Et møde med Soulaima Gourani

Fredag formiddag bød oprindeligt på en løbetur med Soulaima Gourani i København. Heldigvis fik jeg overtalt hende til at det blot blev en gåtur. Begge mine fødder er opererede og jeg kunne bare se det for mig... mig halsende efter Soulaima i fuld galop, mens jeg prøver at stille nogle relevante og pissekloge spørgsmål! Jeg tænkte en gåtur var at foretrække, og som sagt så gjort :)

Kirk & Storm P.

Min far har altid citeret Storm P., som en del af hans forældreskab og min opdragelse og særligt citatet: 'Vi fødes alle som originaler, men ender som kopier', har været fundament for mange argumenter.
Hvis jeg kom hjem fra skole og sagde noget i stil med 'De andre har/gør/siger', sagde min far altid: 'Hvis de andre hoppede ud fra et højhus, ville du så gøre det samme?!'.
Både min mor og far har kultiveret at jeg skulle være min egen. Min mor gjorde det klart for mig i en tidlig alder at ved at stikke næsen lidt frem og være sig egen, måtte jeg samtidig forvente at få nogen over snotten.
Og det har jeg da også.
Men jeg har også følt mig ensom på den vej der var min egen. Fordi jeg netop ikke passer i nogen særlige kasser, ikke følger normen, skyer det konventionelle og elsker episoder som da jeg i tårnhøje stilletter på reklamebureauet læser Børsen og spiser figenstang samtidig og min chef siger: 'Kirk, du er virkelig ikke til at segmentere og sætte i bås. Børsen og børneslik - det giver slet ikke mening'.
Og selvom jeg nok opfattede at landechefen for et internationalt reklamebureau havde værdsat mere hvis jeg var lidt nemmere at håndtere, for med sin egen kommer der jo de samme udfordringer ledelsesmæssigt, at jeg ikke er ligesom alle de andre, var det alligevel en ultimativ kompliment i min verden. Figenstænger, and all.

Soulaima Gourani

Soulaima Gourani har haft en heftig opvækst. Det er vist den korte udgave. Med mobning, mange flytninger, at blive smidt ud af skolen, lærere der sagde til hende at fordi hun var mørk, hed Soulaima og var fremmed, så skulle hun ikke tro at hun var noget.
Hendes historie er vanvittigt inspirerende og samtalen i fredags, kom langt omkring - også en del omkring kvinder, krop og vægt. Om hvordan man behandler sig selv og andre med værdighed, som er en af Soulaimas mærkesager. Alt det lover jeg at vende tilbage til.
Men mest indtryk gjorde det nok at også hun har været ensom i hendes rejse, den rejse der også er taget af en enspænder, en original, som aldrig mente det som alle de andre mente, som ikke er bange for at ytre sin mening højt, også selvom det ville være nemmere at lade være.

Det var så befriende og inspirerende at gå der, i efterårets blæst og lytte til en kvinde som også er en original og lige der, midt i hver vores originalitet var der et fællesskab.

Soulaima, tak for snakken og ærligheden!

Kærlig hilsen