Forestil dig kombinationen af blide bevægelser, feminin dans og restorativ yoga:
🌸 En rolig start med blide bevægelser, der giver plads til at du kan lande i dig selv
🌸 Feminin dans, der tager tempoet af tankerne og lader dig komme fra hovedet ned i kroppen
🌸 Og afslappende restorative stillinger som giver ro til nervesystemet.
Så har du Feminin dans & sommerhvile.
Eller det passer faktisk ikke.
For hvis du tilføjer dufte af æteriske olier og lidt let massage af din hovedbund, SÅ har du feminin dans & sommerhvile.
Jeg har nemlig samlet noget af det jeg selv allerbedst ved i et mini retreat i Svendborg for kvinder.
Dans.
Bevægelser som løsner og blødgør min krop.
Og afspænding og afslapning som får mig helt ned i gear.
Og massage... for helt ærligt: hvem kan ikke lide massage?
Du er hermed inviteret til feminin dans & sommerhvile fredag d. 28. juni i svendborg
Min ambition er at skabe et rum til dig, hvor du både kan finde glæden, letheden og det feminine i dig selv igennem dansen, og finde roen, afslappetheden og kontakten til dig selv, igennem afspændingen og massagen.
Vi mødes fredag d. 28. juni kl. 18.00 - 20.30 i Ida's Hus (Tidl. Mindful moving huset), Kattesundet 2, 2. sal - 5700 Svendborg.
Og det eneste du selv skal medbringe er tøj i lag, gerne en varm bluse og et par varme sokker, så du kan justere din temperatur undervejs.
Jeg serverer lidt lækre snacks.
Bemærk:
👉 Der er begrænset antal pladser til dette arrangement.
👉 Det er kun for kvinder.
👉 Og det kræver ingen erfaring for at deltage, bare at du har lyst til at danse og slappe af.
- jeg lover at guide dig hele vejen
Kærlig hilsen
Kirk