Jeg vil ligges billet ind på ...

Det er en søndag formiddag i december og jeg sidder på en cafe i indre by og arbejder. Det er egentlig 3. søndag i advent, men cafeen er stopfyldt med studerende, som skriver opgaver. Gruppearbejde er åbenbart det helt nye hot. De pusler, griner, taster og debatterer emner, som jeg ikke helt kan lade være med at lytte med på. Og smile lidt ved. 

Ungdommen nu til dags!

Jeg overhører samtaler som 'Jeg var så stiv igår, aner ikke hvordan jeg kom hjem', 'Jeg skal på arbejde senere idag, det er bare så nederen'. 

Samtaler som sikkert lyder ligesom mine egne gjorde da jeg var ung og studerende. 
Men lige pludselig siger den ene fyr i en gruppe; 'Mads ligger jo billet ind hos Signe'.
De griner men Mads vælger at uddybe; 'Ja, jeg ligger billet ind. Jeg har sgu været vild med hende siden jeg så hende første gang.'

Han fortæller om hvordan han har inviteret hende ud, sendt søde beskeder og stille og roligt bygget på deres relation. 
Og selvom Mads helt sikkert gerne vil i bukserne på hende, så virker det alligevel som en scene fra en Hollywoodfilm, med en mand som kurtiserer og charmerer den kvinde hans hjerte har udset. 

Old school gentlemanship fortolket af nutidens unge, på en meget lidt sure rønnebær agtig måde, som TV2 ellers sang om. 

Jeg vil ligges billet ind på 

Jeg synes vores datingkultur ligger i overhalingsbanen og giver meget lidt tid til et menneskes og en relations finesser. Jeg oplever kvinder i trediverne til mit foredrag Sådan får du en kæreste : Inspiration til dit datingliv, som har en forventning om at lige der over en kop kaffe skal kærligheden opstå. At først skal vi tjekke om der er kemi og opfyldelse af minimumskrav på en ulidelig liste, FØR vi vil gøre en indsats. Det er da helt vanvittigt. 

Jeg savner at en mand ligger billet ind og at jeg kan ligge billet ind på ham. At vi ikke behøver at kysse og knalde på første date.
Jeg er i sandhed en kyssepige, for hvem resten af verden forsvinder ved et rigtig godt kys. Mine ben giver efter når bløde læber møder mine og den tunge ånde fra en mand rammer min hals. 
Men jeg vil ikke mere bare kysses fordi der er en der vil i høet med mig, for at blive i helt old school terminologi.
Jeg vil bejles til, jeg vil gøre mig umage når jeg skal mødes med en mand, og ikke bare på en kaffedate eller til en tur rundt om søerne. 
Jeg vil miste vejret første gang han tager min hånd og nå at tænke og forestille mig hvordan han kysser, lang tid før, vores læber endnu mødes. 
Tilbage til den tid hvor det første møde var noget særligt. Hvor jeg følte mig særligt udvalgt.
Måske især, fordi de første møder jeg havde i mine tyvere meget sjældent var en orkestreret date swipet til den rigtige side. 

Gad vide hvordan de dater på Bali?

I skrivende stund sidder jeg i en lufthavn i Amsterdam og venter på flyet til Bali. Jeg har taget min feriehat på, har slået håret ud og selvom jeg har propper i begge ører, og ikke kan høre en dyt, smiler jeg til dem jeg går forbi. Forventningens glæde har sat ind. 
Jeg glæder mig til at se hvem jeg møder på Bali. Både af dem, der ligesom jeg, er rejst dertil for at nyde livet og arbejde i skøn forening, men også dem som bor der, enten fast eller i perioder af året. 
Jeg er ikke den store til at besøge alverdens turistattraktioner. Ofte synes jeg det er død kultur, desværre. Og alt for kommercielt og tit meget lidt ægte. 
Jeg glæder mig til at sidde på The Lawn i Canggu og se en solnedgang imens jeg snakker med sidemanden om livet, om kærligheden og om det at date i det land han eller hun kommer fra. 

Jeg er i Bali de kommende uger, hjemme igen lige præcis tidsnok til andet modul på sexologuddannelsen. Yai! 

Hvis du vil følge med i ferien på Bali, så følg mig på Instagram her.

Endelig er der godt nyt med knæet!

Jeg har fået mig en helt herlig fys. En knæ-nørd af den gode slags.
I samarbejde med Cortsen Fysioterapi ved Nørreport har jeg fået mulighed for behandling og træning hos deres fysioterapeut Brian Krogh Wang.
Det er næsten 6 uger siden jeg faldt og buddene på hvad der er galt med mit knæ har været meget forskellige. Fra forstrukket korsbånd, overrevet sideledbånd, knæskal gået af led med overrivning af ledbåndet der fastholder knæskallen, hævelse og inflamation, forstrækning af hasemuskulatur, forstrækning af popliteus... spørg mig ikke hvad det sidste er, det er en muskel og senetilhæftning, som jeg selv har valgt at døbe El Pablo! And El Pablo ain't happy!

Hvad er der egentlig galt?

Jeg har været ind og ud af skadestuen, er blevet CT scannet, har været på Idrætskirurgisk, været til Laser/shock wave behandling og nu tilset af to fys'er. Og så venter jeg på en MR scanning som skal vurdere skadens omfang på min menisk og om jeg skal opereres. 
De er ikke helt enige om hvad der er galt. Fys'erne og idrætskirurgerne.
Og det har gjort mig nervøs og utryg ved, hvad jeg så må og ikke må og om mit ben bliver normalt igen.

Tryghed skaber ro og bedre genoptræning

Det var lige indtil jeg mødte Brian. Han er sjov, imødekommende og har en vidunderlig evne til at forklare hvordan tingene hænger sammen og hvad han gør. Og så forstår han at vi er nødt til at arbejde omkring den problemstilling at jeg elsker at være aktiv og danse, så løsningen er ikke at jeg slet ikke må, men hvordan jeg kan, om ikke andet bare lidt, uden at lave yderligere skade på mig selv. 
Jeg møder Brian første gang i sidste uge, til en undersøgelse, som skal fastslå hvad næste skridt er.
Det er en grundig undersøgelse, som tager hele kroppen med i betragtning.
Tit oplever jeg at en fysioterapeuter er meget optaget af problemstillingen omkring det enkelte led og ikke nødvendigvis dykker ned i hvor problemer kunne komme fra eller hvor skaden ellers kunne påvirke.
Men Brian tester. Først på det raske ben, så han ved hvad 'normalen' er, men ligeså meget for at skabe tryghed for mig, så jeg ved hvad der skal ske på mit skadede ben.
Han er systematisk. Tester. Trykker, masserer, flytter sig over og under leddet, kigger på styrken i mine ben og tester igen. Imellem hver test skal jeg rejse mig og gå rundt for at mærke efter hvordan mit ben reagerer på det.

Det løsner. Smerterne reduceres og jeg får en øget lethed omkring benet, som jeg kan begynde at strække mere.

Problemet er!

Efter sidste test siger Brian: 'Nu har vi ryddet op, fjernet der hvor du kompenserer, strakt de muskler ud der spiller ind og reduceret smerter, så vi kan se hvad problemet egentlig er'.
Jeg er forbløffet og kommer til at grine, for hvor er det befriende og virkelig trygt at være blevet undersøgt så grundigt og først efter undersøgelsen få en diagnose som virker valid og til at have med at gøre.
Et godt forstrukket baglår der påvirker at jeg har svært ved at strække benet.
En knæskal der har været på afveje og forreste del af min inderste menisk (den der sidder på indersiden af knæet), der er skadet. Hvor skadet er ikke til at svare på.
Men det skal blive markant bedre inden MR scanningen i slut januar hvis ikke jeg skal opereres.

Next step individuel genoptræning på hold

Jeg er lettet da jeg skilles fra Brian og glæder mig til at skulle til genoptræning hos Cortsen Fysioterapi som tilbyder knæhold to gange om ugen hos Brian. De har også alle mulige andre hold, blandt andet ryghold og hold til dig der døjer med hovedpine.

Mød Brian på min Instagram profil her.

Så mangler du en dygtig fysioterapeut, også til andet en knæ, så giv dem et kald og hør hvem der kan hjælpe dig!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Nu som sexologstuderende

Blog RSS

Follow

Er en sexolog kun en der kan hjælpe dig med at finde det rette sexlegetøj og vejlede hvad du gør, hvis du vil have en trekant? 

Måske det er den gængse opfattelse. Jeg har selv haft den. Tænkt at det nok kun var det en sexolog arbejdede med. 

Alt det som ikke er sex 

Men det er det egentlig ikke. Måske engang, men idag er en sexologs arbejde også alt det, der ikke er direkte sex. Alt det som udvikler dig som menneske. Det er arbejde med skam, skyggesider, kærlighedens sprog, hvordan dine coping-strategier som barn i din familie, relaterer sig til din adfærd som voksen. 
Det er sindsygt spændende. 

Den dansende sexologi 

Mit ønske og ambition er at arbejde med det jeg lærer på sexologuddannelsen, igennem dansen. Af to årsager og måske der kommer flere til undervejs. 
Jeg oplever en overskyggende udfordring hos mig selv og hos de kvinder jeg møder. 
At vi bliver oppe i hovedet og har svært ved at komme ned i kroppen. For mig føles det som, at ende i et hamsterhjul der pisker der udad med endeløse todo lister der aldrig bliver kortere, men kun længere, som en evig reminder om at gøre det bedre, hurtigere, mere perfekt, mere effektivt. 

Næh fy, det gør pæne piger ikke 

Måske de nemmeste udfordringer at genkende, er dem jeg genkender fra mig selv. 
Jeg har haft svært ved og kæmper stadig med at tappe ind i min feminine og flirtende energi, for det gør pæne piger jo ikke. Lytter til sig selv, fylder for meget, lytter til intuitionen, flirter uden at ville have sex, tillader kaostilstande indeni som et øjeblik er 'ja, tak' og et andet 'nej, tak'. 
Det er karrikeret, men ikke desto mindre følelser og adfærd jeg kender fra mig selv og de kvinder jeg møder. 
Skammen som handler om at være for meget. Frygten for hvad andre tænker, hvis jeg er for flirtende eller tillader mig selv at danse sexet og sensuelt. 

Så drømmen er at tage sexologien med ind i dansen. Med skyggesider, skam, frygt, lykke, glæde, lyst og hele baduljen. Det pæne, det sexede, det frække, det grimme og det vi ikke har kigget på rigtig længe. Med tiden. 

Jeg glæder mig til den rejse. 

Læs med her på bloggen, hvis du vil med. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Hva' så med det knæ, Kirk?!

For mig har det været en krise af falde og skade mit knæ. Jeg lever delvist af at kunne bruge min krop og det har jeg ikke kunnet på samme måde.
Noget undervisning har jeg helt måtte indstille og andet har jeg kunnet komme igennem, ved at sidde ned med benet oppe og med rigtig meget god hjælp fra andre. Heldigvis.

Dommen hos Idrætskirurgisk

Mandag var en slags dommedag med undersøgelse på Idrætskirurgisk. Indtil videre er operation ikke nødvendig, hvilket jeg er super glad for. Der venter stadig et genoptræningsforløb, men jeg er glad for at jeg ikke skal under kniven.
Skaderne omkring knæet går på, knæets ledbånd, forreste korsbånd og en meniskskade, som jeg afventer skal MR scannes for at vurdere omfanget af skaden.
Jeg kan heldigvis mere og må i løbet af dagen erstatte Donjoy'en med en anden knæbandage som skal holde styr på min knæskal, der gerne vil på afveje. Når jeg skal undervise i bevægelse er det stadig med Donjoy på, for at sikre knæet og stabiliteten.
Og så starter genoptræning inden længe. Det glæder jeg mig til. Det bliver rart at finde ud af hvor meget jeg kan, hvor meget jeg må og bare være i gang med at blive stærkere omkring knæet igen.

Fuld fokus på heling og restitution

Jeg er stadig i behandling hos Michael Strøm fra MS Insight som behandler mig med K-Laser for at speede helingen af ledbåndene op og reducere mine smerter. 
Indrømmet; jeg har i mange år været mistænksom overfor laser og tit tænkt, 'Hvad kan det egentlig...? Og er det ikke bare fup & fidus?' Men det virker fandme.
Første gang jeg støder på laser, er hos min massør de gange hvor jeg har haft hold i nakken, der kan hun bruge laser for at få muskler og væv til bedre at give sig og jeg har mærket resultatet med det samme.
Jeg har ikke haft en så voldsom skade før, som nu, så det er svært på den måde at sammenligne, men det har været tydeligt for mig at se, hver gang jeg har fået laser at hævelsen er faldet og mine smerter har været reduceret betydeligt med det samme efter behandlingen. Derudover har det været meget hurtigere effekt når jeg har lavet venepumpeøvelser for at dræne området for hævelse.

Hvad kan K-Laser?

Selve laseren er et lille hoved som lyser med forskellige bølgelængder som kommer ned i dybden af hud, muskler, ledbånd, mm.
Det er smertefri behandling, så du kan ikke mærke selve laseren når du er i gang.
Det infrarøde lys påvirker kroppens væv helt ned på celleniveau. Det betyder at stofskiftet i cellerne øges og med det en optimering af tilgang af næringsstoffer, som speeder heling af skadede områder op samt mindsker hævelse og smerte.
K-Laser kan bruges i mange situationer, både på akutte skader som min var, men også på gamle skader, det kan være en tennisalbue, mm. Og så er der sygdomme/skader hvor smerte medfølger mere kronisk. Det kan være gigt, seneskedehindebetændelse, hælspore, fibromyalgi, tinnitus, mm.
Det er super spændende og jeg må bare tilstå, det har virket for mig.
Behandlingen fortsætter med fokus på heling og smertelindring.
Du kan selv læse mere om Michael Strøm og K-Laser her. Og så blot et heads up.... hvis du har en gammel skade, der gør ondt, så tag forbi og se om ikke Laser kunne hjælpe dig på vej.

Jeg underviser lidt og holder stadig foredrag og så er den her rejse, bare en fin en af slagsen i at bede om hjælp og lade mig hjælpe af andre. Det er en helt anden rejse, som jeg skriver om i en anden blog :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Du kan følge med i behandlingen og genoptræningen på min instagram her.

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Mit hjerte banker for at hjælpe...

... Landsforeningen imod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).

Årets velgørenhedsevent

Hvert år holder jeg et velgørenhedsevent hvor pengene går til et godt formål. De tre første år gik pengene til Eventyrjul som holder jul for familier, som ikke har råd til selv at holde jul og sidste år dansede vi så Gadens Børn kunne bygge et børnehus i Calcutta.

I år danser vi for LMS og for de mange unge som voksne som kæmper med enten en spiseforstyrrelse eller selvskade. Men faktisk også for alle dem som er i risikogruppen for at udvikle en af delene. Den andel er kæmpestor og måske du allerede kender en, som enten har udviklet en spiseforstyrrelse/selvskade eller som er i risikogruppen.

For eksempel er det 22% af de danske gymnasieelever som skader sig selv og samlet set i Danmark er det op imod 75.000 der kæmper med en spiseforstyrrelser. Så kommer selvskade og risikogrupperne udover det.
Hver 4. pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse. Det er dælme crazy og så er det lige pludselig noget... eller nok rettere nogen, de fleste af os kender. En kusine, en bror, kollegaen, moster Oda, naboen eller dig selv.

Lad os droppe tabuet

Min erfaring er at vi ikke rigtig snakker om det, når vi har det svært med vores egen krop. Så køber vi et medlemskab til det lokale fitnesscenter og pisker os igennem den ene juicedetox efter den anden og tror at lykken ligger i de tabte 5 kilo og askesens tarvelige og ofte straffende land.
Jeg har spist alt fra afføringspiller til mærkelige piller fra USA jeg ikke vidste hvad indeholdt.
Jeg har drukket grøn the og spist chili i vanvittige mængder fordi det efter sigende skulle sætte forbrændingen i vejret og øge vægttab.
Jeg har ligget med hovedet nede i diverse toiletter i gymnasietiden og haft make-up og tandbørste med i skoletasken, for at rette op på ansigtet efter, fordi jeg samtidig lå og tudede nede i det selvsamme toilet af skam.

Vi skal turde at snakke om at det er svært og turde at dykke ned i hvorfor det er svært. Uanset om det er fordi vores forældre har givet os et forskruet syn på hvordan kroppen skal se ud eller i mit tilfælde der troede jeg at hvis jeg bare tabte mig, blev alt bedre, mine forældre ville holde op med at skændes, jeg ville blive perfekt og blive den populære pige i klassen. Mine tanker og handlinger imod mig selv startede allerede i folkeskolen.

Dans for en god sag

Jeg er sindsygt stolt af at blive spurgt af LMS om jeg ville holde et foredrag hos dem. Selvfølgelig!
Derfra valgte jeg selv at gå mere ind i sagen, for den er vigtig. Så det er helt oplagt at årets velgørenhedsevent skal gå til LMS.

Og jeg har satset. På at du vil med, at du vil støtte og dele det gode budskab.
Jeg donerer min arbejds- og undervisningstid og Københavns Kommune har doneret et smukt og vidunderligt lokale som jeg også var i for nogle år siden, nemlig Kvarterhusets smukke sal, tegnet af Dorthe Mandrup.

Derfor:

Tirsdag d. 6. december går det ned. Vi skal groove. Både mænd og kvinder, unge som ældre. Du skal blot være fyldt 16 år og du behøver ikke have groovet før.
Der er to tidspunkter at vælge imellem, så selvom du skal putte børn eller lave madpakker til dagen efter, er der ingen undskyldning for ikke at kunne danse med :)

17.00 - 18.30 & 19.30 - 21.00

Du kan vælge imellem forskellige billetter alt efter hvor stor en spenderbuks du tager på:

Standardbilletten til 199,-
Jeg flotter mig billetten til 299,-
Jeg går all in billetten til 399,-

Og hvis du tænker at 'Ej, ej, ej, jeg skal da til pileflet den dag!' og det i virkeligheden er fordi der er gået Panik & Bange AS i den, ved tanken om at skulle danse verdens nemmeste og sjoveste dans, i fuld offentlighed, kan du købe billetten 'Jeg kan desværre ikke komme, men støtter med 149,-'.

Venner, jeg vil så gerne to ting med det her:
1: Skabe opmærksomhed på problemstillinger som rigtig mange af os kan relatere til eller kender en der er ramt af.
2: Samle penge ind til LMS. De gør så meget godt for dem der har det svært.

Hvordan kan du hjælpe?

1: Køb din billet her... og når nu du er i gang, så nap enten en ekstra til en ven/veninde eller vælg den mest gavmilde billet :)
2: Del meget gerne denne blogpost, så er der karma og stjernedrys på dig!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Det smukke Kvarterhus på Amager, Jemtelandsgade 3.

Jeg troede jeg blev lykkelig af at tabe 5 kilo!

Blog RSS

Follow

Lyt til bloggen ved at trykke play...

Af Kirk Rønler

Siden min barndom har jeg haft det dårligt med min krop.
Hadet den.
Skældt ud på den.
Udsat den for alskens lort. Fra kure, chili, grøn the, spiseforstyrrelse, detox mig her og der og mærkelige piller jeg ikke vidste hvad indeholdt.

Fordi jeg var helt sikker på at hvis jeg bare tabte mig, så blev jeg lykkelig. Så ville jeg passe ind. Blive elsket for den jeg var. Få de fede jobs og den alt for lækre kæreste.

Noget fortæller mig at jeg ikke er alene.

3 ud af 4 normalvægtige kvinder ønsker at tabe sig 5-10 kilo. Det er jo vanvittigt. For her er der altså ikke længere tale om et sundhedsproblem. At knæene ikke kan holde til en overvægt, mm.
Så er der tale om et helt forskruet forhold til hvordan vi ser ud og hvordan det forventes at vi skal se ud og ikke mindst vores egen forskruede forventning om hvad der 'sker', hvad vi opnår, når vi taber de kilo.

Jeg har tabt fem kilo

Men jeg blev ikke lykkelig af den grund.
Jeg har endda tabt dem flere gange og taget dem på igen.
Jeg brugte så meget energi når jeg skulle tabe mig. Både rent fysisk på at træne og hakke grøntsager til suppe og juiceren der kørte ustandseligt. Men også den energi jeg skulle bruge mentalt på hele tiden at holde mig selv i skak. Slå mig selv oveni hovedet at det og jeg ikke var god nok.

Det var så opslidende og jeg brugte så store dele af min dag på tankerne og hadet til min krop.

Og det har, eller havde, den ærlig talt ikke fortjent.
Den tjente mig så fint.
Sørgede for at jeg kunne træne, gå i byen, på toilettet, jeg havde to ben der fungerede og en krop der faktisk er lækker.

Så hvad var der så galt?

Det gik jeg på opdagelse i.
For jeg tror ikke på at svaret, for hvorfor vi har det dårligt med vores krop, hverken skal findes i kiloprisen på økologiske gulerødder eller en skyldplacering på medierne, selvom de ikke bidrager til et lækkert selvbillede heller.
Jeg tror på vi er nødt til at kigge indad og ned i Pandoras æske af herligheder.
Det gjorde jeg. Og da jeg stødte på skam og skyggesider, var der en prås der gik op for mig (som vi siger i Jylland)...

Den og mange andre historier og åbenbaringer deler jeg med dig i foredraget Slut fred med din krop. Vi kommer blandt andet forbi indre kritiker, skam, relationer og en del værktøjer du kan bruge, for at få et godt forhold til din krop og dig selv. 
Se kalenderen for næste foredrag. De afholdes i hele landet. 
Blandt andet i Aarhus d. 5. september, Aalborg d. 19. september, Odense d. 11. oktober og i København både d. 29. august, 26. september, 31. oktober og 28. november 2017. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Jeg skammede mig over min krop!

Blog RSS

Follow

Lyt til bloggen tryk bare play her

Af Kirk Rønler

Som en del af rejsen med at slutte fred med min krop, har det været vigtigt for mig at finde ud af hvorfor jeg har været i krig med min krop.
Jeg har aldrig været overvægtig. Tværtimod var tiden i folkeskolen og gymnasiet præget af at jeg var undervægtig og lå under normen.
Jeg har altid været en aktiv pige og har dyrket sport fra en tidlig alder og altid været glad for grøntsager, frugt og sund mad. At jeg alle dagene også har haft en virkelig veludviklet sød tand, er en anden side af sagen, som engang ikke betød noget, fordi forbrændingen var en anden end i dag. Fandens at blive ældre end 25 år!
Svaret til hvorfor jeg har været i krig med min krop og har hadet den skal findes i skammen.

Jeg skammede mig over min krop

Min mor fik mig til at skamme mig over at jeg var tynd og slank og elskede sport.
Det er ikke den mest flatterede historie om en kvinde, som burde støtte mig i at elske min krop. Det var bare ikke tilfældet.
Og inden du tænker; 'Det er da også synd for Kirk', eller endnu værre at du tror jeg fortæller det for at få medlidenhed, så vid blot at jeg ikke ønsker nogen af delene.
Men jeg tror på at det er i de ærlige ridser i et menneskes lak, at vi finder nogle af årsagerne til hvorfor vi har det som vi har.
Og fordi at jeg rigtig gerne vil gøre en forskel for dig som læser og det kan jeg kun hvis jeg selv tør at sætte ord på min skam og belyse de ridser der er i min lak.

Slank og skamfuld

Min mor er en dejlig kvinde til den lidt runde side og det husker jeg egentlig at hun altid har været. Min halvsøster, der er ti år ældre end jeg selv ligeså.
Og mig... jeg har altid været slank.
Men det betød at jeg ikke rigtig passede ind i min egen familie.
Og måske som et forsøg på at passe ind, spiste jeg med ved slikbordet og forsøgte at skabe fællesskab den vej igennem.
Jeg husker en gang jeg kom hjem i et par nye bukser, jeg selv havde købt. Fra Benetton og stoltheden var tydelig.
Det var dengang at det var moderne med pludder-agtige bukser, kort før Liberty stoffet blev helt hot. Jeg var på det tidspunkt en str. 36.
Stolt spankulerer jeg rundt i stuen og min mors eneste kommentar var; 'din numse ser lidt stor ud i de bukser'.
Jeg var 16 år gammel og gik ikke med de bukser igen. I hvert fald ikke uden at vide at min numse så stor ud i den. Og jeg skammede mig, for jeg følte at min krop var forkert.

Udløsere af skam

I mange år har jeg trøstespist, uden nødvendigvis at vide hvorfor. Andet end det gængse at når jeg var ked af det røg der ofte Rittersport og snolder ned. Indtil jeg havde så ondt i maven at jeg på et tidspunkt lærte kun at gå med bukser med elastik i livet. 
Det har derfor været en del af rejsen, at slutte fred med min krop, at finde ud af hvad der udløser min skam.
Det gav genklang i mig da jeg læste Debbie Ford som blandt andet skriver om skam. At det er et udtryk for en løgn andre fortæller os og/eller en løgn vi fortæller os selv.

Jeg har derfor arbejdet med hvad der udløser min skam og ikke mindst hvad det er for en løgn andre har fortalt mig og hvilken løgn jeg år efter år har fortalt mig selv.
For så er det nemmere for mig at agere på det og tage vare om det behov det er et udtryk for, på en mere kærlig måde.

Det har vist sig at være mit livs akilleshæl som oftest udløser min skam og løgnen kom blandt andet fra min mors egen selvtale.

Slut fred med din krop // foredrag

Hvis du har lyst til at høre mere og hele historien, så tag med til et af foredragene. Der er datoer både i København og Jylland. Se her for kommende datoer.
På foredraget snakker jeg også om hvordan du kan ligge en holdbar strategi for at slutte fred med din krop.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Kirk på nye eventyr!

Endelig kan jeg sige det og hvor har jeg glædet mig!

Jeg valgte for nyligt at opsige mit samarbejde med Energii. Ikke fordi jeg ikke kunne lide mit arbejde eller kunderne, men fordi jeg har lyst til nye udfordringer og noget som passer bedre til mig, mit brand og det jeg gerne vil byde på som underviser.

The Wolfpack Gym

Så fra midt august kan du finde mig på holdplanen hos Sanni Vangsø og The Wolfpack Gym.
Mulighederne for et skift til andet sted, var mange, men når jeg vælger at arbejde sammen med Vangsø & Co., igen, er det fordi:

- Der er nye udfordringer i vente, for mig som underviser. Jeg skal undervise i et helt nyt koncept The Row, som endnu ikke findes herhjemme i Danmark. Det er kickass cardio træning kombineret med styrketræning og det bliver så mega bad ass.

- Det er et smukt træningsstudio med fokus på høj kvalitet. Både blandt mine kolleger, som er dygtige undervisere og som jeg glæder mig til at træne hos selv. Men også i selve studiet. Der er tænkt over hver en detalje, for at skabe den ultimative oplevelse for dig som elev. Fra lys, til lyd, til udluftning og ventilation.

- Det er en klub med nærvær. Hvor vi skal tilbage til at vi kender hinanden. Hvor det ikke handler om højere, hurtige og hvor fast en røv du har (du kan helt sikkert arbejde dig til en dejlig, smuk, lækker og fast røv), men et sted hvor vi er sammen, når vi træner og kæmper sammen.
Ja, man kunne nærmest kalde det Sam's bar som træningsstudio.

Det bliver dejligt, fed træning, stærkt nærvær, et godt team, bad ass kompetence og kvalitet. Og jeg glæder mig.

Kirk's timer i The Wolfpack Gym

Jeg glæder mig så siiiiindsygt meget! Find mig på holdplanen disse dage fast fra midt august:

Tirsdag:
08.00 - 09.00 // The Row ,You are fucking gonna love it!
09.15 - 10.15 // Mobility, lad din krop blive blød som smør!

Onsdag:
16.30 - 17.30 // The Row, fik jeg sagt det til vild cardio og styrke samtidig?! :)
17.45 - 18.45 // Mobility, til alle jer der savner en aftentime med kaptajnen i mobility
19.00 - 20.00 // The Row, lad os row den onsdag aften så meget hjem sammen!

Fredag:
07.00 - 08.00 // The Row, lad os lave fredagsmorgenmagi og kickstarte weekenden!
08.15 - 09.15 // The Functional, læææækker funktionel træning i 37 graders varme, awesome!
 

Glæd en du holder af

I stedet for prisbaskere, tilbud og tjuhej, kan du lige nu købe det klippekort du allerhelst vil have og samtidig forære et tilsvarende, til en du holder af. Det er sgu da ret fantastisk.
Hvad venter du på? Klik lige her, så kan du nappe dig et pissefedt klubmedlemskab.

Juuuuuuufuckinghuuuu!!!!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

#unleashthewolf