groove dance for kvinder

Halvdelen af pladserne er allerede taget

'Kakao med lidt chili' 

- sådan svarede Anne på det tidligere hold, da jeg igår spurgte hvad hun havde brug for til feminine groove dance i Svendborg.

 

Altså noget lidt blødt, varmt, omsorgsfuldt og så med lidt spark i til at give energien plads. 

Sådan blev det. 

 

Og det var ret skønt og smukt. 

Det var ikke fuld hammer, super sexet eller sådan noget hvor vi dryppede af sved. 

 

Det var egenkærligt, omsorgsfuldt og nærværende overfor jer der kom ind af døren igår, og lidt som jeg selv, frøs ind til benet og var knapt så peppy. 

 

Jeg elsker at vi kan skabe plads til det hele når vi danser sammen:

Som i sidste uge, hvor nummeret Painter blev en invitation til at tegne et billede af en du savner, en du længes efter, en du ville ønske var der. 

 

Som blev så følsomt og fint. 

 

Jeg glæder mig altid til vi skal danse sammen igen på næste sæson af feminine groove dance:

Jeg har altid forberedt en playliste, men det er ikke altid den vi bruger. 

For mest af alt, tager jeg udgangspunkt i der hvor i er den dag, vi er sammen. 

 

Sådan bliver det også på næste sæson, som starter d. 17. januar. 

Halvdelen af pladserne er allerede nappet på begge hold. 

Tak for det 🙏

 

På søndag åbner jeg officielt for tilmeldingen, på sociale medier og mit nyhedsbrev til 'alle de andre' der har danset med til sommerdans, mm. 

 

Hvis du vil nå at sikre din plads inden, så kan du gøre det her >>>

 

Kærligst Kirk 

Underviser i groove dance, som er enkel og nem dans, med simple trin, som alle kan danse.

Her er det ikke vigtigt om du altid har gået til dans, er i familie med Britt Bendixen eller har en indre ballerina - vi danser sammen, du bliver guidet hele vejen og mest af alt handler det om at have det sjovt og om at give plads til den du er, og give dig hen til musikken og bevægelserne.


Min sommergave til dig: gratis sommer feminine groove dance I Svendborg

Jeg ved ikke med dig. 

Men jeg har det lidt blandt med det at holde ferie. 


På den ene side elsker jeg at opleve nyt, chille og nyde godt selskab. 

På den anden side, ved jeg at jeg bliver fuldstændig idiot hvis ikke jeg får tid for mig selv. 


Jeg ved også at det generelt bliver nemmere at passe på mig selv, hvis jeg får danset en gang imellem og checket ind med mig selv. 


På den måde kan man sige, at det er ret egoistisk, at jeg denne sommer igen tilbyder gratis sommerdans :-) 


Det er min gave til dig. 

Som du meget gerne må dele med andre, du tænker kunne have lyst til at prøve feminine groove dance. 

For det er også en af de få gange, hvor det er muligt at få en prøvetime og med det en måde for mig at få reklameret for danseholdene, inden næste sæsonstarter til august. 

(Halvdelen af pladserne er taget på begge hold - så hvis du er interesseret i en plads, skal du ikke vente for længe med at booke her >>>



☀️ Der er gratis sommerdans med Kirk i Svendborg alle onsdage i juli ☀️

- og første onsdag i august. 

 

Sidste år deltog mere end 100 skønne kvinder på sommerudgaven af feminine groove dance med Kirk Rønler i Svendborg.

Så jeg glæder mig til at byde velkommen igen. 

 

Det er 5 onsdage i alt. 

Hver gang kl. 16-17.30 i Mindful Moving huset. 

 

Du må være med en eller flere gange, alt efter hvad der passer i dine sommerplaner. 

 

Der var rift om pladserne sidste år og flere gange var totalt udsolgt. 

Først til mølle princippet gælder altså ved tilmelding her >>>

 

 

Kan du ikke vente helt til d. 5. juli med at danse, så holder jeg fredag d. 30. juni en Groove Ladies Night hvor jeg glæder mig til at åben dørene til en sjov, let, laber danseaften med en sommerdrink og dejlige damer. 

Skal du med og have et kick af glæde, lykke og dejlighed inden weekenden? 

 

Så tilmeld dig her >>>

 

Jeg håber du får en dejlig onsdag. 

Og at der tegner sig et sommersmil på dine læber, med denne invitation til gratis sommerdans. 

 

Hvis du kender en som gerne vil danse med, er du meget velkommen til at dele invitationen ved at sende mailen videre. 

 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Facilitator I groove dance på Fyn

Hvordan kan vi oversætte efteråret i naturen til din egen personlige udvikling?

🍂 Hvad betyder efteråret for dig?

For mig er det både forbundet med hygge, varm kakao, en omfavnelse af striktrøjer, halstørklæder og en gang imellem også de øjeblikke hvor der i en vindstille krog med solen i ansigtet stadig er et øjebliks følelse af den sommer der gik.


🍂 🍃 Efteråret er også en tid hvor naturen smider sin pragt, bladene falder af efter at have stået i storslåede farver.


Og så er der nøgne grene.

Nogen synes det er bart og grimt, men det er også der, det er nemmere at se hvis en del af et træ er sygt og trænger til beskæring.


Sådan har jeg det også med os mennesker.

Altså ikke at vi skal have skåret en arm af :-)


🍁 Men at når efteråret kommer, kommer der samtidig en kærkommen mere indadvendthed, en nøgenhed vi kan invitere ind rent personligt, sjælemæssigt hvor vi tydeligere kan se, hvad vi lade gå.

Hvad der ikke længere tjener os og giver os energi.


Hvordan bruger vi efteråret som tema til feminine groove dance med Kirk Rønler?

Efteråret er temaet til oktober måneds ladies night d. 28. oktober. The let shit go edition.

Som muligvis ikke er den mest pædagogiske eller politisk korrekte navngivning, men det er rigtigt.


🔥 På den groove ladies night skal vi slippe.

Slippe det vi ikke har brug for at have med videre.


Vi tager groove dansen og bevægelse til hjælp og jeg guider selvfølgelig hele vejen.

Det bliver en smuk aften og jeg glæder mig helt vildt.


🍁 Men... jeg startede med at spørge: hvad er efteråret for dig?

Del meget gerne dine betragtninger i kommentarerne som inspiration til andre.


Kærlig hilsen Kirk


PS: Hvis du vil med til Groove Ladies Night the let shot go edition, danser vi fredag d. 28. oktober kl. 19-21 I Svendborg.

Du kan købe billet til den groove ladies night med Kirk Rønler her >>> eller ved at trykke på billedet herunder.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Sexolog // Coach med speciale i kærlighedsmønstre // Mor // Groove dance facilitator // Kvinde // Iværksætter // Bosat i Svendborg