Ser min røv stor ud...?

Hvad nu hvis hun synes jeg er vildt kikset? Eller at jeg burde have regnet ud at et snit lige dér er skidt for mig. Tankerne flyver igennem mit hoved, da jeg parkerer min lille Citigo foran Susanne Kibsgaards hus i Birkerød.
Hun er stylecoach og arbejder sammen med Grey//Matter som er min samarbejdspartner. De skal klæde mig på til foredragene og i den forbindelse skal jeg forbi Kibsgaard og styles og have en stylecoach session

Hvad laver en stylecoach?

Hånden på hjertet, jeg anede det ikke da jeg kom og jeg var faktisk lidt nervøs, selvom jeg også glædede mig. Kibsgaard har faktisk kun set mig i træningstøj, hvilket selvfølgelig gør at hun har en god idé om hvordan min krop ser ud og hvad der er min størrelse.
Da jeg ankommer, har jeg sorte bukser på, sort silketop med åben ryg og en lyserød skindjakke og korte sorte ridestøvler.
Jeg er tryg ved Kibsgaard og inden jeg har set mig om er mit eget tøj røget af og jeg er i gang med at prøve forskelligt tøj i showroomet hos Grey//Matter. Af og på. Dur, dur ikke.
Kibsgaards rolle er at kigge på mig og style mig, med forskelligt tøj og hjælpe mig til at se hvad der passer til mig, hvad der ikke gør, hvornår jeg får længere/kortere ben, talje og en lækker røv. Og så skubber hun mig langsomt og prøver nye ting af som jeg aldrig selv ville have valgt.

Jeg skal ikke have de der bukser på!

Kibsgaard har flere gange vist mig et par bukser hvor jeg bare har tænkt: 'Nej'. Helt enkelt bare nej og så tusind årsager til hvorfor ikke.
Det er de første bukser jeg ryger i og de er fantastiske! De har lidt stræk og en virkelig fed pasform, som både giver mig lange ben og en god røv.

Hvordan får jeg taljen markeret?

Jeg har egentlig en meget fin timeglasfigur og nogen gange synes jeg den sidder lige i skabet med at fremhæve den og andre gange ligner jeg bare to klumper sat ovenpå hinanden. Jeg har ikke regnet ud hvad der gjorde udslaget, men det er endt med at jeg ofte har bare én farve på, for at få en længere figur.
Så det spørger jeg Kibsgaard om... og inden jeg har set mig om, får jeg forskellige toppe på som skærer forskelligt på grund af deres længde. Og lige pludselig kan jeg se det. Det er længden på toppen der gør forskellen. Så var den fikset og sikken en lettelse og et virkelig brugbart tip som jeg også har kunnet bruge til et evaluere min eksisterende garderobe.

Ser min røv stor ud?

Nogle dage forinden har jeg haft møde med Kibsgaard. Der havde hun en topfed nederdel på med flæser og en hvid grov strik og jeg synes det var det fede, fede sæt, men tænkte ved mig selv at det ville jeg ikke kunne gøre selv. At det har jeg for stor en numse til.
Jeg prøver forskellige nederdele og andre bukser og sikkert som amen i kirken kommer Kibsgaard på et tidspunkt snigende med DEN nederdel. På ryger den og jeg har det virkelig som om jeg er kommet hjem. Den sidder vildt lækkert og kan så meget forskelligt. Så den kommer med.

Aaahhhh... at blive nusset lidt om

Hver gang jeg får et sæt tøj på retter Kibsgaard på tøjet, hiver det lidt op, retter kraven, styler selve sættert og hjælper med hvilke sko og accessories jeg kan sætte til. Jeg går sjældent i hæle, fordi mine fødder er opererede, så jeg har sagt til Kibsgaard at hun skal hjælpe mig hvordan jeg styler og klæder mig feminint uden at skulle have hæle på.
Det er så dejligt at blive dullet lidt og rettet på og trukket lidt i. På en meget behagelig måde og topkompetent og hvert sæt bliver bedre når Kibsgaard først har haft fingrene i det.

Hvad er din stil?

Kibsgaard fortæller at der er 6 forskellige stiltyper, som de fleste af os falder indenfor. Min type er den Casual, fordi jeg elsker det enkle udtryk men med virkelig gode detaljer og så har jeg tilvalg i den feminine stiltype, fordi det også er vigtigt for mig at der er et feminint udtryk, med blonder, lidt bar hud, mm.
Ved at kende min stiltype er det nemmere for mig at evaluere det tøj jeg har derhjemme, nemmere for mig at se hvad jeg mangler når jeg klæder mig på og sikrer mig færre fejlkøb, når jeg køber tøj. Så pengene brugt på en session med Kibsgaard, er hurtigt tjent ind når jeg står der og tænker: 'Arhh... jeg er da super boheme og skal da klart have den her flagrende multifarvede kjole'...

Hvad fik jeg ud af at bruge en stylecoach?

Jeg fik meget ud af min session med Kibsgaard. Jeg lærte min egen stilkerne bedre at kende, lærte hvilke snit der var gode for mig, både med bukser og hvor blusen skærer. Jeg fik inspiration til hvordan jeg kunne style de 5 stykker tøj fra Grey//Matter jeg fik med, med det jeg allerede har, hvordan jeg kan bruge mere end kun én farve i mine sæt og hvordan jeg kan fremhæve min talje. Og så fik jeg udfordret mit syn og mine forestillinger om hvad jeg kunne have på. Og ikke mindst, min garderobe er meget meget mere fleksibel og overskueligt, til trods for at den er blevet meget mindre.
Jeg har fået tips til at rydde op i min garderobe, og nyder nu at have en endnu mere trimmet garderobe. Du tror det måske ikke, men hele min garderobe hænger på et stativ fra Ikea. Der er vel rundt regnet en god meters bøjlestativ. Der er alt. Og jeg elsker det. Det er nemt at overskue og nemt at lege med at sætte nye styles sammen. Og hvis du tvivler, kan du se min garderobe i billederne...

Tilbud på brug af stylecoach

I samarbejde med Susanne Kibsgaard har du som læser mulighed for en session med hende som Style Coach, til en meget favorabel pris. Tilbuddet gælder kun de 10 første. Normalprisen for en session som min er 2.000,- men bestiller du inden d. 15. juni får du en session til kun 1.500,-.
Varigheden er cirka 2 timer og tilbuddet gælder hvis du bor i Storkøbenhavn. Bor du udenfor aftales speciel pris.
Du bestiller ved at ringe eller skrive til Susanne på 29694898 eller kibsgardsusanne@msn.co

Hvad får du?

Du får tilsendt et stilkort som du udfylder, blandt andet med hvad du ønsker hjælp til, udfordringer, ønsker, mm.

På mødet med Stylecoach Susanne Kibsgaard får du
- Viden om din stiltype
- Oprydningsprincipper, som giver dig overblik over din garderobe
- Gennemgang af din garderobe
- Ideer til at sammensætte dit tøj på nye måder
- Forslag til brug af accessories
- Viden om hvilke farver og snit der netop vil være gode til dig
- Sikkerhed i valg af tøj
- Vejledning i at minimere fejlkøb

Efterfølgende får du tilsendt dit personlige stilkort med opsummering af vores møde, med råd og vejledning i hvordan du når dit stylepotentiale og dit personlige look.

Når sjælen smerter...

Blog RSS

Follow

Tryk play hvis du vil lytte til bloggen 'Når sjælen smerter...'

Af Kirk Rønler

... tør du så stå stille i alt det grimme og give det plads? Tankerne, rodet, tårerne, de usammenhængende sætninger og vise den uperfekte udgave af dig?

Kirk Rønler, når optimisten bliver ramt

I går var sådan en dag for mig. Egentlig startede det søndag, men responsen i hjerte og sjæl var mest mærkbar i går. Jeg har været kæreste med en soldat. En rigtig sej én af slagsen, med alt hvad der dertil hører af udsendelser, fare, bekymringer mm.
Vi er ikke kærester mere og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg stadig ville blive så ramt af bekymringerne næsten tre år efter skilsmissen.
Men det blev jeg.

Kabul, Syrien & en søndagsdate

Måske er det kulminationen af en hilsen fra Kabul, de mange skriverier om specialstyrkerne der skal udsendes til Syrien og en god venindes kæreste som netop nu er ved at uddanne sig til Jægersoldat, der bringer bekymringerne tilbage.
For, og her vælger mit optimistiske sind at se det fra den tragi-komiske side, midt i en søndagsdate, som blandt andet bliver til en film, som viser sig at være en krigsfilm, siger den søde mand; 'Er du okay med at se den her film?'.
Og det er sgu egentlig spooky nok med de der mænd, som ved noget før én selv, men sagen var jo, at det var jeg ikke. Og det tragi-komiske forefinder i at jeg lige dér, på en dejlig søndagsdate, fældede den første tåre.
Filmen blev en anden, samtalerne lettere og kyssene fulgtes med hviskende sang ind i en nat der blev til mandag morgen.

Når tårerne står forrest

Mandag skulle have været en dag med effektive salgsoplæg i den lille butik, årsregnskab og skriverier om chakrayoga på bloggen.
Men tårerne stod først.
Og inden jeg har set mig om, er de der bare og løber og løber. Og det er okay.
For vi kan ikke være et perfekt menneske, der kun lever i lys-siderne af os selv. Jeg påkræver nerve i alle mine relationer, det kontrastfyldte som giver ridser i lakken og de bedste historier at dykke ned i. Det giver mere nuancerede mennesker, med masser at byde på.
Så når chancen opstår med mig selv, er jeg nødt til at stå stille. Så i går nåede jeg ikke rigtig noget. Jeg trak stikket og lod tårer og mascara have sit eget liv. Gav plads til mig selv, til at hvile, græde, tage lange bade og bare være i det at være ked af det.

Kram mig, vil du?

Og så bad jeg om hjælp. Om kram. Om kærlighed. For sådan heler jeg også.
Det blev til mange og et par dage, hvor jeg har tilladt mig selv at blive rørt, at undervise uden make up, helt nøgent og i morges falde søde Mette om halsen, da hun kommer (som kaldet?!), med en gave imellem to timer. En bog som hedder 99 Lyserøde Elefanter, om usædvanlige og synlige kvinder i det danske samfund, med en virkelig kærlig hilsen i. Tak Mette.

Det er som om universet selv ved, hvornår vi har brug for en ekstra hånd.
Så til dig fra mig; Lad dig turde at vise dig nøgent i trygge rum, læne dig ind i den smerte du oplever, kig på den, proces den og bed om hjælp til at komme videre. For, for mig er det også at være et autentisk menneske. At stå dér, lidt eller meget på spanden og turde være i det, for at komme videre, så hel som muligt.
Den bedste coach jeg har haft, dygtige Arne Nilsson, sagde altid: 'Når du bliver ramt i en situation er 10% relateret til situationen og det faktiske lige nu, 90% relaterer sig oftest bagudrettet'.
Således med denne smerte. Meget lidt handler om i dag, det meste om dengang.

Respekt til soldater-pårørende

Så jeg bøjer mig i støvet. For dig der er soldat og rigtig meget for dig som er pårørende, for med det hviler en evig bekymring. I er nogle seje nogen, begge to.

Kys dem du elsker, kram dem du holder af og smil til dem du endnu ikke kender.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Psst... hvis du er mere nysgerrig, på ham der med de søde ord, så læs med om dengang han kunne have sagt at jeg er smuk lige her.

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Lev, for helv... lev!

Blog RSS

Første gang jeg møder Daisy Løvendahl er til træning. Sidenhen finder jeg ud af at vi deler venskabet med Torild og midt imellem squats og sved, dannes en interesse for hinanden.
Og en sommerdag sidste år fortæller Daisy mig, at hun har en god idé; at vi skal arbejde sammen med det vi hver især er bedst til.
Det bliver nu til 4 workshops, til at starte med i København, og på en dag som i dag, i forberedelsens tegn, dukker ideer op til flere samarbejder. Når tiden er rigtig, glæder jeg mig til at fortælle mere om et samarbejde som indtil videre er helt igennem dandy!
Sidenhen, har jeg også valgt at bruge Daisy som personlig rådgiver i arbejdet som selvstændig, til sparring og struktur og ikke mindst strategi.
I samme forbindelse, giver Daisy mig hendes bog, 'Lev', som udkom sidste år. Det er en refleksionsbog, som passer godt til mit eftertænksomme sind. Nederst har jeg scoret en rabatkode til dig, så du også kan købe Daisy's bog til en skarp pris.

Jeg har lyst til at læse igen

Jeg har lavet en aftale med mig selv om at læse mere. Fordi jeg har lyst. Fordi jeg har lyst til mere viden om mennesket, adfærd og for at blive dygtigere som underviser og selvstændig.
Så jeg har aftalt at jeg læser en 'fagbog' om måneden. De to første bøger har været Daisy's bog og Jesper Juul's bog 'Aggression'.

Daisy Løvendahl & Lev

Daisy's bog kommer ind i mit liv på det helt rigtige tidspunkt. Bogens kapitler er dedikeret forskellige livsområder, eksempelvis kærlighed, karriere og relationer.
Med rødder i filosofien, giver Daisy mig både Nietzsche og flere skønne vidunderlige tænkeres perspektiver, omformet til Daisys sprog og meget pragmatiske tilgang til livet, som jeg i sandhed beundrer og inspireres af.
At læse bogen, sker for mig i en periode i mit liv, som har været fyldt med mange eksistentielle tanker og refleksioner. At ville slutte fred med min krop, at tilgive sommer-kærligheden og ikke mindst hvordan jeg ønsker at indgå i relationer. Bogens kapitler afsluttes med konkrete og meget brugbare råd, som jeg virkelig har nydt og fra tid til anden finder jeg bogen frem og genlæser dem. Jeg er vild med bogen, som jeg har kunnet gå til og fra og dykke ned i som sparring til mine tanker og derigennem finde ro og viden til at kunne processe mere.

Rabat på Lev

Daisy har været så cool at tilbyde dig som læser en rabat på hendes bog Lev. Den kan stærkt anbefales. Så køb den for dælen, hvis du har lyst til at blive inspireret i dit liv og lære mere, både om dig selv og andre. Køb den til dig selv eller måske som værtindegave til en kvinde du holder af i stedet for en buket blomster.
Du kan købe bogen til mine foredrag. Når du gør det får du bogen til kun 199,- og sparer 50,-.
Se her hvornår der er foredrag i nærheden af dig.

Jeg glæder mig til at høre hvad du synes. Min næste bog er 'Når skyggen tager over' af Debbie Ford.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Nytårsfortsæt uden at veje mig!

Sikkert som mange andre startede jeg året med et nytårsfortsæt. Ikke et som handlede om at jeg skulle tabe mig, skulle udholde en juicekur eller andet. Men et fortsæt som forholdte sig til hvad mit reelle problem var.
Mit problem var slik & kager og ikke mindst at jeg spiste for meget af dem. Som gjorde at jeg ikke fik nok af det jeg havde brug for, fik udslæt og ondt i maven.

Jeg lavede derfor et fortsæt med 4 guidelines, som jeg meget ærligt giver dig en status på i denne post herunder. Så kan du lade dig inspirere, hvis du har lyst. 
Og så til spørgsmålet som sikkert ligger lige på tungen for de fleste; Virker det? Har du tabt dig? Har du det bedre?

Nytårsfortsæt uden at veje mig

Sidste år startede jeg på en rejse med at slutte fred med min krop. Jeg ville ikke længere tale grimt til den, tænke dårlige tanker og føle mig ked af min egen krop.

Derfor giver det for mig heller ikke mening at skulle veje mig under dette forsøg på at ændre vaner.
For det skal ikke handle om vægt. Selvom det har kriblet og krablet for at stille mig op på den og få den umiddelbare 'yes' eller 'fuck' følelse. Men en følelse som er baseret på et tal og ikke hvordan jeg har det. 
Jeg har villet give mig selv muligheden for at mærke efter hvordan jeg havde det. I min krop. Med min krop. Så succesen blev en følelse og selvopfattelse baseret på en kontakt til mig selv og ikke til hvad jeg vejer, hvor meget der er røget af, eller på. 

Så jeg har kigget og mærket i stedet. Og har faktisk valgt at smide min vægt ud. Til trods for at jeg er en købmand, der altid sælger mine ting, så vil jeg ikke sælge min vægt. For det vil jeg ikke ligge over på andre kvinder.

Det jeg kan mærke, er en gladere mave, jeg har ikke haft ondt i maven, jeg har haft mere energi og jeg har sovet bedre. Det er ikke alle dage, der er lige nemme eller hvor jeg kommer helt i hus, men jeg forsøger.
Du får en kort status og inspiration til hvordan jeg forsøger at komme i mål.

Kirk & grøntsagerne

Det går faktisk ok. Jeg forsøger at spise grønt til alle måltiderne, for så synes jeg det er nemmere at komme i mål. Jeg har haft nogle sene aftener, med anmeldelser, så jeg har fundet nogle fine grøntsagsblandinger på frost, som bare skal varmes på panden og så gør det aftensmaden meget nemmere, så jeg stadig får grønt. Og så synes jeg heldigvis at agurk, ærter, tomater, majs og kål er en fest, så det gør det selvfølgelig nemmere :) 

Kirk & vandet

Jeg er heldigvis tørstig fra naturens side og elsker vand, så jeg kæmper ikke som sådan med det. Når jeg arbejder hjemme, har jeg en stor flaske med vand stående og så er det meget målbart om jeg får nok. Og så kigger jeg på mit tis (sorry!) og holder øje med hvad farve det er. Jeg tæller ikke kaffe og the med, men kun vand. Nogle dage går det bedre end andre, weekenderne er faktisk de sværeste, så der skal jeg have lidt mere fokus.
Til gengæld tog det måske en anelse overhånd i starten, måske fordi jeg har tænkt at jeg gerne ville drikke 2L vand udover det jeg drikker til træning. Det betød så, at jeg ikke kunne cykle fra det ene sted til det næste uden at måtte fordi en cafe og låne toilettet. Det er lige til den friske side, så har skruet lidt ned.
 

Kirk & de søde sager

Jeg har ikke spist slik. Jeg har spist mørk chokolade, drukket varm kakao og spist popcorn. Det vil nogen måske kalde slik, men for mig er det Snickers, Rittersport og kanelbrød fra bageren jeg havde brug for at luge ud i.
Jeg valgte at spise slik, da jeg skulle i biffen i fredags. Det var et aktivt valg og jeg kunne mærke at jeg havde lyst, at det ikke kun var en crawing. Resultatet var slående. Midt under filmen får jeg knaldende hovedpine. Jeg ved selvfølgelig ikke om det rent faktisk var fordi jeg spiste slik, men noget kunne tyde på det. Det gav i hvert fald en refleksion, at det virkelig ikke er supergodt at spise for kroppen. Uanset at min søde tand elsker det :)

Kirk & søvnen

Det er ubetinget det her det går dårligst med. Jeg er en natteravn og jeg elsker at arbejde om aftenen og hygge med vin og gode mennesker. Så det går 'rættig' dårligt. Der er kontant afklapsning når jeg ikke kommer i seng, så jeg vil atter forsøge at tune ind på at komme i seng imellem 22-23 og læse. For det giver en god ro, det giver overskud til dagen efter og jeg har mere energi. Så det er ikke fordi det ikke virker, men inden jeg har set mig om er den midnat og så bider det hele sig selv lidt i halen.

Så, sådan går det her. Hvordan går det hos dig?

Og bare en tanke jeg gerne vil give med... er det vigtigt for dig at veje dig i et sådant forløb? Hvis ja, så spørg dig selv hvorfor. Jeg skal ikke diktere om du skal eller ikke skal, men jeg kunne godt tænke mig at udfordre dig på din vane om at veje dig. Prøv at lade være og kig efter andre signaler og mærk i stedet hvordan du har det.

Jeg sender dig masser af dejlig karma og kærlighed fra et snedækket Nordvest i København og håber du får en helt skøn rockstar uge og weekend!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Når juleformen skal foreviges... i badetøj!

Som du måske læste den anden dag, er min indre vandhund noget så lykkelig for tiden.
Jeg har indgået et samarbejde med DGI-byen i København og jeg glæder mig vildt meget til at skulle prøve både fridykning, mermaid fitness og meget mere.

I morgen skal jeg til saunagus for første gang og jeg er spændt på hvad det er. Jeg har ikke prøvet det før og ved kun lidt om det, at det er noget med nogle forskellige olier.

Og så kommer søde Kaare fra DGI-byen, fordi han skal knipse et par billeder.... jaiks, manner, så kører vi den ind med billeder i badetøj lige efter jul. Og lad mig bare være ærlig... selv en træningsnørd der elsker at bevæge sig, kan have en sød tand. Det har jeg og jeg har mæsket mig i farmors småkager og nå ja, så er jeg også en sovsepige, så lidt gøjseren har jeg altså på, over at juleformen, nu skal foreviges... og så endda i badetøj.

Men pyt!

Jeg er sikker på at det også bliver en super dejlig oplevelse og jeg glæder mig til at kunne fortælle dig mere om det.
I samarbejde med DGI-byen, har de været så mega cool at de har valgt at sponsere 1 saunagusoplevelse inkl. indgang til DGI-byen for to.
Hvis du vil have mulighed for at blive en af de heldige, så sign up til nyhedsbrevet herunder allerede i dag.

Bloggen omkring aktiviteterne i DGI-byen laves i samarbejde med DGI-byen.

Den dag jeg blev kaldt danser!

Som barn og teenager var jeg konkurrencesvømmer og før det rytter.

Det er to sportsgrene, som har det til fælles at de fostrer motorik-mongoler.
Som svømmere er vi ikke kendetegnet ved en god motorik og da slet ikke danse-skills.
Her er jeg ked af hvis jeg får fornærmet et par svømmere og ryttere undervejs. Det er ikke tanken. Men mere for at sige - jeg kommer ikke fra en familie hvor dans var normalt. Jo, altså lidt trippen rundt om juletræet, bevares - men ikke dans.

Men jeg elsker at danse.

Det har jeg hele mit voksne liv elsket.
Både derhjemme, i badet og på barer.

Jeg har øjeblikke fra dansegulvet, der til trods for et par velvoksne drinks, står lysende klart. 
Det ene på det der dengang hed Kulørbar i Boltens Gaard. Jeg husker ikke hvad han hed, men husker at han kunne danse. Svedige og med lys i øjnene forsvinder alt omkring os og i det øjeblik hvor jeg læner mig tilbage i et par arme der holder mig, med sommernatten trængt helt ind i sjælen er jeg lykkelig.

Bare lykkelig.

Dans kan noget. Faktisk meget. 
For mig har det altid været et frirum og hvad angår mænd.... hvis de kan få mig til at grine, er de virkelig langt. Kan de rocke en hvid t-shirt og jeans i bare fødder og fortælle røverhistorier er jeg solgt. Men kan han danse. Og danse med mig. Så har jeg ikke flere barrierer. Det betyder så meget for mig og det er både noget af det mest tætte jeg kender at kunne danse sammen, det frækkeste og dejligste.

Nå... men mændene til side, selvom flere vidunderlige dansehistorier, og mange andre, dukker op i hukommelsen :)

Kirk & danseren

Jeg er i dag blevet kaldt danser.
Hvis du havde sagt det til mig for bare 2 år siden, havde jeg grinet højt.
Men det er jeg. Danser.

Og jeg er kommet i virkelig fint selskab og jeg er så pissestolt!
Tak til Mie Moltke for at være en evig inspiration og for at tro på at jeg kan fylde Groove dansegulvet hver torsdag i det nye år i Soulhouse. Jeg er så spændt og glæder mig så meget til at give dansen videre til skønne mennesker.

Den dans, som har givet mig så meget. Evnen til at være ligeglad med hvad andre synes. Værktøjet til at tjekke ind med mig selv, hvordan jeg har det og ikke mindst evnen til at nyde, lære, lege og være både rocket, fræk, sensuel, kvindelig, girly, cowboy'der og så meget mere.
Stor, stor kærlighed herfra.

Kirk & Groove

Jeg er en stolt danser i dag. Tak!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Se i fuld størrelse

Jeg har lovet at være nøgen!

... okay, kun næsten nøgen!
Lige nu træner jeg hos den vidunderlige og dygtige Jette Grant som er the Grand Mother indenfor Mensendieck træning. Hun er så mega sej og cool og jeg har stor respekt for hende. 

Jeg skal anmelde Mensendieck i København og har nu været afsted 2 gange. Én gang for at blive trænet selv og én gang for at overvære en træning med to modige kvinder. 

Kirk.... næsten nøgen

Det er nemlig sådan at i Mensendieck træner man kun i et par trusser. Jeg har selvklart haft alle mine trusser fremme på spisebordet og har lavet den klassiske test med røven i vejret foran spejlet for at se hvilke af dem, der var mindst gennemsigtige. 
Da jeg var der i tirsdags, havde jeg altså både trusser og en lille trekantsbh på. Kunne ikke rigtig få mig selv til at kun have trusser på. Og hvorfor egentlig? 
Altså Jette er 72 år gammel. Og hun har arbejdet med Mensendieck og kvinder i flere år end jeg har levet. Mon ikke hun har set lidt af hvert? 

Så nu har jeg lovet at når jeg kommer og træner i morgen tirsdag, så er det kun i trusser. 
Altså jeg ved godt at det kun er mig og hende i det rum. Jeg ved også godt at inden i mig bor en hippie og at jeg har dyrket fællesbad som frivillig på Grøn Koncert med en Tuborg i hånden... men jeg synes altså det er lidt grænseoverskridende. Men på en eller anden måde glæder jeg mig. 
Jeg har i hvert fald tænkt mig at tage min ja-hat på og gøre det! For hvad er egentlig det værste der kan ske? 

Jeg vender tilbage med en fuld anmeldelse af Mensendieck aka Nøgengymnastikken senere på ugen - stay tuned! 

#hvadmanikkegøribloggingenstegn :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler