deler jeg ud af tips & tricks og egne erfaringer og historier.
 

Dobbeltdate og dejlige mænd

Online foredrag til singler der er træt af at møde mænd, som ikke vil committe sig.

Du ved de typer som godt vil knalde, men ikke blive og sove.

Eller ham som godt vil ses når han kan, men aldrig rigtig kan tage en beslutning når det handler om hvornår du kan ses.

Tryk >> her << for at få foredraget tilsendt til 0,-

Jeg har aldrig været på en dobbeltdate. Jeg har haft lyst, men er tit endt i den situation at matematikken ikke kunne gå op. At enten manglede der en ekstra mand, eller også havde jeg ikke en ven der var single.
Men nu lykkedes det! I sidste uge var jeg på dobbeltdate med en veninde og to skønne mænd!

Tinder på nye dating måder

Den oprindelige kontakt er fra Tinder. En sød fyr i fyrrerne, som udover at være sjov og spændende på skrift også var game på ideen med en dobbeltdate fra starten.
At nå derfra og til dobbeltdaten, tog så næsten to måneder, med ferie, børneuger og alt muligt andet gøgl, som kommer på tværs, når fire mennesker skal koordinere kalender. Og måske i særdeleshed når det er fire spændende mennesker, med fare for at det lyder som selvforherligelse, men sagen var at jeg fik lov at bruge en aften sammen med tre superfede mennesker, og de har naturligvis en travl kalender, for jeg forstår godt at andre også har lyst til at hænge ud med dem!
Så det er muligvis den date jeg har skullet arbejde hårdest på at få til at lykkes. En udfordring for min tålmodighed og flere gange havde jeg lyst til bare at få lov til at møde det her menneske 'i den anden ende' som kunne konversere om MoMa, danske kunstnere, skater-tricks og sommer i Danmark. Eklektisk af helvedes til. Ikke en skid tørt. Spændende og indlevende. Og især fordi jeg har savnet at mødes med et menneske, på en date, som virkelig kunne udfordre og tirre mit nysgerrige sind.

Hvad kan en dobbeltdate?

Dobbeltdaten i sin essens er jeg fan af. Hands down, det er jeg!
Det kan altså noget at mødes fire mennesker. Der er plads både til den nysgerrige og den lidt generte der får lidt hjælp til samtalen og hele 'nu skal vi to se om vi skal være kærester, skal vi!' er taget af bordet.
I hvert fald på den aggressive måde, som jeg tit synes at det er når jeg skal på date på en cafe i helt traditionel forstand, hvor i øvrigt hele resten af cafeen udmærket ved at man er på date. Det bliver sgu så public det hele og agendaen bliver meget 'Enten skal vi være kærester og hvis ikke vi skal det, skal vi finde ud af om vi har lyst til at knalde hinanden'.
Og jeg tror ikke på at det gavner en samtale eller giver kærligheden særligt gode muligheder for at opstå eller bestå på den lange bane. Altså den aggressive cafedate, hvor investeringen og interessen tit kan måles i antal delte cafe lattes. Og så er det bare røvsygt. No offence!

Lad os sejle sammen!

Jeg har spurgt min veninde om hun vil med. Hun er af den støbning som kan klare sig selv i en samtale, ikke bliver for genert og så er hun sjov.
Vi skal alle fire mødes foran GoBoat på Islands Brygge, for vi skal nemlig sejle. Vi har fikset båden og mænd'erne har fikset noget mad. Så langt så godt.
I næsten vanlig stil har jeg været tidsoptimist i min planlægning og ender med at piske afsted på cykel efter mine timer i Soulhouse. Så da jeg lander for GoBoat, står de andre tre der allerede. Min veninde i gang med at charme og jeg bliver glad, for jeg bliver mødt af store smil og krammere. Dejlig start!

GoBoat og dobbeltdate

Imens aftensolen titter frem bliver vores GoBoat pakket med tæpper, lækker mad og både bobler og øl fra GoBoats deli, som har alt hvad du kunne drømme om at have med på en båd til at slukke tørsten :)
GoBoat er genialt til dates. Jeg har (indrømmet!) prøvet det et par gange. Der var både noget med at stå på hoveet til en Wangel koncert sidste år og for nyligt valgte jeg det igen, til en date med Young Gun, for at tage toppen af det generte.
For man skal jo hjælpe hinanden. Af og på båden, med at styre, kigge på kort, holde øje med andre både, fortælle lidt om København.
Så paraderne ryger og det er en naturlig måde at få rørt ved hinanden på, uden at det er seksuelt. Det er en naturlig måde hvor gentlemanden kan komme i spil og pigerne få lov at tage imod. Det holder!
Det er afvæbnende og hyggeligt af helvedes til!

Vi sejler, snakker, griner og der er ikke gået længe før at snakken er mere afslappet og for første gang er jeg på en date, hvor det ikke handler om hvad vi hver især laver. Så i stedet for den gængse trummerum, finder vi på hvad vi er, hvis vi bare selv kunne bestemme. Mit indre legebarn, er helt på toppen over det. Så afsted er vi: en fotograf, en sexolog, en bjergbestiger og en sanger! Det er da verdensklasse.

Ved Papirøen, lige ved Operaen ligger vi til og nyder de sidste solstråler, mens vi spiser. En buffet af lækkerier fra Torvehallerne. Uhm!
Derfra tilbage til GoBoat og fordi samtalen endnu går, bliver det til dessert på kajkanten, til Gin & Tonics på Langebro, flere grin, flere spændende samtaler og en dobbeltdate, der så meget tog kegler! Så meget at jeg tænker: hmm... der var noget der! Både med formen og med den ene af fyrene!

Så få sat en dobbeltdate op. Det er sjovt! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Brug Tinder på nye dating måder

Tryk på billedet, eller >> her << og få foredraget Derfor møder du mænd der ikke vil committet sig med det samme.

Din pris er 0,-

En af de måder jeg gerne vil inspirere dig på, til hvordan du kan få en kæreste, en date, er hvordan du kan bruge de klassiske apps og sites på andre måder end de gængse.

Tinder... jeg kender nogen der rent faktisk har mødt en kæreste der og jeg har selv været på en del Tinder dates, uden den helt store succes. Blandt andet med en mand i batik-bukser som mildest talt var alt det du tænker om en mand i batik-bukser :)

Kan du andet end at knalde på Tinder?

Jeg synes mest af alt det er en knalde-app, hvor der er mere fokus på sex end samvær. Eller også er det pennevennernes land, hvor der simpelthen kan blive skrevet og skrevet og skrevet og til sidst får jeg lyst til at skrige; 'så lad os dog forhelvede mødes i stedet for det her pennevenneri!'.

Så jeg har besluttet mig for at bruge Tinder på en anden måde. Det har jeg egentlig gjort af nogle omgange. Denne gang til at sætte en dobbeltdate op. Som jeg aldrig selv har prøvet.

Dobbeltdaten der aldrig blev til noget og så alligevel!

For jeg har nemlig forsøgt mig før med en dobbeltdate fra Tinder. Indrømmet: ikke noget jeg havde lagt den store indsats i, men min veninde og jeg var blevet enige om at vi ville på en dobbeltdate.
Som sagt så gjort, jeg fandt en mand på Tinder og spurgte ham ud på en dobbeltdate a la 'Vi er to piger og vil rigtig gerne på dobbeltdate, har du måske en ven som er ligeså charmerende som dig?'.
Cheesy lyder det, men der var gevinst.
Lige indtil han aflyste. Samme dag. Undskyldningen husker jeg ikke. Kun panikken der bredte sig og resolut gik jeg i gang med at finde to andre mænd. Og nej, det var måske ikke den meste kræsne søgning. Hvilket skulle vise sig at give bagslag senere på aftenen.
Men det lykkedes. Aftalen var at mødes på Liedkøb senere på aftenen.
Vi sad der, min veninde og jeg. To blondiner, begge i sort tøj med blonder og var relativt nemme at genkende.
Jeg sidder med ryggen til indgangen og imens vi drikker den første drink, får vi selskab af to fyre. Dog ikke dem vi skulle mødes med og min veninde vælger at tage en vurdering da hun ser dem, altså dem vi skulle mødes med, som blandt andet var en håndværker der på facebook poserede i en Voldborg-agtig striktrøje med et rensdyre på, på den mere kiksede end cool måde, at de ikke er noget for os, og vælger aldrig at tage kontakt.

Lidt tarveligt, I know, men jeg havde nok gjort det samme i den situation. Ikke at der er noget galt med hverken Voldborg eller rensdyret.

Ny dobbeltdate med MoMa manden

Så nu prøver jeg igen. Med en større indsats. I morgen aften, med en anden veninde og skal mødes med MoMa manden og hans ven.
Når indsatsen har været større, er det blandt andet forbi vi har skrevet mere sammen, jeg har virkelig hæftet mig med tålmodighed, for at koordinere 4 kalendere, er ikke det nemmeste og slet ikke henover en sommerferie.
Men det er lykkedes.
Vi skal sejle med GoBoat og spise middag sammen mens vi cruiser igennem Københavns kanaler og jeg glæder mig.
Uanset hvad det ender med, så er de indledende 'manøvrer' (om man vil) i hvert fald gjort bedre, mere entusiastisk og charmerende end jeg nogensinde før har gjort, så jeg håber det smitter af og at vi får det sjovt sammen alle fire.

Stay tuned. På fredag kommer opsamlingen af daten og ikke mindst mere om et fantastisk samarbejde der er kommet op at stå med GoBoat til dig og dine fornøjelser :)
Og så skylder jeg dig en update på det at fiske i andre andedamme, som jeg helt teaseragtigt kan sige: der var bid!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Hvis du har lyst til at høre flere historier og blive mere inspireret til hvordan du kan møde en kæreste, så tag med til foredraget Inspiration til dit datingliv, som afholdes både i København, Jylland og Fyn. Se datoer her.

En Pixie-pige på nye eventyr...

Nattens sol danser i mit ansigt, mens sveden løber ned af ryggen på mig.
I en bluse med åben ryg og lædershort har jeg indtaget Pixie's dansegulv sammen med min bestie B1 for hundredesyttende gang.
Vi elsker det sted og det skuffer aldrig.
Jeg kommer der og spiser morgenmad, frokost og aften. Jeg arbejder der. Jeg har været til bryllupsfest, har holdt min egen fødselsdag der og om lidt rocker vi huset til en 50 års fødselsdag.
Det er stedet hvor flirts som 'Jeg er udsendt fra Ralph Lauren, som en ekstraordinær skjorteinspektion af vores syninger.... på indersiden selvklart!', 'Er du altid så kedelig?' og 'Ej, hvor er du bare dygtig til at mikse drinks!' er gået ned.
Med charmerende smil, frække dansetrin og telefonnumre på lommen har vi lagt Pixie ned.

På nye dating eventyr

Men i datingens tegn, og bloggens ikke mindst, fisker vi i aften i nye andedamme. Ingen ved om vi kapitulerer og vender næsen mod Pixie, men måske turen går forbi Jægersborgsgades gadefest i aften og området omkring Stefansgade. Måske til et slag pool på den lokale sammen med de unge hipstere.

Stay tuned og så er denne blogs datingtips at fiske i nye vande, damme, søer, kald det hvad du vil :)
Følg evt. med på Instagram her.
God fornøjelse!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... vil du med til foredraget 'Inspiration til dit datingliv' så læs med her.

Når alle eks'erne bliver gift og får børn...

En gang imellem er det som om der er et kapløb imellem eks'er; hvem kommer først videre, hvem bliver først gift igen, får børn før den anden og hvem kan for alvor vinde samfundets kapløb om at forgælde sig, i et nyt håbløst hus-projekt der skal ligne Bo Bedre, mens au pair'en støvsuger og sylter russisk marmelade, for at det hele skal ligne at han/hun SÅ meget er kommet videre. Altså eks'en og ikke au pair'en.

Og måske er eks'en kommet videre. Og selvom jeg også er videre, så kan det alligevel godt gøre lidt naller når de allesammen er SÅ meget videre. Efter mig.
Mest fordi jeg ikke er, altså kommet videre, hvis vi måler i den gængse samfundsmålestok på ligusterhækskalaen; den klassiske 'hvor-etableret-er-jeg-skalaen' og ikke nødvendigvis 'hvor-lykkelig-og-i-ro-er-jeg-med-mig-selv-skalaen'. For jeg har ikke nogen kæreste. Eller fælles banklån for den sags skyld.

De får allesammen børn og bliver gift

Jeg har tre ekskærester. Altså sådan rigtige ekskærester.
Det er dem jeg har elsket højt og med de to af dem har jeg delt adresse og ja, en enkelt har jeg været gift med.
Og så er der 'de' løse bekendtskaber af mere eller mindre seriøs og vidunderlig art.
Og de er allesammen igang med at selvrealisere sig selv, få børn og blive gift.
Eksmanden er blevet gift igen.

Eks-eks'en er blevet far.

Sommerrøvhullet skal guddødemig også være far.

Journalisten, ham den søde, er begyndt at date igen, i hvert fald så meget at vores virkelig hyggelige form for rendez-vous er aflyst. Pis os!

Og ham der var den første gentleman i mit liv, mødte jeg for noget tid siden. På Randersgade. Hans gade. Hvor han havde en form for travlt med at fortælle mig at han var i gang med at købe lejlighed med hans nye kæreste.

Darwin byder ind i dating hækkeløbet

Og ligesom da eksmanden skrev at han skulle giftes, igen!, startede der en overlevelsesmekanisme indeni mig som ville have været Darwin værdig.
Jeg tror det sker i de fleste af os.
Forestil dig dette.
Min stemme går næsten i falset, smilet går fra den ene til den anden side, og superlativerne ryger ud af min mund som boede Lotte Heise indeni mig, om den her vidunderlige, lækre, spændstige, kloge, skønne, min-familie-er-allerede-vild-med-ham-mand (selvom de ikke har mødt ham endnu)... imens jeg prøver at aflæse om min eks er bare lidt ked af det?!

Men det er han ikke.
For de er videre.
Og det er jeg også.
Så hvorfor fanden står jeg der som en anden galning og mister totalt mig selv i et forsøg på at overbevise eks'en om at jeg er SÅ meget videre og lykkelig uden ham?!

Fordi vi har et samfund der på en eller anden måde hylder parforholdet og på en helt anden måde nærmest fortæller os at vi KUN kan være lykkelige når vi er i et parforhold.

This one goes out to...

... dig som er single, eller i parforhold for den sags skyld, og som har oplevet noget a la ovenstående. For det er jo nederen at stå der midt på Randersgade. Uanfægtet at vi er SÅ meget videre selv. Også selvom vi er videre og ikke har en kæreste.
Og også selvom vi ønsker alt det bedste til vores eks'er. Det gør jeg i hvert fald. Både de store kærligheder og de lidt mindre, som blot var vidunderlige natlige møder.

Foredrag med inspiration til dit datingliv

Vil du have inspiration til hvordan du kan bruge de gængse sites/apps på nye spændende måder til at få en date, inspiration hvordan du møder en date i det virkelig liv, hvordan du sætter en date op så du og dit date bedste muligt bliver sat i spil? Og er du modig nok til at turde at få rystet posen lidt i forhold til hvordan du ser på kærligheden og kærlige relationer?
Alt sammen for at få bedre muligheder for kærligheden?

Så tag med til foredraget Inspiration til dit datingliv. Der er datoer i både Jylland, på Fyn og i København løbende. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

På date med en modig ung fyr

Det er nytårsaften og jeg er på vej, på cykel, op af Valby bakke. Klokken er lidt efter midnat og jeg skal mødes med nogle veninder til en fest.

En singlefest på Falkoner hotellet.

Som endte med at være alt hvad du forestiller dig en singlefest på Falkoner hotellet er.
Og det er heldigvis ikke det denne blog handler om.

Kys på Valby Bakke

Kort før et lyskryds kommer en sød, lækker ung fyr ud på cykelstien. Siger at jeg ser dejlig ud og om han må give mig et skub?

Mens jeg genert smiler og føler mig charmeret bliver der rødt og jeg standser. Jeg husker ikke hvad vi snakker om, kun kysset af en sød fremmed fyr på en bakke i let støvregn. Med champagnen og kysset brusende i kroppen cykler jeg videre.

Ét telefonnummer rigere i min telefonbog.
Storsmilende ankommer jeg til Falkoner og indkasserer props for kys på vejen. Om end af en ret ung fyr. I hvert fald hvad jeg lige kunne se, dér i mørket.

Date, date og igen date!

Vi ses nogle gange efter nytår. Han er sød, velformuleret, men også genert og ret stille.

Det bliver til lidt skriverier, men da jeg samtidig begyndte at se en anden, valgte jeg at sige adjø til The Young Gun.

Muligvis en fejl, for den anden flirt viste sig at ende med ualmindeligt dårlig sex, mandeproblemer og alt for mange alvorlige samtaler, alt for tidligt i en relation.

På date med The Young Gun

Ingen ved hvor kærligheden bor.
Min erfaring med fyre på min egen alder er ikke imponerende og jeg er nysgerrig på hvad de unge fyre kan. For flere gange har jeg oplevet (det lyder voldsomt, I know), at de ikke er bange for mig. Hvor imod fyrene på min egen alder dårligt kan træffe en beslutning om hvilken restaurant, på hvilket tidspunkt og ikke helt ved 'hvad de skal gøre ved mig'.

Jeg synes jo egentlig ikke at der er noget at være bange for. Synes jeg både er sød, skøn, nysgerrig på andre og livet, laver god mad, er sjov, udadvendt og har masser af drive.

Så det blev til en date mere med The Young Gun. På en GoBoat med et smukt solbeskinnet København som baggrund.
Fordi han stadig boede lidt i mine tanker.
Måske kunne det være. Også selvom han var i et andet årti end jeg selv.

Kardinalpunktet

Det bliver til en date med en sød fyr. Men også en ung fyr, selvklart med mindre livserfaring. Og selvom jeg elsker at kunne hjælpe andre, og kunne udvikle en potentiel partner, så skal det gå begge veje. Jeg vil også skubbes til, støttes og udvikles af min partner.
Og det blev jeg ikke.
Kombineret med at hjertet ikke dikkede som ville have været fantastisk, så bliver det ikke til flere dates med Young Gun.

Hvad betyder alder når vi dater?

I min grundtro synes jeg ikke alder betyder noget. Det lyder klichéagtigt at sige at det betyder noget hvor vi er i livet, men den er sgu god nok!
Når det er sagt, har jeg taget mig selv i at være begrænset i forhold til alder. De måtte helst ikke være for unge eller for 'gamle'.
Men pyt!
For ingen ved hvor kærligheden bor og det kunne jo sagtens være med en der var ældre eller yngre.
Så med fare for at det lyder som om jeg udvikler en mere og mere bred smag, så tværtimod; jeg åbner mine øjne, og forhåbentlig en dag også mit hjerte, for flere muligheder og dejlige mænd.

Inspiration til dit datingliv

Mit råd til dig denne gang er derfor: prøv at se bort fra alderen uanset hvor du finder dine dates. You never know!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Tinder i det virkelige liv

Håret var boppet op, øreringene sat i og min tøjstil var en blanding af rock og feminin med girly stilletter til. Et bevidst valg og sammen med min wingwoman, som kom i en lækker boheme farverig lang kjole og good looks, var vi sgu et lækkert sæt kvinder, denne mandag aften. Klar til at prøve Live Tindering. 

Måske var det, det lidt overskyede vejr og udsigten til skybrud der gjorde at der var relativt mennesketomt ved Torvehallerne, eller også har det være Københavnernes Tisvilde tømmermænd, der holdt dem hjemme.
I hvert fald var pladsen der normalt bugner af skønne mennesker, næsten tom og jo derfor ikke det bedste udgangspunkt for vores dating-eksperiment.
Så vi tager en hurtig beslutning; pakker roséen ned og smutter i den anden ende af Torvehallerne og der var straks mere bid!

Manden i den lyserøde skjorte

Vi planter os på en bænk og spejder. Faktisk overhovedet ikke diskret, men nu var vi jo også på en mission. Vi havde nemlig en mission om at komme hjem med én date hver. Altså ikke hjem med på aftenen, men en aftale om en date.

Bag alt for tykke oliventræer ser vi en lyserød skjorte, på en (på afstand) pæn mand. Han sidder sammen med en charmerende mand i blå polo og straks falder samtalen på hvordan vi mon kan approache dem.
'Er de bøsser, siden de er ude sammen?'
'Eller er det bare to mænd, som har fået fri af konerne...?'
Tankerne og spørgsmålene er mange og ingen af os får helt taget os mod til at snakke med dem.
Måske det er fordi den første flaske rosé er røget ned, at jeg tager mod til mig. Retter mig op og går, så stabilt som det nu kan lade sig gøre i 10 centimeters hæle, henover brostenene og siger 'hej drenge'.
Det viser sig at de begge er afsat. Øv!
Men de synes at initiativet og tanken var fed og havde de bare være singler, ja så havde vi kunnet pakke sammen allerede der, for så havde det været et meget fint match.

Papirøen, Kødbyen eller Værnedamsvej?

Vi må videre.
Der er ikke flere muligheder ved Torvehallerne og i højt humør og sang, cykler vi mod Bar7, som viser sig at være lukket, for derfra at fortsætte mod Kødbyen.... meeeennn... så kunne vi jo også slå et smut forbi Falernum.
Skarpt sving til højre leder os på Værnedamsvej og en benhård beslutning, blev at vi endte på Viggo's fordi det var der, der var bedst muligheder.

Det er som om Værnedamsvej er skabt til flirt. Københavns Little Paris charmer på en sommeraften og inden længe er der gevinst.
Altså med en pæn ung mand.
Vi er dog lidt i tvivl om, om hende der går ved siden af er hans kæreste, om end de ser meget platoniske ud. Men det kunne jo være de bare var uvenner eller havde været gift i tusind år.

Nej, nej, nej, nej, nej!

Det er ikke hans kæreste. Hun sidder tilgengæld derhjemme og venter på ham. Øv!
Så vi sender ham videre ud i sommernatten med en hilsen om at han da er en lækker sag, måske Karma opfatter den og bytter med en single i næste runde.
Nordmanden der sad længere nede var heller ikke single og ham der trissede forbi med en sixpack i hånden svarede 'Jeg er single. Cirka. Men altså jeg kan ikke date, for jeg ser for mange andre allerede nu'. Det er da ærlig snak.
At vi så blev inviteret på øl og smøger længere nede af gaden, valgte vi ikke at følge op på.

Meget mærkelig mand

Jeg ser ham kun bagfra. En høj mand, cool hår, hvid t-shirt, pæn bygning og bagfra ja der ser han sgu meget godt ud! Det er en stakket vurdering, I know, men på det her tidspunkt har afslagene regnet ned over os og Aperol'en blevet tilsvarende større og større.
Måske som en form for trøst, jeg ved det ikke.
Min veninde fanger ham på hjørnet.
Vi har på det her tidspunkt indledt en ny taktik hvor det ene spørger for den anden. Lidt teenageagtigt, men der er altså også noget sødt og charmerende over sætningen 'min veninde synes du ser ret dejlig ud' og den er alt andet lige mindre aggressiv end selv at spørge, når nu vi samtidig forsøgte at skåne mændenes følelse af at kvinder kan alting selv og være bare en anelse afvæbnende i vores facon).

På afstand kan jeg se følgende kropssprog: armene over kors, fødder der skraber op af benene og dybest set bare en mand i ubehag. Så jeg tænker, det ikke bliver til noget og snakker videre med de Australiere og Irere der sætter sig ved siden af.
Efter noget tid kommer min veninde tilbage og beretter at han sagde nej, for han var lidt genert og usikker og hvad nu hvis det blev akavet at møde mig og ud af den tangent.
Men han var dog single!

Vi tænker ikke mere over det og indstiller jagten for aftenen, i godt selskab af nye venner.
Men så sker der det mærkelige at den samme mand begynder at turnere op og ned af Værnedamsvej, ind og ud af Viggo's, men uden at tage kontakt. Det bliver så underligt at jeg tager mig selv i, kun at studere fortovet. Og her var han bange for at et enkelt møde ville blive akavet!

What did you learn in school today?

Det blev altså ikke til dates.
Hverken til min veninde eller jeg selv.
Det blev i stedet til spændende samtaler om dating i Australien og Irland og om mænd og kvinders udviklede kønsroller. Og ikke mindst en stående invitation hvis vi nogensinde kommer til Melbourne.

Og så blev det ikke mindst til en god øvelse i bare at spørge.
Måske var det, det vigtigste vi skulle have med os, for vi har begge mere mod på at spørge den næste dejlige vi ser om han har lyst til at drikke et glas vin med os.

Det er sgu da ret sejt.

Også selvom det var en aften med det ene afslag efter det andet. Pyt!

Dating udfordring til dig

Så min udfordring til dig er; spørg den næste dejlige du ser, eller send din veninde/ven hen og spørge. Det er meget sødt og jo ret dejligt at blive spurgt. Så lad os spørge hinanden mere i det virkelige liv i stedet for i ly af apps og sites. Lad os være modige sammen!

Tager du udfordringen op?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Dating med Tinder i det virkelige liv

'Det er en pissegod idé!'
Således var ordene da jeg tænkte at det måtte være muligt at lave Tinder in real life. For der er så mange skønne mænd og kvinder lige dér, i det virkelig liv. En modig veninde sagde ja til at tage med og bruge en mandag aften sammen med mig.
Måske fordi det er nemmere at være to, i hvert til at hjælpe lidt på modet.

Live Tindering

For konceptet er klart; vi dropper Tinder og prøver i stedet livets lykkehjul på pladsen foran Torvehallerne i aften.

Køletasken er fyldt op med rosé, både for at kunne byde et glas til de heldige, men måske ligeså meget for at drikke os lidt mod til.
Tanken er simpel; vi parkerer vores veltrænede popo'er (min lidt mere fyldig efter 10 dage med velsmagende feriecroissanter i Frankrig), og kigger på mænd. Ja, jeg kan lige så godt sige det som det er, men vi er jo nødt til at kigge!
Når et potentielt emne rammer radaren så .... ja, så er det op på poterne og afsted! Og spørge om han har lyst til at drikke et glas vin, eller ses en dag. Charmerende og elegant selvfølgelig.
Men tænkt som en slags real life Tinder.

Hvad er det værste der kan ske?

Jeg oplever sjældent selv at blive approachet på gaden af mænd. Ikke bare en enkelt 'Vil du drikke en kop kaffe med mig?' forespørgsel.
Måske har vi helt glemt, i de sociale mediers nemhed, hvordan vi begår os når vi ser en dejlig én i det virkelig liv.
Jeg synes da, det er mega udfordrende at skulle spørge en fyr. For der er jo den reelle mulighed at han siger nej tak. Enten fordi han ikke er interesseret i mig eller fordi han allerede er afsat.
Og så er der hele det issue at han måske synes det er alt for aggressivt med en kvinde der selv tager initiativ.
Eller måske noget helt fjerde, at virkelighedens billede ikke er lige så retoucheret som det ofte er på Tinder og han derfor siger nej tak i forventningen om en retoucheret udgave kommer forbi senere.

Hvis det værste er at han siger nej, hvad så?!
Ja, så har han sagt nej og så må det være et spørgsmål om at spørge den næste dejlige.
For vi ved det jo godt... at når vi sidder der ved Torvehallerne, på kanten af Nyhavn, i Kongens Have, står til træning, mm., så er der tit nogen vi synes er ret fine i det og som vi godt kunne tænke os at lære at kende. Så må vi fiske videre!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Kyssedate uden kys, what the fuck!

Jeg har været på kyssedate.
Med Markisemanden fra Rødovre. Sådan en helt almindelig fyr.

Går der Hollywood i den på en kyssedate?

Men at Markisemanden er en helt almindelig dejlig dansk fyr ved jeg ikke da jeg står og gør mig klar hjemme på de lyserøde gulve.
Jeg ved bare at jeg skal på kyssedate. Og at konceptet er, at vi må skrive alt det vi vil sammen inden vi mødes, men når vi ser hinanden skal vi kysse som det første. Jeg er en kyssepige så jeg glæder mig egentlig lidt. For der er da noget ved det med at slippe bedømmelsen af et menneske og bare nyde (forhåbentlig) et kys og lade det være den afgørende faktor for mere eller mindre.

Og mine tanker er fyldt med spørgsmål; 'Har jeg overhovedet lyst til at kysse ham? Og hvad nu hvis jeg ikke har?'
Men også kyssestilen... ligger han op til et tantekys, et kindskys, en orn'lig snaver eller kører den med hele udstyrsstykket med et Hollywood-kys.
Jeg ser det for mig... mig, ham, han er skøn, stærk og lækker og tager mig handlekraftigt i sine arme. Min maxi-nederdel flyver i vinden på den helt rigtige måde, håret ligeså og resolut kaster han mig mod asfalten, bremser bevægelsen, kigger på mig og kærlighed opstår da han kysser mig!

Kyssedate, nu uden kys

Men han kysser mig ikke. Faktisk slet ikke. Der er ikke engang antydningen af et kys. Han siger bare 'hej' og fortsætter lidt genert med at snakke om markiser og om hvor langt der er at køre fra bopælen til arbejdspladsen.
Dem der kender mig, vil vide at jeg her tænker to ting:

1: Det er rigtig godt vi skal ud i en svane med et kæmpe glas vin og vand cykle lidt så den søde mands nervøsitet kan ligge sig lidt. At det så senere viser sig at manden ikke drikker vin og jeg bliver hende der sommerlystigt pimper hvidvin, er en anden side af sagen.

2: Markisemand fra Rødovre med børn... den skal altså boppes op, før jeg synes det er særligt spændende.

Men det er jo det, dette projekt handler om; at gå ind til en date, med åbne øjne og sind. Men så åbenbart uden kys denne gang. For det bliver aldrig til et kys.

Lev nu lidt & drøm stort, også når du dater

Det bliver til gengæld til lidt forcerede samtaler om livets, i min optik, lidt kedeligere emner; børn, ekskoner, at ekskonen skal flytte igen, drømmen om at bo lidt udenfor København (Svaret på spørgsmålet 'Hvis du selv kunne bestemme, uden en økonomisk eller praktisk bekymring i verden, hvor ville du så bo?).

Og selvom jeg prøver at gå på opdagelse og fortæller fra mit eget liv og mine tanker, keder jeg mig. Desværre.
Så om end at jeg virkelig ønsker at være åben, så har jeg denne aften mødt et kardinalpunkt, som hverken handler om at 'han skal have en god uddannelse' eller 'han skal tjene sine egne penge', men som er: Han skal have noget at byde på, nogle spændende historier, han skal have lyst til at gå på opdagelse i livet, i samfundet og i alt det store, skøre, skæve. 

Og så skal han altså turde, og jo ikke mindst have lyst til, at kysse mig så jeg aldrig glemmer det. For jeg er og bliver en kyssepige.

Men det var en fin date. Formen med at tage ud på Svane-vandcyklerne på Peblingesøen kan virkelig anbefales og tak skal Markisemanden have for at jeg måtte tage et billede af hans fine fusser!

Hvordan går dit datingliv, denne sommer? :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Psst... hvis du vil med til foredrag og høre ALLE historierne, så læs med her.

Stalker much?

‘Du tager altid dit hår til højre med højre hånd, når du optager videoer!’. 

Sætningen er fra IT-manden, en fyr jeg så noget tid, som åbenbart havde tjekket mig ud på samtlige platforme og i hvert fald nok til at kunne fortælle mig noget jeg ikke vidste selv; at jeg har tendens til at tage mit hår til højre, med højre hånd, når jeg optager videoer. Og så kunne han lejlighedsvist recitere min blog med stor passion. 

Datingalarmklokker galore 

Mine indre røde alarmklokker bimlede for fuld udblæsning som Socialdemokrater i opposition! Det (og selvklart en masse andet), gjorde at jeg valgte at afslutte den relation. Det blev simpelthen for stalker-agtigt, men jeg var også ked af at jeg aldrig selv nåede, i det virkelige liv at have relationen, men at den blev bygget på virtuelle møder, han og ‘mine profiler’ imellem.

Kyssedate i proces

Lige nu skriver jeg med en potentiel Kyssedate. Jeg ved hvad han hedder og jeg kunne godt have tjekket ham ud på alle mulige måder, men det har jeg ikke gjort. 
For jeg kunne faktisk godt tænke mig at møde ham. HAM.
Ikke det han fremstiller på de sociale medier, ikke den fest han var med til i 90’erne da vi allesammen havde dårligt hår og brugte enten Axe eller Date deodorant. 
Men han har tjekket mig ud. Ved at jeg er selvstændig og kan referere til et gammelt billede. Og egentlig er jeg todelt omkring denne research, hvis vi kunne kalde det research. 

På den ene side synes jeg det er meget sødt. Jeg tænker det er en måde at vise interesse på. 

På den anden side, synes jeg det er super overfladisk og meget strategisk og faktisk også lidt stalker-agtigt! 

Mød et menneske og lad kærligheden blomstre

Generelt synes jeg at dating er meget aggressivt; ethvert møde, digitalt eller in real life, handler ofte om at vi skal finde ud af om vi skal være kærester eller ej. Og hvis ikke vi skal, så skal vi sekundært finde ud af om vi skal knalde eller ej. Og det må gerne gå lidt tjept med at finde ud af det. 
Men er det virkelig sådan vi møder kærligheden? Er det sådan at vi giver den, de bedste betingelser? 
På mange måder er det meget forudsigeligt og ikke særlig nysgerrigt på et andet menneske. Eller kærligheden for den sags skyld. 

Udfordring til dit datingliv

Så min udfordring til mig selv denne gang er: 
Jeg vil ikke spørge Kyssedaten om tusind ting inden vi mødes
Jeg vil være nysgerrig på Kyssedaten når jeg møder ham

Begge dele fordi jeg tror på at det giver langt bedre chancer for at kærligheden kan opstå, interesse i hvert fald, end en forudindtaget holdning til et andet menneske, baseret på (lad os nu være ærlige), en fremstilling på sociale medier, hvor vi har tendens til altid at tage det bedste og pæneste billede af os selv og køre den op på lykke/glad kontoen.

Tager du imod udfordringen? :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Kysser du dem allesammen...?

Som en bekymret storesøster kigger hun på mig og siger; 'Pas nu på din yoni!' og tilføjer 'Ikke noget med at kysse hele byen, Kirk!'.

Ordene er fra en god bekendt, som jeg holder meget af og jeg elsker konceptet at jeg ude i denne verden har en masse 'storesøstre' som passer på mig og som altid er et godt kompas for hvornår jeg er på afveje og hvornår jeg følger mit brand.

Kirk, kysser du dem allesammen?

Men nu er det ikke sådan at sommerens dating-projekt handler om en lang liste af mænd, eller om at kysse dem allesammen, eller for den sags skyld mere end det.

Hvad kan denne datingblog?

Dating bloggen handler om at give dig inspiration til dit datingliv; 
- Hvordan du kan møde en potentiel partner, når ikke det skal være på den klassiske Tinder-facon
- De refleksioner jeg gør mig undervejs, som udvider min horisont og syn på kærligheden
- Hvordan du kan bruge de klassiske dating-værktøjer på en ny og mere interessant måde
- Hvordan du kan sætte dig selv mere i spil og få inspiration til de faktiske dates

At inspirere dig til det, betyder selvfølgelig at jeg har valgt at gå forrest, men det betyder heldigvis ikke at jeg hverken behøver at kysse eller knalde dem allesammen for at kunne inspirere dig. Håber jeg :)

Og så handler sommerens dating projekt jo også om at jeg ret godt kunne tænke mig at møde en skønsom mand selv. Og fordi jeg tror på, at ingen af os ved hvor kærligheden bor, har jeg valgt, i min helt egen stil, at gøre det på en anden måde end den vanlige. Og jeg tager dig med på den rejse.

Tak for bekymringen, melder alt OK fra dating bloggen!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... der er i øvrigt foredrag om dating. Med mig. Sådan et hvor du griner helt vildt. OG får tips til et meget sjovere datingliv. Læs med her.

Daten fra Værnedamsvej

Hvornår har du sidst spurgt din sidemand/kvinde om han/hun havde lyst til at tage på date med dig? Drikke et glas vin sammen?

Mød din date i det virkelige liv

Vi har tendens, inkl. jeg selv til at møde dates på Tinder eller et af de tusind andre sites der tilbyder et nemt match. Så jeg har sat mig for at finde en date på gaden. Altså et helt rigtigt menneske, som jeg kan se, dufte, sanse og som jeg er nødt til at satse på siger ja. Men måske siger han nej.

Jeg kan ikke huske at jeg så målrettet har gjort det, som torsdag aften under Distortion. Midt på Værnedamsvej.
Jeg er afsted sammen med to veninder og hurtigt dropper vi Distortion, som på en eller anden måde i år var blevet mere en børne- og ungdomsfest. Eller også er det os der er blevet ældre siden de forgangne Distortion opstartstider.
I hvert fald indfinder vi os på noget vi kender. Viggo's på Værnedamsvej. Det er min venindes gamle baghave og hvem har ikke været på Viggo's?
De fleste ved at der kører SM-fester hver den første fredag i måneden og på Viggo's kan du altid få en flaske rosé til fornuftige penge.  Med god smag og ikke mindst den helt autentiske fransk-attitude servering med en anelse arrogance, krydret med masser af charme og gadedrengesmil!

Manden fra Værnedamsvej

Mens livet bliver diskuteret og den ene flaske bliver til den næste, sætter der sig en sød fyr ved siden af mig.
Han er fransk og måske ikke en jeg normalt ville kigge efter, men for fanden manner, nu har jeg jo valgt at udfordre mig selv, for ingen af os ved hvor kærligheden bor.
Og det kunne da være at den boede på Værnedamsvej.
Hvor ellers skulle jeg møde en sød franskmand, end på Københavns svar på en parisisk gade?

Voulez vous?

Vi falder i snak og jeg øver mig på at huske mit skolefranske og inden længe griner jeg. Afvæbnende og det tager lidt af nerverne af. For lige så udadvendt jeg kan være og fuld af hep & pep, ligeså genert er jeg faktisk også.

Og så tager jeg mod til mig. Nu må det være. Jeg spørger ham: 'Er du single?'. Han svarer 'Ja.'
Og så er det som jeg går i stå og lige skulle tage mod til mig igen. For måske havde det være nemmere hvis han bare havde sagt at han havde en kæreste. Uhhh.... det tager noget tid, før jeg endelig får formuleret: 'Har du lyst til at drikke et glas vin med mig en dag?'.
Han svarer ja. Og mens snakken afsluttes med kulden krybende ind om benene, grinene der forstummer mod himlen får han mit nummer. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har givet mit nummer. Sådan helt old school. Ikke noget Tinder, ikke noget Facebook. Bare et nummer.
Og så ved jeg godt at den kvikke elev hurtigt kan slå mig op på Krak og finde mig, men for en stund, hed jeg bare Kirk og havde et telefonnummer og en mulig vin-date med franskmanden. 

Vin og endeløse refleksioner med en gentleman

Vi mødes til vin. Og mad. Og snakker. Halve timer bliver til hele. Han fortæller dele af hans historie og mens vi diskuterer Jung og Nietzsche og lykken i livet lukker restauranten.
Af mødet med franskmanden tager jeg blandt andet at jeg stadig ønsker at blive gjort kur til. Her var der tale om en gentleman, som ikke pressede på for et kys, men som forsigtigt med respekt spørger om jeg har lyst til at ses igen.
Det har været nogle vidunderlige timer, hvor jeg har lært et andet menneske lidt at kende, har fået indblik i et andet lands kultur og har hørt hvordan en franskmand opfatter den danske kultur. Virkelig spændende.
Og så kan de altså noget de franskmænd. Noget med elegance, kurtisering, charme og gentlemanship! Jeg er vild med det!

Udfordring // Spørg din sidemand!

Så min udfordring og inspiration til dig denne gang er. Spørg din sidemand, ham i bussen, hende fra kantinen, ham der altid sidder på biblioteket og studerer, ham du møder hjemme hos en ven, om ikke i skal drikke et glas vin sammen. Eller tage ud og rulle eller noget helt tredje.
Hvad er det værste der kan ske? At du får et nej? Men hey...! Så ved du at du har modet til at spørge og så er det nemmere at gøre igen.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Så drop dog din kæreste ...

Da jeg var i tyverne var jeg ligeglad med om en fyr havde en kæreste. Jeg tænkte at det var hans problem og ikke mit, hvilket jo for så vidt var rigtigt. Og jo egentlig stadig er. Men noget er sket. For ulig at jeg tidligere har tænkt; 'Jeg skulle da være en sløj høne, hvis ikke jeg kunne vippe en anden af pinden', så vil jeg ikke længere i dag, være hende den anden. Uanfægtet om jeg ønsker at være kæreste med ham eller ej.

Når han har en kæreste, men gerne vil ses

Nogen vil måske synes at det er en luksus med flere mænd der bejler til mig, men der har været en tendens på det sidste, at det er mænd med kærester.
Søde, skønne mænd, ja, men de har altså en kæreste!
I gamle dage, eller i hvert fald i mine tyvere, ville jeg have syntes det var helt vidunderligt at blive hentet i en lækker bil, kørt på fancy restaurant og få alt betalt. 
Jeg ville have syntes at det var det fedeste at få sendt søde sms'er med komplimenter og drømme for fremtiden.
Jeg ville have tilladt mig selv at skide på at der var en anden kvinde og nyde det der blev serveret for mig, uden de store skrupler.

Det kunne have været besnærende, men nu er det egentlig bare ynkeligt. Ikke et ord jeg ynder at bruge, men jeg tror de her mænd glemmer et par vigtige detaljer undervejs.

En gang utro...

... altid utro.
Én af mine første tanker med de her mænd er at hvis de kan gøre det her med mig, flirte med mig, kysse mig, forsøge at kurtisere mig, hvem andre gør de det så også med? For det ville alt andet lige være utopi at tro at det kun er mig der er den 'heldige'.
Og uanset det tilfælde at jeg var den eneste, så er det stadig svært at tro på en mand som er utro, i mere eller mindre grad.
I det ene tilfælde er der tale om en mand, som næsten lever to liv i hver sin by. Det vil sige at med en geografisk afstand og et job som påskriver et socialt liv, behøver damen derhjemme aldrig at finde ud af det.

Jeg vil ikke være rebound-pigen

Vi har allesammen haft dem. Ham eller hende, som var vilde med os, uden at vi måske selv var helt så fyr og flamme. Ham eller hende som var der når vi gik fra kæresten og som tog over. Holdt om os om natten, kyssede os og sagde at vi var dejlige.
Men jeg vil ikke være en rebound. Og jeg vil slet ikke være den kvinde som har den næste varme seng efter den kæreste han endnu ikke er gået fra.
I hvilken absurd verden tror en fyr, eller kvinde for den sags skyld, at det er attraktivt?

Så gå dog fra din kæreste!

Det er som om der er en tendens, blandt disse mænd til at ville have at jeg skal forpligte mig til en relation med dem, FØR de går fra deres kæreste. At vi i teorien skulle kunne diskutere om hvorvidt vi skulle være kærester. Der er fandme ikke meget kurtisering, drømmeri og flirteri over det.
Og det kan jeg ikke.
I teorien finde ud af om jeg vil være kæreste med en mand.
Jeg er med på at vi i nogle af livets sammenhænge kan drage nytte af, at der er et vist overlap. Men her er jeg mere i kategorien 'når vi flytter og det er smart at have en lejlighed til rådighed mens man maler den nye lejlighed', end jeg er i kæreste-overlap kategorien.

Jeg mister respekten for ham

Hvad der i tyverne var skidesødt og skønt i de her situationer, finder jeg i dag ynkeligt og det værste er, at jeg mister respekten for de mænd der ikke kan gør det forbi med deres egen kæreste inden de har lyst til at indlede en ny relation. For det er ærlig talt ikke særlig respektfuldt gjort overfor den kvinde de allerede har i deres liv.
Og så er det som om cirklen ender, for så er chancerne udtømte, for hvem kan indlede en relation med et menneske, respekten ikke eksisterer overfor?
Så drop dog din kæreste, hvis du tror at græsset er grønnere. Af respekt for hende. Eller bliv. Men uanset, så træf en beslutning, for det andet er hverken respektfuldt gjort overfor den ene eller den anden part. Jeg tænker også at man må gå og blive lidt små-skizo af det!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler