Mit hjerte banker for at hjælpe...

... Landsforeningen imod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).

Årets velgørenhedsevent

Hvert år holder jeg et velgørenhedsevent hvor pengene går til et godt formål. De tre første år gik pengene til Eventyrjul som holder jul for familier, som ikke har råd til selv at holde jul og sidste år dansede vi så Gadens Børn kunne bygge et børnehus i Calcutta.

I år danser vi for LMS og for de mange unge som voksne som kæmper med enten en spiseforstyrrelse eller selvskade. Men faktisk også for alle dem som er i risikogruppen for at udvikle en af delene. Den andel er kæmpestor og måske du allerede kender en, som enten har udviklet en spiseforstyrrelse/selvskade eller som er i risikogruppen.

For eksempel er det 22% af de danske gymnasieelever som skader sig selv og samlet set i Danmark er det op imod 75.000 der kæmper med en spiseforstyrrelser. Så kommer selvskade og risikogrupperne udover det.
Hver 4. pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse. Det er dælme crazy og så er det lige pludselig noget... eller nok rettere nogen, de fleste af os kender. En kusine, en bror, kollegaen, moster Oda, naboen eller dig selv.

Lad os droppe tabuet

Min erfaring er at vi ikke rigtig snakker om det, når vi har det svært med vores egen krop. Så køber vi et medlemskab til det lokale fitnesscenter og pisker os igennem den ene juicedetox efter den anden og tror at lykken ligger i de tabte 5 kilo og askesens tarvelige og ofte straffende land.
Jeg har spist alt fra afføringspiller til mærkelige piller fra USA jeg ikke vidste hvad indeholdt.
Jeg har drukket grøn the og spist chili i vanvittige mængder fordi det efter sigende skulle sætte forbrændingen i vejret og øge vægttab.
Jeg har ligget med hovedet nede i diverse toiletter i gymnasietiden og haft make-up og tandbørste med i skoletasken, for at rette op på ansigtet efter, fordi jeg samtidig lå og tudede nede i det selvsamme toilet af skam.

Vi skal turde at snakke om at det er svært og turde at dykke ned i hvorfor det er svært. Uanset om det er fordi vores forældre har givet os et forskruet syn på hvordan kroppen skal se ud eller i mit tilfælde der troede jeg at hvis jeg bare tabte mig, blev alt bedre, mine forældre ville holde op med at skændes, jeg ville blive perfekt og blive den populære pige i klassen. Mine tanker og handlinger imod mig selv startede allerede i folkeskolen.

Dans for en god sag

Jeg er sindsygt stolt af at blive spurgt af LMS om jeg ville holde et foredrag hos dem. Selvfølgelig!
Derfra valgte jeg selv at gå mere ind i sagen, for den er vigtig. Så det er helt oplagt at årets velgørenhedsevent skal gå til LMS.

Og jeg har satset. På at du vil med, at du vil støtte og dele det gode budskab.
Jeg donerer min arbejds- og undervisningstid og Københavns Kommune har doneret et smukt og vidunderligt lokale som jeg også var i for nogle år siden, nemlig Kvarterhusets smukke sal, tegnet af Dorthe Mandrup.

Derfor:

Tirsdag d. 6. december går det ned. Vi skal groove. Både mænd og kvinder, unge som ældre. Du skal blot være fyldt 16 år og du behøver ikke have groovet før.
Der er to tidspunkter at vælge imellem, så selvom du skal putte børn eller lave madpakker til dagen efter, er der ingen undskyldning for ikke at kunne danse med :)

17.00 - 18.30 & 19.30 - 21.00

Du kan vælge imellem forskellige billetter alt efter hvor stor en spenderbuks du tager på:

Standardbilletten til 199,-
Jeg flotter mig billetten til 299,-
Jeg går all in billetten til 399,-

Og hvis du tænker at 'Ej, ej, ej, jeg skal da til pileflet den dag!' og det i virkeligheden er fordi der er gået Panik & Bange AS i den, ved tanken om at skulle danse verdens nemmeste og sjoveste dans, i fuld offentlighed, kan du købe billetten 'Jeg kan desværre ikke komme, men støtter med 149,-'.

Venner, jeg vil så gerne to ting med det her:
1: Skabe opmærksomhed på problemstillinger som rigtig mange af os kan relatere til eller kender en der er ramt af.
2: Samle penge ind til LMS. De gør så meget godt for dem der har det svært.

Hvordan kan du hjælpe?

1: Køb din billet her... og når nu du er i gang, så nap enten en ekstra til en ven/veninde eller vælg den mest gavmilde billet :)
2: Del meget gerne denne blogpost, så er der karma og stjernedrys på dig!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Det smukke Kvarterhus på Amager, Jemtelandsgade 3.

Da livet fældede mig!

Eller rettere så var det en beton/jerntrappe jeg faldt ned af sidste fredag aften.
Jeg havde glædet mig til en aften ude sammen med veninder og den var da også startet helt fantastisk med to skønne af slagsen. I Torvehallerne med god hvidvin, højrøstede grin, historier, gode råd, østers og et leben som jeg elsker.

Lige indtil jeg skulle tisse og ville bruge toiletterne på Un Mercato. Jeg har været der så mange gange før, gået ned af den trappe.
Men skæbnen ville, at selv i helt flade sko, faldt jeg ned af trappen. Klassisk bekymret for om nogen har set det, skynder jeg mig ind på et af toiletterne.
Jeg har hudafskrabninger på benet og mit venstre knæ gør mildest talt pissehamrende ondt.
Uden rigtigt at få sagt farvel tager jeg hjem. Går i seng og tænker at det nok er meget bedre dagen efter.

Hospital, 1813 og afsted det gik!

Men det er ikke bedre dagen efter. Mit knæ er hævet og jeg har nu fifty shades of blue på mine skinneben, knæ, og lår.
Heldigvis går det rimelig hurtigt med at få en tid på skadestuen. Jeg får bakset mig ned fra 4. sal, ind i en taxa og rundt om hjørnet til Bispebjerg skadestue.
Først er dommen at jeg nok har forstrukket et ledbånd. Så fik de knaldet en DonJoy på og så kunne jeg bare humpe hjem. Lidt forvirret spørger jeg til hvad jeg så skal gøre og får stukket 5 sider udskrevet fra lægehåndbogen i hånden med ordene 'Ja, det står jo godt nok på fagsprog, så det er ikke sikkert du forstår det hele'. No kidding Sherlock Holmes!
Der vidste jeg hverken om jeg skulle græde eller grine.
Mens jeg forsøger at få tøj på og på en eller anden måde flekse mig nok til også at få sko på, kommer lægen tilbage. Så ville de gerne have røntgen alligevel, for de var ikke sikker på at noget var brækket, så det måtte de hellere lige få tjekket. Dertil fik jeg beskeden: 'Hvis du bare tager dine ting og går langs den blå linje hen til røntgen, så bestiller vi tid til dig!'.
Tager du pis på mig!? I er bange for at noget er brækket og nu beder i mig om at gå.
Ærligt?! Der græd jeg ned i en radiator og holdt godt fast i vindueskarmen og følte mig virkelig alene.
Heldigvis forbarmer en sygeplejerske sig og hjælper mig med mine ting og bestiller en portør der kan køre mig til røntgen.

Med bare tæer og Bundgaard på speed dial

Jeg får aldrig rigtig sokker på. Eller sko. Til gengæld kommer jeg tilbage i venteværelset, nu med pissekolde tæer og tårer der løber ned af kinderne.
Bundgaard kommer mig til undsætning. En god veninde som i regnjakke og viltert hår åbner armene, krammer, holder mig fast og derfra bare fikser. At jeg kommer til røntgen og pludselig var det som om, at tilstedeværelsen af en vis Bundgaard gjorde at lægen strammede sig lidt mere an.
Så blev jeg sendt hjem med beskeden 'Der er ikke noget der er brækket, det er nok et ledbånd, så du skal gå på benet i DonJoy'en. God weekend!'.
Hjem det gik, op med benene, Bundgaard på apoteket efter recepter, i Brugsen for at fylde køleskabet og da jeg endelig lå godt under et tæppe på sofaen ringede de tilbage 'Ja, altså... nu har en anden læge kigget på dit røntgenbillede og vi er lidt i tvivl om der er en skade på din skinnebensknogle. Så kan du komme tilbage, så vi kan scanne det? Og så er det meget vigtigt at du IKKE går på benet'.
Hvis ikke jeg allerede var træt i knæene, så blev jeg det virkelig hurtigt. Selvfølgelig er jeg glad for at de vil tjekke det, men jeg ville have været super glad for den scanning fra starten.
Afsted igen. Flere krydsede fingre. Bundgaard blev afløst af min pappi og scanningen viste heldigvis at der ikke var nogen skade på knoglen.
Måske fordi de havde så dårlig samvittighed udstyrede de mig nu med en henvisning til Idrætskirurgisk afdeling, som skal evaluere og beslutte om jeg skal opereres i mit ledbånd, eller det kan genoptrænes. Det venter jeg så på nu.

Måske er det en gave

Jeg har hele mit liv været dårlig til at bede om hjælp og vise sårbarhed. Det er heldigvis noget jeg er blevet langt bedre til de sidste par år, men på en eller anden måde er det som om at den her skade er sket for at lære mig noget.
Delvist noget omkring at bede om hjælp og turde at læne mig op af andre mennesker uden frygten for at de forlader mig fordi de skal hjælpe mig.
Men der er også et velvalgt time-out forbundet med det her. Jeg kan ikke det samme som jeg plejer. Noget af min undervisning kan jeg passe siddende og andet kan jeg ikke.
Og så er der mange tanker som lige pludselig får mere plads og tid og det er egentlig også meget rart at have så god tid til at mærke efter.
Det har været ganske så overvældende med den hjælp der er kommet min vej. Fra søde hilsner, videoer, sange og helt ned til hjælp med at handle ind, bære op på 4. sal og så videre.
Tak derude!

Behandling indtil dommen

Jeg ved stadig ikke om jeg skal opereres. Det afventer besøget på Idrætskirurgisk.
Så indtil da har jeg fuldt fokus på restitution. Både rent fysisk at få hvilet og holde benet oppe og ikke overbelaste.
Men også i form af små øvelser som dræner området for hævelse. Så, som en anden gammel dame ligger jeg på gulvet, med benet oppe og laver venepumpeøvelser. Kønt ser det ikke ud, men det er effektivt.
Ikke mindst fordi jeg kombinerer det med laser-behandling hos en dygtig behandler.

Michael Strøm fra MS Insight behandler mit knæ med K-Laser, som sætter gang i det skadede væv. Både i form af at fjerne væske og hævelse, men især for at sætte gang i det skadede områdes væv, så næringsstoffer og ilt kommer til området, så det hurtigere heler.
Vi har sammen lagt en plan for hvordan jeg bedst muligt heler området, så jeg har de bedste forudsætninger for at undgå operation.

Michael Strøm holder til på Amager, København. Hvis du selv har en skade, akut som kronisk og har brug for en dygtig sportsterapeut kan han stærkt anbefales. Læs mere her.

Så for nu... hvis du har lidt ekstra karma at sende afsted, så send det i retning af Idrætskirurgisk, for jeg håber virkelig ikke at jeg skal opereres.
Jeg holder stadig foredrag og underviser groove med lidt hjælp fra andres gode ben :)
 

God weekend derude.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Har du lyst til at følge med behind the scenes, i dagligdagens store og små tanker, behandlingen og meget mere, så følg mig på instagram her.

Hvorfor lar' jeg ikke bare vær!?

RSS Block
Select a Blog Page to create an RSS feed link. Learn more

... med at sætte tænderne i Rittersporten?

Min last, min synd, mine lækkerier

Jeg elsker chokolade og kage. I princippet kunne jeg godt forsøge at fortælle dig at jeg kun spiser mørk chokolade og kun 20 gram om dagen, som foreskrevet i damebladene.
Men det gør jeg ikke.
Jeg elsker Rittersport, Marabou, Snickers is, Brownie, Kanelgifler, Jordbærkage... you name it!

Ondt i maven & elastikbukser

Og der er egentlig ikke noget galt i at spise en Rittersport. Du kommer aldrig til at høre mig prædike om detox og askese på hverken den ene eller den anden måde.
Du kommer ikke til at høre mig sige at jeg drikker en kop urtethe når jeg er lækkersulten.
Til gengæld har jeg mange gange i mit liv været nysgerrig på hvorfor jeg ikke bare lader være med at spise den Rittersport. Især de gange hvor det ikke er fordi jeg bare har lyst til en Rittersport.

Hvad er din last og hvorfor?

Jeg bryder mig egentlig ikke om udtrykket last og synd. Det har en negativ konnotation allerede før du når forbi første stavelse. Hvilket for mig bliver til, sådan helt krakilsk set, at det ikke er okay. Det er i hvert fald ikke ligeså okay som broccoli.
Og her er det ikke fordi jeg plæderer for sundheden i hverken det ene eller det andet, blot vores samfunds konstruktion omkring last og synd. Og der jo ved det at synde ofte medfølger en straf. For mig en banken oveni hovedet og skæld ud på mig selv.

Misbrugsmønster

Debbie Ford var den der knækkede koden for mig i forhold til hvorfor jeg spiser Rittersport (og alt det andet som den her repræsenterer), de gange hvor jeg ender i en elastik-buks og lige efter jeg har spist den, nogen gange imens, virkelig ender med at banke mig selv oveni hovedet. Så skælder jeg mig selv ud i stil med 'hold kæft hvor er du dum, Kirk, du er da en slapsvans at du ikke bare kan la være' eller 'du bliver aldrig tynd, hvis du bliver ved med det her... og så bliver du aldrig... og heller ikke...' og så fortsætter snebold-effekten derud. Det bliver aldrig rigtig konstruktivt.
Det var først da jeg læste Debbie Ford omkring skam, at jeg forstod hvorfor jeg gjorde det og hvad Rittersporten var et udtryk for.
Rittersporten er mit misbrugsmønster. Lejlighedsvist. Nogen gange er det også 'bare' det jeg har lyst til. Men hvordan lærer du/jeg at skille ad hvornår det er det ene og det andet?

Skam & Debbie Ford

Skam kan være mange ting, men for mig gav Debbie Ford's definition mest mening:

'Uerkendt og ubearbejdet skamfølelse, er det der får os til at sabotere vores egen succes, krænke vores egne interesser, tage det der ikke er vores, lade os overmande af gamle misbrugsmønstre og ødelægge vores forhold. Ved selvsabotage gør vi den indre skam synlig.'

Det gav mening for mig. At når vi har skam vi ikke gør noget ved, så vender vi tilbage til vores misbrugsmønster. Og her er der ikke nødvendigvis tale om at skyde heroin ind i armen!
Så når jeg har gang i min skam, så er det jeg ender i Ritterporten og dens venner i elastikbukser og har ondt af mig selv.

Hvor kommer skam fra?

For mig har det været essentielt at finde ud af hvor min skam kommer fra. Skam er en programmering vi får fra andre og en løgn vi fortæller os selv. Og kan selvklart handle om tusind ting.

Da det gik op for mig. Både hvad min skam handler om og hvad der er mit misbrugsmønster, kiggede jeg på hvad der udløser min skam. Og lige pludselig kan jeg differentiere hvornår jeg bare har lyst til en Rittersport og kan spise den med god samvittighed og hvornår der er noget mere på spil som jeg er nødt til at tage mig af.

Det redskab og mange flere fortæller jeg om i foredraget Slut fred med din krop. Se kalenderen herunder for hvornår næste foredrag er.

Hvad er din skam? Hvad er dit misbrugsmønster?

 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Hvis du har lyst til at følge med behind the scenes i det store og det små, tankerne og refleksionerne, så følg med på Instagram her.


 

 

Jeg vil ikke være en hård banan mere!

'Kan du hjælpe mig med at blive mere feminin og girly i mit udtryk?'
Spørgsmålet er til min stylecoach Susanne Kibsgaard, som er hos min samarbejdspartner Grey//Matter. Det er dem som styler og klæder mig på til foredragene Slut fred med din krop og Sådan får du en kæreste.
En dejlig gave at have så dygtige mennesker til at hjælpe med det.
Det betyder at vi løbende mødes. Kigger på tøj, hvad der er kommet hjem og hvad min garderobe skal udvides med, for at følge med årstiderne og hele tiden repræsentere Grey//Matter bedst muligt.

Fra hård banan til girly kvinde med blonder

I mange år har jeg gået i jakkesæt og spidse stilletter som matchede min armslængde til at få folk nær i mit liv og haft en garderobe som var tight, sort, mørk, stilren og fyldt med tøj som kunne klæde mig til det næste job jeg ville have. Præcis som foreskrevet i damebladene.
Så blev jeg skilt og samtidig kom der elementer af rock-chick attitude med nitter, sort læderjakke, jeans med huller og min stakkels farmor forstod det ikke helt, omend hun var klar med lapper til at fikse hullerne.
Dem på bukserne nok langt nemmere, end dem i min sjæl af sorg over at blive skilt og miste kærligheden.

Så blev jeg selvstændig og startede med at undervise 25-30 timer om ugen. Der bestod min garderobe af stramtsiddende lycra i alle regnbuens farver, så jeg lignede alt fra en fristende slikkepind til et regulært fastelavnsris. Siden er der blevet færre træningstimer der handler om vægt og performance og mere dans. Mere plads til mig og til at nyde livet.

Med det en lyst til at være mere feminin og måske med det, også en lyst til at lade paraderne falde lidt.

Jeg vil til enhver tid sætte mine penge på at en mand vil have nemmere ved at hjælpe en kvinde med en tung kuffert hvis hun står i en sød blondebluse og nederdel end hende der står i et par hullede rock'n'roll'ede sorte jeans og en Metallica t-shirt.
Begge ser fantastiske ud og kan helt sikkert selv, potentielt set, løfte deres kuffert.
Men jeg har ikke længere lyst til selv at løfte min kuffert. Hverken den fysiske når jeg rejser eller livets kuffert. Jeg har lyst til at turde at sænke paraderne så meget at en mand har en dejlig plads i mit liv.
Det er selvfølgelig karikeret og trukket ud i hver sin ende af tøj-skalaen om man vil, men jeg tror ikke det er helt ved siden af. I hvert fald når det gælder mig selv.
Min mission er i hvert fald klar; at blive mere feminin i mit udtryk og fortsætte den rejse jeg er på personligt.

Puuuuhhh... den strammer!

Jeg har inden jeg kommer op til Kibsgaard i Grey//Matter showroomet udfyldt et stilkort. Med svar på, eksempelvis, hvad der altid er i min garderobe af mærker, farver, former for tøj, stil, mm. Jeg skal svare på hvad jeg synes er svært og udfordrende indenfor tøj og hvad jeg har brug for hjælp til.
Jeg har taget 8-10 stykker tøj med og nogle sko, som vi kan arbejde ud fra og tilføre det som mangler.

Vi prøver forskellige stykker tøj og der synes at være en gennemgående tema. Nemlig at når jeg får noget stramt og ufleksibelt tøj på, går jeg næsten i tøjpanik. Så skal det af. Nu! Puh!
Min stiltype er det der hedder Casual, hvor jeg låner fra den feminine stiltype og lejlighedsvist fra den rå type. Det havde jeg det edderdylme stramt med, til at starte med. Casual! Det lyder i mine ører som en der ikke gør sig umage. Og det gør jeg faktisk. Jeg orker bare ikke et stramt pencilskirt og tøj jeg ikke kan bevæge mig i.
Så det tog noget tid før jeg helt omfavnede at jeg er casual i stiltype med elementer fra den feminine.

Kan jeg være girly i flade sko?

Begge mine fødder er opererede og virkelig ikke glade for stilletter. Det gør simpelthen for ondt.
Så missionen var også at finde en måde hvor jeg stadig kunne være feminin med flade sko. Til det fik jeg nogle gode fifs til køb af nye sko og hvordan jeg kunne style mine eksisterende sko med glimmerstrømper, mm. Men også hvordan jeg kunne købe flade sko, som i sig selv var mere feminine.
Så det kan sagtens lykkes at være feminin i flade sko. Jeg har i hvert fald nogle virkelig fine tips til hvordan jeg gør.

Helt generelt er det blevet nemmere for mig, hvordan jeg styler mit tøj. Jeg er casual i min stilkerne og er ikke til for mange dikkedarer, men jeg ved nu hvordan jeg bygger et sæt tøj, så det fremstår feminint. Og så har Kibsgaard lært mig hvilke smykker og snit der er gode til mig.

Go get your stylesession

Det kan så meget anbefales! Jeg har så meget nemmere ved at klæde mig på, men også når jeg køber tøj er det nemmere og jeg har ikke siden jeg er begyndt at bruge Kibsgaard, haft fejlkøb, fordi jeg ved hvad jeg skal kigge efter.
Lige nu har du mulighed for at booke en session hos Susanne Kibsgaard.
Hvis du booker din tid senest d. 15. november 2016, har Kibsgaard været så cool at give et godt tilbud.
Så får du en session til kun 1.500,- i stedet for 2.000,-
Der er kun 10 sessions til salg, så book din tid hos Kibsgaard på: kibsgaardsusanne@msn.com.

Du får:

- Stylesession til kun 1.500,- (Gælder for dig der bor i København. Bor du udenfor København aftales særlig pris for transport).
- Du modtager stylekort inden session, som du udfylder og sender til Kibsgaard
- Viden om din stiltype
- Oprydningsprincipper som giver dig overblik over din garderobe
- Gennemgang af din garderobe
- Ideer til at sammensætte dit tøj på nye måder
- Forslag til brug af accessories
- Viden om hvilke farver og snit der vil være gode til dig
- Sikkerhed i valg af tøj
- Råd til minimering af fejlkøb

Efterfølgende får du tilsendt dit personlige stilkort med opsummering af vores møde, med råd og vejledning i hvordan du når dit stylepotentiale og dit personlige look

Enjoy it, hun er en dejlig dame, der har ærmene fyldt med tøjtips!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... hvis du vil have inspiration til hvordan du kan style tøj og følge med i hvordan jeg klæder mig feminint, så følg mig på Instagram her.

Jeg troede jeg blev lykkelig af at tabe 5 kilo!

Siden min barndom har jeg haft det dårligt med min krop.
Hadet den.
Skældt ud på den.
Udsat den for alskens lort. Fra kure, chili, grøn the, spiseforstyrrelse, detox mig her og der og mærkelige piller jeg ikke vidste hvad indeholdt.

Fordi jeg var helt sikker på at hvis jeg bare tabte mig, så blev jeg lykkelig. Så ville jeg passe ind. Blive elsket for den jeg var. Få de fede jobs og den alt for lækre kæreste.

Noget fortæller mig at jeg ikke er alene.

3 ud af 4 normalvægtige kvinder ønsker at tabe sig 5-10 kilo. Det er jo vanvittigt. For her er der altså ikke længere tale om et sundhedsproblem. At knæene ikke kan holde til en overvægt, mm.
Så er der tale om et helt forskruet forhold til hvordan vi ser ud og hvordan det forventes at vi skal se ud og ikke mindst vores egen forskruede forventning om hvad der 'sker', hvad vi opnår, når vi taber de kilo.

Jeg har tabt fem kilo

Men jeg blev ikke lykkelig af den grund.
Jeg har endda tabt dem flere gange og taget dem på igen.
Jeg brugte så meget energi når jeg skulle tabe mig. Både rent fysisk på at træne og hakke grøntsager til suppe og juiceren der kørte ustandseligt. Men også den energi jeg skulle bruge mentalt på hele tiden at holde mig selv i skak. Slå mig selv oveni hovedet at det og jeg ikke var god nok.

Det var så opslidende og jeg brugte så store dele af min dag på tankerne og hadet til min krop.

Og det har, eller havde, den ærlig talt ikke fortjent.
Den tjente mig så fint.
Sørgede for at jeg kunne træne, gå i byen, på toilettet, jeg havde to ben der fungerede og en krop der faktisk er lækker.

Så hvad var der så galt?

Det gik jeg på opdagelse i.
For jeg tror ikke på at svaret, for hvorfor vi har det dårligt med vores krop, hverken skal findes i kiloprisen på økologiske gulerødder eller en skyldplacering på medierne, selvom de ikke bidrager til et lækkert selvbillede heller.
Jeg tror på vi er nødt til at kigge indad og ned i Pandoras æske af herligheder.
Det gjorde jeg. Og da jeg stødte på skam og skyggesider, var der en prås der gik op for mig (som vi siger i Jylland)...

Den og mange andre historier og åbenbaringer deler jeg med dig i foredraget Slut fred med din krop. Vi kommer blandt andet forbi indre kritiker, skam, relationer og en del værktøjer du kan bruge, for at få et godt forhold til din krop og dig selv. 
Se kalenderen for næste foredrag. De afholdes i hele landet. 
Blandt andet i Aarhus d. 5. september, Aalborg d. 19. september, Odense d. 11. oktober og i København både d. 29. august, 26. september, 31. oktober og 28. november 2017. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Elsk mere!

I sommer fik jeg tilsendt en bog, med et sødt postkort fra Daisy Løvendahl. Jeg fik nemlig den fornemme ære at læse hendes nye bog Elsk, før den overhovedet var udkommet.
Bogen hedder Elsk, mere kærlighed, lidenskab og fællesskab i et travlt liv

Indrømmet: Som single havde jeg svært ved indledningsvist at forstå hvorfor og hvordan en bog om at elske og fællesskabet skulle være gavnlig for mig.
Men det var den.
Bogen tager udgangspunkt i rigtige fortællinger fra klienter fra Daisy's praksis som personlig rådgiver. Det i sig selv, synes jeg er et kæmpe plus, for nogen gange bliver tekster og samtaler om kærlighed for diffuse, som om det skal være lidt filosofisk og uforståeligt for at være validt.
Jeg har altid elsket Daisy's tekster og tidligere bog Lev af diametralt modsatte årsag. Daisy skriver nemlig i øjenhøjde og lige ud af posen. Også når det handler om kærlighed og lidenskab.
At det er historier fra det virkelige liv, gjorde at jeg følte en samhørighed under læsningen og fra tid til anden placeredes der et smil på mine læber. Et genkendelsens smil fra de gange hvor jeg har været i et parforhold, hvor eksempelvis sexlivet er totalt gået i stå og man ser hinanden mere i joggingtøj end undertøj, hvis man da altså ser hinanden.

Et kig ind i andres kærlighedsliv

Igennem de historier Daisy fortæller får jeg flere ting med mig.
1: En historie om nogen andre som også har det svært med kærligheden og lidenskaben. Det i sig selv var en kæmpe lettelse, i et samfund hvor vi har tendens til at glorificere kærligheden når den er der.
2: Gode råd og perspektiver på kærligheden og lidenskaben og hvad man kan gøre når det er svært.

For det er som Daisy siger: spørgsmålet for nutidens par er ikke om de kan gå fra hinanden, men om hvorfor de skal vælge at blive.
Og selvom jeg er single, så ved at læse Elsk får jeg fintunet mine tanker om kærligheden og den forpligtelse det også er at vælge kærligheden til. Som jeg jo faktisk rigtig gerne vil.

Elsk giver mig en genfunden respekt og ikke mindst tro på kærligheden.
Jeg arbejder ikke med at give stjerner på de ting jeg anmelder. Men! Jeg anbefaler bogen af mit hjerte, til dit og til kærligheden. Fordi jeg stadig tror på den store kærlighed.
Du har mulighed for at købe bogen ved mine foredrag, events og forløb. Se kalender her for kommende foredrag. Bogen koster ved foredraget 249,- og så får du en smuk, smuk plakat med i den pris. (Se billede herunder). Plakaten er A2 og du får den i et plakatrør, så du kan få den sikkert med hjem.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Til den kåde Københavnervandhund!

Jeg cykler ned af Nørrebrogade og tager mig selv i at smile. Til dem der går på fortorvet, til himlen og til mig selv, mens jeg danser lidt til Uptown Funk på min cykel.
Jeg knuselsker København. Af mange årsager, men især fordi der er så mange muligheder. Både gratis og betalte arrangementer.
I denne uge er turisttippet ikke kun ét men to! Som begge har vand som tema og som udnytter at vi har en ren man kan bade i og bruge på kreative måder! Jeg er vild med det!

Krebsegilde i Sverige, helan går!

Jeg ville ønske at jeg var hjemme i weekenden, for så boede jeg i min bikini i Playpark som åbner på Refshaleøen imorgen fredag, men jeg skal til Krebsegilde i Sverige og det glæder jeg mig om muligt ligeså meget til, for det har jeg aldrig prøvet før. Jeg tænker hagesmæk og snask i hele ansigtet!
Nok om det. Det er ikke ugens turisttip, jeg er bare meget misundelig på at jeg ikke kan komme med til nogen af de to fede events!

Playpark på Refshaleøen

Når jeg rejser, elsker jeg at finde et vandland. Det kan lyde corny og der kunne være alle mulige argumenter i 'du er voksen' kategorien der skulle tale for at jeg skulle gå langt udenom.
Men jeg elsker vandlande!
Der er noget unikt og særligt ved at få lov til at være barn igen. Skrige som en glad teenager på vej ned af rutsjebanen, og smile over hele femøren cruisende i donut-ringene.
Det er bare en vinder.
Du skal nyde København til festivalen Playpark som har åbent i weekenden på Halvandet. Der bliver blandt andet 50 forskellige aktiviteter, inkl. en kæmpe vandrutsjebane som ender i havnen, en pude der kaster dig op i luften, Ninja Warrior forhindringer og meget mere!
Altså; alt til dit legebarn.

Hva' koster'n?

Det koster 199,- for hele herligheden. Hele weekenden. Inkl. fest om aftenen fredag og lørdag, hvis du tænker af træbenet skal luftes til blandt andet Kaka og Wafande. 
Du kan læse mere om Playpark her.

Lad dine sanser op!

I samarbejde med GoBoat har jeg mulighed for at give dig en virkelig fed én på opleveren. Det er vand, havn, GoBoats og historiefortælling pakket ind i samme oplevelse.
Jeg har så meget nederen over ikke at kunne komme med selv, at jeg spurgte dem om ikke vi kunne sørge for at du kan komme med til en totalt skarp pris. Og det kan du. Faktisk kan du få 25% på billetten. Siger det bare. Det er sgu pænt af dem. Og selvom jeg elsker at folde mig ud på skrift, så har GoBoat, Copenhagen Cooking & Food Festival og Kitchen Collective, gjort sig så umage at jeg vil citere dem direkte:

“Solen stiger op over byens tage. Du cykler mod Islands Brygge, og kl. 08.30 sidder du i en båd på vej mod Sydhavnen. Mågerne skriger let, en taxa på vej over Langebro - men udover det; intet andet i byen. En halv time senere befinder du dig på en stille kaj i Sydhavnen. Sammen nyder vi et sundt, nærende og inspirerende morgenmåltid, mens duften af nybrygget kaffe blander sig med den friske duft af saltvand. Når du er mæt læner du dig tilbage, nyder din kop kaffe imens du stille sidder og lytter til Carsten Islington fortælle historier for dig - de handler om byen, dens mennesker og livets gang. Efterfølgende sætter vi os tilbage i bådene og sætter kursen mod Islands Brygge. På turen hjem kan du tale med din ven eller veninden, eller du kan sidde ganske stille og lade morgenens indtryk synke ind. Kl. 11:30 er vi tilbage i byen, - og med bagagen fyldt op med glæde, ro og et sundt morgenmåltid, er du klar til at møde en ny dag!"

Læs mere om det helt igennem pisselækre event her.
Sejl dig sund er på søndag fra kl. 08.00-12.00 med start fra GoBoat på Islands Brygge.
Og så er det Carsten Islington der er historiefortælleren den dag. Og han kan sgu bare noget med ord og fortællinger! Siger det bare!

Hva' så hvordan får jeg rabat?

Skriv en mail til event@goboat med We Love GoBoat i emnefeltet med en sød mail om at du har hørt om eventen og hvor mange billetter du kunne tænke dig og så er der 25% rabat til dig. Så koster billetten 225,- og så får du både sejlads, morgenmad, historiefortælling og gør din sjæl et minde rigere!
Tilbuddet gælder så længe der er billetter.

Nyd København denne weekend, så tager jeg på den anden side af Sundet og nyder livet der!
Du kan som altid følge med på Instagram i min færden :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Jeg skammede mig over min krop!

Som en del af rejsen med at slutte fred med min krop, har det været vigtigt for mig at finde ud af hvorfor jeg har været i krig med min krop.
Jeg har aldrig været overvægtig. Tværtimod var tiden i folkeskolen og gymnasiet præget af at jeg var undervægtig og lå under normen.
Jeg har altid været en aktiv pige og har dyrket sport fra en tidlig alder og altid været glad for grøntsager, frugt og sund mad. At jeg alle dagene også har haft en virkelig veludviklet sød tand, er en anden side af sagen, som engang ikke betød noget, fordi forbrændingen var en anden end i dag. Fandens at blive ældre end 25 år!
Svaret til hvorfor jeg har været i krig med min krop og har hadet den skal findes i skammen.

Jeg skammede mig over min krop

Min mor fik mig til at skamme mig over at jeg var tynd og slank og elskede sport.
Det er ikke den mest flatterede historie om en kvinde, som burde støtte mig i at elske min krop. Det var bare ikke tilfældet.
Og inden du tænker; 'Det er da også synd for Kirk', eller endnu værre at du tror jeg fortæller det for at få medlidenhed, så vid blot at jeg ikke ønsker nogen af delene.
Men jeg tror på at det er i de ærlige ridser i et menneskes lak, at vi finder nogle af årsagerne til hvorfor vi har det som vi har.
Og fordi at jeg rigtig gerne vil gøre en forskel for dig som læser og det kan jeg kun hvis jeg selv tør at sætte ord på min skam og belyse de ridser der er i min lak.

Slank og skamfuld

Min mor er en dejlig kvinde til den lidt runde side og det husker jeg egentlig at hun altid har været. Min halvsøster, der er ti år ældre end jeg selv ligeså.
Og mig... jeg har altid været slank.
Men det betød at jeg ikke rigtig passede ind i min egen familie.
Og måske som et forsøg på at passe ind, spiste jeg med ved slikbordet og forsøgte at skabe fællesskab den vej igennem.
Jeg husker en gang jeg kom hjem i et par nye bukser, jeg selv havde købt. Fra Benetton og stoltheden var tydelig.
Det var dengang at det var moderne med pludder-agtige bukser, kort før Liberty stoffet blev helt hot. Jeg var på det tidspunkt en str. 36.
Stolt spankulerer jeg rundt i stuen og min mors eneste kommentar var; 'din numse ser lidt stor ud i de bukser'.
Jeg var 16 år gammel og gik ikke med de bukser igen. I hvert fald ikke uden at vide at min numse så stor ud i den. Og jeg skammede mig, for jeg følte at min krop var forkert.

Udløsere af skam

I mange år har jeg trøstespist, uden nødvendigvis at vide hvorfor. Andet end det gængse at når jeg var ked af det røg der ofte Rittersport og snolder ned. Indtil jeg havde så ondt i maven at jeg på et tidspunkt lærte kun at gå med bukser med elastik i livet. 
Det har derfor været en del af rejsen, at slutte fred med min krop, at finde ud af hvad der udløser min skam.
Det gav genklang i mig da jeg læste Debbie Ford som blandt andet skriver om skam. At det er et udtryk for en løgn andre fortæller os og/eller en løgn vi fortæller os selv.

Jeg har derfor arbejdet med hvad der udløser min skam og ikke mindst hvad det er for en løgn andre har fortalt mig og hvilken løgn jeg år efter år har fortalt mig selv.
For så er det nemmere for mig at agere på det og tage vare om det behov det er et udtryk for, på en mere kærlig måde.

Det har vist sig at være mit livs akilleshæl som oftest udløser min skam og løgnen kom blandt andet fra min mors egen selvtale.

Slut fred med din krop // foredrag

Hvis du har lyst til at høre mere og hele historien, så tag med til et af foredragene. Der er datoer både i København og Jylland. Se her for kommende datoer.
På foredraget snakker jeg også om hvordan du kan ligge en holdbar strategi for at slutte fred med din krop.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Det bedste til dig!

Ægteskab kan man ikke rigtigt kalde det, men kunne jeg gifte mig med de dejlige mennesker bag online fashion butikken Grey//Matter så gjorde jeg det. For de er nogle flittige og dygtige mennesker, som forstår sig på mode, tøj og har et godt øje for at indkøbe styles i Frankrig som er (pardon my french) pissefede!
Jeg har været fan længe og indtil nu har gæster ved mine foredrag haft muligheden for at købe det lækre tøj.
Det er Grey//Matter der klæder mig på til mine foredrag og til mine sommerdates, så jeg har brugt lang tid på at teste at det fungerer, kan vaskes, kan bruges sammen med resten af min garderobe og nu er det tid!

Det bedste til dig

Nu kan du nemlig også købe tøj fra Grey//Matter og endda til en skarp pris.
Vi har nemlig besluttet os for at give dig 10% på dine køb i webshoppen i udvalgte perioder.
Du kan både købe til dig selv og dem du holder af.

Det er jeg stolt af. For min drøm er at kunne bygge en lille købmandsbutik til dig som er i mit netværk, med noget af det jeg selv allerbedst kan lide.

Og inden du som mand tænker 'Jamen, det er da ikke noget for mig, med det der kvindetøj'... så siger jeg bare; jeg kender kun kvinder som synes at tøj fra Frankrig, i et lille oplag så der ikke er mange andre der har det, er fedt. Kvinder som elsker tøj, detaljer og muligheden for at kunne supplere sin eksisterende garderobe med både vedvarende og de nyeste trends. Så mon ikke din søster, mor, kæreste, veninde eller elsker kunne få god glæde af din nye mulighed.

Det er derfor jeg har valgt at arbejde sammen med Grey//Matter.
Fordi det er lækkert tøj, tidløst og der er både noget til dig der elsker det rå og dig som er vild med blonder og det feminine.
Og så er de søde. Og dedikerede. Og også en virksomhed i opstart.
Jeg kunne have valgt at arbejde sammen med nogen der var større og havde et helt maskineri klart, men vil jeg allerhelst arbejde sammen med små virksomheder. Der hvor passionen stadig er driveren og hvor det er lige meget om vi arbejder søndag eller tirsdag og hvor vi hjælper hinanden.

Derfor.

Frem til og med næste lørdag d. 6. august er der 10% i webshoppen hos Grey//Matter. Alt du skal gøre er at signe up til nyhedsbrevet herunder, så får du i morgen søndag en mail med rabatkode. Er du allerede signet up, kan du læne dig tilbage og nyde denne lidt omskiftelige sommerdag. Måske med en cruiser på deres hjemmeside efter de nye styles, som er hentet hjem fra Frankrig og fra danske designere som kan noget særligt.

Vind outfittet

Grey//Matter har været så cool at smide et par outfits i puljen, som du kan vinde.
Alle konkurrencer bliver afholdt på min Instagram profil, så smid et follow her og hold øje med hvornår der er konkurrencer.

Mine favoritter

Personligt er jeg lige for tiden helt vild med en hvid t-shirt, som er lidt gennemsigtig. Jeg synes det er så svært at finde fede hvide t-shirts, som holder formen og som bare er fede. Den fandt jeg hos Grey//Matter, se den her.
Og så er jeg vild med at kombinere det ultrafeminine med blonder og hele pivtøjet med råt læder eller rå bukser med huller. Det havde jeg blandt andet på, den anden dag på date, uhmmm! Du finder den smukke rosa silketop her.

Ugens (for de nysgerrige) turisttip

Jeg elsker mennesker, det uperfekte og synes at det mest interessante er når vi kan opleve et menneskes ridser i stedet for en (måske!) poleret overflade. Når det samtidig kan kombineres med at lære noget om vores by, samfund og hinanden synes jeg kombinationen bliver smuk.

Kig op og ud!

Hvornår har du sidste snakket med en narkoman? Tidligere eller nuværende? Eller en kvinde som har været nødt til at prostituere sig, for at få råd til sine stoffer?
Jeg har aldrig.
Indrømmet.
Og måske har jeg også altid været lidt bange for det.
Uden at vide hvad jeg var bange for, andet end det åbenlyse at få hamret en kanyle i armen og få leverbetændelse, hiv eller noget andet skidt. Mine fordomme har hobet sig op i den tid hvor jeg stemte mere blåt end rødt og før min indre hippie var helt udviklet endnu. Fordommene om at de selv har valgt deres liv, at de 'bare' kunne rejse sig og 'tage sig sammen'.

Men sådan er det jo ikke og nu har både du og jeg faktisk mulighed for at bryde ud af vores sommer rosé-rus og se bagsiden af vores samfund OG støtte nogle mennesker som kæmper for deres eksistens i en beundringsværdig grad.

Gadens Stemmer

Er en social virksomhed som giver muligheder til socialt udsatte borgere som normalt vis ikke kan få et arbejde på det gængse arbejdsmarked. Det er narkomaner, alkoholikere, hjemløse med flere, som tjener penge ved at guide byvandringer, holde foredrag, mm.
Mega coolt! Synes jeg :)
Du kan læse mere om Gadens Stemmer her.

Ugens Turisttip

Er derfor ikke for de sarte.
Det er ikke til dig der hellere vil sippe rosé på kajkanten på Papirøen og som helst kigger den anden vej når Hus Forbi sælgeren kigger på dig ude foran Rema 1000.
Det er til dig med et åbent sind, et nysgerrigt øje og lyttende ører.
Denne weekend er der en del byvandringer med forskellige guides arrangeret af Gadens Stemmer i samarbejde med guiderne.
Selv vil jeg afsted i morgen fredag når Mia, tidligere narkoman og prostitueret holder byvandring på Vesterbro.

Du kan købe billet til byvandringerne her. Der er både fredag, lørdag og søndag på forskellige tidspunkter. Så kom afsted og hjælp med at hjælpe dem med at gøre en forskel.

Tag dine bedste vandresko på og slå lyttebøfferne ud til en tur i et mere barskt København hvor agenda'en er en anden end kvadratmeterpriser og sommerudsalgets fortrinligheder.

Jeg glæder mig!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Ondt i nakke, ryg eller skuldre? Så tjek webshoppen hvor der lige nu er tilbud på programmer hvor du får både video og program. Begge til at downloade på mobilen så du kan tage det med på farten eller ferien.

Følg med behind the scenes, også fra byvandringen imorgen på min Instagram profil her.


 

 

Østers lige fra havet!

Indrømmet! Jeg er ikke til de klassiske kulturattraktioner når jeg rejser. Jeg vil allerhelst opleve et lands kultur lige i hælene på de lokale. Spise hvor de spiser. Snakke med en lokal, som har boet i et område hele sit liv.
De historier jeg kan få dér, synes jeg er så meget mere spændende en dem en kustode kan fortælle af indstuderede fortællinger på et museum.

3 opdagelsesrejsende på tur

Jeg er så heldig at rejse sammen med to dejlige damer, som er på samme måde og hvor er det befriende at en tur ikke skal planlægges i mindste detalje, inden afgang.
Så i dag kørte vi til venstre i stedet for til højre, med den sydfranske verden foran os.
Vejene bliver smallere, asfalten bliver til grusveje og som sådan noget altid gør, drager havet os.
Inden vi har set os om, står vi i et lidt øde område med tre mænd der kigger forvirret ind i den lille Citroën. Som om vi er helt på gale veje og hvad skulle vi dog dér?

Vil I smage?

Men vi er landet i himlen. En himmel der kommer i form af et ægtepar; Jean-Marie og Anni. De renser østers og fortælle stolt om deres fag. Hvordan en østers først bliver købt som bittelille baby på 5 mm og derfra kultiveret og fodret til at blive større. Når de er to måneder, bliver de taget op af havet, sat sammen og i vandet igen.
10 måneder senere, bliver de taget op og i hånden renset for alger, parasitter, mm. Derfra ned i en beholder og i havet igen, for at bliver renset yderligere.
Slutteligt tages de op og ligges i vand indenfor, indtil de skal sælges.
Jeg vidste slet ikke hvor meget arbejde der gik i at dyrke østers. Respekt!

Og så siger Jean-Marie de magiske ord; 'Vil i smage?'
Ja, tak!
Hjemmevant åbner han østers i snuptag og ned glider østers og efterlader salige smil på vores læber og smagen af saltvand.

For mig, vil Sydfrankrig for altid være dette minde. Og forhåbentlig mange flere. Blandt andet synes af unge drenge, der går ud af en sæbeglat pind for at fange en bowlerhat. Åbenbart en tradition på Frankrigs nationaldag. Se Instagram for video derfra. Link her. 

10 dage på tre år

Jeg undskylder på forhånd hvis der er stavefejl i mails og updates de kommende 10 dage. Hvis du opdager en snøvlen skyldes det den forventede mængde indtaget rosé!

Første ferie som selvstændig

Jeg holder nemlig ferie. Den anden på tre år og jeg glæder mig som et lille barn til jul.
At være selvstændig og i opstart rimer ikke altid på at holde ferie, men nu er det endelig lykkedes. Så for anden gang på tre år pakker jeg ferietasken og stempler ud.
Tasken er pakket med bøger, både dem bare til underholdning og så har jeg ikke kunnet dy mig i lufthavnen for at købe spændende faglitteratur. Dem der udvikler mig og min forretning.

Fra Jørgen Leth & Co., til sydfransk bjergvæg 

Turen skulle have været gået til Paris og se touren. Ikke fordi jeg overhovedet går op i cykelløb, men jeg tænkte at hvis jeg nogensinde skulle se cykelløb skulle det være der. Og så var det i ret coolt selskab, med blandt andet min gode veninde Bundgaard som kan Paris ind og ud som hendes egen bukselomme.
Men touren lå lige oveni den uddannelse jeg tager i Wolfpack Gym, så ikke noget cykelløb og La Fayette til mig.
Med udsigt til kun at skulle i et lånt sommerhus... og hey! intet galt i det, men jeg drømte bare rigtig meget om at komme udenlands, kom det som sendt fra himlen med en invitation til at sejle på Canal du Midi i sydfrankrig.
På en båd.
Vi selv skal sejle.
4 kvinder og en homo-frisør.

Så, så man os, ind og ud igennems luser og hvad har vi. Men det skal nok lykkes!
Ingen har læst manualerne, alle er til gengæld i højt humør. Og hvad er det værste der kan ske?
At vi sidder fast i en sluse, til stor underholdning for personalet (der er vel personale på sådan en sluse...???!!!?)  og så holder en fest, charmer hele bundtet og giver dem the time of their life! :)

Franske forventninger

Jeg har aldrig været i Frankrig.
Forventningerne er store og lysten til at opdage og sanse mig igennem fransk kultur er stor. Jeg er sikker på at croissanterne smager bedre. At det at bestille en Cafe au lait på et torv, selvfølgelig må indtages på en helt rigtigt patineret Tolix stol, mens kvinderne omkring mig ryger Vogue, på den sexede franske måde.
Mændene er flirtende og forførende og charmerende i deres facon.

Oh France, I think we are gonna get along just fine!

Ferietræning

Jeg har paket sliders og en massagebold og så står den på træning hver eller hveranden dag. Bare 20 minutters tid, så min krop er glad.
Du kan gøre det samme. Tag et kig forbi webshoppen Kirk by Kirk og se om ikke der var et af de 4 programmer der var noget for dig. Måske du heller ikke gider have ondt i ryggen, nakken, skuldrene, mm., henover sommeren? :)

Du kan også følge med i de franske herligheder og oplevelser her på Instagram.

Ugens Turist tip

På mine timer giver jeg tit turist tip, til hvordan du kan opleve vores vidunderlige by på andre, skæve eller kreative måder.
Nu hvor jeg ikke har timer (har mine sidste Kreativ Bevægelse og Groove & Styrke på mandag, se mere her), får du ugens turist tip her på bloggen i stedet.

Det faaaaarlige Bispebjerg

Måske kender du bedst området under Bispeengbuen fra de dårlige salgsopstillinger hos ejendomsmægleren eller fra Bas Under Buen.
Området har i mange år været præget af kriminalitet og handel med stoffer og det har aldrig rigtig fået et pænt ry.
Det forsøger Frederiksberg kommune nu at gøre op med, ved at inddrage pladsen under broen som et kulturrum.
Der er sat kunst op, fede lamper og byens borgere kan bruge rummet til forskellige formål.

Dokumentar om Amy Winehouse

Lørdag er der Bas under Buen, så er du til bas musik, starter det kl. 15.00.
Men, men, men det er ikke det der er ugens turist tip, det er selvfølgelig at på søndag kan du tage dine bedste venner i hånden og se den oscarvindende dokumentar 'Amy' om Amy Winehouse. Helt gratis.

Du kan gå all in og være der til hele programmet eller dele af det. Jeg tager et par gode veninder og tæpper under armen og glæder mig til at opleve et nyt byrum i København. Tjah... måske endda også et par flasker vin og højt humør!

Aftenens program:
kl. 19:00 // Musik, brætspil og chill
kl. 20:30 // Oplæg om den igangværende områdefornyelse omkring Bispeengbuen samt kortfilm v. Ditte Klerens Søndergaard
kl. 21:00 // Live musik med Annie Paulsen på vokal og Nikolai Strandet på guitar som spiller lidt Amy Winehouse for jer
kl. 22:00 // Filmen starter
kl. 00:00 ca. – Filmen er slut – tak for i dag og på gensyn i august


Du kan se mere om eventen her.

Ses vi? :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Følg med i livet som selvstændig, som dating blogger og meget mere på min Instagram profil lige her.

Kirk på nye eventyr!

Endelig kan jeg sige det og hvor har jeg glædet mig!

Jeg valgte for nyligt at opsige mit samarbejde med Energii. Ikke fordi jeg ikke kunne lide mit arbejde eller kunderne, men fordi jeg har lyst til nye udfordringer og noget som passer bedre til mig, mit brand og det jeg gerne vil byde på som underviser.

The Wolfpack Gym

Så fra midt august kan du finde mig på holdplanen hos Sanni Vangsø og The Wolfpack Gym.
Mulighederne for et skift til andet sted, var mange, men når jeg vælger at arbejde sammen med Vangsø & Co., igen, er det fordi:

- Der er nye udfordringer i vente, for mig som underviser. Jeg skal undervise i et helt nyt koncept The Row, som endnu ikke findes herhjemme i Danmark. Det er kickass cardio træning kombineret med styrketræning og det bliver så mega bad ass.

- Det er et smukt træningsstudio med fokus på høj kvalitet. Både blandt mine kolleger, som er dygtige undervisere og som jeg glæder mig til at træne hos selv. Men også i selve studiet. Der er tænkt over hver en detalje, for at skabe den ultimative oplevelse for dig som elev. Fra lys, til lyd, til udluftning og ventilation.

- Det er en klub med nærvær. Hvor vi skal tilbage til at vi kender hinanden. Hvor det ikke handler om højere, hurtige og hvor fast en røv du har (du kan helt sikkert arbejde dig til en dejlig, smuk, lækker og fast røv), men et sted hvor vi er sammen, når vi træner og kæmper sammen.
Ja, man kunne nærmest kalde det Sam's bar som træningsstudio.

Det bliver dejligt, fed træning, stærkt nærvær, et godt team, bad ass kompetence og kvalitet. Og jeg glæder mig.

Kirk's timer i The Wolfpack Gym

Jeg glæder mig så siiiiindsygt meget! Find mig på holdplanen disse dage fast fra midt august:

Tirsdag:
08.00 - 09.00 // The Row ,You are fucking gonna love it!
09.15 - 10.15 // Mobility, lad din krop blive blød som smør!

Onsdag:
16.30 - 17.30 // The Row, fik jeg sagt det til vild cardio og styrke samtidig?! :)
17.45 - 18.45 // Mobility, til alle jer der savner en aftentime med kaptajnen i mobility
19.00 - 20.00 // The Row, lad os row den onsdag aften så meget hjem sammen!

Fredag:
07.00 - 08.00 // The Row, lad os lave fredagsmorgenmagi og kickstarte weekenden!
08.15 - 09.15 // The Functional, læææækker funktionel træning i 37 graders varme, awesome!
 

Glæd en du holder af

I stedet for prisbaskere, tilbud og tjuhej, kan du lige nu købe det klippekort du allerhelst vil have og samtidig forære et tilsvarende, til en du holder af. Det er sgu da ret fantastisk.
Hvad venter du på? Klik lige her, så kan du nappe dig et pissefedt klubmedlemskab.

Juuuuuuufuckinghuuuu!!!!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

#unleashthewolf
 

Demens, din djævel!

Han har altid været blandt mine helte. Min farfar.
Manden der kunne fortælle Rævejagten med den mest indlevende stemme. Ham der lod mig sætte hans lange 80'er hår og som i mange år syntes at jeg skulle lære at spille kornet.

Sammen med min elskede farmor, dannede de den stabile ramme om en barndom med lidt rigelig turbulens. Men altid stod de dér, som klipperne, evigt fæstet i Sjællands muld, aldrig længere væk end en telefonopringning og et stykke smørkage.

Vi har været på ferie sammen. Ferier jeg aldrig ville hjem fra. Han har lært mig at flå fisk, rigge net og var der også da jeg lærte at svømme. Han har gjort mig arveløs mere end én gang; da jeg fik en piercing i navlen, i tungen og da jeg senest fik en tatovering. Alt sammen med et blink i øjet og et 'Ved du godt, Tullerøv, at jeg elsker dig'.

Når livets sæsoner skifter

I dag bor min farfar på et plejehjem. Han har demens. En pisseled sygdom og i yderste potens ønsker jeg for hans skyld, at hans sidste rejse bliver så kort som muligt.
For kun momentvist er han stadig min farfar. Ikke helten, andet end i fordums tid, men stadig min farfar. Nogen gange er han skipper på en dampfærge, andre gange vil han flytte hjem for at bygge huset ud. På den måde, med en fantasi der lifligt bærer ham afsted på mærkelige og skøre eventyr, har han oplevet mere det sidste år end de sidste ti. 

Hej Tullerøv!

Jeg har endnu ikke oplevet at han ikke kan huske hvem jeg er og i dag var en god dag. Han kiggede på mig og sagde 'Tullerøv, hvor er det dejligt at se dig', som havde han aldrig gjort andet. Med et stort smil på læben.
Afsted det gik i kirke, nysgerrigt med hinanden i hånden og med ham formanende 'Pas på trinnene', når vi skulle op og ned af trapper, om end det nok mest var til ham selv.
Gåturen fører os til den lokale kirke og siddende på en kirkebænk snakker vi om liv & død, som om der slet ikke var noget galt med ham. Lige dér, er han helt klar.

Op al den ting som Gud har gjort

Min farfar har spillet instrument al den tid jeg kan huske og han elsker sang og brassmusik. Så jeg spørger ham om jeg skal synge for ham. For i musikken kan vi forenes og glemme den åndsbollede sygdom!
Jeg kan kun én salme, så jeg finder nr. 15 i salmebogen; Op al den ting som Gud har gjort og synger for ham.
Med lukkede øjne lytter han, når han da ikke kigger mig lige ind i øjnene og smiler lidt.
I løbet af vers 5 og 6 begynder han at brumme lidt med. Som spillede han på hans Euphonium. Sammen skaber vi musik og fylder kirkerummet ud.

'Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer
og ser den store kæmpetrop
af blide engleskarer!'

Det er vers 8 og med en stemme jeg skal anstrenge mig for ikke knækker går det op for mig, at han også skal den vej en dag. Forhåbentlig før end senere. For hans skyld. Og jeg håber at han, min helt, som tror på Gud vil blive mødt af kæmpe engleskarer!

Æret være hans minde. Min farfar.

 

Jeg er i lykkelige omstændigheder!

Glæden bobler indeni og jeg er så glad!

Mød Nanna

Nanna starter i dag som assistent hos mig og det er så kæmpestort.
Hun kommer til at hjælpe med praktiske, administrative og marketingopgaver. Hun er sød og dygtig og så har vi arbejdet sammen før.
Hun var nemlig også min bad ass assistent dengang jeg var ansvarlig for marketing i Fresh Fitness.
Nanna læser HA Almen og kommer til at hjælpe nogle timer hver uge og med tiden forhåbentlig flere og flere, som virksomheden vokser.
Du vil derfor kunne møde Nanna på mailen og til forskellige events.
Det bliver også Nanna der holder fortet når jeg er på farten med foredrag udenfor København.
Tag godt imod hende!

Lykkelige omstændigheder

Jeg havde håber på at kunne ansætte en assistent til næste år. At det kan lykkes allerede nu, er heldigvis et udtryk for at det går godt i den lille butik.
Tak fordi I læser og danser med, hepper og er en del af at det kan lade sig gøre. Det er jeg meget taknemmelig for.

Nyt foredrag på vej og flere datoer

Alle foredrag på denne side af sommerferien har været udsolgt. Jeg har derfor lagt en række nye datoer med foredraget 'Slut fred med din krop' op. Det første er d. 16. august.
Du er meget velkommen.
Og så lancerer jeg også et nyt foredrag som hedder 'Inspiration til dit datingliv' med historier fra mit eget datingliv, samt tips til hvordan du kan møde en potentiel partner, udover det gængse Tinder-menageri.

Mere om det senere. Lige nu, kan du se de nye datoer for 'Slut fred med din krop' lige her.

Tak for nu, Energii-peeps!

Jeg stopper i Energii og har sidste dag d. 29. juni. Jeg har mine sædvanlige timer tirsdage/fredage på Ø og onsdag aften i City indtil da.

Det har været en fed rejse og jeg tør ikke tænke på hvor mange gange jeg har sagt '1blå, 1 gul' i løbet af årene. Jeg har haft fornøjelsen af at undervise i de fleste centre, både morgen, eftermiddag, aften og weekend og det har været sjovt.
Det har været udfordrende at lære at undervise i reformeren, som måske har været noget af det sværeste jeg har prøvet. Der skal så meget til før det går op i en højere enhed.
VI har grinet, grædt og virkelig haft ømme muller og jeg føler mig velsignet at så mange har fulgt mig trofast i kortere eller længere tid. You rock!
Tak til Gitte for at tro på mig dengang, det har været en fornøjelse at være med på et fedt hold, med noget af det nyeste indenfor træning.

Det bedste af det bedste her til sidst

De næste tre uger har jeg dedikeret til alt det bedste og sjoveste jeg har haft med igennem årene. Ja, man kunne nærmest kalde det en Best of Kaptajn Kirk!
Vi skal tromme og lave trommesolo med Safri Duo, lave dirty dancing moves til The Contours, lege mere musikquiz og jeg kan ikke udelukke at der også bliver noget fællessang med Thomas Helmig som kor!

Kig forbi!

Jeg uddeler krammere og sikkert også tårer på holdene og glæder mig til at se dig i vognen og i varmen. Og så er der selvfølgelig badeklub de gange hvor det er muligt. Enten fra Svanemøllen eller fra Bølgen efter timerne i City :)

Hvad skal du så Kirk?

Mange har spurgt mig hvad jeg så skal, når jeg ikke skal være i Energii. For nu, er det stadig her jeg er og jeg elsker stadig lige meget at undervise i vognen og varmen. Når jeg stopper i Energii fortsætter jeg med mine egne forløb og events, kun for kvinder og når jeg har afsluttet mine timer i Energii, fortæller jeg mere om hvad fremtiden byder.
Der bliver mere tid til at holde foredrag og events og det glæder jeg mig over at jeg også har mulighed for.

Hvis du vil vide mere om sommertræning og events, så klik her.

Sign up til nyhedsbrev herunder, så får du info om kommende events, nyheder og meget mere løbende.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Cacao Orgastic, hvad for en session?!

Hvad har jeg nu rodet mig ud i?
Kender du det, når du helt høj af glæde og når nysgerrigheden hånd i hånd med modet tilmelder dig til noget som først lyder som en mega god idé, og som sidenhen indgyder lidt bekymring og ærefrygt?

Det er mit liv i en nøddeskal.
Har tilmeldt mig Cacao Orgastic Breath & Dance Meditation.
I aften.
Og jeg er for ikke at sige lidt, men meget spændt!

For når de skriver:
* Wear loose, comfortable clothing to dance in – there is no nudity or touching of others...

Så ved jeg godt at det er for at skabe rammer og tryghed. Men det har lidt den modsatte effekt på mig. 'No nudity and touching...'... spændende!

Nå men altså. Afsted det går senere. Men først gammeldags kylling med agurkesalat og hele pivtøjet med min farmor. Og man må ikke spise 3 timer før, eller drikke kaffe. Jeg har gjort begge dele.... fårk manner! Det starter godt :)

Stay tuned for an update!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Er jeg så en skøge?

'Han åbner døren med en gryde i hånden fordi han er ved at lave bearnaise og han har hul i bukserne... guderne må vide hvorfor bukserne var hullet, men bag dem gemmer sig et par hvide boksershorts. Kridhvide boksershorts og jeg når at konstatere én af to ting: enten kan han vaske tøj eller også er de helt nye. Either way: lækkert! 
Selv har jeg en fin streg i panden af min cykelhjelm. Ikke skide sexet.
Han er rødhåret og jeg dømmer ham på hans stil og facon som arrogant og uintelligent. Det skal senere vise sig at det er han langt fra og han ender med at være et af de mennesker i mit liv, som har gjort størst indtryk på mig...'

Scenen er en af mange. Mange dating-relaterede scener fra mit liv. Historier som fortælles over rødvin og grin, som både inspirerer og grines af. Kærligt og varmt.

En blog om dating, til inspiration

Jeg har længe haft lyst til at lave en blog om dating. For inspirationen og underholdningens skyld, men i særdeleshed for at stille skarpt på den dating-kultur der er opstået i Danmark. Måske også i andre lande. Vi gør os ikke umage, som vi gjorde engang og det at gøre kur er pludselig noget der handler om detox og juice og ikke den romantiske dyd det er at vise et andet menneske at vi har dem kær.

Nysgerrighed

Men vil jeg blive kaldt en skøge? Hvis jeg inviterer indenfor i et univers som også handler om engangsknald og livets andre store spørgsmål?
For sagen er jo at før den store kærlighed dukker op igen, må vi alt andet lige kysse et par frøer, for jeg tror stadig ikke på at kærligheden kommer vandrende ind af døren af sig selv.
Og hvis ikke den kommer ind af døren (hvor kunne det ellers være skønt, hvis det var ligeså nemt som at bestille mælk på nemlig.com), så betyder det også at vi er nødt til at være modige og se lidt udover den gængse, lidt kedelige (hvis du spørger mig) måde at date på.

Så i al beskedenhed skal denne blog handle om:
- Inspiration til hvordan du kan finde en date på andre måder end de sædvanlige online apps: Jeg går selvfølgelig forrest og tester og anmelder :)
- Hvis nu du skal bruge de gængse apps, hvordan kunne du så bruge dem anderledes
- Når vi dater, hvad gør vi så, hvis ikke vi skal ende med den klassiske gåtur rundt om søerne sammen med alle de andre kærlighedshungrende Københavnere...
- At droppe 'listen' og forventningen om hvilken type mand/kvinde du ønsker dig, for er der noget jeg har lært de forgangne år som single, så er det at de mest interessante mænd, for mig, ikke nødvendigvis er de samme som dem jeg har kendt.. det bliver sgu også så forudsigeligt!

Og så alt det midt i mellem...

Vil du have inspiration til dit datingliv?

Så hvad siger du? Nyttigt? Bliver jeg en skøge eller trænger du også til anden inspiration til dit datingliv end damebladenes 'Du kan da score over køledisken i Netto!'?
Smid gerne en kommentar og lad mig høre hvad du synes?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Ser min røv stor ud...?

Hvad nu hvis hun synes jeg er vildt kikset? Eller at jeg burde have regnet ud at et snit lige dér er skidt for mig. Tankerne flyver igennem mit hoved, da jeg parkerer min lille Citigo foran Susanne Kibsgaards hus i Birkerød.
Hun er stylecoach og arbejder sammen med Grey//Matter som er min samarbejdspartner. De skal klæde mig på til foredragene og i den forbindelse skal jeg forbi Kibsgaard og styles og have en stylecoach session

Hvad laver en stylecoach?

Hånden på hjertet, jeg anede det ikke da jeg kom og jeg var faktisk lidt nervøs, selvom jeg også glædede mig. Kibsgaard har faktisk kun set mig i træningstøj, hvilket selvfølgelig gør at hun har en god idé om hvordan min krop ser ud og hvad der er min størrelse.
Da jeg ankommer, har jeg sorte bukser på, sort silketop med åben ryg og en lyserød skindjakke og korte sorte ridestøvler.
Jeg er tryg ved Kibsgaard og inden jeg har set mig om er mit eget tøj røget af og jeg er i gang med at prøve forskelligt tøj i showroomet hos Grey//Matter. Af og på. Dur, dur ikke.
Kibsgaards rolle er at kigge på mig og style mig, med forskelligt tøj og hjælpe mig til at se hvad der passer til mig, hvad der ikke gør, hvornår jeg får længere/kortere ben, talje og en lækker røv. Og så skubber hun mig langsomt og prøver nye ting af som jeg aldrig selv ville have valgt.

Jeg skal ikke have de der bukser på!

Kibsgaard har flere gange vist mig et par bukser hvor jeg bare har tænkt: 'Nej'. Helt enkelt bare nej og så tusind årsager til hvorfor ikke.
Det er de første bukser jeg ryger i og de er fantastiske! De har lidt stræk og en virkelig fed pasform, som både giver mig lange ben og en god røv.

Hvordan får jeg taljen markeret?

Jeg har egentlig en meget fin timeglasfigur og nogen gange synes jeg den sidder lige i skabet med at fremhæve den og andre gange ligner jeg bare to klumper sat ovenpå hinanden. Jeg har ikke regnet ud hvad der gjorde udslaget, men det er endt med at jeg ofte har bare én farve på, for at få en længere figur.
Så det spørger jeg Kibsgaard om... og inden jeg har set mig om, får jeg forskellige toppe på som skærer forskelligt på grund af deres længde. Og lige pludselig kan jeg se det. Det er længden på toppen der gør forskellen. Så var den fikset og sikken en lettelse og et virkelig brugbart tip som jeg også har kunnet bruge til et evaluere min eksisterende garderobe.

Ser min røv stor ud?

Nogle dage forinden har jeg haft møde med Kibsgaard. Der havde hun en topfed nederdel på med flæser og en hvid grov strik og jeg synes det var det fede, fede sæt, men tænkte ved mig selv at det ville jeg ikke kunne gøre selv. At det har jeg for stor en numse til.
Jeg prøver forskellige nederdele og andre bukser og sikkert som amen i kirken kommer Kibsgaard på et tidspunkt snigende med DEN nederdel. På ryger den og jeg har det virkelig som om jeg er kommet hjem. Den sidder vildt lækkert og kan så meget forskelligt. Så den kommer med.

Aaahhhh... at blive nusset lidt om

Hver gang jeg får et sæt tøj på retter Kibsgaard på tøjet, hiver det lidt op, retter kraven, styler selve sættert og hjælper med hvilke sko og accessories jeg kan sætte til. Jeg går sjældent i hæle, fordi mine fødder er opererede, så jeg har sagt til Kibsgaard at hun skal hjælpe mig hvordan jeg styler og klæder mig feminint uden at skulle have hæle på.
Det er så dejligt at blive dullet lidt og rettet på og trukket lidt i. På en meget behagelig måde og topkompetent og hvert sæt bliver bedre når Kibsgaard først har haft fingrene i det.

Hvad er din stil?

Kibsgaard fortæller at der er 6 forskellige stiltyper, som de fleste af os falder indenfor. Min type er den Casual, fordi jeg elsker det enkle udtryk men med virkelig gode detaljer og så har jeg tilvalg i den feminine stiltype, fordi det også er vigtigt for mig at der er et feminint udtryk, med blonder, lidt bar hud, mm.
Ved at kende min stiltype er det nemmere for mig at evaluere det tøj jeg har derhjemme, nemmere for mig at se hvad jeg mangler når jeg klæder mig på og sikrer mig færre fejlkøb, når jeg køber tøj. Så pengene brugt på en session med Kibsgaard, er hurtigt tjent ind når jeg står der og tænker: 'Arhh... jeg er da super boheme og skal da klart have den her flagrende multifarvede kjole'...

Hvad fik jeg ud af at bruge en stylecoach?

Jeg fik meget ud af min session med Kibsgaard. Jeg lærte min egen stilkerne bedre at kende, lærte hvilke snit der var gode for mig, både med bukser og hvor blusen skærer. Jeg fik inspiration til hvordan jeg kunne style de 5 stykker tøj fra Grey//Matter jeg fik med, med det jeg allerede har, hvordan jeg kan bruge mere end kun én farve i mine sæt og hvordan jeg kan fremhæve min talje. Og så fik jeg udfordret mit syn og mine forestillinger om hvad jeg kunne have på. Og ikke mindst, min garderobe er meget meget mere fleksibel og overskueligt, til trods for at den er blevet meget mindre.
Jeg har fået tips til at rydde op i min garderobe, og nyder nu at have en endnu mere trimmet garderobe. Du tror det måske ikke, men hele min garderobe hænger på et stativ fra Ikea. Der er vel rundt regnet en god meters bøjlestativ. Der er alt. Og jeg elsker det. Det er nemt at overskue og nemt at lege med at sætte nye styles sammen. Og hvis du tvivler, kan du se min garderobe i billederne...

Tilbud på brug af stylecoach

I samarbejde med Susanne Kibsgaard har du som læser mulighed for en session med hende som Style Coach, til en meget favorabel pris. Tilbuddet gælder kun de 10 første. Normalprisen for en session som min er 2.000,- men bestiller du inden d. 15. juni får du en session til kun 1.500,-.
Varigheden er cirka 2 timer og tilbuddet gælder hvis du bor i Storkøbenhavn. Bor du udenfor aftales speciel pris.
Du bestiller ved at ringe eller skrive til Susanne på 29694898 eller kibsgardsusanne@msn.co

Hvad får du?

Du får tilsendt et stilkort som du udfylder, blandt andet med hvad du ønsker hjælp til, udfordringer, ønsker, mm.

På mødet med Stylecoach Susanne Kibsgaard får du
- Viden om din stiltype
- Oprydningsprincipper, som giver dig overblik over din garderobe
- Gennemgang af din garderobe
- Ideer til at sammensætte dit tøj på nye måder
- Forslag til brug af accessories
- Viden om hvilke farver og snit der netop vil være gode til dig
- Sikkerhed i valg af tøj
- Vejledning i at minimere fejlkøb

Efterfølgende får du tilsendt dit personlige stilkort med opsummering af vores møde, med råd og vejledning i hvordan du når dit stylepotentiale og dit personlige look.