Det er onsdag formiddag og jeg sidder på en cafe i indre by med Lucy Vittrup, Mama Erogi. Over acai bowls og kaffe går snakken om alt fra sanselighed, kontakt imellem køn, sind og hjerte og om alt fra sexlegetøj, bondage, swingerklubber, onsdagsliderlighed, solosex og det at bruge vores seksualitet som en livskraft.
Seksualitet som livskraft, what the fuck?
Prøv lige at give det en tanke; hvornår kiggede du sidst på et menneske, mand som kvinde, og tænkte; 'Wow, en lækker energi og udstråling?'. Måske med tanker som; 'Han/hun ligner en der hviler i sig selv. En som beamer livslyst og masser af saft og kraft.
En som du måske umiddelbart også er draget af, enten bare energimæssigt eller seksuelt.
Jeg møder dem faktisk ikke så tit. Men når jeg gør, så bliver jeg draget, fascineret og nysgerrig og får lyst til at suge den selvsamme saft og kraft ud af de mennesker.
Erogi. Gør din seksualitet til din personlige styrke
Jeg har læst Lucy Vittrups bog. To gange faktisk. Anden gang meget anderledes udbytte end første gang. Og når det sker, får jeg altid referencer til den græske filosof Heraklit, som sagde at en mand kan ikke gå i den samme flod to gange. For enten er vandet noget andet eller også er manden.
Og sådan har jeg det også med Lucy's bog.
Jeg er selvfølgelig også et andet sted i mit liv nu, hvor jeg læser bogen 9 måneder efter første gang.
Erogi handler om at udvikle et bevidst forhold til dit køn og din seksualitet og derigennem give det sin berettigede plads som en del af hele dit væsen. Frem for kun at fokusere på den tekniske del af din seksualitet - den del der blot handler om at score og få tilfredsstillet et umiddelbart behov - er erogi en vej til at se og anvende din seksualitet som en rescource på alle områder af dit liv'. Lucy Vittrup.
Erogi handler om forbindelsen imellem sind, hjerte og køn. Fra mig genkender jeg en optagelse af at komme fra hovedet ned i kroppen, men her er der altså tale om at integrere alle tre dele. Og bruge det som en livskraft i alt hvad du foretager dig.
Er erogi så at onanere eller have sex hele tiden?
Nej, erogi handler ikke om den tekniske del af din seksualitet, men om at turde at tappe ind i den energi din seksualitet bærer på. Også når du ikke har sex.
Og så bliver det straks lidt mere tricky. For hvor mange af os gør det? Tapper ind i seksuel energi på arbejdspladsen, til badmintontræning og når vi går ud?
Erogi er en sanselig opvågen og bevidsthed.
For rigtig mange, er det noget der har ligget hengemt i den bageste ende af lofte, som den fjerneste ende af vores krops indre pulterkammer.
Ofte fordi der er enorm meget skam og skyld forbundet med vores seksualitet. Det kan være helt ned til evnen til at nyde, uden skam, evnen til at tappe ind i energien uden at føle skyld eller føle at vi er et mindre menneske, fordi vi har lyst.
ERogi er også sanselighed og en større autencitet
I bogen fortæller Lucy hendes egen historie. Fra en indre missionsk far og Colombiansk mor til et liv med et ægteskab i mange år, som endte med at kvæle hende og reducere hende som menneske, i forsøget på at leve op til samfundets forventninger til det traditionelle ægteskab, parforhold og sexliv ikke mindst.
Nogen af de mest rummelige mennesker findes blandt dem som har en anden seksualitet end den vanlige. Ikke mindst fordi de, om sig selv, har rummet at have en anden lyst, end den gængse også selvom den fra tid til anden kan betyde udstødelse i mere eller mindre grad.
Livskraft, livsenergi, libido, chi.. kært barn har mange navne
Freud kaldte det livsdriften og i daoismen er lysten (Jing chi), en del af vores livsenergi, chi'en.
Chi er den energi der løber i hele kroppen, eller bør løbe frit og i hele kroppen. Den kan ikke ses, måles og vejes, men kun mærkes. Det i sig selv, i vores vestlige system, hvor vi elsker at dokumentere og lave statistikker, er udfordrende for os at begribe og ikke mindst udnytte.
Erogi handler også om at få denne energi til at flyde frit i kroppen og derigennem er den seksuelle energi og lyst, en del af livsenergien, livskraften.
Hvorfor skal du læse bogen om Erogi?
Det skal du hvis du er nysgerrig på dig selv. Hvis du har lyst til at gå på opdagelse i hvordan du kan bruge din seksuelle energi til andet end lagengymnastik onsdag aften.
Bogen er fyldt med gode historier, god viden og masser af øvelse til hvordan du kan gribe det an, uanset om du er helt ny indenfor livskraften, eller har noget erfaring.
Køb Erogi til en god pris til foredrag med Kirk Rønler
Som gæst ved enten foredrag eller danseworkshops får du mulighed for at købe Erogi bogen til en skarp pris á 199,-.
Se foredragsdatoer her.