Det er en søndag formiddag i december og jeg sidder på en cafe i indre by og arbejder. Det er egentlig 3. søndag i advent, men cafeen er stopfyldt med studerende, som skriver opgaver. Gruppearbejde er åbenbart det helt nye hot. De pusler, griner, taster og debatterer emner, som jeg ikke helt kan lade være med at lytte med på. Og smile lidt ved.
Ungdommen nu til dags!
Jeg overhører samtaler som 'Jeg var så stiv igår, aner ikke hvordan jeg kom hjem', 'Jeg skal på arbejde senere idag, det er bare så nederen'.
Samtaler som sikkert lyder ligesom mine egne gjorde da jeg var ung og studerende.
Men lige pludselig siger den ene fyr i en gruppe; 'Mads ligger jo billet ind hos Signe'.
De griner men Mads vælger at uddybe; 'Ja, jeg ligger billet ind. Jeg har sgu været vild med hende siden jeg så hende første gang.'
Han fortæller om hvordan han har inviteret hende ud, sendt søde beskeder og stille og roligt bygget på deres relation.
Og selvom Mads helt sikkert gerne vil i bukserne på hende, så virker det alligevel som en scene fra en Hollywoodfilm, med en mand som kurtiserer og charmerer den kvinde hans hjerte har udset.
Old school gentlemanship fortolket af nutidens unge, på en meget lidt sure rønnebær agtig måde, som TV2 ellers sang om.
Jeg vil ligges billet ind på
Jeg synes vores datingkultur ligger i overhalingsbanen og giver meget lidt tid til et menneskes og en relations finesser. Jeg oplever kvinder i trediverne til mit foredrag Sådan får du en kæreste : Inspiration til dit datingliv, som har en forventning om at lige der over en kop kaffe skal kærligheden opstå. At først skal vi tjekke om der er kemi og opfyldelse af minimumskrav på en ulidelig liste, FØR vi vil gøre en indsats. Det er da helt vanvittigt.
Jeg savner at en mand ligger billet ind og at jeg kan ligge billet ind på ham. At vi ikke behøver at kysse og knalde på første date.
Jeg er i sandhed en kyssepige, for hvem resten af verden forsvinder ved et rigtig godt kys. Mine ben giver efter når bløde læber møder mine og den tunge ånde fra en mand rammer min hals.
Men jeg vil ikke mere bare kysses fordi der er en der vil i høet med mig, for at blive i helt old school terminologi.
Jeg vil bejles til, jeg vil gøre mig umage når jeg skal mødes med en mand, og ikke bare på en kaffedate eller til en tur rundt om søerne.
Jeg vil miste vejret første gang han tager min hånd og nå at tænke og forestille mig hvordan han kysser, lang tid før, vores læber endnu mødes.
Tilbage til den tid hvor det første møde var noget særligt. Hvor jeg følte mig særligt udvalgt.
Måske især, fordi de første møder jeg havde i mine tyvere meget sjældent var en orkestreret date swipet til den rigtige side.
Gad vide hvordan de dater på Bali?
I skrivende stund sidder jeg i en lufthavn i Amsterdam og venter på flyet til Bali. Jeg har taget min feriehat på, har slået håret ud og selvom jeg har propper i begge ører, og ikke kan høre en dyt, smiler jeg til dem jeg går forbi. Forventningens glæde har sat ind.
Jeg glæder mig til at se hvem jeg møder på Bali. Både af dem, der ligesom jeg, er rejst dertil for at nyde livet og arbejde i skøn forening, men også dem som bor der, enten fast eller i perioder af året.
Jeg er ikke den store til at besøge alverdens turistattraktioner. Ofte synes jeg det er død kultur, desværre. Og alt for kommercielt og tit meget lidt ægte.
Jeg glæder mig til at sidde på The Lawn i Canggu og se en solnedgang imens jeg snakker med sidemanden om livet, om kærligheden og om det at date i det land han eller hun kommer fra.
Jeg er i Bali de kommende uger, hjemme igen lige præcis tidsnok til andet modul på sexologuddannelsen. Yai!
Hvis du vil følge med i ferien på Bali, så følg mig på Instagram her.
