De dygtiges træningslegeplads...

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler på besøg i The Rehab i Kødbyen, København

Jeg har en svaghed for dygtige undervisere.
Ikke kun de passionerede og dem som er dygtige formidlere, men der hvor faglighed, nærvær, kompetencer indenfor formidling og motivation mødes med en uprætentiøs indstilling og en dyb ydmyghed for faget.
Dem er der ikke mange af.
Som med så mange fag, om det så er håndværkere, reklame-folk eller undervisere indenfor træning, er 5% vanvittigt dygtige og talentfulde og som oftest også dem der er mest ydmyg for deres fag og altid på jagt efter ny viden og udvidelse af horisonter.

Og så er der måske 80% som synes de er nogle bad-ass rockstars, men som i virkeligheden hverken er talentfulde eller dygtige, men kun fulde af attitude og manglende refleksion.

De er en evig leverpostej, som lejlighedsvist kan levere et semi-ok produkt, som i min optik er indifferent, men en nødvendighed i en branche, der har sat sig selv i den klemme at ville kunne levere holdtræning alle ugens dage til en billig pris. 

... og de sidste 15%? Don't mention the war! :)

Den dygtige træningslegeplads

En onsdag morgen møder jeg Peter Willén, som ejer The Rehab, et lille studie der ligger i Kødbyen på Vesterbro, København. Studiet fokuserer på funktionel træning og behandlinger. Både personlig træning, osteopati, fys'er, akupunktur og meget mere. Et lille sundhedshus, hvor du kan få hjælp til de kropslige problemstillinger du måtte have og samtidig sindssygt kompetent træning.

Kirk & Daily Rehab

Det er onsdag morgen og på en rå sofa af paller venter jeg på Peter og de andre til dagens Daily Rehab træning. Holdet er Peter Willéns eget koncept og bygger på funktionel træning med fokus på de enkelte elever, deres udfordringer og skader. Vi arbejder med forskellige elementer, fra eksplosiv styrke, kropshævninger, cardio, mobilitet, balance og core efter en grundig opvarmning. Stemningen er varm, nærværende og uprætentiøs med plads til både smil, kærlige drillerier og pauser undervejs.

Jeg er kommet på et hold som indledningsvis kun består af mænd. Senere støder en enkelt kvinde til os, men ellers er det mig og drengene, hvilket motiverer min konkurrenceånd og der skal i hvert fald ikke efterlades et indtryk af at hende blondine-bloggeren ikke kan en skid. Så mens Frk. Escobar med L.O.C. flyder ud igennem højtalerne, presser jeg mig selv. Det er længe siden jeg har arbejdet med styrke på den her måde og jeg kender konsekvensen. At jeg de efterfølgende dage var så øm at jeg dårligt kunne åbne en flaske vand. Av min krop, men så fedt at bruge den på den måde igen.

Hvad får du ud af at træne Daily Rehab?

Træningen varetages af The Rehab's dygtige undervisere. Det er små hold, det vil sige at der er fokus på dig og mulighed for at rette og justere i forhold til dine udfordringer. Det er kompetent træning og jeg føler mig i meget gode hænder undervejs.
Rent træningsmæssigt får du i løbet af en time meget varieret træning. Ud fra et anatomisk synspunkt er det lykke for din krop.
Mange træningstimer kommer eksempelvis sjældent forbi andet end squat og lunges som bentræning, hvilket ikke er optimalt for din hoftes bevægelighed, som har brug for flere bevægelser. Her træner vi hele kroppen, både front/bag og siderne.

Så min anatomi-nørd er virkelig happy!

Mod slutningen af timen, går der legeplads i den og nørd & nørd får lov at lege sammen. Frem kommer sjovt udstyr, som jeg aldrig har prøvet før og så får jeg den ære af at lære nye tips & tricks af mesteren selv. Det er jo for sjovt og fantastisk!

Gør det... tag ned i The Rehab og træn, hvis du har muligheden. Det er noget af det mest kompetente træning jeg har været i nærheden af længe! Og så er de skidesøde!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Physioga, et nyt bevægelseskoncept

Blog RSS

Follow

Physioga på Frederiksberg, København

Trafikken buldrer derudaf og tanker og energien det samme. Jeg kører forbi Codan bygningen og ind på en sidevej til Vodroffsvej på Frederiksberg i København. Smutter hurtigt ind af døren ind til opgangen med herskabelig stemning og med ét forstummer larmen, da jeg går ind til Medde hos Physioga.

Her hersker ro, varme og kompetence ad libitum og jeg er på vej til signatur-træningen, et Physioga hold, undervist af Medde Vognsen som er medejer af Physioga. Et studio som både tilbyder træning og behandling i smukke lokaler på Frederiksberg.

Kirk Rønler & Physiooga

Jeg finder vej ind til en smuk lille sal, med et dejlig lys og en solskinsplet, hvor jeg planter mine fødder og lader solen varme dem. Medde kommer og afleverer en stor krammer og spørger ind til en update på skader og skavanker, så hun kan justere træningen.
Det er altid små hold, med max 8 deltagere, hvilket betyder et godt fokus på dig og mulighed for at justere øvelserne, så de passer til den enkelte.

Hvad er Physioga på Frederiksberg?

Træningen er Meddes eget koncept som afspejler hendes egne rødder i både pilates, yoga, dans og funktionel styrketræning, foruden hendes fag som fysioterapeut.
For Medde er det ikke så vigtigt om træningen hedder det ene eller det andet. Hun har taget det bedste fra alt det hun kender, for at kunne dyrke det funktionelle i træningen. Således er øvelserne omdrejningspunkt at du skal kunne udnytte og styrke din krops naturlige og sunde bevægemønstre, som understøtter en god holdning og et åndedræt som har de bedste betingelser.
Der er derfor fokus på at give dig en krop, som er stærk og bevægelig og som kan bruges funktionelt også udenfor træningssalen.
Vi starter med at træne fødderne og balancen. Der sidder mere end 200.000 nerveender under hver fodsål, så det er et højest relevant sted at starte, for at vække hele nervesystemet.
For Medde starter kroppens fundament i fødderne. Vi bruger derfor meget tid på dem og for mig, som har to opererede fødder og virkelig dårlig kontakt til dem og bevægelighed, er det en luksus at kunne dedikere træning til dem.
Herfra arbejder vi både med stående og liggende øvelser. Hele tiden i flow og det der virkelig gør et stort indtryk på mig, er hvor dygtig Medde er til at formidle, sætte billeder på og korrigere øvelserne undervejs.

En kærlig og kompetent hånd til træning

Flere gange er Medde henne ved mig, og de andre, for at rette. Det gør hun ved at bruge hendes hænder og faktisk hele hendes krop. Med rolig stemme og meget præcise rettelser, fortæller hun mig hvordan jeg kan gøre øvelsen bedre eller mere funktionel. Hendes berøringer og rettelser er både meget faglige og kærlige og det er så gode hænder at være i.
Hendes baggrund med at bruge hænderne i hendes manuelle arbejde som fys, er tydeligt at mærke og det er en stor fornøjelse og meget trygt.

Hvad får du ud af at træne Physioga?

Først og fremmest kompetent og tilpasset træning, som styrker hele din krop, foruden at arbejde med stræk, balance og mobilitet.
Træningen foregår på små hold, med nærvær og en dejlig stemning og med tid til afspænding. Du får et afslappet forhold til træning, som selvklart skal være effektivt og brugbart, men som ikke måles i hvor meget du kan eller hvor hurtigt, men hvor følelsen af en øvelse er vigtigere end formen.
Jeg er meget stor fan, ikke mindst fordi det også for mig fungerede som et tiltrængt åndehul i en travl hverdag.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Så bliver cirkushesten luftet

Blog RSS

Follow

Aerial Hoop med Charlotte Czochara

Fra loftet hænger en stor hulahop-ring. Omkring den er det der mest af alt ligner cykel-styrs tape, som fra dengang i 90'erne, hvor vi selv tapede gedebukke-styret med det nyeste og smarteste tape.
Jeg hiver lidt i den og prøver at vurdere om den nu også bliver hængende i loftet selvom det er meningen at jeg skal svinge rundt i den.
For konsekvensen er rimelig tydelig; et møde med det fine, om end meget hårde trægulv, under ringen.
At jeg har højdeskræk, hjælper virkelig ikke på synet af ringen der hænger halvanden meter over jorden. Og det hjælper heller ikke at prøve at forestille mig, hvordan jeg skal få min mås op i ringen! So to speak...

Kirk & Aerial Hoop

Jeg skal til Aerial Hoop i The Rehab. Noget som jeg mest af alt forbinder med cirkustræning.
Jeg skal trænes af Charlotte fra Aerial Art, som har undervist en del år i Aerial Hoop. Hun bevæger sig i ringen som en sylfide; meget, meget smukt, elegant og let ser det ud.
Min meget klare fornemmelse er at selvom jeg både er stærk og smidig og god til virkelig meget forskellig sport, kommer der ikke til at være meget Bournonville over min performance i selvsamme ring. Jeg kan ikke helt se for mig, hvordan det nogensinde skal blive yndigt!
Med en baggrund indenfor både dans og poledance, tog Charlotte til blandt andet Frankrig på cirkus-skole, for at lære faget med ringen, foruden trapez, som hun fortæller er standard for alle i cirkus-skole at lære.
Hun fortæller så levende omkring hendes oplevelser, at jeg har lyst til at hun bliver ved. Måske fordi jeg derigennem, kan trække det lidt ud det med at hænge på hovedet i en ring, som jeg ærligt talt tvivler på holder! For lets face it, af hende og jeg, er det dygtige Charlotte der er Sylfiden.

Hvad er Aerial Hoop?

Vi starter med en grundig opvarmning af hele kroppen på gulv og mavetræning der får selv den mest hardcore til at føle det som en mavepuster. Det skal senere vise sig, hvorfor vi træner maven så heftigt. For når du hænger med hovedet nedad og skal op, op, op i ringen, er der to ting der får dig derop: guns & abs!
Til at starte med lærer vi hvordan vi kommer op/ned i ringen, som efter sigende er noget af det der kan drille mest. Og det gør det i sandhed også. For mens Charlottes ring, hænger helt stille når hun kommer op, dingler min frem og tilbage som en gynge.
Med de første forsøg bag mig, er jeg allerede blå i knæhaserne af at hænge i dem. Det er hård kost for hænder og de steder som har kontakt til ringen. Men det er sjovt og da jeg først har lært at komme op i ringen og overvundet den værste højdeskræk og lært at stole på at jeg ikke ryger på hovedet i trægulvet, tager jeg imod de udfordringer Charlotte giver, med forskellige stillinger i ringen. Noget mere kringlet end andet.
Fra dancers pose, som jeg kender fra yoga til Pjerrot og månen og en masse andre fine dyr.
Hendes baggrund fra en fransk cirkus-skole er tydelig, for hver anden gang bliver stillingen givet på fransk. Som giver en vis autencitet til træningen.

Hvad får du ud af at træne Aerial Hoop?

Du træner både din styrke, balance, smidighed og koordination ikke mindst. Det er udfordrende og når først du har lært at komme op/ned i ringen og den værste koldsved og angst over at falde ned har lagt sig, er det sjovt.
Det er ikke noget du nødvendigvis bliver god til hurtigt, men det er god træning for hele kroppen, om end du skal forberede dig på lidt blå mærker og ømme hænder. Personligt lignede jeg en der havde fået tæv med et boldtræ i knæhaserne 4 dage efter.
Men lad det ikke holde dig tilbage fra at udfolde din indre cirkus-prinsesse, for det er hamrende god træning! Og anderledes ikke mindst end at stå på den vanlige holdtime for 117. gang hvor du kender koreografien i søvne :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Aldrig mere kiropraktor!

Blog RSS

Follow

I flere årtier har mange danskere tyet til kiropraktoren når ryggen eller nakken drillede. Jeg skal ikke udelukke at det virker for nogen, men det kan være en hård og voldsom behandling for kroppen.

Kirk Rønler & alle skavankerne

I samarbejde med Physioga som ligger på Frederiksberg i København, anmelder jeg deres behandlingsform, som er en udvidet form for fysioterapi, med særligt manuelt fokus, men en langt mere blid form end kiropraktik, fordi det ofte foregår uden knæk & bræk teknikkerne, som du kender fra kiropraktoren.

Medde som er min behandler og som ejer Physioga sammen med hendes partner, spørger mig hvad der er mine problemer. Jeg svarer at det blandt andet er en nakke der driller, hvor jeg har ondt 4 ud af 10 dage, hovedpine, ømhed i højre side af lænden med jag op i ribbenene når jeg skal løfte hoften i den ene side. Og så er det fastlåsninger i brystryggen, altså midten af ryggen.
Var jeg gået ind til en almindelig kiropraktor, havde han/hun højest sandsynligt givet mig nogle tryk langs rygsøjlen, knækket min ryg hvor jeg lå på maven og på siden, og givet min nakke to knæk i hver sin retning. Og så ud af døren 15 minutter senere, 500 kroner fattigere.
Jeg ved det, fordi jeg har været der, hvor jeg troede at det var løsningen på mine problemer. Det var før jeg selv begyndte at læse om fascier, bindevæv, mobilitet og bevægelse i led.

Opvarmning før træning

Medde er fodnørd og tror på at fødderne er vores fundament, så hun starter der. Konstaterer at mit ene ben er trukket lidt op, så det ser ud som om det er kortere end det andet, men mest sandsynligt er de lige lange og så kommer problematikken et andet sted fra.
Præcis som når du træner, varmer du op, før selve træningen, uanset om det er styrketræning, reformer, pilates el. andet. Det giver mening.
Det giver ligeledes mening at forberede kroppen på at skulle mobiliseres inden man bare rykker, hiver og trykker for at knække.
For sagen er ofte, at problematikken vender tilbage. At forbi man ikke har arbejdet med udspænding og reducering af spændinger omkring hinder og bindevæv og selve muskulaturen, vil 'fejlsætningen' have tendens til at vende hurtigere tilbage, end hvis man 'varmer' lidt op først.

Du kan altså sige på jævnt dansk, at ved at forberede kroppen, får du langt større samarbejde og deraf langt bedre resultater, baseret på en mildere metode.

En funktionel skoliose

Jeg har det man kalder en funktionel skoliose.
Skoliose er skævhed i ryggen.
Nogen kan være født med en skoliose, men i det her tilfælde er det et resultat af hvordan jeg bruger min krop i hverdagen. Noget så simpelt som at jeg altid sidder med det ene ben over det andet, at jeg altid sætter samme fod/ben ned når jeg cykler og skal holde for rødt.
Rent praktisk betød det at flere hvirvler havde forskubbet sig. Det gav skævhed i bækken, mindre plads langs taljen på højre side og nedsat bevægelighed i ryggen. Det var også helt eller delvist bidragende til en besværet vejrtrækning hvor jeg ofte føler at jeg ikke kan trække vejret 'helt' ned i maven, men at der er en begrænsning.

Hvad får du ud af behandling hos Physioga's behandling?

Medde trækker i muskulatur og bindevæv og følger hele tiden til dørs, hvis noget bevæger sig og retter sig ind, hvilke konsekvenser har det så i resten af kroppen. Og stille og forsigtigt mobiliserer hun hvirvler på plads. Hun skubber til dem, så de kommer bedre på plads. Først efter lidt massage og udspænding. Så det er faktisk noget af det sidste der sker i behandlingen, men hun har forberedt min krop, så den er klar til at samarbejde.
Min ryg bliver ret igen, hvivlerne snedigt og kærligt skubbet tilbage hvor de bør være og jeg går derfra med en øget bevægelighed og føler mig mere fri i ryggen end da jeg kom.
Behandlingen tager en times tid første gang og følges op med 2 øvelser jeg får, som skal hjælpe mig med de problemer jeg har. Det er en styrkende øvelse og en mobilitetsøvelse.

Husker du, så glemmer jeg

Jeg har flere gange fået anbefalet øvelser af behandlere, men jeg glemmer dem tit og kommer fra det. Derfor gør Medde det, at hun optager mig lave øvelserne, så jeg kan se mig selv gøre det, på min måde. Som video. Så jeg altid kan finde videoen frem og gentage det.
Det er fandme smart! Du kan se kig fra de videoer på Instagram her.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst.... hvis du har lyst til at læse mere om træningen hos Physioga, som du finder på Frederiksberg i København, så læs med her.

Worlds smartest workout

Det er muligt vi siger at de nordjyske rødder 'deroppe' ikke er ligeså hurtige på aftrækkeren som i storbyerne, men en onsdag morgen får jeg lov til at tjekke ind til Tacfit hos Fitness For Life i Aalborg, som er en helt ny træningsform herhjemme. Og det er fucking fedt! Siger det bare på forhånd!

Hvad er Tacfit?

Træningsformen er udviklet af Scott Sonnon og er oprindeligt til militær-folk. Særligt til specialenheder, brandfolk, m.fl. som udsættes for krævende arbejde, der kræver god styrke og mere funktionel end blot at kunne lave en squat.
Selv siger de:
'Tactical fitness is not about workouts, it's about work. It is not about working out to get good at working out, it is about creating programs that carry over into real life movements like lifts, crawls, runs, swims and mobility.'.
Det er altså ikke en træningsform der handler om at blive god til at træne, men om at blive god til alle de bevægelser livet nyder på, så vi undgår skader.
Systemet bliver kaldt World's Smartest Workout og tager grundlæggende det vi kender som funktionel træning til et helt nyt niveau.

Fra Birgitte Nymann & Co., til nye dimensioner

I 'gamle dage', altså slut 90'erne og start 00'erne snakkede vi meget om funktionel træning og om hvor vigtigt det var at træningen kunne overføres til hverdagens bevægelser. Det er stadig vigtigt og relevant, ingen tvivl om det, men der er kommet et nyt perspektiv på det der engang var funktionelt fordi vi lavede en squat med benløft eller satte flere muskler til at arbejde samtidig i øvelserne.
I dag handler funktionel træning rigtig meget om at gå tilbage til alt det kroppen kunne engang og i stedet for kun at træne én eller få muskler samtidig, at sætte flere i spil og øge den koordinative evne i kroppen.
Dét er spændende! Og en ny måde at træne på.

Benjamin Buus, Ido Portal & Crossfit

Træningen som starter med en solid og grundig ledopvarmning bliver senere hen til øvelser jeg kender og mine første tanker går derfor på 'Hvaaa... er det her 'bare' en anden slags crossfit, do?' (Jeg forsøger her at tillægge mig lidt nordjysk accent... vid blot at selvom jeg prøvede, købte Ålborgenserne den ikke)!
For jeg kender en del af øvelserne: swings med kettlebells og squats. Men der er også øvelser jeg ikke kender... en squat med rotation med sådan et slags metalbat i hænderne. De kalder den en Club bell.

Men der er ikke noget tidspunkt jeg bliver råbt af. Der pumper ikke høj metal-musik ud af højtalerne og når jeg kigger rundt, så arbejder vi allesammen på meget forskellige niveauer. Koncentreret og hjælpen fra Flemming Laigaard, som ejer Fitness For Life i Aalborg sammen med Trine Grey, er altid lige i nærheden. Med meget pædagogiske forklaringer og et evigt charmerende smil på læben, forklarer han øvelserne, retter, progredierer og regredierer øvelserne i ét væk, så der er noget for alle.
De sammensætte øvelser og opvarmningen, hensætter mig til inspiration fra både Ido Portal og Benjamin Buus, som er bad ass til naturlige bevægelser og den måde at træne på.

Er det ikke bare Crossfit?

Det korte svar er nej. Jeg indrømmer gerne at jeg ikke er fan af den gængse crossfit der er at finde herhjemme. Jeg synes der er for langt imellem dygtige undervisere og hele kombinationen med at det skal gå så hurtigt og være med så tung belastning, er jeg ikke fan af. Jeg har set for mange stå med lorte-teknik og hørt om for mange skader til at have hænderne over hovedet når vi snakker det gængse fitnesssegment med Hr. og Fru Danmark.

Indenfor Tacfit arbejder de med konceptet: Simple, Complex, Compund. Hvilket betyder at alle øvelser kan laves i 3 eller flere trin, så alle kan være med. Det betyder også at man starter med at lære basics før det avancerede og at selvom man kan det avancerede opfordres eleverne altid, og skoles faktisk, til at regrediere øvelsen hvis pulsen bliver for høj eller kroppen for træt.
Så det er altid funktion over form der tæller til Tacfit. Det i sig selv tager hele konkurrenceelementet ud og tillader eleverne at mærke efter hvad der fungerer for deres krop i stedet for blot at gøre det samme som sidemanden, bare hurtigere.

Tacfit er også designet til at varetage de udfordringer mange danskere har med øget stressniveau og dermed øget cortisolniveau i kroppen. Det giver kort sagt en krop som er på overarbejde hele tiden.
Det er Tacfit med til at afhjælpe, netop fordi man ikke arbejder i et sindsygt tempo, hører metal musik og presser dig ud over dine grænser med høj puls. For har du øget niveau af cortisol i kroppen, så kan høj-intensitetstræning være med til at nedbryde din krop yderligere.
Derfor ligges der vægt på at træningerne også afsluttes med restituerende øvelser, såvel som at alle anbefales deres Prasara Yoga, som anmeldes i en senere blog.

Træningen udfordrer din mobilitet og kropskontrol og den onsdag går jeg hjem glad i kroppen. Både fordi det er meget kompetent træning, varetaget af nogle af de dygtigste folk jeg kender indenfor træning i Danmark og fordi min krop har det godt. Jeg har fået en solid og god træning, men jeg har ikke presset mig selv derud hvor frekvensen af skader er størst.

Hvad siger de andre om Tacfit?

Jeg havde fornøjelsen af at møde Lone, som er spastiker og som bevægelsesmæssigt er udfordret med noget af det vi andre tager for givet: at kunne komme op/ned af gulvet, at gå uden besvær, mm.
Lone træner Tacfit, netop fordi der kan regredieres så øvelserne også passer til hende, så hun aldrig føler sig udenfor. Det er fandme sejt!

Andre jeg mødte, sagde at de trænede Tacfit og kom med skader, men nu er skadesfri og stærkere end nogensinde. Så er jeg overbevist og anbefaler gladeligt Tacfit til alle mine nordjyske venner.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Prasara Yoga

Blog RSS

Follow

Prasara Yoga i Aalborg

Det er tidlig morgen og jeg svinger ind på bakken, dér, i det jyske dobbelt A og ved ikke helt hvad jeg skal forvente mig af dagens yoga session; Prasara Yoga hos Fitness for Life på Hobrovej. 

Det er Trine Grey der skal undervise og med en baggrund sammen fra Danmark's Trænerskole er jeg tryg, for Trine er dygtig.

Det er ikke særlig mange undervisere jeg kaster min kærlighed på. Tit bliver jeg irriteret over at de kalder en sidebøjning for rotation eller nævner muskler uden at vide en skid om anatomi. Pardon my french. Men det er sandt. Det betyder i praksis at der ikke er særlig mange jeg selv træner hos, endsige nyder at træne hos.

Mød Trine Grey fra fitness for life 

For mig er den her kvinde indbegrebet af alt det dejlige ved en underviser.
En ro i hendes natur og væsen, som skaber tryghed.

En autoritet, måske qua hendes baggrund fra militæret, som gør at jeg som elev gør hvad hun siger, men det er også super motiverende med et lidt håndfast hep når jeg 'sidder fast' og er lidt nervøs for at lave nogle øvelser.
Hun er kompetent uden at være en blærerøv der har mere travlt med meritter end udfordringerne hos hendes elever.
Trine er smukkere end smuk som Buttenschøn ville synge det og jeg er vild med at træne hos hende. Hun er smuk, som underviser og fandenfismig også som menneske! Det i sig selv gør en forskel for dig som elev, i det hele taget, hos Fitness for Life, fordi du får et nærvær og kompetenceniveau sjældent set.

Prasara Yoga med Trine Grey

Prasara Yoga er en del af Tacfit træningssystemet udviklet af Scott Sonnon og det er ikke som nogen anden yoga jeg har mødt. Til trods for at jeg har prøvet både Vinyasa, Hot, Hatha, Groove'n'hip hop yoga og Jivamukti yoga.
Først og fremmest er alle individuelle måtter fjernet. Vi er allesammen sammen på én stor måtte og mine tanker går straks til barndommens gade og gymnastik i skolen.
Det betyder også at jeg en gang imellem ruller hen til eller lidt rammer en anden. Og det er okay. For her er ingen fine fornemmelser og jeg nyder at under den nordjyske morgenhimmel er der åbenbart lidt mere bredt og højt til loftet, end vi nødvendigvis giver de gæve jyder kredit for.

Prasara Yoga er skabt som et restitutionssystem, skabt til at øge din bevægelighed og det der for alvor adskiller Prasara fra alt mulig anden yoga, er ønsket om at arbejde med kropskontrol.

Jeg medgiver at, eksempelvis, en Vinyasa-overgang også arbejder med kropskontrol; evnen til at spænde op i maven, så lænden ikke kollapser, evnen til at placere hænder rigtig, så skulderen biomekanisk kan følge med og evnen til at bremse en bevægelse, så ikke du falder lige på snotten ned i din økologiske yogamåtte. True!

Ido Portal møder yogi'en

Til Prasara starter vi med at bygge et flow. Fra gulvet og op fra gulvet. Øvelser hvor flere muskler skal arbejde sammen for at det kan lade sig gøre.
Mine referencer trækker fra Ido Portal og Benjamin Buus og hele tankegangen om at bevæge kroppen, på den måde den er designet til. Som jeg skrev om Tacfit, så er det funktionel træning taget til et nyt niveau.

Og jeg ved godt at jeg muligvis får fornærmet yoga-folket, og det er ikke for at underkende at yoga er toppen!, men det her, det er yoga på en funktionel måde. Det er topfed træning og for én gangs skyld er jeg mere end bare almindeligt udfordret.

Jeg synes ellers jeg har både en god kontrol og styrke, men ikke til Prasara. Min styrke er mere, uanset hvor lidt jeg ønsker at indrømme det, ensidigt funktionel og her er det som om de arbejder funktionelt 360 grader rundt.

Det er en stor fornøjelse. Også selvom det er svært.

Se evt. de to videoer der ligger på Instagram her og få et indtryk selv af hvad Prasara Yoga er.

Hvad får du ud af Prasara Yoga?

Du får først og fremmest kompetent restitutionstræning, øget styrke og kontrol af din krop.
Og så får du lov til at tumle, hvilket jo er fantastisk!

Jivamukti Yoga

Blog RSS

Follow

Jivamukti Yoga med Tine i Aarhus

Det er en kold efterårsmorgen og jeg er træt. Jeg er på tourne i Jylland med foredragene Slut fred med din krop og Sådan får du en kæreste. Det betyder lange dage, megen kørsel og mange timer hvor jeg står op. Så min krop er træt og jeg er øm i ryggen og benene.
Jeg er på vej til en Jivamukti klasse hos dygtige Tine Kotzé som har virksomheden From Yoga With Love i Aarhus centrum.
Og jeg glæder mig.
For yoga'en giver mig ro og særligt Jivamukti yoga'en kan noget, fordi de ofte er meget taktile, altså retter og rør meget, så din teknik hele tiden bliver arbejdet med og gjort bedre.
Og når jeg er så mange dage væk fra København og ikke har de store træningsfaciliteter, ja så er det rart at få rørt mig.

Jeg bliver mødt af en varm krammer i et smukt lokale med udsigt til den lokale katolske kirke. Spirerne der tårner sig imod himlen, inspirerer mig til at række længere i mine stillinger og tilstedeværelsen af noget guddommeligt, til at grounde mig mere og 'bare' lande i denne Jivamukti yoga klasse.

Hvad er Jivamukti Yoga?

Jivamukti yoga er udviklet af Sharon Gannon og David Life og har et par årtier på bagen. Yoga'en adskiller sig fra andre former for yoga, ved at dedikere hver måned til et fokus. Og så er hver klasse dedikeret til det tema.
Det kan være tilgivelse, kærlighed, accept eller åbenhed. Og på den måde giver yoga'en altså mere end 'bare' stillinger og øvelser, asanas som de kaldes og bliver på den måde mere holistisk og rigtig meget et afbræk i en travl hverdag.
Der er altid flow i Jivamukti yoga. Du stopper som sådan ikke op og der er tænkt over at den ene stilling kan ledes ind i den næste. Det elsker jeg! Når jeg har det svært med eksempelvis Bikram yoga, er det fordi der ikke er flow. Og så at de ikke hører musik. Det bliver jeg sgu pip-gok af for at sige det meget ærligt.
Til Jivamukti er der flow og de hører musik. Og det behøver heldigvis ikke at være panfløjte-vandfaldsmusik, som der i nogle år har været en tendens til at det skulle være for at være true yogish!
Heldigvis kan playlisten rumme både det spøjse, indie, pop og rockmusik.

Mit hoved og krop finder ro i flowet som Tine Kotzé guider.
Det er en Spiritual Warrior klasse på kun 60 minutter. Det betyder at det går lidt hurtigere end normalt hvor vi har 90 minutter til en klasse. Til gengæld er flowet og serien den samme hver gang, så du får hurtigt lært øvelserne.

Den magiske creme til Jivamukti Yoga

Det der også gør disse yoga klasser til noget særligt, er cremen! Nu tænker du måske.... 'Creme?!  Hvad fanden er det for noget at jonglere med midt i en yoga time?!'.
But oohhh... the delight!
Når du starter din yoga klasse får du i nakke/ryg, alt efter hvad der er bart smurt en creme på der varmer og som dufter dejligt, lidt eucalyptus agtigt. Mega nice, ikke mindst fordi den jo følges af et par varme, kærlige hænder.
Og hvad der er endnu mere nice, er at de samme varme hænder vender tilbage i slutningen af timen, lige før Savasana (afslapning) og smører nu dit bryst/nakke ind i en afslappende creme, der dufter af lavendel. Det er SÅ dejligt!

Næsten en ny krop

Timen afsluttes og mens jeg vågner fra Savasana kan jeg mærke at min krop er gladere. Der er mere ro, mere bevægelighed omkring både ryg og ben og jeg føler mere energi.
I det tilstødende lokale ventede et glas vand og en lille snack.
Jeg tog fra Tine, klar til at erobre endnu flere foredrag og det kan så meget anbefales.

Jeg drikker først kaffe på 3. date...

Jeg gør det ikke. Ikke på vilkår. 
Tager på en date, som har ligeså lidt nerve som jeg selv i en tømmermandsramt udgave; kaffe og en gåtur rundt om søerne. Eller endnu værre; kaffe på en cafe. Sjaise Heise, nej tak! 
Det er uoriginalt, røvsygt og ikke mindst autopilotens højborg af uopfindsomhed.  
Men vigtigst af alt, det sætter hverken mig eller min date særligt godt i spil. 

Er der kemi, eller hvad?

Jeg hører tit sætningen, eller bliver spurgt om vi ikke lige kan mødes, for at tjekke om der er kemi. Jeg forstår godt behovet. I princippet.
Ofte kommer det fra kvinder i midten af trediverne, særligt til mine foredrag, som ikke gider spilde tiden.

For de vil bare rigtig gerne have nogle børn.

NU! 

Men der er jo altså en grund til at vi står midt i trediverne og ikke har fået børn endnu. Måske, hvis vi brugte samme energi og passion, som vi har gjort i vores karriere eller på at bygge vores firma op, ville vi have haft et ligeså passioneret og kærlighedsfyldt forhold.

Måske, det er selvfølgelig ingen garanti. 

Og at ville tjekke om der er kemi henover en generisk kop cafe latte over et cafebord er samme mission som at ville lave gourmetmad ud af dårlige ingredienser. It's a no go! 

Er du brændt af kærligheden?

Man siger at det ikke er kærligheden der gør ondt, men personen bag. Det er rigtigt i min bog. Måske nok snarere personerne.

For kærlighed er røvsmukt, pissesvært og fuldstændig vidunderligt... måske netop derfor søger de fleste af os den. Og måske særligt på grund af dens til tider lunefulde og flygtige karakter som er så fortryllende. 

Derfor søger vi den. Kærligheden.  Og måske også har fået den ind i livet. Og ud igen. 

Jeg holdt i onsdags foredraget Sådan får du en kæreste i Fredericia og et af de spørgsmål jeg stiller undervejs er; 'Er du blevet brændt af kærligheden?'. 

De svarer ja ved at række hånden op. Her sad der næsten 60 mennesker som allesammen var brændt af kærligheden. Det giver god mening for gennemsnitsalderen har været omkring midt/slut 30'erne. Da jeg stillede samme spørgsmål og tilføjede 'brændt flere gange af kærligheden', var det stortset samme antal. 

Er du åben for instant kemi?

Forestil dig et gammeldags jalousiskab, hvor man trækker fronten op fra bunden. Hver gang du er blevet såret, skuffet, ikke er blevet mødt i dine forventninger trækker fronten sig lidt mere op, skabet lukker lidt mere i.

Når du ligger der i fosterstilling med snot og tårer over det hele, og krammer en bøtte Ben & Jerry's så trækkes fronten lidt mere op på skabet. 

Du har sikkert allerede regnet ud at du er skabet og fronten der er trukket op er dine barrierer og parader. Dem der også får dig til at sige at du ikke vil spilde tiden. 
Lad os oversætte det med hvor åben du er for kærlighed. Knapt så meget måske, hvis dit jalousiskab er trukket godt op. 

Vælger du samtidig en røvsyg datingform, som ikke sætter dig eller din date særlig godt i spil, kan jeg faktisk godt forstå at der sjældent er kem,i der for enden af søerne... og at drømmen om at han/hun ligger dig ned i et Hollywoodkys bliver større og større sammen med frustrationerne og lyden af det biologiske ur der kimer højlydt. 

Hvornår skaber vi relationer?

Når vi griner ryger paraderne lidt.

Det er altså ikke særlig tit at jeg ser folk gå rundt om søerne og skraldgrine og at skulle grine på en date, på en gåtur, sætter ens indre stand up komikker under et vist pres. 

Når vi er sårbare danner vi relationer. Så connecter vi. Men det kræver at du lader paraderne falde og indvilliger i en anden datingform end gåturen, for det alt andet lige mere sandsynligt at du bliver sårbar hvis du skal klatre sammen med din date, fordi du er lidt højdeskræk, eller skal sejle i en GoBoat og bliver mindre perfekt, fordi du ikke ved hvordan man binder en båd rigtigt fast til havnekanten. 

Når vi rører ved hinanden udløses hormonerne oxytocin og endorfin og det er også med til at skabe connection. 

Så!

Ultimativt set, find en datingform, hvor du får nemmere ved at grine, være sårbar og kunne røre ved hinanden. Så ryger definitivt cafe-daten hvor antallet af cafe lattes er synonymt med hvor godt vi kan li hinanden. Det er røvsygt og giver ringe betingelser for at kemi og gnister kan opstå. 

Mangler du inspiration, så læs med om GoBoat date med Young Gun, Dobbelt date med Conversemanden, surferdate med en rættig lækker og dejlig fyr fra Ål'ern, og bliv inspireret til hvad du også kan gøre. 
Jeg garanterer dig at dit datingliv helt sikkert bliver sjovere og at du får bedre betingelser for at kærligheden kan opstå. 

Nej tak, til kaffe

På min Tinder profil står der at jeg først drikker kaffe og går rundt om søerne på 3. date... den er god nok - her får du et screendump af min profil :) 

Fyr den af derude... når vi skal på date, så kan det ligeså godt være lidt sjovere, lidt mere nærværende og med meget mindre autopilot. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

Foredragsholder med speciale I dating, kærlighed og alt det der får kærligheden til at lykkes // sexolog // coach // danselærer // kvinde // mor //

Jeg blev hel på Bali!

Blog RSS

Follow

Luftfugtigheden er kvælende, myggene sultne og gekkoerne piler over loftet, da jeg checker ind til Sound Medicine på The Yoga Barn i Ubud Bali.
Det er min sidste aften på Bali.
Jeg skulle egentlig have været til Ubud før, men en herlig omgang dårlig mave (spis ikke papaya skåret på stranden, selvom det smager fantastisk!), forhindrede mig.

Men jeg ville besøge Yoga Barn, mens jeg var på Bali.  
Som om jeg vidste at det ville forandre noget. Måske ikke Ubud i sig selv, men jeg vidste at jeg ville forbi The Yoga Barn. Og måske var det meningen at jeg skulle papaya-poop’e så jeg kom den dag der var Sound Medicine i stedet for den dag hvor der var Esctatic dance, som var det jeg havde drømt om at komme til. Men således sker alting jo af en årsag. 

Der var i hvert fald en grund til at jeg skulle til Sound Medicine. 

Hvad er Sound Medicine?

For at være ærlig anede jeg ikke hvad det var da jeg tilmeldte mig. Og jeg var lige ved ikke at komme, da jeg var super træt.
Men jeg havde et spørgsmål på sinde.
Til mig selv egentlig.
Som jeg endnu ikke kendte svaret på. 

Jeg har følt mig ensom på Bali. 
Ensomhed er en følelse og under enhver følelse er der et behov, der enten bliver mødt, eller i det her tilfælde ikke er blevet mødt. 

At jeg overhovedet når til at give plads til ensomheden, skyldes min dygtige vokalterapeut, Amanda Lagoni, som i en session kort før jeg tager afsted, siger til mig, at jeg er nødt til at give plads til alle følelser, også ensomheden, sorgen og ked af det følelsen. 

Spejløvelsen, som jeg har lært af Joan Ørting på sexologuddannelsen, var første gang jeg prøvede på Bali. En heftig øvelse, som var med til at skrælle lagene af og hurtigere komme ind til kernen. Der er noget nært og meget nøgent i at tale til mig selv. Men også meget dejligt, selvom jeg ikke rigtig har troet på det før. 

Jeg er nødt til at lytte til mig selv

Da jeg er på vej ind på The Yoga Barn, til Sound medicine session, dukker et spørgsmål op. Det er meget tydeligt og klart og det er direkte afledt af det behov jeg ikke har fået dækket. 
Med det går jeg ind til halvanden time sammen med 60 andre mennesker, i den smukkeste sal med gulv til loft vinduer, lige ud til junglevegetation. 

Vi synger. Chanter. Griner lidt og lige pludselig er det som om min stemme får vinger. Og midt imellem sang på sanskrit og arabisk, får jeg svar. 

Det kommer drypvist. Først lidt diffust og så meget tydeligt til sidst. Det ender med at blive formuleret som et mantra, som nu er mit. Et mantra, som svarer på mit spørgsmål. 

Efter at have sunget, er der meditation, hvor vi ligger med fødderne væk fra midten. Sherwin, som læreren hedder synger og spiller, sammen med en anden og rører lejlighedsvist med essentielle olier på vores kroppe. Jeg bliver eksempelvis rørt på mit ene knæ. Sjovt nok, eller ved sgu ikke om det er sjovt, men så mystisk nok, på det ben jeg er kommet til skade med. 

Det er noget smukt i at følge med flowet og det som er. Det lader sig gøre en gang imellem for mig og det gjorde det denne aften.

Jeg snakker med mig selv

Med hænderne over mit ansigt, talte jeg til mig selv. Som mig selv, men en mere ærlig udgave, en mere egenkærlig udgave. Jeg bad blandt andet en person om at gå ud af mit liv, som om jeg kunne tale direkte til vedkommende. Og for første gang, om end ikke direkte til vedkommendes ansigt, sagde jeg at jeg har været ked af det. Og sur. Det har jeg ikke gjort før. Har prøvet at være hende med overskud, der ‘bare’ ønskede lykke og glæde for min næste. Men det er sgu okay at blive sur. 

Mens tårer finder vej ned af kinderne, smiler jeg. For jeg føler mig lettet. 

Så var der nok en mening med at jeg skulle have dårlig mave den ene dag, for så at kunne komme den dag der var sound medicine. Hallelujah! 

Hvis du har lyst til at lave samme øvelse, hvis du eksempelvis er ked af det/usikker/utilpas, så stil dig selv disse to spørgsmål: 

1: Hvad føler jeg? 
2: Hvad har jeg behov for? 

Og find en måde at give det til dig selv på. Det er ikke egoistisk. Det går forud for hvad andre tænker og ikke mindst; det er en måde hvorpå du kan drage omsorg for dig selv. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Hvorfor genoptræne? Er behandling ikke nok?

Blog RSS

Follow

Jeg har virkelig været nervøs for mit ben. Jeg lever delvist af at have en krop der fungerer. Og så elsker jeg at bruge min krop, at danse, at træne, at gå lange ture, at være fri til at kunne bevæge mig, som jeg har lyst. 
Jeg har været nervøs for at jeg skulle opereres og hele forløbet med hospitalet, genoptræning i kommunen og besøg på Idrætskirurgisk, har ikke nødvendigvis gjort det meget bedre. Det har ikke rigtigt givet ro. 

Mest af alt fordi de har sagt mange forskellige ting. 

Praktiserende læger og kroppen... fuck off!

Min erfaring er desværre, at hos ens egen læge og delvist også på skadestuerne, er der ikke fokus på hvorfor skaden er sket og hvilke konsekvenser den har på resten af kroppen, eksempelvis i form af overbelastning andre steder.

Så at være i forløb hos Cortsen Fysioterapi har været der jeg har fundet tryghed. Af flere årsager: 

• Det har været tryg behandling hos Brian Wang, deres knæekspert. Ingen pludselige bevægelser, ingen mærkelige forklaringer. Mine briksbehandlinger har kunnet fokusere på at give mig mere frihed i benet og reducere mine smerter og samtidig fastslå hvor meget træning jeg ville kunne holde til. 
• Det er den samme behandler og fysioterapeut jeg har haft til behandlinger og til træning, så det ikke var endnu en behandler der skulle tilse mig. 
• Træningen er på små hold med 4-7 deltagere, hvor der er plads til at være nervøs, usikker på øvelserne og hvor der er en god stemning. 

Hvornår må jeg genoptræne?

Jeg var usikker på hvornår jeg måtte begynde at genoptræne mit ben, men heldigvis kunne jeg gå igang da jeg startede hos Cortsen Fysioterapi. Lidt forsigtigt de første par gange og Brian var god til at give en hjælpende hånd, når jeg ikke rigtig turde en øvelse.
Det er vildt hvor meget tryghed betyder i et forløb som dette. 

Jeg har snakket med Brian om hvor meget træning egentlig betyder i en situation som min og 80% af min succes og vejen til at få et velfungerende ben igen, er træningen. 

80% - det er alligevel ikke småting. Så nej, det er ikke nok bare at lytte til din læge, eller for den sags skyld, ligge dig på en briks og tro at det løser problemerne med lidt massage og laserehandling. 

Hvornår skal du i behandling og træne?

Jeg møder tit folk med skavanker, men som ikke synes det er en skade som sådan, fordi der ikke har været et traume; et fald på ski, ned af en trappe, mm. Men alligevel kæmper de med daglige smerter i et eller flere led. 

Senest var det en af mine egne elever, der kæmper med smerter i skulderleddet. Det påvirker hendes hverdag og da hun endelig gik til lægen, ordinerede lægen 6 ugers hvile og smertestillende. What the fuck?

Der er jo en grund til at vi har ondt. Både når vi får en akut skade, som jeg gjorde, hvor det er en kombination af overrivning af senere, skade på menisken, væskeophobninger, mm. Men også som i det her tilfælde med skulderen. Der er en grund til at det gør ondt og jo længere tid vi går med en skade, uden at få den tilset, jo flere problemer giver den. Både i det pågældende led, men også i andre led i kroppen. 

Så mit bedste råd er: har du en skade, akut eller en skavank der har været der et stykke tid, som driller, så få en dygtig behandler på, som også kan tilbyde træning.
Hos Cortsen fysioterapi, har de flere specialer. Fra skulder, knæ, hovedpine, nakke, ryg, mm. Så måske dit år skal starte med et tjek up af kroppen og en justering, så du er endnu mere kampklar i 2017. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Jeg vil ikke undvære ensomheden!

Blog RSS

Follow

Jeg græd. Ikke som en pisket, men med tårer der stille løb ned af kinderne. Midt i et udendørsbad på Bali græd jeg. Fordi jeg følte mig alene og ensom. 
Måske en naturlig del af det at rejse alene, at lejlighedvist føle sig alene. Men ensomheden er en jeg genkender, også derhjemmefra. Der får den bare ikke ligeså meget plads. 

Det er en ensomhed jeg har været ærlig omkring på sociale medier og overfor mine venner.
Det har affødt interessante reaktioner. Langt størstedelen har været søde og har sendt krammere. Nogen har heppet på at det er rart at læse om ærlige, autentiske og sårbare følelser. 

Sørg for du ikke bliver ensom

Og så er der egentlig de reaktioner der har overrasket mig mest, omend jeg ved de er sagt af kærlige hjerter. 
Straight up lyder de; ‘Kirk, jeg husker at du havde nogen af de samme følelser sidste gang du rejste alene. Måske du skulle finde en anden rejseform, så du ikke føler dig ensom’. 

Det er sagt i kærlighed. Håber jeg i hvert fald. 

Men jeg vil ikke undvære ensomheden. Jeg vil ikke undvære det grimme i livet, det der gør ondt, det der giver ridser i livets lak. For ridserne er dybde, erfaring og ensomheden forsvinder ikke, bare fordi jeg holder op med at rejse alene. Jeg tror vi allesammen kender følelsen af at være ensom, selv i selskab med andre, nogen måske endda også i deres parforhold. 

Følelser og behov

Ensomhed er en følelse.
Under enhver følelse er der et behov der ikke er blevet mødt. 

Når jeg føler mig ensom, er det fordi der er nogle behov jeg ikke har mærket efter hvad er og givet plads til at blive mødt.
I en travl hverdag, sikkert som så mange andres, kan jeg tit ende nederst på to do listen. Min egenomsorg bliver nedprioriteret og tempoet gør at det er svært at lytte efter til det jeg har brug for. 

Det vi ikke giver plads, bliver større og på et tidspunkt, som en trold, hopper det ud af æsken. Sjældent på belejlige tidspunkter. For mig blev det på Bali. På en tur hvor nogen mente at jeg ikke kunne tilllade mig at være ked af det, for jeg var jo på Bali. På ferie i paradis, hvor jeg bare burde være glad. 

Men det var jeg nu engang ikke. I hvert fald ikke hele tiden. 
Jeg følte mig ensom, fordi der var nogle behov jeg ikke havde anerkendt og givet kærlighed. 
Det gik op for mig på Bali. 

Og det er sgu da røv-vigtigt!
Og ikke noget jeg ville undvære for noget i verden.
Jeg er vendt hjem fra Bali mere hel end jeg tog afsted. Klogere. 

Er du bange for ensomhed?

Hvorfor er vi så bange for ensomhed? Hvorfor skulle jeg holde op med at rejse alene, for at undgå at mærke ensomhed? Det i sig selv, er i min verden utopi, at tro at andres selvskab, afholder dig fra at mærke ensomhed. 
Hvorfor er vi så bange for, det der gør ondt? Måske fordi vi i princippet har alt hvad vi kunne ønske i et I-landssamfund, hvor det kan virke egoistisk at påkalde sig ensomhed. 

Hvis ikke vi anerkender og rummer som mennesker, at det ikke er rosenrødt hele tiden, så bliver det sgu noget lort. Rent følelses- og energimæssigt ender vi, i min optik, i et vakuum. 
Jeg kalder det livets mellemrum.
Der hvor det er hverken eller, men bare helt almindelig leverpostej, uden udsving. 

Jeg mødte en russisk kvinde på en båd, på vej ud for at snorkle på Bali og vi faldt i snak. Der gik ikke længe før tårerne løb af mine kinder, fordi hun spurgte mig hvad jeg syntes om at rejse alene. 
Men lige der, midt i mellem tatoverede øjenbryn og lipfiller, kiggede en kærlig russisk kvinde på mig og på gebrokkent engelsk sagde hun; ‘Kirk, don't say sorry for crying. You are alive. You feel joy and sadness. That's a gift’. 

Og hun har ret. Følelsernes polarisering er en gave. For dér, findes livets mellemrum ikke. Bali tog mig ud af mellemrummet og tilbage til pulsen.

Tillad dig selv dine føleser. Også dem der ikke er yndige, pæne, polerede eller den største handelsvare på de sociale medier. Jeg vil love dig, at du altid vil blive mødt af nogen andre der har det på samme måde. Det blev jeg og det i sig selv var en kæmpe lettelse. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Kan jeg sige til en fremmed at jeg er ensom?

Blog RSS

Follow

Jeg elsker at rejse!
Opleve andre kulturer, kigge på mennesker og observere hvordan kultur folder sig ud, fra dagligdag til hverdagssituationer. 
Som eksempelvis her på Bali, hvor de hver morgen meget sirligt anretter en fin lille bambustallerken med ofringer til guderne foran restauranten, huset, eller hvor det nu er. Helt fint med blomster, mm. 

Jeg er sent i mit liv kommet igang med at rejse. Min ungdom var altid præget af at være praktisk. At så måtte jeg nok hellere tjene penge, så jeg ikke fik studielån, end at nyde livet og rejse. 

At rejse alene 

Jeg har veninder, som synes jeg er modig fordi jeg rejser alene. Men for fanden mand, jeg ved jo ikke hvornår jeg har en kæreste igen eller hvornår veninderne har tid til at rejse, og skulle det så holde mig tilbage fra at rejse? 
Nej, synes jeg. Uanset hvor grænseoverskridende jeg også synes det kan være. 

Selvvagt alenetid og ensomhed 

At være alene, har altid været blandt mine favoritter. Jeg kan dulrer rundt og ikke lave en skid derhjemme. Jeg kan sagtens sidde og bare glo ud i luften på en restaurant og på en aften som i aften, hvor mit selskab har brug for at tage et par opkald under middagen, går jeg ikke i panik og river telefon eller bog frem. For det er okay og ganske dejligt at sidde der alene og nyde livet, vinden i kinderne og se glade ansigter på de andre gæster. 
Det er okay. 
Men nogen gange, er det fandme også ensomt at rejse alene. Og grænsen imellem selvvalgt alenetid og følelsen af ensomhed, er nogen gange forsvindende lille. 

Jeg er ensom og ked af det 

Nogen ville sikkert påstå at det ikke ville kunne lade sig gøre at føle sig ensom på Bali. Så smukt og dejligt et sted. Men ikke desto mindre gik jeg i seng igår aftes og følte mig ensom. Jeg havde været sammen med en ny gruppe bekendte i løbet af eftermiddagen og aftenen, men alligevel blev jeg ked af det da jeg kom tilbage på mit hotel. 
Og det var jeg også da jeg vågnede og da jeg sad og spiste morgenmad. 

Hvad gør en klog så? (Udover at skide i en krog... :) ) 

Jeg skrev til nogen venner derhjemme og sagde bare straight up at jeg var lidt 'mussi' og havde brug for at snakke. Så var der digitale krammere på Facetime!
Men jeg havde stadig brug for en rigtig krammer og et par kærlige øjne, der bare var der. 

Men for dælen... kan jeg sige til en fremmed, at jeg har brug for en krammer? 
Nu er Ignacio ikke totalt en fremmed mere. Vi har spist sammen et par gange og haft det sjovt.
Så jeg skrev til ham om han gav et stort kram, når jeg kom frem til Dojo'en? Satsede hele butikken og skrev at det var fordi jeg var lidt ked af det. 

Og sådan blev det. Og til at jeg sad ved samme bord, som ham med min computer og arbejdede. Det var trygt og tilpas meget under nogens vinger, til at roen faldt over mig. 
Det blev til middag på italiensk restaurant. Muligvis den bedste ravioli jeg nogensinde har fået. Det måltid vil i hvert fald være en del af min hukommelse længe. 
Og måske mest af alt i mit hjerte, at en fremmed mand rummede at jeg var ked af det. Og ikke mindst stoltheden over at jeg turde at sige det højt og bede om det jeg havde brug for. 

Og bare inden du tror at det er helt ad helvedes til på Bali... det er det ikke. Jeg nyder det. Jeg er glad det meste af tiden, men den skinbarlige sandhed er altså også at det kan være ensomt at rejse alene. 

Kys & Balikarma, 

Kirk 

Følg mig og Balilivet på Instagram... eksempelvis fra i dag; et liv i overhalingsbanen, med køer på vejbanen! Søde køer! 

Alene i en bambushytte...

Blog RSS

Follow

... midt i en rismark, i buldermørke, på landet, på Bali. 

At rejse alene er ikke altid at leve

Hvorfor endte jeg egentlig der igår aftes? Midt på Bali-landet, omgivet af mørke og udefinerbare tingester og endnu mere skumle lyde? 
Jo fordi at rejse alene, er ikke altid lig med at leve.
Jeg har ikke en kæreste og jeg er ikke rigtigt kommet igang med at tage på ferie med veninder. I hvert fald ikke sådan rigtig. Det må blive next step. Min erfaring har dog været, at bare det at spørge efter en rejsemakker på facebook gjorde at 3-4 piger sagde til mig at de gerne ville rejse sammen en anden gang. Så nu er der muligheder til næste gang. 

Denne her gang rejser jeg også alene og skriver netop nu fra en mega sej working dojo i Canggu, som jeg har fået anbefalet. 
For ja, jeg rejser alene. Denne gang rejser jeg for at lade batterierne op, for at skrive på min bog, nyde god mad og have det sjovt. 
Jeg har det fint med at rejse alene, men der hvor jeg synes det kan blive en ensom affære, er når der ikke er nogen af dele oplevelserne med. Nogen at smile til i et mere privat rum end det som er henover et cafebord eller til den søde behandler som giver massage og pedicure.
Da jeg sidste gang rejste i Malaysia alene, blev jeg upgraded til honeymoon-området på et toplækkert resort... hey! Det kan ikke anbefales når du rejser alene. Det er drønsvært at møde nogen på et resort, fordi de fleste er afsted som par eller familier. 
Så denne gang skulle være anderledes og give mig bedre mulighed for at møde andre mennesker. 

Rengøringsfreak møder junglelovens uregerligheder  

For at møde andre tænkte jeg: jeg lejer mig ind i den her skønne working dojo OG finder et fedt, tjekket hostel, for der er masser af andre mennesker og ofte nogen som rejser alene. 
Som sagt så gjort. 
Jeg finder et hostel som ser cool ud. Det er med bambushytte og hele molevitten. 
Inden i mig findes der ikke antydningen af en spejder. Jeg elsker gode, lange bade, en komfortabel seng og har aldrig rigtig begået mig på en festival hvis ikke det var med backstage el. hoteladgang. 
Så vil nogen sige at det ikke er rigtig festival. Den får de. 
Til gengæld indkvarterer jeg igår midt i en rismark på et hostel som bare var klammo. Billeder snyder og i det her tilfælde var det helt ved siden af. Og for en ikke-spejder, var det som om hele min ocd-rengøringstendenser gik i fuldt alarmberedskab og jeg fik lyst til at iføre mig skåneærmer på hele kroppen .
Alt kløede.
Der var pletter på sengetøjet og jeg endte med slet ikke at sove hele natten. 
Den idylliske, romantiske drøm om Bali og bambushyttens gyngen, der lullede mig i søvn til lyden af havet og cikaderne, bristede på lige nøjagtig ti sekunder. 
Men det var midnat og jeg havde ikke andre muligheder. 
I dag har jeg fine bid på det meste af kroppen. Har kapituleret på hostel-ambitionen, efter at have set et mere og er tjekket ind på et skønt hotel og så må jeg ud på charme-hesten og møde nogle skønne mennesker på andre måder. 
Men det tror jeg nu også går :) 

Så greetings fra en Mrs. Hyacinth udgave af en hostel-pige, en bangebuks og luksusspejder der nu dribler op og får et velfortjent bad... og så på stranden... og så ind og spise lækker frokost... og så... og så... og så... nu tænker jeg at Bali bliver dejligt! 

Hvis du vil følge med i livet på Bali, så følg mig på Instagram her.

Jeg vil ligges billet ind på ...

Det er en søndag formiddag i december og jeg sidder på en cafe i indre by og arbejder. Det er egentlig 3. søndag i advent, men cafeen er stopfyldt med studerende, som skriver opgaver. Gruppearbejde er åbenbart det helt nye hot. De pusler, griner, taster og debatterer emner, som jeg ikke helt kan lade være med at lytte med på. Og smile lidt ved. 

Ungdommen nu til dags!

Jeg overhører samtaler som 'Jeg var så stiv igår, aner ikke hvordan jeg kom hjem', 'Jeg skal på arbejde senere idag, det er bare så nederen'. 

Samtaler som sikkert lyder ligesom mine egne gjorde da jeg var ung og studerende. 
Men lige pludselig siger den ene fyr i en gruppe; 'Mads ligger jo billet ind hos Signe'.
De griner men Mads vælger at uddybe; 'Ja, jeg ligger billet ind. Jeg har sgu været vild med hende siden jeg så hende første gang.'

Han fortæller om hvordan han har inviteret hende ud, sendt søde beskeder og stille og roligt bygget på deres relation. 
Og selvom Mads helt sikkert gerne vil i bukserne på hende, så virker det alligevel som en scene fra en Hollywoodfilm, med en mand som kurtiserer og charmerer den kvinde hans hjerte har udset. 

Old school gentlemanship fortolket af nutidens unge, på en meget lidt sure rønnebær agtig måde, som TV2 ellers sang om. 

Jeg vil ligges billet ind på 

Jeg synes vores datingkultur ligger i overhalingsbanen og giver meget lidt tid til et menneskes og en relations finesser. Jeg oplever kvinder i trediverne til mit foredrag Sådan får du en kæreste : Inspiration til dit datingliv, som har en forventning om at lige der over en kop kaffe skal kærligheden opstå. At først skal vi tjekke om der er kemi og opfyldelse af minimumskrav på en ulidelig liste, FØR vi vil gøre en indsats. Det er da helt vanvittigt. 

Jeg savner at en mand ligger billet ind og at jeg kan ligge billet ind på ham. At vi ikke behøver at kysse og knalde på første date.
Jeg er i sandhed en kyssepige, for hvem resten af verden forsvinder ved et rigtig godt kys. Mine ben giver efter når bløde læber møder mine og den tunge ånde fra en mand rammer min hals. 
Men jeg vil ikke mere bare kysses fordi der er en der vil i høet med mig, for at blive i helt old school terminologi.
Jeg vil bejles til, jeg vil gøre mig umage når jeg skal mødes med en mand, og ikke bare på en kaffedate eller til en tur rundt om søerne. 
Jeg vil miste vejret første gang han tager min hånd og nå at tænke og forestille mig hvordan han kysser, lang tid før, vores læber endnu mødes. 
Tilbage til den tid hvor det første møde var noget særligt. Hvor jeg følte mig særligt udvalgt.
Måske især, fordi de første møder jeg havde i mine tyvere meget sjældent var en orkestreret date swipet til den rigtige side. 

Gad vide hvordan de dater på Bali?

I skrivende stund sidder jeg i en lufthavn i Amsterdam og venter på flyet til Bali. Jeg har taget min feriehat på, har slået håret ud og selvom jeg har propper i begge ører, og ikke kan høre en dyt, smiler jeg til dem jeg går forbi. Forventningens glæde har sat ind. 
Jeg glæder mig til at se hvem jeg møder på Bali. Både af dem, der ligesom jeg, er rejst dertil for at nyde livet og arbejde i skøn forening, men også dem som bor der, enten fast eller i perioder af året. 
Jeg er ikke den store til at besøge alverdens turistattraktioner. Ofte synes jeg det er død kultur, desværre. Og alt for kommercielt og tit meget lidt ægte. 
Jeg glæder mig til at sidde på The Lawn i Canggu og se en solnedgang imens jeg snakker med sidemanden om livet, om kærligheden og om det at date i det land han eller hun kommer fra. 

Jeg er i Bali de kommende uger, hjemme igen lige præcis tidsnok til andet modul på sexologuddannelsen. Yai! 

Hvis du vil følge med i ferien på Bali, så følg mig på Instagram her.

For nysgerrige kvinder med fantasier og behov...

Mie Moltke og Amanda Lagoni byder velkommen under de skrå vægge i Soulhouse. Oppe under loftet på Nørrebro er der samlet 30-40 kvinder denne fredag aften til vin, dialog, dans og musik af Amanda. 
Kvindelogen er opfundet af Mie & Amanda, som kender hinanden fra deres uddannelse som parterapeut. Derudover er Amanda sexolog og uddannet sanger. Mie har danset hele sit liv og sammen skaber de en ramme, hvor dagens tema 'fantasier og behov', både får afsæt i teori og oplæg af dem begge og får lov at ræsonnere i kroppen, igennem dansen med Mie's Feminine Flow tilgang. 

Hvad er Feminine Flow med Mie Moltke? 

I udgangspunktet er det dans. Men det kræver ikke, heldigvis, at du har danset før. Der er sjældent en koreografi du skal følge, men det er mere et spørgsmål om at åbne kroppen op, komme ned i kroppen og give mulighed for at mærke efter. 
Det kan være at du til en sang skal strække dig og række imod det du gerne vil have mere af i dit liv og i en anden skal skubbe det væk, du ikke længere vil have med dig. 

Hvad er fantasier og behov?

Indrømmet; da jeg først så overskriften troede jeg det handlede om sex og sexfantasier. Men oplægget fra både Mie og Amanda, gør mig klogere, for overskriften er i virkeligheden bredere og til spørgsmålet; 'Hvad drømmer du om? Hvad kunne du godt tænke dig hvis vi lige løfter barren lidt og tillader os at drømme løs?', bliver jeg nysgerrig på mig selv. Tanken er at under enhver fantasi/drøm er der et behov som kalder på at blive mødt. 
I mange år, har mine drømme handlet om andre. Jeg drømte om at arbejde med dans, for så kunne jeg gøre en forskel for andre. Jeg drømte om at blive marketingchef, ligesom min onkel. Fordi jeg var sikker på at hvis jeg gjorde det så ville jeg få samme velfungerende familie som min onkel havde. Måske var det behovet for at være i kontrol og bevise overfor hele verden at jeg godt kunne selv. Fordi jeg havde et behov for at blive elsket. 

Drømme som har handlet om alle andre og ikke rigtigt mig. Måske fordi jeg ubevidst ikke har tilladt mig at drømme på mine egne vegne. Bare for mig. Fordi jeg var så bange for at det ikke var nok. 

Vi starter siddende og snakker lidt om temaet og så starter den første del af dansen ved at Amanda synger og spiller og Mie guider med hendes stemme. Det er virkelig smukt og meget overvældende dejligt at høre Amandas stemme. 
Igennem dansen og Mie's spørgsmål er det som om, at nogle af de ting jeg går og tænker over for tiden lige pludselig får plads i min krop. Svarene ræsonnerer og bobler rundt sammen med bas, rysteture og invitationerne til at mærke efter. 
Det er et trygt rum, hvor jeg føler mig godt tilpas og jeg er efterhånden, næsten hele tiden, blevet ligeglad med hvad andre tænker. 

Når en tænker skal ned i kroppen

Jeg er en tænker. Mit sind er af natur reflekterende og jeg har nemt ved at vende problemstillinger og finde løsninger ved at tænke og reflektere. Og snakke. 
Så for mig er det svært at komme ned i kroppen og mærke efter. Sikkert som det måske også er for andre. 
For så er det nogen gange som om at jeg prøver at regne den ud, mens jeg står der og hopper og ryster. Men det kan man ikke. Jeg kan ikke. Så jeg opgiver at prøve at regne den ud og gå med flowet i stedet og lade min krop gøre det, som den synes er dejligt. 

Og lige pludselig; ding!
Så er der en åbenbaring på noget af det jeg har arbejdet med tankemæssigt. 
Det er virkelig fedt. 
Jeg smiler for mig selv, mens jeg ligger i en sækkestol og chiller og bliver glad. 
For svaret er skønt og stærkt. Fordi det både har bo i mine tanker og min krop. Og det mærkes rigtigt. Altså ikke kun rationelt og tankemæssigt går det op i en højere enhed, men min krop er med. Og når den kabale går op og ligningen passer, fordi kroppen er med, så er det sgu alligevel det vildeste shit! Siger det bare! 
Det er en drøm/fantasi som afspejler det behov jeg har lige nu og her. Behovet for blandt andet at gøre noget for mig, bare for min egen skyld, at passe på mig selv. Det manifesterer sig som en drøm, et billede, en fantasi. 
Aftenen afsluttes med oplæg og dialog om emnet fantasier, drømme og hvordan det hænger sammen med det behov som ligger under. 

Skal du med til Kvindeloge?

Ja! Gør det for din egen skyld. I et trygt rum kan du gå på opdagelse i dig selv. Hver gang har et nyt tema. 
Du kan læse mere om Mie Moltke her og Amanda Lagoni her. 
Og er du nysgerrig på hvad Kvindelogen er for en størrelse, så læs med her.

Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal afsted og synes hele det her, nyd mig selv univers jeg er trådt ind i, er så skidespændende og ikke mindst dejligt for mig selv. Bare for mig. 

Vær god ved dig selv!

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Blev lige så inspireret af de her smukke og feminine billeder. Enjoy! 

“‘There is strong shadow where there is much light’
- Johann Wolfgang von Goethe”

Endelig er der godt nyt med knæet!

Jeg har fået mig en helt herlig fys. En knæ-nørd af den gode slags.
I samarbejde med Cortsen Fysioterapi ved Nørreport har jeg fået mulighed for behandling og træning hos deres fysioterapeut Brian Krogh Wang.
Det er næsten 6 uger siden jeg faldt og buddene på hvad der er galt med mit knæ har været meget forskellige. Fra forstrukket korsbånd, overrevet sideledbånd, knæskal gået af led med overrivning af ledbåndet der fastholder knæskallen, hævelse og inflamation, forstrækning af hasemuskulatur, forstrækning af popliteus... spørg mig ikke hvad det sidste er, det er en muskel og senetilhæftning, som jeg selv har valgt at døbe El Pablo! And El Pablo ain't happy!

Hvad er der egentlig galt?

Jeg har været ind og ud af skadestuen, er blevet CT scannet, har været på Idrætskirurgisk, været til Laser/shock wave behandling og nu tilset af to fys'er. Og så venter jeg på en MR scanning som skal vurdere skadens omfang på min menisk og om jeg skal opereres. 
De er ikke helt enige om hvad der er galt. Fys'erne og idrætskirurgerne.
Og det har gjort mig nervøs og utryg ved, hvad jeg så må og ikke må og om mit ben bliver normalt igen.

Tryghed skaber ro og bedre genoptræning

Det var lige indtil jeg mødte Brian. Han er sjov, imødekommende og har en vidunderlig evne til at forklare hvordan tingene hænger sammen og hvad han gør. Og så forstår han at vi er nødt til at arbejde omkring den problemstilling at jeg elsker at være aktiv og danse, så løsningen er ikke at jeg slet ikke må, men hvordan jeg kan, om ikke andet bare lidt, uden at lave yderligere skade på mig selv. 
Jeg møder Brian første gang i sidste uge, til en undersøgelse, som skal fastslå hvad næste skridt er.
Det er en grundig undersøgelse, som tager hele kroppen med i betragtning.
Tit oplever jeg at en fysioterapeuter er meget optaget af problemstillingen omkring det enkelte led og ikke nødvendigvis dykker ned i hvor problemer kunne komme fra eller hvor skaden ellers kunne påvirke.
Men Brian tester. Først på det raske ben, så han ved hvad 'normalen' er, men ligeså meget for at skabe tryghed for mig, så jeg ved hvad der skal ske på mit skadede ben.
Han er systematisk. Tester. Trykker, masserer, flytter sig over og under leddet, kigger på styrken i mine ben og tester igen. Imellem hver test skal jeg rejse mig og gå rundt for at mærke efter hvordan mit ben reagerer på det.

Det løsner. Smerterne reduceres og jeg får en øget lethed omkring benet, som jeg kan begynde at strække mere.

Problemet er!

Efter sidste test siger Brian: 'Nu har vi ryddet op, fjernet der hvor du kompenserer, strakt de muskler ud der spiller ind og reduceret smerter, så vi kan se hvad problemet egentlig er'.
Jeg er forbløffet og kommer til at grine, for hvor er det befriende og virkelig trygt at være blevet undersøgt så grundigt og først efter undersøgelsen få en diagnose som virker valid og til at have med at gøre.
Et godt forstrukket baglår der påvirker at jeg har svært ved at strække benet.
En knæskal der har været på afveje og forreste del af min inderste menisk (den der sidder på indersiden af knæet), der er skadet. Hvor skadet er ikke til at svare på.
Men det skal blive markant bedre inden MR scanningen i slut januar hvis ikke jeg skal opereres.

Next step individuel genoptræning på hold

Jeg er lettet da jeg skilles fra Brian og glæder mig til at skulle til genoptræning hos Cortsen Fysioterapi som tilbyder knæhold to gange om ugen hos Brian. De har også alle mulige andre hold, blandt andet ryghold og hold til dig der døjer med hovedpine.

Mød Brian på min Instagram profil her.

Så mangler du en dygtig fysioterapeut, også til andet en knæ, så giv dem et kald og hør hvem der kan hjælpe dig!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Nu som sexologstuderende

Blog RSS

Follow

Er en sexolog kun en der kan hjælpe dig med at finde det rette sexlegetøj og vejlede hvad du gør, hvis du vil have en trekant? 

Måske det er den gængse opfattelse. Jeg har selv haft den. Tænkt at det nok kun var det en sexolog arbejdede med. 

Alt det som ikke er sex 

Men det er det egentlig ikke. Måske engang, men idag er en sexologs arbejde også alt det, der ikke er direkte sex. Alt det som udvikler dig som menneske. Det er arbejde med skam, skyggesider, kærlighedens sprog, hvordan dine coping-strategier som barn i din familie, relaterer sig til din adfærd som voksen. 
Det er sindsygt spændende. 

Den dansende sexologi 

Mit ønske og ambition er at arbejde med det jeg lærer på sexologuddannelsen, igennem dansen. Af to årsager og måske der kommer flere til undervejs. 
Jeg oplever en overskyggende udfordring hos mig selv og hos de kvinder jeg møder. 
At vi bliver oppe i hovedet og har svært ved at komme ned i kroppen. For mig føles det som, at ende i et hamsterhjul der pisker der udad med endeløse todo lister der aldrig bliver kortere, men kun længere, som en evig reminder om at gøre det bedre, hurtigere, mere perfekt, mere effektivt. 

Næh fy, det gør pæne piger ikke 

Måske de nemmeste udfordringer at genkende, er dem jeg genkender fra mig selv. 
Jeg har haft svært ved og kæmper stadig med at tappe ind i min feminine og flirtende energi, for det gør pæne piger jo ikke. Lytter til sig selv, fylder for meget, lytter til intuitionen, flirter uden at ville have sex, tillader kaostilstande indeni som et øjeblik er 'ja, tak' og et andet 'nej, tak'. 
Det er karrikeret, men ikke desto mindre følelser og adfærd jeg kender fra mig selv og de kvinder jeg møder. 
Skammen som handler om at være for meget. Frygten for hvad andre tænker, hvis jeg er for flirtende eller tillader mig selv at danse sexet og sensuelt. 

Så drømmen er at tage sexologien med ind i dansen. Med skyggesider, skam, frygt, lykke, glæde, lyst og hele baduljen. Det pæne, det sexede, det frække, det grimme og det vi ikke har kigget på rigtig længe. Med tiden. 

Jeg glæder mig til den rejse. 

Læs med her på bloggen, hvis du vil med. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Syng din morgen bedre!

Det er onsdag morgen, klokken er lidt i otte og byen er ved at vågne. Med cykelhjelm og røde kinder cykler jeg over Dronning Louise's bro med det største smil på læberne.
Delvist fordi jeg kan cykle igen, efter jeg faldt, men mest af alt fordi jeg har inviteret min veninde på en overraskelse af den sansende slags.
Hun ved ikke hvad vi skal, men det er nyt for os begge to.

Morgensang med butterfly og chefen for Malmø Opera

Hver onsdag kan du synge dagen ind med morgensang på Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade. Det er fra 8.30 til klokken 9.00 og med 3-4 sange fra Højskolesangbogen, i dag dirigeret af en herlig mand i jakkesæt og butterfly og en viden omkring den danske sangskat, som er meget imponerende. Måske fordi det var Michael Bojesen, kendt fra blandt andet DR's Maestro program og som ny operachef for Malmø Opera.

Og så er han sjov med en skarp tunge. Jeg er vild med det.
Omkring min veninde og jeg er der måske 50-60 andre mennesker. Gamle som unge, der alle har fundet vejen forbi Hovedbiblioteket. Nogen har som os rigtig meget brug for sangbogen for at kunne teksterne og andre klarer sig uden.

Der er noget magisk over at synge sammen. Når røsten bliver klarere som fraserne får lyd og volumen bliver skruet mere og mere op. Sammen med helt fremmede mennesker synger vi sammen. 

Vi synger Jeppe Aakjær med 'Spurven sidder stum bag kvist' og Bertel Haarders sang fra 1995 'Der er et venligt lille land', som måske er vor tids bedste bud på en sang der beskriver, det som jeg er vokset op med. Velfærdssamfundet.
Og så har han sgu humor ham Bertel. Du kan se hele teksten nederst her på siden.

Syng, det er nu der skal synges

Og nu der skal leves! Og elskes!
Ikke i morgen, ikke i overmorgen, men i dag. Så syng, lev og elsk i dag.
Den sidste sang har den tekst. Det er en svensk sang, som hedder 'Har du visor, min vän'.

Så får du selv lyst, så er der hver onsdag morgensang. Men pas på, det er vanedannende!
 

God onsdag derude, syng for filan!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Og så får du gode gamle Bertels sang herunder... læs og smil :)
Og har du lyst til at følge med i Københavneroplevelser, så følg mig på Instagram her.

1. Der er et venligt lille land
af flade, grønne banker
med øer, broer, stille vand
og Jylland trygt for anker,
med fjordes blink og klitters bånd
i lyse sommerdage
- og vintre, korte, svage.

2. Her dyrked' fædre fattig muld
og mødre sled sig trætte
med dyr i stald og laden fuld
og munde nok at mætte.
Og byer voksed', grimme, grå
af industri belejret
- og bykulturen sejred'.

3. Men byens børn fik jordparcel
med hus og velfærdsvaner,
og mor og far fik hus og gæld
og vin til deres ganer.
Dér sidder dansken lidt forædt
og hygger sig bag hylden
- og vogter på idyllen!

4. Vi kævles lidt, men synes dog
at enes om det meste.
Hvem der er god og ren og klog,
det mener vist de fleste:
der er vi selv, det ser vi vel
med udsigt fra vor sofa
- og ryggen til Europa!

5. Se ud fra Danmarks hyldehæk,
stryg dug fra sjælens rude,
luk døren op for sus og træk
fra landene derude:
Med ansvar, ånd og hjertebånd
vi mod og selvagt styrker
- hos dansker - som hos tyrker!

6. Med dovne danske drømmesyn
man ej beton kan vælte,
men ordet kan slå ned som lyn
og gøre skvat til helte!
Som øjeåbner, sjælespark
skal ånden genoplives
- og selvgodhed fordrives!

Farvel til fitnessbranchen...

Blog RSS

Follow

Som noget helt nyt kan du nu lytte til selve bloggen. Du får min sprøde stemme og kan fortsætte med tøjvasken, madlavningen, arbejdet, mm., imens. Alle blogs vil løbende blive indtalt, så får du lyst til at gå på opdagelse kan du det. Men for nu... tryk blot på play!

Jeg har undervist mere end 6.000 timer i danske og udenlandske fitnesscentre. Alt fra stram op, puls & styrke, pilates, thai bo, step, reformer, heat it up og de fleste aggregater, fra pinde med elastikker og halve bolde med hård underside, har jeg haft imellem hænderne.
Det har været en karriere som presenter, hvor jeg har undervist andre instruktører og flere hundrede instruktører er blevet færdiguddannet under mig, både indenfor pilates og reformer.
Både SATS, Equinox, Fitness World, Fresh Fitness, Energii, FitnessX, Ny Helse, Trimloftet og mange flere har været min legeplads, hvor jeg uge efter uge tog imod flere hunderede mænd og kvinder og indtil flere gange har råbt 'Otte mere', grinet sammen med dem når koreografien ikke ville lykkes og motiveret og skubbet på, når de havde brug for et ekstra hep.
Mere end halvdelen af mit liv har jeg undervist. Og jeg elsker det.
Siden 2003 har det været i fitnessbranchen, hvor den underskønne Pernille Juul fra Aalborg Sportshøjskole, var den der skubbede på først og faktisk var den der overtalte mig til at undervise i det der dengang hed Low Aerobic.
Det blev koblingen imellem anatomien fra Trænerskolen og øvelserne i fitness, der fangede mig. At jeg forstod det og havde et tække for hurtigt at kunne rette øvelser til og forklare Hr. og Fru Danmark, hvad det egentlig var de skulle gøre. Og så i øvrigt have talent for at underholde undervejs og få folk til at grine, den korteste vej til deres træningshjerter.
Jeg har elsket det og savnet det hver gang jeg ikke har kunnet undervise på grund af operationer, mm.

Ikke mere dårlig samvittighed til danske kvinder

Jeg fik i 2013 mit drømmejob hos Fresh Fitness. Endelig fusionerede to verdener, min reklamepige og træningsnørd i samme job. Jeg er stolt af at have været med til at revolutionere en branche som evigt og altid har haft ønsket om at motivere ved pisken og den dårlige samvittighed. Ved at vise billeder af idealer som var uopnåelige.
I Fresh Fitness lavede vi en reklamefilm som tog bladet fra munden, og branchen ikke mindst, og for første gang sagde det som det var; 'Vi kunne godt vise dig en Fresh Fitness reklame, der starter med at se sådan her ud. Men sandheden er nok at de fleste af os nærmere ser sådan her ud'. I filmen klippede vi fra en super trimmet lækker fyr, til en helt almindelig dansk ung fyr. For sådan er virkeligheden.
Måske det blev de første spæde skridt til en større bevidsthed omkring hvad jeg selv er med til at promovere og sælge. 
Jeg har selv været den underviser, der på timer, i et forsøg på motivation, har råbt: 'Er det alt du har i dig?', 'Hvis ikke du starter med træning nu, får du aldrig en fast røv til sommer', 'Kom nu, den flade mave kommer ikke af sig selv', 'Tag dig sammen!'.
I mere end ti år, mens jeg har været i den her branche, har jeg haft det dårligt med mig selv, uanset hvor god form jeg har været i. Jeg har hadet min krop og tæsket den til at skulle performe bedre.
Men jeg vil ikke mere.
Jeg har længe ikke villet med min egen krop. Men jeg har stadig perifert været en del af branchen som underviser.
Det var der jeg startede da jeg blev selvstændig. Underviste 20 timer om ugen, for at kunne betale huslejen. For den hjælp er jeg taknemmelig.
Man ser en sammenhæng imellem sport og øget selvværd og selvbillede i forhold til kroppen, men når der kommer konkurrenceelementer ind, har det faktisk den modsatte effekt og det er ligegyldigt om det så handler om at du vil stille op til VM, løbe hurtigere rundt om Damshussøen, eller vil kunne løfte flere kilo, mm.

Nu er jeg danselærer

Hvis du havde sagt til mig for to år siden, at jeg ville blive danselærer og leve af at danse i flagrende gevandter, at jeg ville smide alt mit almindelige træningstøj ud i bytte for noget der ikke hele tiden minder mig om at trække maven ind, eller at den ikke er flad nok, ville jeg ikke have troet dig.
For to år siden havde jeg mit, dengang, drømmejob. Jeg gik i høje hæle 6 dage om ugen, havde jakkesæt på, forhandlede med store virksomheder, havde budget-, strategi- og personaleansvar og elskede det. Jeg blev høj af suset. Drømte om mere og blev ekstatisk da jeg fik en henvendelse fra London.
Men jeg nød det aldrig rigtig helt, imens jeg var i det. Var altid optaget af målet og så det næste mål. Klædte mig som en mand, talte som en mand og havde ingen kontakt med min egen krop og under ingen omstændigheder en fornemmelse af hvordan jeg havde det.

Nu er jeg danselærer.
Jeg underviser dejlige damer i groove dance. I events som handler om at nyde livet og kickstarte eks. en weekend, i dans på forløb, som flytter noget indvendigt. Dans som ikke handler om at se ud, at præstere eller skulle være noget særligt, men som nænsomt og kærligt giver dig plads til at være den du er og folde alt det ud, du har lyst til at omfavne.
Det er på workshops, hvor mit hjerte banker for det feminine, det sensuelle. Alt det som mange af os kvinder skammer os over og lukker ude fra vores liv. Men det er livsenergi og hvilken én!
Så jeg er danselærer.
Og foredragsholder med foredragene Slut fred med din krop & Sådan får du en kæreste. Begge med inspiration, hjertevarme og nede på jorden konkrete tips til dit liv. Fortalt i en ærlig, sårbar og humoristisk tone.
For første gang i mit liv er jeg ubetinget stolt af det jeg laver. Jeg bliver ikke millionær af det, men at se, en aften som i går, en kvinde slå håret ud og danse med verdens største smil på, det er fandenfuckme fantastisk!

Nu som sexolog studerende

Egentlig er jeg uddannet til at lede at lede en virksomhed. Udvikle strategier og eksekvere på dem, særligt indenfor marketing.
Det gør jeg for så vidt stadig i min egen virksomhed, om end i lidt mindre skala.
Mit hjerte brænder for at gøre en forskel for dig som ønsker at arbejde med personlig udvikling igennem samtale og dans.

Derfor har jeg søgt om optagelse på sexologuddannelsen hos Joan Ørting. En sexolog i dag, handler faktisk meget lidt om sex. I gamle dage var det mere koncentreret om hvordan man bruger en dildo, hvad man gør hvis man vil have en trekant, hvordan man gør i en swingerklub, mm.
I dag handler det meget mere om kommunikation og personlig udvikling.
Og jeg er blevet optaget. Juhuuuuuuu!!!!
Jeg starter i slutningen af måneden. Jeg er stolt og spændt. Med beslutningen om at forlade fitnessbranchen og med det også The Wolfpack Gym, som jeg blev en del af, blot efter sommerferien i år, og at blive optaget på sexologuddannelsen, har jeg draget et lettelsens suk og det er som at komme hjem.
Som et hjem jeg ikke anede fandtes eller at jeg savnede.

Jeg underviser stadig og har du lyst til at være med, så kan du vælge imellem:

Forløb kun for kvinder, hver mandag i Studio Nia på Frederiksberg
1: Groove & mest styrke kl. 17.15 - 18.45
2: Groove & lidt styrke kl. 19.00 - 20.30
Der er få pladser tilbage, på de forløb der starter d. 9. januar. Læs mere her.

Forløb, kun for kvinder, hver fredag morgen på Gotved Instituttet på Frederiksberg
1: Groove kl. 07.00 - 08.00
Læs mere her.

Ladies Night 2017
Alle Ladies Night er udsolgt i 2016, men der er pladser på de Groove Ladies Night der afholdes i 2017, første gang d. 13. januar.
Du kan se alle datoer og læse mere her.

Sunday Groove
Der er to gange tilbage af det hyggelige søndagskoncept, hvor vi danser fra 12-30 - 14.00.
Helt chiller'n, helt easy, peasy, breasy.
Du kan komme med d. 20. november og d. 4. december. Læs mere her.

Girly Groove Workshop
Har du lyst til at dykke ned i det feminine, det sensuelle og kvindelige, så tag med på en girly groove workshop, som er 4 timer designet blot til dig. Kun for kvinder.
Læs mere her.
 

Så uanset hvad dit behov er, om det er at snuse lidt til dansen, eller gå all in på et forløb, så er er der noget til dig.
Dans og forløb er kun for kvinder, men foredragene er både for mænd og kvinder. Datoer for foredrag i København, Viborg, Aalborg og Fredericia er på plads og inden længe kan du finde information og billetter her på hjemmesiden i kalenderen.

Vi ses på dansegulvet!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Danselærer // Foredragsholder // Skribent // Entrepreneur // KvindeHvis du har lyst til at følge med i en sexolog-studerende og danselærers liv, så følg mig på Instagram.

Hva' så med det knæ, Kirk?!

For mig har det været en krise af falde og skade mit knæ. Jeg lever delvist af at kunne bruge min krop og det har jeg ikke kunnet på samme måde.
Noget undervisning har jeg helt måtte indstille og andet har jeg kunnet komme igennem, ved at sidde ned med benet oppe og med rigtig meget god hjælp fra andre. Heldigvis.

Dommen hos Idrætskirurgisk

Mandag var en slags dommedag med undersøgelse på Idrætskirurgisk. Indtil videre er operation ikke nødvendig, hvilket jeg er super glad for. Der venter stadig et genoptræningsforløb, men jeg er glad for at jeg ikke skal under kniven.
Skaderne omkring knæet går på, knæets ledbånd, forreste korsbånd og en meniskskade, som jeg afventer skal MR scannes for at vurdere omfanget af skaden.
Jeg kan heldigvis mere og må i løbet af dagen erstatte Donjoy'en med en anden knæbandage som skal holde styr på min knæskal, der gerne vil på afveje. Når jeg skal undervise i bevægelse er det stadig med Donjoy på, for at sikre knæet og stabiliteten.
Og så starter genoptræning inden længe. Det glæder jeg mig til. Det bliver rart at finde ud af hvor meget jeg kan, hvor meget jeg må og bare være i gang med at blive stærkere omkring knæet igen.

Fuld fokus på heling og restitution

Jeg er stadig i behandling hos Michael Strøm fra MS Insight som behandler mig med K-Laser for at speede helingen af ledbåndene op og reducere mine smerter. 
Indrømmet; jeg har i mange år været mistænksom overfor laser og tit tænkt, 'Hvad kan det egentlig...? Og er det ikke bare fup & fidus?' Men det virker fandme.
Første gang jeg støder på laser, er hos min massør de gange hvor jeg har haft hold i nakken, der kan hun bruge laser for at få muskler og væv til bedre at give sig og jeg har mærket resultatet med det samme.
Jeg har ikke haft en så voldsom skade før, som nu, så det er svært på den måde at sammenligne, men det har været tydeligt for mig at se, hver gang jeg har fået laser at hævelsen er faldet og mine smerter har været reduceret betydeligt med det samme efter behandlingen. Derudover har det været meget hurtigere effekt når jeg har lavet venepumpeøvelser for at dræne området for hævelse.

Hvad kan K-Laser?

Selve laseren er et lille hoved som lyser med forskellige bølgelængder som kommer ned i dybden af hud, muskler, ledbånd, mm.
Det er smertefri behandling, så du kan ikke mærke selve laseren når du er i gang.
Det infrarøde lys påvirker kroppens væv helt ned på celleniveau. Det betyder at stofskiftet i cellerne øges og med det en optimering af tilgang af næringsstoffer, som speeder heling af skadede områder op samt mindsker hævelse og smerte.
K-Laser kan bruges i mange situationer, både på akutte skader som min var, men også på gamle skader, det kan være en tennisalbue, mm. Og så er der sygdomme/skader hvor smerte medfølger mere kronisk. Det kan være gigt, seneskedehindebetændelse, hælspore, fibromyalgi, tinnitus, mm.
Det er super spændende og jeg må bare tilstå, det har virket for mig.
Behandlingen fortsætter med fokus på heling og smertelindring.
Du kan selv læse mere om Michael Strøm og K-Laser her. Og så blot et heads up.... hvis du har en gammel skade, der gør ondt, så tag forbi og se om ikke Laser kunne hjælpe dig på vej.

Jeg underviser lidt og holder stadig foredrag og så er den her rejse, bare en fin en af slagsen i at bede om hjælp og lade mig hjælpe af andre. Det er en helt anden rejse, som jeg skriver om i en anden blog :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Du kan følge med i behandlingen og genoptræningen på min instagram her.

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse